Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del
Offentligt
1303751_0001.png
1303751_0002.png
Folketingets MiljøudvalgChristiansborg1240 København K
J.nr. 001-10155Den 22. november 2013
Folketingets Miljøudvalg har i brev af 31. oktober 2013 stillet følgende spørgsmålnr. 39 (alm. del), som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 39 (alm. del)

Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 9. september 2013 fraLandsforeningen af Naboer til Kæmpevindmøller, jf. MIU alm. del - bilag 55.

Svar

Indledningsvis kan jeg oplyse, at undersøgelsen om mulige helbredseffekter afvindmøllestøj, som Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Klima-, Energi- ogBygningsministeriet og Miljøministeriet har besluttet at finansiere i fællesskab,udvides til at omfatte diabetes, blodtryk, fødselsvægt, søvnforstyrrelser ogdepression udover hjertekarlidelser, som udvalget er orienteret om.Sundhedsministeren orienterede Udvalget for Sundhed og Forebyggelse om denneudvidelse af undersøgelsen på sit samråd den 7. november 2013.Miljøstyrelsen har oplyst, at en stor vindmølle generelt udsender mere støj end enmindre vindmølle. Karakteren af den udsendte støj fra store vindmøller er dogikke væsentligt forskellig fra støjen fra mindre vindmøller, og generelt indeholderstøjen fra vindmøller ikke forholdsvis mere lavfrekvent støj end eksempelsvis støjfra vejtrafikken. Samtidig viser en ny dansk undersøgelse af Bo Søndergaard fraGrontmij fra 2013, at når man generelt sammenligner store og mindre vindmøller,er den relative andel af lavfrekvent støj, som store, serieproducerede vindmøller igennemsnit udsender, ikke anderledes end for mindre vindmøller.Derimod er der større forskelle mellem støjudsendelsen fra forskellige modeller ogtyper af møller. Det er således konstruktion og design af den enkelte vindmølle,der har betydning for andelen af lavfrekvent støj, der udsendes, og dette gælderbåde små og store vindmøller.I sidste ende er det vindmøllebekendtgørelsens støjgrænser, der erdimensionerende for den afstand, vindmøllen skal have til nærmeste nabo. Allenye vindmøller skal overholde samme grænseværdier, og en vindmølle, der støjermere end andre, skal placeres i en større afstand fra nærmeste nabo.I forhold til at sikre naboer til vindmøller et acceptabelt beskyttelsesniveau viserhollandske og svenske undersøgelser, hvor man har set på sammenhængenmellem vindmøllestøjens styrke og andelen af generede naboer, at et støjniveau fraMiljøministeriet • Børsgade 4 • 1215 København KTlf. 72 54 60 00 • Fax 33 32 22 27 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mim.dk
vindmøller på 39 dB, som er den danske grænseværdi i boligområder, måforventes at blive oplevet som stærkt generende af ca. 4 pct. af beboerne.Et støjniveau på 44 dB, som er grænseværdien for nabobeboelse i det åbne land,forventes at blive opfattet som stærkt generende af ca. 11,5 pct. af de, der udsættesfor den støjbelastning.Vindmøllebekendtgørelsens grænseværdier er således ikke et udtryk for at ingenbliver generede af vindmøllestøj, men er en afvejning mellem acceptabel gene ogønsket om udbygning med vindenergi.Den undersøgelsen fra Jysk Analyse, der refereres til i henvendelsen, belyser ikkehvilken støj, de interviewede udsættes for, men ser kun på afstanden til nærmestevindmølle. Der er ikke en direkte sammenhæng mellem støjen ved naboerne ogafstanden til nærmeste vindmølle. Støjen afhænger meget af, hvilke typervindmøller, der er tale om, hvordan de er placeret i forhold naboerne, og hvormange der står.Projektbeskrivelsen, og dermed det undersøgelsesdesign, der ligger til grund forden kommende undersøgelse, skal godkendes af Sundhedsstyrelsens RådgivendeVidenskabelige Udvalg om Miljø og Sundhed samt en international støjekspert.Jeg er helt tryg ved, at der dermed bliver sat en videnskabelig velfunderetundersøgelse i gang.I Danmark har vi haft vindmøller i mange år, og vi har gode data, der belyserbefolkningens sygdomsforhold. Derfor giver det god mening at lave denneundersøgelse i Danmark. Jeg håber, at undersøgelsen kan være med til at fåafklaret nogle af de spørgsmål om støj fra vindmøller og eventuellehelbredseffekter, der er usikkerhed om.
Ida Auken
/
Claus torp
2