IndholdVision . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .4Danmark – et attraktivt uddannelsesland: Målsætninger og målepunkter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6Målsætning 1 – Danmark skal tiltrække de dygtigste internationale studerende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .8Sammenfatning – Initiativer, der skal sikre, at Danmark tiltrækker de dygtigste internationale studerende . . . . . . . . . . . . . . . .10Målsætning 2 – Internationale dimittender skal fastholdes i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .20Sammenfatning – Initiativer der skal fastholde internationale dimittender i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .22

VisionDanske virksomheder og dansk forskning skal være blandtde bedste i verden . Det bliver vi kun, hvis vi kan tiltrækkeog uddanne de dygtigste fra hele verden . Og efterfølgendefå dem til at blive og tage job i Danmark .Dygtige unge med internationalt indsigt og udsyn er med tilat skærpe vore uddannelsesmiljøer . Og de hjælper til, at voresvirksomheder kan klare sig godt i den internationale konkur-rence . For samfundsøkonomien giver det rigtig god gevinst attiltrække og fastholde dygtige unge fra hele verden . Analyserpeger på, at selv når internationale studerende modtager SU,udgør de en samfundsøkonomisk gevinst for Danmark .1Regeringen har derfor sat sig ambitiøse mål for at tiltrækkeog fastholde talenter fra udlandet . Regeringen vil forstærkefokus på at tiltrække betalende studerende fra lande udenfor EU/EØS – særligt de nye vækstmarkeder . Og regeringenvil samtidig arbejde for, at de udenlandske studerende efterendt uddannelse bliver og arbejder i Danmark .At tiltrække de dygtigste internationale studerende vil løftetalentmassen på de danske videregående uddannelsesin-stitutioner og styrke de danske studerendes internationaleudsyn og forståelsen for andre kultures måder at lære ogsamarbejde på . Det vil gavne den enkelte studerendesudbytte af uddannelsen, og det vil gavne deres fremtidigearbejdsgivere .For at udnytte det store potentiale er det vigtigt, at vi målret-tet går efter de dygtigste internationale studerende . Og viskal være bedre til at modtage og integrere de internationalestuderende i studiemiljøerne .Det betyder, at vi mister adgang til internationalt talent, ogderfor skal vi blive bedre til at rekruttere studerende fra heleverden . Indsatsen skal ikke snævert måles på, om vi tiltræk-ker flere, men om de internationale studerende bidrager tilinternationaliseringen af de danske uddannelser og til detdanske arbejdsmarked efterfølgende .

Vi skal blive bedre til at fastholdeinternationale studerendeMange internationale studerende, der tager en hel uddan-nelse i Danmark, bliver ansat i danske virksomheder efterendt uddannelse . Men vi kan og skal blive endnu bedre til atfastholde internationale dimittender i Danmark efter endtuddannelse og målrette deres overgang til arbejdsmarkedet .Tre år efter dimission er kun lidt under halvdelen tilbage . Vimister således tusindvis af dygtige unge mennesker, derhar tilbragt flere år i Danmark, og som kunne bidrage til detdanske samfund . Det kan, og skal vi gøre bedre .

Internationale talenter styrker tiltrækningaf internationale virksomhederDanmark har en befolkning med et højt uddannelsesniveau .Men den danske talentmasse kan ikke stå alene, og virk-somheder oplever, at Danmark ikke har højtspecialiseredemedarbejdere nok .2Højtuddannet udenlandsk arbejdskraft er i kroner og øre etpositivt bekendtskab for Danmark . Dansk Industri peger ien undersøgelse på, at en højtuddannet udlænding skaberen værdi svarende til knap to ekstra job, hvilket støttes afen række andre forskningsresultater .Derfor lancerer regeringen en strategi for internationalrekruttering, der skal sikre mere velkvalificeret arbejdskrafti Danmark . Strategien skal både gøre det enklere og lettere forvirksomheder at rekruttere den arbejdskraft, de har behov for,

samtidig med at en række forenklinger af opholdsordnin-gerne skal lette internationale studerendes overgang til detdanske arbejdsmarked .Sammenlignet med andre lande tiltrækker Danmark relativtfå investeringer fra udlandet .3 Der skal derfor gøres mere forat sikre, at udenlandske virksomheder oplever Danmark somet attraktivt land at investere i . Det er også helt centralt, atdanske virksomheder fortsat bliver i Danmark og fastholderog udvikler deres produktion, forsknings- og udviklings-afdelinger her . Det er derfor afgørende at sikre adgangen tilhøjtuddannet arbejdskraft med relevante kompetencer samtadgang til forskningsmiljøer i den internationale elite .En ny rangliste fra World Economic Forum placerer Danmarkpå en 19 .-plads, når det handler om virksomhedslederesvurdering af landets evne til at tiltrække og fastholde højt-

uddannede udlændinge . Den placering koster arbejdspladser .Til gengæld viser en undersøgelse fra INSEAD, at Danmarkbefinder sig i den absolutte globale elite, når det gælder for-udsætningerne for at tiltrække internationalt talent . KunSchweiz og Singapore står bedre rustet . Vi har forudsætnin-gerne, men det kræver en styrket indsats at indfri potentia-let . Således lander Danmark på en 27 . plads ud af 103 lande,når det gælder tilgang af kvalificeret udenlandsk arbejds-kraft og en 17 . plads i tilgang af internationale studerende .4“Danmark – et attraktivt uddannelsesland”er regeringensbud på, hvordan Danmark tiltrækker og fastholder talenterfra udlandet .

Danmark – et attraktivt uddannelsesland:Målsætninger og målepunkterDette oplæg er anden del af en todelt handlingsplan for inter-nationalisering af de videregående uddannelser i Danmark .Hvor første del“Øget indsigt gennem globalt udsyn”,fra juni2013 omhandlede styrkelsen af de danske studerendes in-ternationale kompetencer og de internationale studiemiljøerpå de danske institutioner, omhandler denne handlingsplantiltrækning og fastholdelse af de dygtigste internationalestuderende .For at realisere visionen om Danmark som et attraktivt ud-dannelsesland opstiller regeringen to klare målsætninger:– Danmark skal tiltrække de dygtigste internationalestuderende– Internationale dimittender skal fastholdes i DanmarkFor at kunne vurdere, hvorvidt de to målsætninger nås i2020, konkretiseres målsætningerne igennem fem hånd-faste målepunkter .Målepunkterne skal nås igennem i alt 24 initiativer, derretter sig mod henholdsvis rekruttering og fastholdelse aftalenter fra udlandet .

Strategiske målRekruttering af de dygtigste internationale studerendeskal være en integreret del af institutionernes arbejde medat forbedre kvaliteten og relevansen af uddannelserne .Højtkvalificerede internationale studerende er dels til gavnfor de danske studerendes faglige udvikling og lyst til selvat tilegne sig internationale erfaringer, dels med til at løftekvaliteten i de danske uddannelser ved at bidrage med nyviden og indsigt .Det danske uddannelsessystem er unikt og har særligestyrkepositioner . Derfor er der god logik i fortsat at udbyggeen koordineret national indsats for at markedsføre danskevideregående uddannelser i udlandetDenne handlingsplan opstiller et klart mål for en øget di-versitet blandt rekrutteringen af internationale studerendemålt på andelen af selvbetalende studerende fra lande udenfor EU/EØS af den samlede bestand af internationale stude-rende i Danmark . Danske uddannelsesinstitutioner skal iden forbindelse blandt andet gribe de muligheder, der i disseår åbner sig for at rekruttere studerende fra vækstlandene tildanske uddannelser både i Danmark og udlandet .Rekrutteringen og fastholdelsen af de dygtigste interna-tionale talenter kan kun ske, hvis Danmark sikrer, at reglerog procedurer for tildeling af opholdstilladelse til studier

er tidssvarende og lettilgængelige, samt at de studerendeoplever en god modtagelse og integration i de faglige og so-ciale miljøer på uddannelsesinstitutionerne . Derfor lancererregeringen en række forenklinger og effektiviseringer afreglerne for studieopholdstilladelser, ligesom der følges opi forhold til, om uddannelsesinstitutionerne lever op til deresegne retningslinjer for god praksis i rekrutteringen af inter-nationale studerende .En væsentlig andel af de internationale studerende i Danmarker udvekslingsstuderende, der kun er her på et kortere ophold .Disse studerende bidrager til internationaliseringen af studie-miljøerne på de danske uddannelsesinstitutioner, men kanligesom de internationale studerende på hele uddannelserogså bidrage med en positiv økonomisk effekt . En analyseudarbejdet af Centre for Economic and Business Research forDanmarks Tekniske Universitet konkluderer, at den relativtlille andel af udvekslingsstuderende, der bliver i Danmark(knap 9 pct .) genererer nok overskud til det danske samfundtil at betale for de samlede uddannelsesudgifter for alleudvekslingsstuderende .5Vi skal således også arbejde for at styrke rekrutteringen afdygtige studerende, som af den ene eller den anden grundmå forventes at forlade landet efterfølgende, men som kanbidrage til at styrke kvaliteten af de danske uddannelser ogsamtidig styrker den danske uddannelseseksport .

StatusStadigt flere unge udlændinge finder hvert år vej til danskeuddannelsesinstitutioner for at tage en hel uddannelse ellerdeltage i et kortere studie- eller praktikophold .I 2012 var ca . 9 pct . af den samlede bestand af studerendepå videregående uddannelser i Danmark internationalestuderende på en hel uddannelse (ph .d . studerende und-taget) . I 2012 kom der knap 9 .500 studerende for at tage enhel uddannelse i Danmark . Heraf kom 8 .300 studerende fraEU/EØS lande, mens 1 .150 studerende kom fra lande uden

for EU/EØS . Dertil kommer de cirka 9 .200 internationalestuderende, der årligt er i Danmark på udvekslingsophold .For ph .d .-studerende anslås det, at ca . en fjerdedel af dem,der er i gang med en ph .d .-uddannelse i Danmark, er inter-nationale .De seneste år har Danmark oplevet en stor stigning i antalstuderende fra EU/EØS lande og samtidig et fald i studerendefra lande uden for EU/EØS . Fortsætter udviklingen, vil deninternationale talentmasse i det danske uddannelsessystemi fremtiden i overvejende grad bestå af nordiske og europæi-ske studerende .

Målepunkt 1.1Alle dele af uddannelserne ogstudiemiljøet på de videregåendeuddannelsesinstitutioner skalhave en betydelig internationaldimensionI 2012 har hovedparten af de vide-regående uddannelsesinstitutioneren international dimension i uddan-nelserne målt bl.a. på indgående stu-derende. I 2020 skal alle dele af ud-dannelserne og studiemiljøet på devideregående uddannelsesinstituti-oner have en betydelig internationaldimension. Uddannelses- og forsk-ningsministeren vil lægge op til, atinternationalisering udpeges som etaf de pligtige mål i uddannelsesinsti-tutionernes udviklingskontrakter for2015-2017. Alle videregående uddan-nelsesinstitutioner under Uddannel-ses-og Forskningsministeriet skalformulere konkrete målpunkter forat nå 2020 målsætningen om inter-nationalisering med udgangspunkti institutionens egen udfordringer,strategi og kontekst.

SammenfatningInitiativer, der skal sikre, at Danmark tiltrækker de dygtigsteinternationale studerende1.1Talentfulde internationale studerende fra blandt andet de nye vækstlande er med til at skabeet internationalt studiemiljø af høj kvalitet og bidrager med unikke kompetencer til danskerhvervsliv. Derfor vil regeringen indføre et nyt stipendieprogram for talentfulde studerendefra lande uden for EU/EØS.Der et stort potentiale i, at private fonde og virksomheder i større omfang end i dag ved hjælpaf legater eller stipendier bidrager til at tiltrække dygtige internationale studerende til danskeuddannelser. Det vil regeringen gå i dialog med de private fonde og virksomhederne om.En væsentlig kilde til viden om danske uddannelsesinstitutioner er studyindenmark.dk.Derfor vil regeringen udvide og målrette hjemmesiden.Top Talent programmet har med succes markedsført danske uddannelses- og karriereveje tilkinesiske og brasilianske studerende. Derfor udvider regeringen programmet, så det fremoverogså gælder Indien.Sommerskoleforløb er en oplagt rekrutteringsplatform, hvor uddannelsesinstitutionerne kanspotte talentfulde internationale studerende. Derfor vil regeringen arbejde for øget brug afsommerskoler.Kulturaftalestipendier til kurser i Danmark er med til at introducere det danske uddannelses-system og samfund til internationale studerende. Regeringen vil derfor arbejde for, at de ihøjere grad målrettes lande uden for EU/EØS.Online kurser er en oplagt mulighed for at give internationale studerende, der ikke er i Danmark,en smagsprøve på et dansk uddannelsesforløb. Regeringen vil derfor arbejde for at udbrede ogudvikle digitaliseringen af uddannelserne.Ufleksible prisfastsættelser af uddannelsesudbud kan hæmme danske uddannelsesinstitu-tioners muligheder på uddannelsesmarkedet. Derfor ønsker regeringen at give institutionernemulighed for en mere strategisk og fleksibel prisfastsættelse af uddannelser.I dag kan det være en ineffektiv proces at omregne og vurdere udenlandske studerendeseksamen og fag. Derfor vil regeringen i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne sepå mulighederne for at øge kvaliteten og effektiviteten i behandlingen af internationalestuderendes adgangsgrundlag.

De eksisterende retningslinjer (Codes of Conduct) for udbud af danske uddannelser til inter-nationale studerende skal efterleves. Regeringen vil sikre dette gennem øget tilsyn og dialogmed institutionerne.Ægtefæller, der ikke er faldet til i Danmark, nævnes ofte som en af de væsentlige grunde til,at højtuddannede internationale medarbejdere forlader landet. Derfor vil regeringen arbejdefor øget vejledning til ægtefæller/partnere af videnskabelige medarbejdere på de danskeuddannelsesinstitutioner.Danmarks muligheder for at tiltrække og fastholde internationale talenter afhænger blandtandet af, om danske myndigheder og uddannelsessteder kommunikerer på engelsk. Derfor vilregeringen arbejde for, at danske myndigheder og uddannelsesinstitutioner fremover kom-munikerer bedre på engelsk.For at gøre det nemmere og hurtigere at søge studieopholdstilladelse for studerende udenfor EU/EØS vil regeringen digitalisere ansøgningsskemaer for studieopholdstilladelser.I dag har en række private uddannelsesudbydere i Danmark ikke mulighed for at rekrutterestuderende fra lande uden for EU/EØS. Regeringen vil derfor opstille klare regler for opholds-tilladelser til studerende uden for EU/EØS på private uddannelser.Internationale studerende på uddannelser med obligatorisk praktikophold skal i dag søgesærskilt om en praktiktilladelse. Regeringen vil sikre, at den studerende samtidig med sinopholds- og arbejdstilladelse også får en praktikarbejdstilladelse.Studerende på en Erasmus Mundus fællesuddannelse, der går på tværs af landegrænser, skali dag søge om opholdstilladelse for hver del af uddannelsen, der gennemføres i Danmark.Regeringen vil ændre reglerne, så studerende på en Erasmus Mundus uddannelse får opholds-tilladelse for hele den normerede studietid.Reglerne i dag gør det vanskeligt for universiteterne at screene ansøgere til phd.forløb forborgere fra lande uden for EU/EØS. Regeringen vil derfor justere reglerne på området, såpotentielle ph.d.studerende, der skal deltage i screeningsforløb, fritages for arbejdstilladelsei op til 3 måneder.

1.1Nyt stipendieprogram for særligt talentfuldeinternationale studerende fra lande uden forEU/EØSAntallet af internationale studerende fra lande uden forEU/EØS, der vælger at læse i Danmark, har været faldendede seneste år . Danmark skal fortsat kunne tiltrække sær-ligt talentfulde internationale studerende fra lande udenfor Europa, heriblandt de nye vækstlande . Internationaletalenter er med til at skabe et internationalt studiemiljøaf høj kvalitet på de danske uddannelser og bidrager medunikke kompetencer til dansk erhvervsliv .Regeringen indfører derfor et forsøg med et nyt stipendie-program målrettet udvalgte kandidatuddannelser inden forområder, hvor der forventes at være mangel på arbejdskraft,og hvor Danmark har særlige internationale styrkepositio-ner . Stipendieprogrammet rettes mod særligt talentfuldeinternationale studerende, og de deltagende universiteterforpligtes til at sørge for, at dette krav overholdes i udvælgel-sen af de studerende .Stipendierne indføres som et supplement til den eksisterendefriplads- og stipendieordning – ikke som en erstatning .Stipendiemodtagerne skal have det bedst mulige ophold pået dansk universitet . Derfor forpligtes de deltagende institu-tioner til at sikre, at studerende på programmet får en virk-somhedstilknytning i form af praktikplads, specialearbejdeo .l . Den studerende får desuden en fast kontaktperson påuniversitetet, som kan hjælpe med både faglige og praktiskespørgsmål bl .a . tilbud om danskundervisning, karrierevej-ledning mv . Stipendiemulighederne vil blive aktivt markeds-ført, så der bliver skabt international opmærksomhed ommuligheden .Uddannelses- og Forskningsministeriet vil invitere enrække interessenter, heriblandt universiteter, virksom-heder og fonde til at deltage i den videre udvikling afprogrammet .

1.2Private fonde og virksomheder kan bidragetil at styrke rekruttering og fastholdelse afinternationale talenterHvert år giver fonde flere hundrede millioner kroner til dan-skere, der skal studere i udlandet . Det er et væsentligt bidragtil, at danske studerende opnår værdifuld internationalerfaring .På samme måde er der et stort potentiale i, at private fondeog virksomheder i større omfang end i dag ved hjælp af legatereller stipendier bidrager til at tiltrække dygtige internatio-nale studerende til danske uddannelser .Uddannelses- og Forskningsministeriet vil derfor tage ini-tiativ til, at ministeriet sammen med uddannelsesinstitutio-nerne går i dialog med større private fonde og virksomhederfor at undersøge, hvorvidt de i højere grad end i dag kan tilve-jebringe stipendier til dygtige internationale studerende fralande udenfor EU/EØS .

1.3Udvidelse og målretning afStudy in Denmark-hjemmesidenStudyindenmark .d k har årligt 796 .000 unikke brugere og3,6 millioner visninger . Formålet med siden er at styrkedanske videregående uddannelsesinstitutioners og ud-dannelsers synlighed på det globale uddannelsesmarked .Via hjemmesiden ledes de mange besøgende videre til deenkelte uddannelsesinstitutionernes hjemmesider på etinformeret og motiveret grundlag .Undersøgelser peger på, at næst efter familie/venner oginstitutionernes egne hjemmesider erstudyindenmark.dkden primære informationskilde til viden om Danmark somuddannelsesland . Uddannelses- og Forskningsministeriet vili samarbejde med de videregående uddannelsesinstitutionerudarbejde en plan for nye initiativer som f .eks . online kam-pagner, temasider mv ., der kan styrke markedsføringen afdanske styrkepositioner inden for uddannelse og forskning

1.4Top Talent Denmark programmet udvidesSom en del af indsatsen for at tiltrække og fastholde dygtigeinternationale studerende til Danmark og til danske virk-somheder i udlandet har Uddannelses- og Forskningsmini-steriet i samarbejde med danske virksomheder, universiteterog de danske innovationscentre i Kina og Brasillien igangsatprogrammet Top Talent Denmark . Innovationscentrene ergenerelt med til at sikre Danmarks lokale tilstedeværelse iverdens førende forsknings-, uddannelses- og innovations-miljøer og har til formål at tiltrække ny viden, talent og in-vesteringer samt omsætte viden til vækst . Top Talent pro-grammerne markedsfører danske uddannelses- og karriere-veje ved hjælp af målrettede tiltag og kampagner over forkinesiske og brasilianske studerende . Top Talent startedei Kina i efteråret 2011 med deltagelse af alle otte danskeuniversiteter samt flere store danske virksomheder . I januar2013 startede et Top Talent pilotprojekt i Brasilien, og pro-grammet løber til udgangen af 2014 .Regeringen vil bruge de foreløbige erfaringer med program-merne i Kina og Brasillien til at udvide programmet til Indien .Uddannelses- og Forskningsministeriet vil i samarbejde medinnovationscenteret i New Dehli igangsætteTop Talent iIndienved udgangen af 2014 .

VIA University College og Damco uddannerkinesere i logistikDanske virksomheder efterspørger kinesiske medar-bejdere, der udover at have en forståelse af det kinesiskemarked også kender internationale metoder og arbejds-gange. For at imødekomme denne efterspørgsel erDamco, der er en del af A.P. Møller - Mærsk-gruppen,gået sammen med VIA UC om at udbyde en dansk-kinesisk fire-årig bacheloruddannelse i value chainmanagement.Første del af uddannelsen finder sted på et lokalt uni-versitet i Chengdu i samarbejde med VIA UC, og destuderendes praktikophold foregår på Damco. Sidstedel af uddannelsen foregår på VIA UC i Danmark. Sompotentiel arbejdsplads for uddannelsens dimmitender,skal Damco i samarbejde med VIA UC sætte kriteriernefor optagelse og ikke mindst tilbyde ca. en tredjedel afde studerende et praktikophold.

1.5Øget brug af sommerskoler skal styrketiltrækningen af de dygtigste internationalestuderendeMange videregående uddannelsesinstitutioner tilbyder idag forskellige sommerskoleforløb eller kurser på engelskenten alene eller i samarbejde med udenlandske uddannel-sesinstitutioner .For uddannelsesinstitutionerne kan sommerskoler brugestil at gøre potentielle internationale studerende opmærk-somme på deres generelle uddannelsestilbud . Samtidig kandygtige internationale studerende styrke den internationaledimension i sommerskolekurserne .Sommerskoleforløb er derfor en oplagt rekrutteringsplat-form, hvor uddannelsesinstitutionerne kan spotte talent-fulde internationale studerende til en hel uddannelse iDanmark .Regeringen vil derfor opfordre institutionerne til i højeregrad at bruge sommerskoler som en del af indsatsen for attiltrække de dygtigste internationale studerende . Markeds-føring og information om sommerskoler på danske videre-gående uddannelsesinstitutioner skal fremadrettet ogsåvære at finde på hjemmesidenstudyindenmark.dk .

1.6Kulturaftalestipendierne målrettes i højeregrad lande uden for EuropaDanmark har i dag såkaldte kulturaftaler med 22 europæiskelande samt Egypten, Israel, Japan, Kina og Rusland . Formåletmed aftalerne er at fremme samarbejde inden for uddannelse,forskning og kultur . Aftalerne omfatter bl .a . tilskud til gensi-dig udveksling af studerende og forskere samt sprogkurser .Den danske stat støtter endvidere undervisning i dansksprog, kultur og samfundsforhold via lektoratsordningen .Ordningen er medvirkende til, at der i dag undervises i danskpå ca . 90 universiteter verden over – enten via sendelektorereller tilskud . I det akademiske år 2012/2013 læste over 1 .000studerende dansk på enten bachelor- eller kandidatniveau iudlandet .

AU Summer UniversityAarhus Universitet (AU) udbyder en række engelsk-sprogede sommerkurser via AU Summer University.Kurserne udbydes på bachelor, kandidat og ph.d.-niveau og tiltrækker ikke alene internationale stude-rende men også internationale undervisere.Udover det akademiske program tilbydes de interna-tionale studerende hjælp til visumansøgning og til atfinde indkvartering. Universitetet inviterer desudenbåde de studerende og deres undervisere til socialearrangementer. Sommerskolerne bruges blandt andettil at rekruttere gode talentfulde studerende til f.eksAUs ph.d.-forløb.

Europæiske studerende har i dag særdeles gode mulighederfor at komme på længevarende studieophold i andre euro-pæiske lande, blandt andet gennem det nyligt lanceredeErasmus+ program og dets nordiske pendant, Nordplus .Regeringen vil derfor tage initiativ til at omlægge kulturaf-talestipendierne, så de længevarende ophold målrettes ta-lentfulde studerende fra prioriterede lande uden for Europa .Prioriterede lande vil fremover være de fem ikke-europæ-iske lande, som Danmark har eksisterende kulturaftalermed, samt de lande, hvor Danmark har innovationscentre:Sydkorea, Indien, Brasilien og USA .Sommersprogkurserne vil fortsat være åbne for talentfuldeeuropæiske studerende, men kurserne åbnes samtidig opfor talentfulde studerende fra prioriterede lande uden forEuropa . Stipendiernes størrelse øges endvidere, så de blivermere attraktive for talentfulde internationale studerende .Derudover vil Uddannelses- og Forskningsministeriet opfor-dre de danske sendelektorer til aktivt at rådgive studerendeom mulighederne for at studere i Danmark . Ved nyansæt-telser vil denne aktivitet indgå som en del af den almindeligesendelektors opgavevaretagelse .

Det er et godt værktøj til at understøtte internationalelæringsmiljøer på danske uddannelser, og danske stude-rende, der deltager i online kurser, træner deres evne til atfølge undervisning på et andet sprog end dansk og opnårinterkulturel viden .Online kurser udbudt af danske uddannelsesinstitutionerer derudover en oplagt mulighed for at give internationalestuderende, der ikke er i Danmark, en smagsprøve på etdansk uddannelsesforløb samt indsigt i og viden om danskeforhold og dansk forskning . Det giver også de enkelte uddan-nelsesinstitutioner mulighed for at markedsføre netop deresuddannelses- og forskningsprofil .For at sikre at de danske uddannelsesinstitutioner får det op-timale ud af de muligheder, som online undervisning giver,vil Uddannelses- og Forskningsministeriet med inddragelseaf uddannelsesinstitutionerne analysere muligheder og per-spektiver for anvendelse af online kurser, herunder MOOCs,på de danske videregående uddannelsesinstitutioner . Somen del af dette analysearbejde vil ministeriet tage initiativtil, at de danske institutioner udveksler eksisterende erfa-ringer på området .

1.7Online undervisning skal styrkemarkedsføring og den internationaledimension i uddannelserneNye former for online undervisning har i løbet af ganske fåår indtaget en central rolle på den internationale uddannel-sesscene . De giver millioner af mennesker verden over enunik mulighed for at følge gratis undervisning fra verdensbedste universiteter, mens universiteterne på den andenside får adgang til en vigtig markedsføringsplatform .Amerikanske eliteuniversiteter som Stanford, MIT ogHarvard gik tidligt ind i arbejdet med at udvikle og udbydeonline undervisning til en global deltagerkreds – især gen-nem Massive Open Online Courses, de såkaldte MOOCs .Fænomenet har siden spredt sig til universiteter i Europaog Asien . Fra dansk side udbyder Københavns Universitet,Danmarks Tekniske Universitet og CBS MOOCs gennemplatformen Coursera .Fordelen ved at udvikle og udbyde online kurser er en op-dateret viden om og erfaring med e-læring og ikke mindstIKT-støttet læring på de danske uddannelsesinstitutioner .

De første danske erfaringer med MOOCsKøbenhavns Universitet var det første danske og andeteuropæiske universitet, der indgik en aftale om at ud-byde MOOCs på en af de store internationale platforme,Coursera. Kurserne er udbudt inden for områder, hvoruniversitetet har særlige styrkepositioner og med fokuspå det skandinaviske. På sundhedsområdet udbyderuniversitetet eksempelvis i 2013/14 et forløb om diabetesog kurset “AnIntroduction to Global Health”.“AnIntroduction to Global Health”er også tidligere ble-vet udbudt for lidt over 27.000 tilmeldte kursister, hvorafnæsten 15.000 var aktive og tæt på 1.500 fuldførte kursetmed tildeling af et kursusbevis. Undervisningsvideoerneblev derudover set knap 170.000 gange i løbet af de otteuger, som kurset varede. Københavns Universitet oplevede,at de aktive studerende på forløbet var kompetente, del-tog i diskussionerne på en kvalificeret måde og bidrogmed relevant globalt input.

Initiativer der skal styrke rekrutterings- og optagelsesprocessen1.8Institutionerne får mulighed for strategisk ogfleksibelt at prisfastsætte deres uddannelserStuderende, som kommer fra lande uden for EU/EØS, ogsom kommer uden for en udvekslingsaftale, skal betalestudieafgift for at læse i Danmark . De videregående uddan-nelsesinstitutioner skal i dag i henhold til lovgivningen somminimum opkræve det beløb i studieafgift, som svarer tilomkostningerne ved den pågældende uddannelse . Det ertilladt at opkræve et højere beløb i studieafgift . I dag må uni-versiteterne, professionshøjskolerne og erhvervsakademi-erne (men ikke de videregående kunstneriske uddannelser)anvende et overskud fra opkrævning af studieafgifter til attildele yderligere hele eller delvise fripladser med eller udenstipendium men ikke til en “generel” studieafgiftsnedsæt-telse på en hel uddannelse .Regeringen ønsker at give de danske uddannelsesinstitu-tioner de bedst mulige rammer for at agere konkurrence-dygtigt på det globale uddannelsesmarked og vil derfor givedem mere fleksibilitet i prisfastsættelsen af deres uddannel-ser . Fremover vil de videregående uddannelsesinstitutionerhave mulighed for at bruge eventuelt provenu fra udbud afen type af uddannelser til en generel prisnedsættelse af andre .Indtægten fra studieafgifterne skal på institutionsniveaufortsat dække eller overstige de samlede omkostninger vedat uddanne betalingsstuderende .

1.9Styrket kvalitet og effektivitet i behandlingenaf ansøgninger fra ansøgere med udenlandskadgangsgrundlagDen grundlæggende vurdering af en udenlandskadgangsgivende eksamen sker efter internationalt aner-kendte principper, der skal sikre, at ansøgere med disseeksaminer ligestilles med ansøgere med danske eksa-miner . Omregning sker i dag på de enkelte uddannelses-institutioner efter omregningstabeller og retningslinjerudarbejdet af Styrelsen for Videregående Uddannelser .Ved optag 2013 søgte ca . 6 .300 ansøgere optag på en vide-regående uddannelse på baggrund af et udenlandsk ad-gangsgrundlag inkl . IB-eksaminer . Gennemsnitligt søgtede optag på tre forskellige uddannelser, hvilket betyder,at deres eksamensbeviser i princippet er blevet omregnetknap tre gange .Vurdering af fagniveauer sker ligeledes på uddannelses-institutionerne, som kan benytte oplysninger tilvejebragtaf styrelsen . Vurdering af fagniveau skal ske for alleansøgere med en udenlandsk eksamen og sker for samt-lige af de søgte uddannelser . Også her er der tale om, atalle ansøgninger gennemsnitligt bliver behandlet på treinstitutioner .Regeringen vil i samarbejde med uddannelsesinstitutio-nerne se på mulighederne for at øge kvaliteten og effekti-viteten i behandlingen af ansøgninger fra ansøgere medudenlandsk adgangsgrundlag . Herunder om der bør etab-leres en fælles vurdering og omregning af udenlandskeadgangsgivende eksaminer, sådan som det eksempelvispraktiseres i Norge og Sverige, eller om der bør etableresandre centrale redskaber til at bistå uddannelsesinstituti-onernes arbejde med omregning og fagniveauvurdering .Samtidig skal et mere fleksibelt tilrettelagt optagelses-system fremme, at institutionerne i højere grad end i daganvender optagelsesprocedurer, der understøtter, at insti-tutionerne optager de mest egnede og mest motiverede iforhold til den enkelte uddannelse og det arbejdsmarked,de studerende skal ud og virke i efterfølgende .

1.10Opfølgning på efterlevelsen af “Code of Conduct”for de videregående uddannelsesinstitutionerDer findes i dag retningslinjer (Codes of Conduct, CoC) for ud-bud af danske uddannelser til internationale studerende foruniversiteterne og for professionshøjskolerne/erhvervsaka-demierne . Retningslinjerne blev lanceret i 2010 af henholds-vis Danske Universiteter, Danske Professionshøjskoler ogDanske Erhvervsskoler og har til hensigt at sikre god praksisi forbindelse med udbud af uddannelse til internationale stu-derende, herunder rekruttering og optagelse af internatio-nale studerende samt kvalitetssikring af disse uddannelser .For at sikre en ensartet og systematisk opfølgning på omretningslinjerne efterleves og for at sende et tydeligt signaltil internationale studerende om, at der bliver fulgt op på, omretningslinjerne efterleves, vil Uddannelses- og Forsknings-ministeriet fremover i forbindelse med tilsyn på institution-erne spørge til, hvordan institutionerne efterlever retnings-linjerne .

1.11Øget vejledning til ægtefæller/partnere afvidenskabelige medarbejdere på de danskeuddannelsesinstitutionerÆgtefæller, der ikke er faldet til i Danmark, nævnes ofte somen af de væsentlige grunde til, at højtuddannede internationalemedarbejdere forlader landet “i utide” . En nylig DEA-rapport7viser, at en af de ting, der påvirker medfølgende ægtefællers lysttil at blive i Danmark primært er deres egne jobmuligheder .Uddannelsesinstitutionerne bør derfor have fokus på athjælpe ægtefæller til deres højtuddannede internationalemedarbejdere med at falde til i Danmark . Institutionerneopfordres til at gøre brug af de offentlige og private tilbud, derallerede eksisterer i dag, f .eks . International Community ogCopenhagen International House . Samtidig bør der også væreøget fokus på, hvordan institutionernes egne karrierecentremedvirker til at hjælpe de medfølgende ægtefæller ind påarbejdsmarkedet . Disse karrierecentre har værdifuldeerfaringer med integration af internationale studerende,som med fordel kan anvendes til at hjælpe de medfølgendeægtefæller .

1.12Danske myndigheder og institutioner skalkommunikere bedre på engelskFor at styrke Danmarks stilling i konkurrencen om at til-trække og ikke mindst fastholde internationalt talent er detvigtigt, at de danske myndigheder og uddannelsesstederkommunikerer på engelsk .Der er i dag store forskelle på, hvilke muligheder de inter-nationale studerende har for at orientere sig på campus påengelsk, og på om relevant studievalgsinformation findes påundervisningssproget . Hertil kommer, at institutionernes

internationale personale kun har ringe mulighed for at sættesig ind i deres overenskomstrettigheder, fordi overenskom-sterne udelukkende findes på dansk .Regeringen vil derfor foranledige en engelsk oversættelseaf de love og bekendtgørelser, der er gældende for engelsk-sprogede uddannelser og for uddannelser særligt rettet moddet internationale arbejdsmarked, f .eks . på det maritimeområde . De institutioner, der ikke allerede har udarbejdeten sprogpolitik, opfordres endvidere til at sikre en integreretsprogpolitik til gavn for de internationale studerende ogundervisere .

1.16Forenklet ansøgning til internationalefællesuddannelserErasmus Mundus er en fællesuddannelse, der går på tværsaf landegrænser i EU . Erasmus Mundus-studerende, der skalopholde sig i Danmark flere gange i løbet af deres studietid,skal i dag søge om opholdstilladelse for hver del af uddan-nelsen, der skal gennemføres i Danmark . Derfor ændres reg-lerne, så studerende på fællesuddannelsen Eramus Mundusfår en opholdstilladelse, der gælder til Danmark for hele dennormerede studietid . De studerende skal således kun søgeom opholdstilladelse i Danmark én gang . Ændringen vil påsigt komme til at gælde andre fællesuddannelser .

1.17Potentielle ph.d.-studerende, der skaldeltage i screeningsforløb, fritages forarbejdstilladelse i op til 3 månederDe videregående uddannelsesinstitutioner inviterer i dagbåde “forskningspraktikanter” og “screeningsstipendiater”til at tilbringe en kortere periode i Danmark . Screenings-stipendiater er internationale potentielle ph .d .-studerende,som bliver inviteret til Danmark i et evalueringsforløb medhenblik på afklaring af mulighederne for videreuddannelseher i landet . Det kan ske allerede inden, de har opnået kandi-dat masterniveau .De nuværende regler gør det vanskeligt for universiteterneat screene ansøgere til phd .-forløb for borgere fra lande udenfor EU/EØS . Regeringen vil derfor justere reglerne på områ-det, så potentielle ph .d .-studerende, der skal deltage i scree-ningsforløb, fritages for arbejdstilladelse i op til 3 måneder .

Strategiske målInternationale studerende, der kommer til Danmark, bidragerpositivt til samfundsøkonomien, hvis de bliver i Danmarkog indtræder på det danske arbejdsmarked . Både danske oginternationale virksomheder i Danmark definerer tilstede-værelsen af højtkvalificeret udenlandsk arbejdskraft somafgørende for at forbedre virksomhedernes forsknings- oginnovationsaktivitet og konkurrenceevne .Derfor skal der gøres en målrettet indsats for at sikre, at såmange som muligt af de internationale dimittender bliver ilandet og indtræder på det danske arbejdsmarked . En målret-tet indsats for tilknytning til det danske samfund kan derud-over bidrage til, at de internationale studerende, der vælgerat rejse hjem efter studierne, i højere grad opretholder dereskontakt til Danmark . Selvom dimittenderne rejser hjem, kande bidrage enten ved at arbejde for danske virksomheder i de-res hjemland eller gennem brug af deres netværk i Danmarktil at skabe nye kontakter mellem landene .Undersøgelser gennemført af Uddannelses- og Forsknings-ministeriet peger på, at et vigtigt element i at internationalestuderende bliver i landet efter endt uddannelse er, at de op-når en tilknytning til Danmark og det danske arbejdsmarkedi løbet af deres studietid . Regeringen vil derfor arbejde for, at

internationale studerende integreres bedst muligt i Danmarkfor dermed at sikre, at de studerende opnår en større tilknyt-ning til det danske arbejdsmarked, mens de studerer . Det kanske enten gennem forskningssamarbejde, et praktikopholdeller studiejob hos en virksomhed i Danmark .Karrierevejledningen af de internationale studerende skalderfor styrkes . Det er samtidig vigtigt, at internationale stu-derende benytter de eksisterende muligheder for at modtagedanskundervisning undervejs i studierne . Danskkundska-ber forbedrer mulighederne for at få job og fungere socialt iDanmark – både på arbejdspladsen og i fritiden .De internationale studerende skal opleve, at de fortsat ervelkomne i landet, efter de har færdiggjort deres uddannelse .Dansk erhvervsliv skal være klar til at gøre brug af de interna-tionale dimittender, så de vælger at blive i Danmark fremforat rejse videre .

Af de internationale dimittender, som dimitterede i 2010,og som var at finde på det danske arbejdsmarked ét år efterafsluttet uddannelse, fandt knap 7 ud af 10 beskæftigelse iden private sektor (fortrinsvis i brancherne erhvervsservicesamt handel og transport mv .) . Ca . 60 pct . af dimittendernefra 2010, der blev og fandt beskæftigelse i Danmark, havdelæst uddannelser inden for samfundsfag (typisk økonomi),teknik eller it (erhvervsakademiuddannelser) .

Målepunkt 2.2De internationale dimittender, der bliver i Danmark,skal have samme beskæftigelsesfrekvens som danskedimittenderI 2010 var andelen af internationale dimittender, der var ibeskæftigelse eller i gang med en uddannelse, 80 pct. ét årefter afsluttet uddannelse, mens den var 92 pct. for danskedimittender. I 2020 skal de dimittender, der forbliver bo-siddende i Danmark, som minimum være i beskæftigelseeller i gang med en fortsat uddannelse i samme grad somdanske dimittender.

SammenfatningInitiativer der skal fastholde internationale dimittender i Danmark2.1Modtagelse, integration og vejledningen af internationale studerende er afgørende for omde efterfølgende ønsker at blive i Danmark. Derfor vil regeringen arbejde for, at disse forholdforbedres, så Danmark bliver et mere attraktivt land at bo og arbejde i efter endt uddannelse.Karrierevejledning øger tilbøjeligheden til at ville søge job i Danmark. Derfor vil regeringenarbejde for, at internationale studerende får mere og bedre vejledning om job- og karriere-muligheder i Danmark.Tilknytning til arbejdsmarkedet under studierne er en væsentlig faktor for, hvorvidt inter-nationale studerende forbliver i Danmark efter endt uddannelse. Regeringen vil derfor arbejdefor, at flere internationale studerende får relevante studiejob og praktikpladser under studiet.Internationale studerende fra lande uden for EU/EØS må i dag arbejde 15 timer ugentligt ogfuld tid i juni, juli og august. Danske studerende kan arbejde i ca. 20 timer om ugen, før dersker modregning i deres SU. Regeringen ønsker derfor at sikre, at internationale studerendesfremover også kan arbejde 20 timer om ugen.Fleksible ph.d.-forløb og erhvervstilknytning kan være med til at fastholde internationale ph.d.-studerende i Danmark efter endt uddannelse. Derfor vil regeringen arbejde for, at talentfuldeinternationale ph.d.-studerende rekrutteres tidligt og får stærkere tilknytning til det danskearbejdsmarked.I dag skal kandidater fra danske uddannelsesinstitutioner fra lande uden for EU/EØS søge omophold på lige vilkår med alle andre. For at fastholde flere af de højest uddannede internationaledimittender, vil regeringen indføre et etableringskort. Kortet giver dimittender fra danskekandidat- eller ph.d.-uddannelser adgang til at tage arbejde i Danmark i to år uden krav tilindtjeningens størrelse og giver også mulighed for at starte egen virksomhed.Ph.d.-studerende fra lande uden for EU/EØS har i dag forskellige vilkår, alt efter om de f.eks. eransatte ved en institution eller en privat virksomhed. Regeringen vil sikre, at alle færdige ph.d.erfår seks måneders jobsøgningsophold og meddeles fremover opholdstilladelse efter enklereregler.

Initiativer der skal styrke modtagelsen, støtte- og vejledningstilbudsamt tilknytningen til det danske arbejdsmarked for internationalestuderende2.1Bedre modtagelse, integration og vejledning afinternationale studerendeDanmark skal være et attraktivt studieland, og de danskevideregående uddannelsesinstitutioner skal kunne konkur-rere på det globale uddannelsesmarked om de mest talent-fulde internationale studerende . Institutionerne skal derforyde god støtte og vejledning til nyankommne internationalestuderende .Kvaliteten af studieopholdet i Danmark vil også påvirke denstuderendes lyst til at blive i landet efter endt uddannelse .En ny undersøgelse viser, at de internationale studerendehar svært ved at blive integreret med de danske studerende,og de bliver ikke i tilstrækkelig grad inddraget i det socialeliv på studiet og i fritiden .9 Det er netop i forhold til de socialerelationer, at mange internationale studerende møderproblemer .Undersøgelsen viser også, at internationale studerendesavner faglig integration på studierne og i mindre grad endde danske studerende oplever at være en del af det fagligemiljø på studierne, selv om netop studiemiljøet er noget afdet, de internationale studerende vægter højt, når de vælgerstudieland .De internationale studerende efterspørger boligtyper, hvorintegration med danske studerende kommer naturligt . Kunomkring halvdelen af de udvekslingsstuderende og en tredje-del af de studerende på hele uddannelser har mulighed for at fåderes ønske opfyldt på dette punkt .For at styrke både den faglige og den sociale integration påstudierne opfordres uddannelsesinstitutionerne til at for-bedre den service, de internationale studerende tilbydes .Det kan f .eks . ske ved, at underviseren planlægger gruppe-arbejdet således, at danske og internationale studerendeblandes . I direkte forlængelse af dette er kulturel træningaf danske og internationale studerende, forelæsere og admi-nistrative medarbejdere afgørende .

Institutionerne opfordres endvidere til at styrke de nuvæ-rende mentorordninger for internationale studerende . Dettekan f .eks . ske ved at give de danske studerende et størreincitament til at bruge tid på deres mentee udover den indle-dende fase . En anden måde at styrke den sociale integrationer at styrke fokus på både faglige og sociale arrangementer,der blander danske og internationale studerende .Endvidere opfordres uddannelsesinstitutionerne til at haveet større fokus på at give information og vejledning til alleinternationale studerende om mulighederne for at findeen passende studiebolig i Danmark . Samtidig opfordres dekommuner, hvor der er mangel på egnede boligtilbud tilinternationale studerende, til aktivt at adressere denneproblematik . Det kan f .eks . være gennem etablering af etsamarbejde mellem kommuner, uddannelsesinstitutionerog boligudbydere, som der f .eks . findes i Aarhus kommune .

Modtagelse og integration på Syddansk UniversitetSyddansk Universitet (SDU) arbejder med en udvidelse afden eksisterende “buddy-ordning”, så ikke kun udveks-lingsstuderende, men også studerende på hele kandidat-uddannelser bliver tilknyttet en fast dansk medstuderen-de. Buddy’en bistår den internationale studerende medpraktiske ting og har også en forpligtelse til at inddrageden internationale studerende i sociale aktiviteter.For yderligere at styrke integrationen af internationalestuderende i det omkringliggende samfund, planlæg-ger SDU et samarbejde med Kræftens Bekæmpelse,børnehuse og skoler samt et samarbejde med DGI omindførelse i det danske foreningsliv.

2.2Internationale studerende skal have mere ogbedre vejledning om job- og karrieremulighederEn undersøgelse fra 2013 blandt internationale stude-rende i Danmark viser, at de studerende, der modtagerkarrierevejledning, er mere tilbøjelige til at ville søge job iDanmark .10Undersøgelsen viser også, at de internationale studerendeforventer, at uddannelsesinstitutionerne tilbyder karriere-vejledning, men at de ikke oplever, at de får det tilbudt . Detsynes primært at skyldes et manglende kendskab blandt deinternationale studerende til den nuværende informations-og vejledningsindsats på institutionerne .De danske uddannelsesinstitutioner bør derfor arbejde forat styrke kendskabet blandt de internationale studerendetil den karrierevejledning, som institutionerne tilbyder,ligesom vejledningsindsatsen bør opprioriteres .Som et led i karrierevejledningen bør de danske videregå-ende uddannelsesinstitutioner sikre, at alle internationalestuderende på hele uddannelser, inkl . ph .d . studerende, er

Danskundervisning på campus i samarbejdemellem UC Plus og Erhvervsakademi AarhusErhvervsakademi Aarhus samarbejder med UC Plusom at tilbyde internationale studerende danskunder-visning på campus. Rent praktisk betyder dette, at destuderende har nem adgang til undervisning og derforer mere motiverede til at følge den.Erhvervsakademi Aarhus inviterer endvidere UC Plustil aktivt at promovere danskundervisning ved diversestudiestartsarrangementer for internationale studer-ende og hjælper samtidig de studerende med tilmeld-inger og andre praktiske opgaver knyttet til danskun-dervisning.

2.3Flere internationale studerende skal haverelevante studiejob og praktikpladserEn af de væsentligste faktorer for, hvorvidt internationale stu-derende forbliver i Danmark efter endt uddannelse, er derestilknytning til det danske arbejdsmarked under studierne .11Virksomheder i Danmark samt danske virksomheder, deropererer i udlandet, opfordres derfor til i højere grad at aner-kende og drage nytte af potentialet i internationale stude-rendes kompetenceprofil . Samarbejde mellem internationalestuderende og danske virksomheder er ikke kun til gavn forden internationale studerende men ofte også for den danskevirksomhed, der kan få adgang til kompetencer, sprogkund-skab og netværk, som virksomheden ellers ikke ville havehaft adgang til .Virksomhederne opfordres desuden til i større grad at an-sætte de internationale dimittender og gøre brug af deressærlige kompetencer, så det sikres, at de internationaledimittender ikke forlader Danmark .Det danske erhvervsliv bør formulere studierelevantestudiejob- og praktikopslag på engelsk for at give de inter-nationale studerende adgang . Ligeledes opfordres virk-somhederne til at bruge regeringens nationale platformwww.workindenmark.dk,som også retter sig mod inter-nationale studerende, til jobopslag mv . Der er i dag en række11 Ibid.

web platforme og lokale initiativer (jobbørser, databaser, op-slag, særlige vejledningsordninger m .m .), der har til formålat lette internationale studerendes adgang til information .Disse lokale informationer skal i højere grad samles påworkindenmark.dk,så de internationale studerende harén indgang til informationer . Uddannelses- og Forsknings-ministeriet vil gå i dialog med uddannelsesinstitutionerneom, hvordan der kan skabes større sammenhæng i infor-mationsadgangen .

Fastholdelse af udenlandske studerende– projekt på VIA University CollegeVIA UC har med ca. 2.500 internationale studerendehaft stort fokus på målrettede aktiviteter overfor bådede studerende og de danske virksomheder med hen-blik på at etablere samarbejder og netværk parterneimellem.I projektFastholdelse af udenlandske studerende,derforeløbig har kørt i over fem år, gennemføres der hvertsemester minimum 40 virksomhedsbesøg, mellem 250og 300 individuelle karriererådgivninger af internatio-nale studerende samt ca. 10 netværksarrangementerog events om den danske arbejdsmarkedskultur.

I dag går blot 13 pct . af ErhvervsPhD-stipendierne til inter-nationale kandidater, hvor det gælder for cirka 25 pct . forøvrige ph .d .er . Der er således et stort potentiale for, at virk-somhederne og institutionerne i endnu højere grad gørbrug af mulighederne for at rekruttere internationalt, nårde benytter ErhvervsPhD-ordningen .Det er ikke blot kontakten til det danske arbejdsmarked, menogså integrationen på universitetet og forankringen i samfun-det, der har betydning for, om internationale ph .d .-studerendevælger at blive i Danmark . De internationale ph .d .-studerendeskal indgå som en integreret del af et forskningsmiljø, og herbør de have dansk vejlederkontakt eller danske kolleger, derkan understøtte dem i de praktiske eller kulturelle forhold påuniversitet . Det kan desuden understøttes i form af en mentoreller tilbud om coaching .Regeringen vil opfordre universiteterne til i højere gradat bruge de fleksible ph .d .-ordninger i deres indsats for attiltrække og fastholde de dygtigste internationale talentertil deres forskeruddannelser . De fleksible ph .d .-ordninger

(3+5 og 4+4-ordningerne) indebærer, at den studerendeindskrives på ph .d .-forløb sideløbende med, at de optages påkandidatuddannelsen og kan betragtes som talentpleje forsærligt dygtige internationale studerende på kandidatud-dannelsen .Modellerne styrker desuden rekrutteringen af de bedsteinternationale talenter, bl .a . fordi de fleksible modeller i nogletilfælde ligner andre landes uddannelsessystemer mere .Universiteterne har mulighed for at indhente en såkaldtkvik-ph .d .-vurdering af niveauet af en ansøgers udenland-ske uddannelse, hvis universitetet ønsker sikkerhed for ni-veauet af den udenlandske uddannelse i forhold til niveauetaf en dansk kandidatuddannelse . En sådan vurdering skermed kort sagsbehandlingstid .Universiteterne opfordres desuden til at øge indsatsen for,at flere internationale ph .d .-studerende tilrettelægger deresph .d .-projekt, så det indeholder et integreret samarbejdemed erhvervslivet .

2.6Etableringskort til internationale dimittenderVi skal være bedre til at fastholde internationale kandidaterpå det danske arbejdsmarked, når de er færdige med deresuddannelse . Derfor får internationale dimittender, der af-slutter en dansk kandidat- eller ph .d .-grad nu mulighed forat få et etableringskort . Kortet giver adgang til at tage arbejdei Danmark i to år uden krav til indtjeningens størrelse oggiver også mulighed for at starte egen virksomhed .

2.7Alle ph.d'ere får seks måneders jobsøgnings-ophold efter aflevering af deres afhandlingog meddeles fremover opholdstilladelseefter enklere reglerPh .d .-studerende fra lande uden for EU/EØS i Danmark hari dag forskellige vilkår alt efter, om de er ansatte ved eninstitution, en privat virksomhed eller er studerende udenansættelse . Det betyder blandt andet en variation i gebyretsstørrelse, når der ansøges om opholdstilladelse, og at der erforskel på længden af den periode, som dimittenden har til atsøge job i Danmark i efter indleveringen af afhandlingen mv .De forskellige vilkår for de to grupper af studerende kansynes urimelige . Samtidig kan det være svært for de stude-rende og for uddannelsesinstitutionerne og virksomhederneat gennemskue, hvilket regelsæt der skal anvendes vedansøgning om opholdstilladelse, og hvilke rettigheder derknytter sig til de forskellige typer opholdstilladelser .Regeringen vil derfor justere reglerne således, at alle ph .d .-studerende fra lande uden for EU/EØS får seks månedersjobsøgningsophold efter aflevering af deres afhandling ogfremover meddeles opholdstilladelse efter enklere regler .

Danmark – et attraktivt uddannelseslandSådan tiltrækker og fastholder Danmark talenter fra udlandet2013/2014 : 19

Henvendelse om udgivelsen kan i øvrigt ske til

Uddannelses- og ForskningsministerietSlotsholmsgade 101216 København KTlf.: 33 92 97 00E-mail: [email protected]

Elektronisk publikation

978-87-93214-01-9

Design

e-Types & e-Types Daily

Foto

Tuala Hjarnø

Tryk

Rosendahls Schultz Grafisk a/s

Web

Publikationen kan hentes påwww.ufm.dk