PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14
FLF Alm.del
Offentligt

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Den 23. maj 2014

Tale til samråd den 23 maj 2014 i Folketingets Udvalg

for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri om spørgsmål AD

Det talte ord gælder.

Åbent samråd AD (forskellige produktionsformer for æg)

Samrådsspørgsmål AD:

”Ministeren bedes med henvisning til artikel ”Fjerkræfolk vil have

fødevareministeren tilbage på skolebænken” i Effektivt landbrug d. 29. april

2014, redegøre for dyrevelfærden i de forskellige produktionsformer for æg og

om ministeren er enig i at alle æg, der er produceret under lovlige forhold i

Danmark og overholder krav til kvalitet og fødevaresikkerhed, er gode æg, som

forbrugerne bør have et frit

valg til”.

Svar:

Tak for at indkalde til samråd. Det er et vigtigt

tema og vigtigt at få debatteret

dyrevelfærdsforholdene ved de forskellige æg

produktioner. Salget af buræg er nedadgående i

forhold til salget af økologiske æg. Et par

butikskæder har valgt ikke at sælge buræg, men

det er butikkens eget valg, hvad man vil sælge.

I Danmark kan man købe æg fra 4 forskellige

typer produktionssystemer; æg fra

stimulusberigede bure, det der i daglig tale

kaldes buræg, æg fra skrabeægssystemer, æg

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

fra høner på friland og æg, der er produceret

økologisk.

Der er fastsat EU-regler for mærkning af æg, der

betyder, at forbrugeren altid kan se på ægget og

æggebakken , hvilket produktionssystem

æggene stammer fra, og kan træffe sit valg på

det grundlag.

Både den enkelte forbruger og detailhandelen

har muligheden for at vælge æg fra det

produktionssystem, de ønsker, uanset om det er

skrabeæg , frilandsæg, økologiske æg eller

buræg.

Det er min klare opfattelse, at det altid skal være

forbrugernes frie valg, hvilken type æg, man vil

købe. Og altså også detailhandlens frie valg,

hvilken type æg de vil sælge.

Jeg er personlig glad for, at mange vælger

økologisk, men jeg anerkender også, at der er

nogen, der prioriterer anderledes.

Men jeg finder det positivt, at nogle

supermarkeder vælger at undlade at sælge

produkter, som de finder uetiske på den ene eller

den ande måde, eller som de finder dyrevelfærds

problematiske, det gælder både, når vi taler

buræg og andre produkter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Jeg vil kort beskrive de overordnede

dyrevelfærdsregler for de forskellige

produktionssystemer.

EU ændrede reglerne om beskyttelse af

æglæggende høner i 1999. Grunden til, at man

tog det gamle burhønsedirektiv op til revision,

var en rapport fra EU´s videnskabelige komité

fra 1996.

Rapporten pegede specielt på, at hønerne i de

gamle, traditionelle bure ikke havde en rede,

siddepinde eller mulighed for at skrabe eller

støvbade. Derfor fik de ikke opfyldt deres

naturlige adfærdsbehov.

Det fremgik også af rapporten, at hønerne i de

gamle bure havde meget skøre knogler.

Under drøftelserne i EU i slutningen af 90´erne

blev der peget på de positive erfaringer fra bl.a.

Sverige med at anvende bure, som var berigede

med stimuli i form af skrabeområde, rede og

siddepinde.

Det blev som bekendt besluttet i 1999, at de

gamle bure efter en overgangsperiode skulle

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

udfases helt fra 1. januar 2012, og det krav har

vi efterkommet i Danmark.

I stedet må der produceres æg i

stimulusberigede bure, der opfylder direktivets

krav om mere plads, og om et skrabeområde, en

rede og siddepinde.

Fødevarestyrelsen har oplyst, at der pt. er ca. 40

bedrifter med berigede bure i Danmark.

I direktivet er der ingen begrænsning af, hvor

mange høner, der må være i hvert bur, men i

Danmark har vi fastsat krav til, at der ikke må

være mere end 10 høner i et bur.

Det skyldes, at store gruppestørrelser

erfaringsmæssigt giver større risiko for

fjerpilning og kannibalisme.

I direktivet blev der også fastsat

dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til det, man

har kaldt ”alternative systemer”,

det vil sige

produktion uden bure. I praksis er det

skrabeægsproduktion, produktion af frilandsæg

og økologiske æg.

For skrabeæg og frilandsæg er der blandt andet

fastsat minimumskrav til belægningsgraden, og

til hvor mange cm. siddepind, der skal være pr.

høne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Til forskel fra skrabehønerne skal frilandshønerne

have adgang til det fri, og der er krav til

udgangsåbningernes størrelse.

Hønerne i den økologiske ægproduktion skal

holdes under de betingelser, der er fastsat i

økologireglerne, som generelt er mere

vidtgående end direktivets mindstekrav.

Det betyder blandt andet, at de skal have mere

plads end skrabehøner og frilandshøner, og der

kræves flere cm. siddepind pr. høne. De skal

have adgang til et udeareal med passende

vegetation, og de skal fodres med økologisk

foder.

Siden 2012 har salget af konsumæg fordelt sig

på de forskellige produktionssystemer som

følger; 49% af salget er fra berigede bure, 16%

fra økologiske, 15% er stalddørssalg, 14% fra

skrabeæg og 6% er frilandsæg.

Hvis man skal sammenligne dyrevelfærden i de

forskellige systemer kan der henvises til Den

Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet , EFSA,

som i en rapport fra 2004 har set på forskellige

former for ægproduktion.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På flere punkter har EFSA udtalt sig positivt om

stimulusberigede bure i forhold til de gamle bure.

Man fandt blandt andet at hønerne i berigede

bure havde bedre knoglestyrke end i de gamle

bure. I stimulusberigede bure

–

som de danske -

konstaterede man også, at dødeligheden var

lavere end i de alternative systemer.

De positive sider skal vejes op imod, at hønerne

ikke har samme bevægelsesfrihed som i

alternative systemer, selvom de har mere plads

end i de gamle bure. Det, man forlangte af plads

i de gamle bure, var det, der svarer til et A4-ark.

I dag er det et A4-ark plus et postkort. Uden at

jeg vil hænges op på, at det passer helt ned i

milimeterne. De har heller ikke adgang til det fri,

som hønerne har i frilandsproduktionen og den

økologiske produktion.

For at modvirke konsekvenserne af kannibalisme

har det været almindeligt at næbtrimme de

kyllinger, der skulle bruges til ægproduktion.

Selvom næbtrimning ud fra et

dyrevelfærdsmæssigt synspunkt er uønsket, fordi

det kan betyde både akut og kronisk smerte, er

det efter EU-lovgivningen tilladt i den

konventionelle produktion for at undgå de meget

alvorlige konsekvenser af fjerpilning og

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kannibalisme. Det er derimod forbudt i den

økologiske produktion.

Jeg synes, at det var rigtig positivt, at branchen

den 1. juli 2013 frivilligt besluttede at ophøre

med næbtrimning af kyllinger, der er beregnet til

produktion af æg i stimulusberigede bure.

Årsagen var, at der næsten ikke ses

kannibalisme hos høner i berigede bure, og det

er jo en særdeles positiv udvikling.

Danske Æg offentliggjorde i går, den 22. maj, at

man nu tilsvarende indfører et stop for

næbtrimning i skrabe- og frilandsproduktionen

fra 1. juli 2014.

Danske Æg har fortalt mig, at baggrunden er, at

flere andre lande er stoppet med at næbtrimme

høner i disse produktionssystemer, uden det har

givet anledning til væsentligt øgede problemer

med dyrevelfærden i produktionen.

Tal fra den danske fjerkræbranches frivillige

effektivitetskontrol tyder på, at dødeligheden

typisk er lav i stimulusberigede bure i forhold til

alternative, ikke-bur systemer.

Der er med andre ord fordele og ulemper ved

alle fire produktionssystemer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

En samlet vurdering indebærer en afvejning af

en række faktorer af betydning for

dyrevelfærden, for eksempel sygdomsforekomst,

dødelighed, næbtrimning, forekomsten af

fjerpilning og kannibalisme og bevægelsesfrihed.

Her vil jeg henvise til de principper, som er

grundlæggende for EU’s

generelle lovgivning for

dyrevelfærden for landbrugsdyr, populært går de

under betegnelsen ’de fem friheder’;

1. frihed fra tørst, sult og fejlernæring,

2. frihed fra ubehag, dyret skal leve under

passende forhold med adgang til hvile

område,

3. frihed for smerte, skader og sygdomme,

4. frihed fra stress og frygt,

5. frihed til at udleve naturlig adfærd, dvs.

dyret har tilstrækkelig plads og nødvendige

faciliteter til at udleve naturlige adfærdstræk

samt selskab af dyr af samme art.

Det er specielt den sidste, hvor den økologiske

høne har bedre dyrevelfærd end burhønen. Det

er klart, at der i den økologiske produktionsform

er mere frihed til at udleve naturlig adfærd for

hønen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Jeg kan i den forbindelse oplyse, at jeg netop har

igangsat et 360 grader servicetjek af reglerne for

produktionen af æg- og slagtekyllinger, som skal

sikre at dyrevelfærdsreglerne er iorden, skabe

bedre rammevilkår for erhvervet og vi ser

selvfølgelig også på, om der er noget, vi kan

gøre for at fremme erhvervets konkurrenceevne.

Det er godt, at mærkningsreglerne for æg

betyder, at den enkelte forbruger altid ved,

hvilket produktionssystem æggene stammer fra,

og kan træffe sit valg på det grundlag.

Vi kan alle blive enige om, at æg skal være af en

god kvalitet, men kvalitet er mange ting, og det

er ikke alle, der er enige om, hvad god kvalitet

er.

God kvalitet er selvfølgelig, at æggene er rene,

hele og ikke har bismag.

God kvalitet indebærer også, at æggene er fri for

sygdomsbakterier og ikke indeholder rester af

bekæmpelsesmidler eller veterinære

lægemiddelrester.

Den måde, æggene er produceret på - det vil

sige de krav til de forskellige

produktionssystemer, som hvor god

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

dyrevelfærden er - også kan ses som en del af

kvaliteten.

I sidste ende vil det være forbrugerne, der afgør,

hvad der er god kvalitet.

Selvfølgelig er der minimumskrav i lovgivningen,

men det er klart, at markedet driver, hvilken

produktionsform der er mest udbredt.

Det er positivt, at fjerkræbranchen samarbejder

med myndighederne om både dyrevelfærd og

fødevaresikkerhed. Og branchen har på en

række punkter været på forkant med

udviklingen.

På dyrevelfærdsområdet har branchen været en

central medspiller, da de gamle bure skulle

udfases og erstattes af berigede bure, selvom

omstillingen var omkostningstung.

Det betød, at Danmark i det store hele kom i mål

med de berigede bure pr. 1. januar 2012 -

bortset fra en enkelt producent, der først var

klar midt i januar 2012. Det har ikke været

tilfældet i de andre medlemslande, så det er

selvfølgelig godt.

En anden positiv indsats er branchens fokus på

godt management, som har resulteret i, at ikke

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

kun økologiske høner, men også høner i bure

ikke længere næbtrimmes og de alternative

systemer stopper d. 1. juli i år.

Salmonella er et andet område, hvor det gode

samarbejde med branchen har båret frugt.

Samlet set mener jeg, at den danske

ægproduktion bærer præg af en høj grad af

kvalitet. Det er selvfølgelig klart, at ser man på

dyrevelfærd som et selvstændigt parameter, så

er der forskel på de forskellige

produktionsformer, og derfor har jeg udtrykt

glæde over, at flere og flere køber økologiske æg

og at detailhandlen har en etisk og politisk

tilgang til det her spørgsmål.