Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
ERU Alm.del
Offentligt
1408404_0001.png
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTEREN
13. oktober 2014
Besvarelse af spørgsmål 419 alm. del stillet af Erhvervs-, Vækst- og
Eksportudvalget den 25. september efter ønske fra Mette Bock (LA).
Spørgsmål:
Hvad er ministerens holdning til, at Erhvervsstyrelsens rapport "Økono-
miske Nøgletal for Telebranchen 2013" viser, at investeringerne falder
for 6. år i træk, og nu er de laveste i 10 år?
Svar:
Adgangen til en veludviklet digital infrastruktur er en forudsætning for, at
vi i Danmark effektivt kan benytte de nye digitale muligheder som grund-
lag for at skabe øget vækst og produktivitet. Derfor ser jeg med alvor på,
at telebranchens investeringer er faldet.
Det er dog vigtigt at pointere, at den danske telebranche fortsat investerer
en relativt stor del af deres omsætning set i et europæisk perspektiv. Sel-
skaberne har de seneste tre år investeret ca. 17 pct. af deres omsætning i
at udbygge den digitale infrastruktur. Set over perioden 2008 til 2012 har
Danmark således den tredjehøjeste investeringsgrad i Europa.
Samtidig får flere og flere danskere i disse år adgang til forbedret mobil-
dækning og bredbånd med høje hastigheder. Andelen af husstande og
virksomheder, der har adgang til højhastighedsbredbånd med hastigheder
på 30 Mbit/s eller mere, er fx steget fra 71 pct. i 2010 til 81 pct. i 2013.
Regeringen er optaget af, at udbygningen af bredbånds – og mobilinfra-
strukturen fortsætter, så alle danskere får adgang til en tidssvarende og
velfungerende digital infrastruktur. Vi har sat en ambitiøs målsætning
om, at alle danskere skal have adgang til en bredbåndsforbindelse på
mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload i 2020. Regeringen vil
senere i år lancere en Vækstplan for IKT og digital vækst, som bl.a. skal
fremme bredbånds- og mobildækning i hele landet.
ERHVERVS- OG
VÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
CVR-nr
33 92 33 50
35 29 10 01
10 09 24 85
[email protected]
www.evm.dk