PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14
UUI Alm.del
Offentligt

Udlændingeafdelingen

Folketinget

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

12. november 2014

Kontoret for Humanitært

ophold og udsendelser

Sagsbeh: Anne Bøgholm Wind

Sagsnr.: 2013-0032-1022

Dok.:

983938

Hermed sendes endelig besvarelse af spørgsmål nr. 132 (Alm. del), som

Folketingets Udvalg for Udlændinge- og Integrationspolitik har stillet til

justitsministeren den 25. november 2013. Spørgsmålet er stillet efter ønske

fra medlem af Folketinget Johanne Schmidt-Nielsen (EL).

Mette Frederiksen

Thomas Tordal-Mortensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Spørgsmål nr. 132 (Alm. del) fra Folketingets Udvalg for Udlændinge-

og Integrationspolitik:

”Ministeren bedes oplyse, hvorvidt der i 2012 og 2013 er sket

tvangsmæssige udsendelser af afviste asylansøgere, der under

opholdet i Danmark har fået tvangsfjernet deres børn, og hvor

børnene er blevet genforenet med forældrene inden for to uger

op til den planlagte tvangsudsendelse, hvorefter udsendelsen af

forældre og børn er effektueret. I bekræftende fald bedes antal-

let af sager og antallet af involverede børn oplyst. Desuden øn-

skes oplyst, om der er lovhjemmel til at ophæve tvangsfjernel-

sen, når ophævelsen sker for at kunne effektuere en udsendelse

af børnene og deres forældre. Spørgsmålet har tidligere været

stillet i folketingsåret 2012-13 og blev foreløbigt besvaret den

17. september 2013.”

Svar:

Justitsministeriet skal indledningsvis oplyse, at Folketingets Ombuds-

mand efter et tilsynsbesøg på Asylcenter Kongelunden ved brev af 30. juni

2014 har rettet henvendelse til ministeriet i en sag, hvor et barn er blevet

udsendt sammen med sin bedstemor i 2011, og hvor barnet angiveligt var

anbragt uden for hjemmet i tiden op til udsendelsen.

I forlængelse af ombudsmandens henvendelse anmodede Justitsministeriet

Udlændingestyrelsen og Rigspolitiet om en redegørelse i sagen, idet mini-

steriet var af den opfattelse, at der kunne være sket fejl i forbindelse med

behandlingen af sagen i 2011.

Udlændingestyrelsens redegørelse viste, at styrelsen har begået fejl i for-

bindelse med behandlingen af sagen, idet styrelsen afviste at tillade en an-

søgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, indgivet

her i landet, jf. den dagældende udlændingelovs § 9 c, stk. 5 (nu stk. 6).

Styrelsen vil derfor som led i den fornyede sagsbehandling kontakte de

pågældende for bl.a. at høre, om de ønsker at vende tilbage til Danmark.

Redegørelsen fra Rigspolitiet viste samtidig, at Rigspolitiet har handlet

korrekt ved at forelægge sagen for Udlændingestyrelsen forud for udsen-

delsen med henblik på at få afklaret, om der på baggrund af oplysningerne

om den tvangsmæssige anbringelse var udsendelseshindringer. Justitsmini-

steriet kan i den forbindelse oplyse, at Rigspolitiet – udover forelæggelsen

for Udlændingestyrelsen – i dag følger den fremgangsmåde, at Rigspolitiet

også underretter den relevante kommune, jf. Rigspolitiets udtalelse neden-

for.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På baggrund af Udlændingestyrelsens redegørelse i sagen har Justitsmini-

steriet over for ombudsmanden tilkendegivet, at ministeriet finder det sær-

deles beklageligt og kritisabelt, at styrelsen afviste indgivelsen af de på-

gældendes ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c,

stk. 1. Ministeriet har endvidere over for ombudsmanden oplyst, at mini-

steriet snarest vil indkalde Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og

Sociale Forhold, Udlændingestyrelsen og Rigspolitiet til et møde for at

drøfte behovet for at fastsætte retningslinjer for samarbejdet mellem de

forskellige myndigheder.

Justitsministeriet har vedlagt kopi af ministeriets brev til Folketingets Om-

budsmand af 27. oktober 2014 til orientering. Det bemærkes i den forbin-

delse, at brevet og de vedlagte redegørelser indeholder fortrolige oplysnin-

ger og derfor bedes behandlet fortroligt.

Justitsministeriet har i øvrigt til brug for besvarelsen af spørgsmålet ind-

hentet en udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:

”Rigspolitiet fører ikke statistik over sager vedrørende udsen-

delse af familier, hvor problemstillingen om tvangsfjernede

børn har været relevant. Sådanne sager forekommer imidlertid

i et yderst begrænset omfang, og Rigspolitiet mener umiddel-

bart ikke, at der var sådanne sager i 2012 og 2013.

Når Rigspolitiet planlægger udsendelsen af en familie, hvor

der foreligger oplysninger om, at et barn er tvangsanbragt, un-

derretter Rigspolitiet den relevante kommune om den forestå-

ende udsendelse, således at kommunen kan tage stilling til

spørgsmålet om en eventuel ændring af foranstaltningen.

Rigspolitiet udsender ikke tvangsanbragte børn sammen med

deres familier, så længe foranstaltningen er opretholdt af

kommunen.”

Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen af spørgsmålet

indhentet en udtalelse fra Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og

Sociale Forhold, der har oplyst følgende:

”Hvis der er børn og unge under 18 år, som er omfattet af ud-

lændingeloven, og som har problemer af en sådan karakter, at

udlændingemyndighederne vurderer, at de ikke kan håndteres i

regi af asylcentrene, kontakter udlændingemyndighederne i

praksis kommunen.

Kommunen foretager en faglig vurdering af barnets behov for

hjælp og støtte og herunder af, hvorvidt der er grundlag for at

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

iværksætte foranstaltninger og i bekræftende fald hvilke. Det

kan f.eks. være, at kommunen skønner, at barnets eller den un-

ges behov tilsiger, at barnet eller den unge anbringes uden for

hjemmet.

Når en kommune vurderer, hvorvidt en anbringelse af et barn

eller en ung skal opretholdes, skal hensynet til barnets bedste

indgå i vurderingen. Der ses således på, om formålet med an-

bringelsen er nået, eller om anbringelsen ikke længere opfylder

formålet, således at det må overvejes, om anden støtte skal

iværksættes.

Kommunen kan således alene forholde sig til barnets eller den

unges behov for særlig støtte, men således ikke til spørgsmålet

om, hvorvidt barnet, den unge eller familien skal udsendes af

landet.

Kommunen forelægger den faglige vurdering for udlændinge-

myndighederne. Udlændingestyrelsen skal godkende og ende-

ligt afholde udgifterne til særlige støtteforanstaltninger, jf. ud-

lændingeloven § 42 a.”