Indfødsretsudvalget 2013-14
IFU Alm.del
Offentligt
1413329_0001.png
Udlændingeafdelingen
Folketinget
Indfødsretsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
28. oktober 2014
Indfødsretskontoret
Helle Sidenius
2014-0032-1114
1043396
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 34 (Alm. del), som Folketin-
gets Indfødsretsudvalg har stillet til justitsministeren den 21. januar 2014.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL).
Mette Frederiksen
/
Johan Kristian Legarth
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Spørgsmål nr. 34 (Alm. del) fra Folketingets Indfødsretsudvalg:
”Ministeren bedes oplyse, om der på udlændingeområdet eller
indfødsretsområdet findes fortilfælde, hvor personer ved dan-
ske domstole har fået prøvet, om folkeretlige forpligtelser (ifm.
med en konkret sags sagsbehandling) er blevet krænket, og om
den/de involverede har krav på erstatning eller godtgørelse. I
bekræftende fald bedes ministeren oplyse, hvad erstatningsni-
veauet i sådanne tilfælde har været. Spørgsmålet stilles på bag-
grund af samrådsspørgsmål A, som blev besvaret den 16. janu-
ar 2014.
Svar:
Det kan på baggrund af det rejste spørgsmål oplyses, at en person – som
det tidligere Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration ved
afgørelse af 6. februar 2008 havde vurderet udgjorde en fare for statens
sikkerhed, og som derfor ved ministeriets endelige afgørelse af 13. marts
2008 var blevet udvist – ved Højesterets dom af 24. juni 2011
(U2011.2695H) blev tilkendt 35.000 kr. i godtgørelse og erstatning med
henvisning til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.
Højesteret ophævede ministeriets afgørelser, bl.a. fordi den pågældende ud
fra de regler om kontradiktion mv., der stilles efter udlændingelovens reg-
ler om domstolsbehandling, ikke havde haft reel mulighed for at varetage
sine interesser under sagen, og udtalte herefter følgende i forhold til
spørgsmålet om erstatning og godtgørelse:
”I og med at Integrationsministeriets afgørelser af 6. februar og
13. marts 2008 ophæves, har afgørelserne som hævdet af A in-
debåret et indgreb i hans privatliv og familieliv ved, at han
blev pålagt daglig meldepligt i Center Sandholm og pålagt ikke
at overnatte uden for centret uden særlig tilladelse, jf. artikel 8
i den europæiske menneskerettighedskonvention. Højesteret
tiltræder herefter, at A har krav på godtgørelse efter princippet
i erstatningsansvarslovens § 26 og erstatning for positive ud-
gifter. Højesteret tiltræder, at det samlede beløb skønsmæssigt
er fastsat til 35.000 kr., idet 10.000 kr. heraf anses for erstat-
ning for transportudgifter. Der er ikke ved det, der yderligere
er oplyst for Højesteret, godtgjort et tab, der kan begrunde en
forhøjelse som påstået af det samlede beløb til 50.000 kr.”
2