Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
ERU Alm.del
Offentligt
1413336_0001.png
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
28. oktober 2014
Besvarelse af spørgsmål 429 alm. del stillet af Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget den 30. september 2014 efter ønske fra Steen Gade
(SF).
Spørgsmål:
”Vil ministeren tage initiativ til – gerne i samarbejde med finanssektoren
– at formindske den, ifølge oplysninger i dagspressen, urimeligt lange tid
det tager for bankkunder at flytte bank, bl.a. ved at der oprettes et infor-
mationsmodul over bankernes ekspeditionstider?”
Svar:
Indledningsvist vil jeg gerne slå fast, at aktive forbrugere på det finansiel-
le område er medvirkende til at sikre et effektivt konkurrencepres og
dermed holde blandt andet pengeinstitutterne på tæerne. Desto mere insti-
tutterne skal kæmpe om forbrugernes gunst, desto større bliver presset på
dem for at sænke priserne og hæve kvaliteten af produkterne til gavn for
alle forbrugere. Det er derfor vigtigt som et led i at sikre dette konkurren-
cepres, at det er forholdsvist let for forbrugerne at skifte pengeinstitut.
Finansrådet har tilkendegivet, at nedbringelse af ekspeditionstiderne er
meget højt prioriteret af alle banker, og at man forventer, at der kan reali-
seres mærkbare forandringer i ekspeditionstiden i de kommende måneder.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at der allerede i dag findes fælles
retningslinjer for flytning af bankkonti, der er udarbejdet af European
Banking Industry Committee, og som Finansrådet på sine medlemmers
vegne har tilsluttet sig. Det fremgår heraf, at flytning af bankkonti kan
tage op til 14 bankdage.
Jeg planlægger i næste folketingssamling at fremsætte lovforslag vedr.
flytning af bankkonti. Det sker som opfølgningpå det nyligt vedtagne EU-
direktiv (direktiv 2014/92/EU), som blandt andet fastsætter nærmere reg-
ler om flytning af betalingskonti, herunder krav om, at betalingskonti skal
flyttes inden for 13 arbejdsdage. Direktivet skal være gennemført i dansk
lovgivning senest den 18. september 2016.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
33 12 37 78
10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.evm.dk