Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del
Offentligt
1388164_0001.png
Politi- og Strafferetsafdelingen
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
16. juli 2014
Straffuldbyrdelseskonto-
ret
Sagsbeh: Katrine Born Thodsen
Sagsnr.: 2014-0030-2255
Dok.:
1189885
Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 1113 (Alm. del), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 28. maj 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten Lauritzen (V).
Karen Hækkerup
/
Andreas Christensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 1113 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Ministeren bedes redegøre for omfanget af sager, hvor indsat-
te ikke ønsker at samarbejde med politiet, som for eksempel
ved at vidne mod andre indsatte, på grund af udsigten til dårli-
gere afsoningsforhold og vil ministeren indhente en udtalelse
fra hhv. Rigspolitiet og Kriminalforsorgen herom.”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst, at krimi-
nalforsorgen ikke har kendskab til sager, hvor indsatte ikke har ønsket at
samarbejde med politiet på grund af udsigten til at afsone under andre af-
soningsforhold end de sædvanlige.
Justitsministeriet har endvidere indhentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der
har oplyst følgende:
”Rigspolitiet har til brug for besvarelsen af Justitsministeriets
anmodning indhentet en udtalelse fra Østjyllands Politi og Kø-
benhavns Politi.
Politikredsene har i den anledning oplyst, at det ikke er muligt
at udtale sig mere præcist om antallet af sager af den nævnte
art. Det er imidlertid politikredsenes skønsmæssige vurdering,
at der er tale om et relativt begrænset antal sager på området
for den alvorlige banderelaterede kriminalitet.
Rigspolitiet skal supplerende – og med henvisning til Justits-
ministeriets besvarelse af 27. februar 2013 af spørgsmål nr.
553 (Alm. del, samling 2012-13) – bemærke, at det er Rigspo-
litiets erfaring, at der kan være mange forskellige årsager til, at
en person vælger at vidne, herunder i sager, der rummer mu-
lighed for selvinkriminering.
En beslutning om at gå til politiet kan således eksempelvis
bunde i, at livet som en del af en gruppering, der begår massiv
kriminalitet, bliver så stressende og dominerende, at det ude-
lukker den pågældendes mulighed for at leve et tilfredsstillen-
de liv.
Det er i forbindelse med sådanne beslutninger Rigspolitiets
vurdering, at personen ikke som det primære har fokus på af-
soningsvilkårene, men i højere grad på behovet for at ændre sit
liv. De kriminelle miljøer stiller i dag store krav til de perso-
ner, som befinder sig heri, og vanskelighederne ved at bryde
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
ud fra miljøet vurderes altovervejende at have langt større vægt
end en eventuel senere afsoningsform.
Rigspolitiet kan endelig oplyse, at en nærmere redegørelse for
omfanget af sager, hvor indsatte ikke ønsker at samarbejde
med politiet, som eksempel ved at vidne mod andre indsatte på
grund af udsigten til dårligere afsoningsforhold, ikke selvstæn-
digt registreres, idet der ikke i politiets sagsbehandlingssystem
(POLSAS) findes gerningskoder, som retter sig særligt mod
sager af denne type. En nærmere redegørelse vil således kræve
en manuel gennemgang af et større antal sager under adskillige
gerningskoder i POLSAS.
Rigspolitiet har ikke umiddelbart fundet grundlag for at iværk-
sætte en sådan manuel gennemgang, som vil være særdeles
ressourcekrævende.”
Der henvises i øvrigt til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 1110
(Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg.
3