Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
ERU Alm.del
Offentligt
1371081_0001.png
1371081_0002.png
1371081_0003.png
1371081_0004.png
1371081_0005.png
1371081_0006.png
Økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestagers talepapir
Det talte ord gælderAnledning:Åbent samråd om realkredit og likviditetskrav(LCR)Tid og sted: Tors. 15. maj, kl. 14:30.Lokale 1-133

Samrådsspørgsmål Å

Er ministeren enig i, at EU-Kommissionens overvejelser om at nedgra-dere danskerealkreditobligationer så de ikke længere klassificeres somhøjlikvide klasse 1papirer på lige fod med statsobligationer, men der-imod tildeles en dårligere ratingend eksempelvis sydeuropæiske stats-obligationer, er en god løsning? Hvad vilifølge ministeren være den ide-elle løsning for dansk realkredit i relation til EU?

Samrådsspørgsmål AA

Kan ministeren redegøre for, i hvilket omfang man forventer, at danskebanker ernødsaget til at sælge ud af deres realkreditobligationer for atoverholde gældendelikviditetskrav?

Samrådsspørgsmål AB

Kan ministeren garantere, at danske realkreditobligationer ikke udsæt-tes for en”haircut”, med stigende renter til følge?

Samrådsspørgsmål AC

Mener ministeren, at en model, hvor man udvider likviditetsbufferen forrealkredit,løser udfordringerne på lang sigt?

Samrådsspørgsmål AD

Hvor er ministerens smertegrænse i forhold til hvor mange basispointrenten skalstige, før man finder en holdbar løsning?
Samråd om realkredit og likviditetskrav (LCR)Tak for indkaldelsen til samråd. Regeringen har som bekendt lø-bende holdt Folketinget tæt informeret om denne vigtige sag og vilfortsat gøre det. Dette samråd ligger i fin forlængelse heraf. Somalle ved, er der tale om en svær sag og forhandlingssituationen ervanskelig.
Sagen har udviklet sig på det seneste, og som mange sikkert vilvide har regeringens massive indsats indtil videre båret frugt, ogudsigten til en acceptabel løsning på likviditetsreglerne, der kanrumme dansk realkredit har næppe været bedre. Men sagen erikke afgjort endnu, så lige nu fokuserer jegminenergi på, at vi fården bedst mulige løsning – og ikke på at give op, resignere eller atlede efter syndebukke. Det er heller ikke hensigtsmæssigt at ska-be unødig bekymring hos danskerne, herunder boligejerne og denfinansielle sektor.
Et kort rids af forhistorienStatus er følgende:Rådet og Europa-Parlamentet enedes sidste forår om denye kapitalkravsregler, som generelt trådte i kraft fra i år.Én del af reglerne er nye likviditetsregler for bankerne fra2015. Et flertal uden om Danmark foretrak at give Kommis-
2
sionen opgaven med at fastlægge de endelige regler (i ste-det for Rådet).Det var aftalen – bl.a. efter dansk pres – at definitionen af,hvilke aktiver, som skal kunne tælle med i bankernes likvidi-tet i de nye regler, skal baseres på objektive kriterier.EU28-myndigheden EBA blev sat til at lave en objektiv ana-lyse af forskellige aktivers likviditet som input.EBA’s analyse viste det forventede – at danske realkredit-obligationer er blandt de mest likvide aktiver.Det var derfor overraskende, at EBA før jul politisk anbefa-lede Kommissionen at se bort fra den del af analysen, ogplacere realkreditobligationer i en mindre likvid kategori.
Derfor har regeringen i det sidste halve år arbejdet intenst for atsikre, at den objektive analyse afspejles i de endelige regler. Detgør vi fortsat.
Siden jul har jeg talt mange gange om sagen med Michel Barnier,den relevante kommissær. Jeg har også besøgt ministerkollegerfra Tyskland, Frankrig, Polen og UK med det formål at få støtte tildet danske synspunkt i sagen. Statsministeren har også rejst sa-gen for Kommissionsformanden ved mere end én lejlighed, og har
3
været i dialog med ECB-formanden. Også Folketingets Europaud-valg og branchen har arbejdet for sagen.
Seneste udviklingKommissionen delte i sidste uge (8. maj) for første gang sine ak-tuelle overvejelser om sagen sort på hvidt. Papiret viser, at Kom-missionen har lyttet til de danske argumenter. Det er et afgørendefremskridt.
Kommissionen foreslår i sit udkast, at realkreditobligationer, deropfylder visse kriterier, kategoriseres blandt de mest likvide aktiverpå linje med statsobligationer. Så for at besvare det første sam-rådsspørgsmål helt tydeligt: nej, det ville ikke være tilfredsstillen-de, hvis danske realkreditobligationer ikke får det bedste likvidi-tetsstempel, og det er heller ikke det Kommissionen lægger optil.Den foreslår at kategorisere danske realkreditobligationer i denbedste kategori, ’level 1’. Det er et gennembrud.
Dog vil institutter højst kunne holde 70 pct. af deres likviditetsbe-holdning i realkreditobligationer, ligesom de vil være omfattet af etsåkaldt ”haircut” på 7 pct. (som vil sige, at en realkreditobligationpå 100 kr. højst kan tælle med til en værdi af 93 kr.).
4
Her vil jeg rette en misforståelse: Et haircut er ikke i sig selv uri-meligt. Det afspejler blot, at der skal tages højde for at selv høj-likvide realkreditobligationer – på linje med alle andre aktiver –varierer i pris. Det foreslåede haircut på 7 pct. er i den høje ende iforhold til de historiske erfaringer, men der vil næppe være nogenrenteeffekt, fordi sektoren historisk har holdt flere realkreditobliga-tioner, end de behøvede, og fordi de er det eneste reelle alternativtil de danske statsobligationer.
I Kommissionens forslag vil der ikke være fuldstændig ligestillingmellem danske realkreditobligationer og statsobligationer i likvidi-tetsreglerne. Statsobligationer vil således ikke være underlagt be-grænsninger eller haircuts. Jeg mener ikke, det handler om, atKommissionen eller andre har nogetimoddanske realkreditobliga-tioner. Det handler mere om, at der traditionelt og især i de inter-nationale finansielle fora er en præference for statsobligationer,som derfor har fået den mest guldrandede behandling. Den for-skelsbehandling er ikke velbegrundet, og det er tænkeligt og øn-skeligt, at der vil blive set på det spørgsmål i de internationale forapå lidt længere sigt.
På den anden side er vurderingen, at danske banker med den fo-reslåede løsning vil kunne holde samme eller stort set samme om-
5
fang af realkreditobligationer, som de gør i dag og at der derforikke vil være nogen nævneværdig renteeffekt. Kommissionensforslag er dermed meget langt fra det scenarie, som nogen harforsøgt at male og som man kunne frygte efter EBA’s anbefalingfor et halvt år siden.
Så længe, der ikke er afklaring om de endelige regler, er bjørnenimidlertid ikke skudt, og vi kan ikke sælge skindetendnu. Regerin-gen arbejder fortsat intenst på at overbevise andre lande om, atKommissionens forslag er et fornuftigt kompromis, for at sikre, atKommissionens udspil finder vej til de endelige regler. Intet er af-gjort og der skal fortsat arbejdes målrettet for, at det kommer til atske.
Jeg synes derfor, vi skal være enige om, at det vigtigste lige nu erat blive ved med at arbejde for sagen som hidtil, og at regeringenog de øvrige partier sammen med branchen fortsat fokusererenergien på at sikre fornuftige likviditetsregler og spille bolden helti mål snarere end at skabe bekymringer for, at vi taber kampen.
6