Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2013-14
ERU Alm.del
Offentligt
1301203_0001.png
ERHVERVS- OGVÆKSTMINISTEREN
18. november 2013

Besvarelse af spørgsmål 16alm. del stillet af Erhvervs-, Vækst- og

Eksportudvalget den 24. oktober 2013 efter ønske fra Hans Christian

Thoning (V).

Spørgsmål:

Med henvisning til, at der i Danmark skal stilles en bankgaranti på300.000 kr. overfor Rejsegarantifonden for at blive godkendt som rejse-pakkearrangør, bedes ministeren oplyse, om der gælder de samme be-løbsgrænser for bankgarantier i de enkelte EU lande for at blive godkendtsom rejsepakkearrangør?

Svar:

En rejseudbyder og en formidler for en udenlandsk rejseudbyder må kunudbyde og sælge rejseydelser i Danmark, hvis den pågældende er regi-streret i Rejsegarantifonden. For at kunne blive registreret i Rejsegaranti-fonden skal en rejseudbyder stille en garanti, hvis størrelse afhænger afden pågældendes omsætning og økonomi. Der gælder en bagatelgrænsefor garantistillelsen, idet rejseudbydere med en omsætning på under250.000 kr. ikke skal stille en garanti, hvis den pågældendes økonomivurderes at være tilfredsstillende. For rejseudbydere, der har en omsæt-ning på mellem 250.000 kr. og 5 mio. kr., skal der stilles en garanti på300.000 kr., hvis økonomien vurderes at være tilfredsstillende. Hvis Rej-segarantifonden vurderer, at rejseudbyderens kapitalberedskab ikke ertilfredsstillende, vil rejseudbyderen blive pålagt at stille en forhøjet ga-ranti, der løbende svarer til niveauet for forudbetalinger fra rejsekunderne– uanset omsætningens størrelse.Kravet om garantistillelse er den måde, som Danmark i 1997 valgte atgennemføre artikel 7 i det såkaldte pakkerejsedirektiv (Rådets direktiv90/314/EØF af 13. juni 1990 om pakkerejser, herunder pakkeferier ogpakketure). Efter denne bestemmelse skal en rejseudbyder godtgøre, at enforbruger i tilfælde af insolvens eller konkurs er sikret hjemrejse samttilbagebetaling af forudbetalinger.Det er overladt til det enkelte EU/EØS-land at regulere, hvorledes rejse-udbyderen skal stille garantien og hvor stor garantien skal være. Det ersåledes ikke reguleret af pakkerejsedirektivet.Der findes vidt forskelligeordninger i de enkelte lande. Rejsegarantifonden har over for mig oplyst,at Norges ordning ligner den danske på mange punkter, mens fx Tysklandhar en forsikringsordning. Sverige har en ordning, hvor rejseudbydernesom udgangspunkt skal stille væsentligt højere garantier, end der kræves iDanmark.
ERHVERVS- OGVÆKSTMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-121216 København K
Tlf.FaxCVR-nr
33 92 33 5033 12 37 7810 09 24 85
[email protected]www.evm.dk