Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1388162_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
16. juli 2014
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Katrine Born Thodsen
Sagsnr.: 2014-0030-2255
Dok.:
1189887
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1114 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. maj 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V).
Karen Hækkerup
/
Andreas Christensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 1114 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren bede Kriminalforsorgen redegøre for, hvad
Kriminalforsorgen foretager sig for at undgå, at indsatte der
hjælper politiet med for eksempel vidne mod andre indsatte,
ikke oplever dårligere vilkår som følge af samarbejdet?”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst, at krimi-
nalforsorgen har en pligt til at placere alle indsatte, så de ikke lider over-
last. Denne pligt gælder uafhængigt af, om de pågældende vurderes at væ-
re i en risikogruppe på grund af deres kriminalitet, at de har samarbejdet
med politiet, at de er blevet smidt ud af rocker-/bandemiljøet eller har
valgt at deltage i exit-forløb.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har endvidere oplyst, at der er en ud-
fordring i forhold til indsatte, som samarbejder med politiet, idet dette ge-
nerelt er ildeset blandt andre indsatte. Truslen eksisterer således potentielt
fra alle sider og ikke alene fra den/dem, som der vidnes imod.
Indsatte, som har brug for beskyttelse, kan kun i begrænset omfang tale om
sig selv, deres liv, deres kriminalitet og lignende, da det indebærer en risi-
ko for at blive genkendt. Dette vanskeliggør i sig selv deltagelse i fælles
aktiviteter, hvilket således også minimerer mulighederne for almindelige
afsoningsvilkår.
Kriminalforsorgen er opmærksom på problemstillingen og forsøger derfor
via individuelt tilpassede afsoningsvilkår at kompensere for nødvendige
begrænsninger ved eksempelvis at tilknytte en mentor og give ekstra ud-
dannelsestilbud, behandling og lignende.
2