Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14
SUU Alm.del
Offentligt
1398278_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M
[email protected]
W
sum.dk
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg
Dato: 11. september 2014
Enhed: Primær Sundhed
Sagsbeh.: DEPSBRE
Sags nr.: 1403861
Dok nr.: 1514879
Folketingets Sundheds- og Forebyggelsesudvalg har den 1. juli 2014 stillet
følgende spørgsmål nr. 971 (Alm. del) til ministeren for sundhed og forebyg-
gelse, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Chri-
stian Schmidt (V).
Spørgsmål nr. 971:
’’Overvejer ministeren at stoppe diagnosen funktionelle lidelser, indtil der fore-
ligger solide beviser for, at behandlingen virker?”
Svar:
Jeg har til besvarelsen af dette spørgsmål indhentet nedenstående bidrag fra
Sundhedsstyrelsen, som jeg henholder mig til:
”Indledningsvis skal Sundhedsstyrelsen bemærke, at en diagnose er et læge-
ligt og registreringsmæssigt arbejdsredskab.
Funktionel lidelse er som anført i bidraget til spørgsmål 963 ikke en diagnose,
men en samle-betegnelse, som anvendes i faglige sammenhænge.
I somatikken, hvilket vil sige blandt de fysiske sygdomme, har de enkelte spe-
cialer diagnoser, såkaldte funktionelle syndromer, som i praksis fungerer som
udelukkelsesdiagnoser, dvs. den diagnose en udredning ender med, når der
er undersøgt for andre relevante sygdomme og diagnoser. Disse funktionelle
syndromer indgår i ovennævnte samlebetegnelse. Der ses et overlap mellem
diagnostiske kriterier de enkelte diagnoser imellem, og der ses også ofte en
betydelig komorbiditet, således at de samme patienter opfylder kriterier for fle-
re funktionelle syndromer samtidig.
På baggrund af ovenstående, og idet der ses et betydeligt sammenfald i de ty-
per af behandlingstiltag, der har vist sig effektive i forhold til behandling af dis-
se tilstande, er en ny diagnostisk enhed blevet foreslået: Bodily Distress Syn-
drome. Denne anvendes primært i forskningssammenhæng, og optræder ikke
i ICD-10 (WHO’s diagnoseklassifikationssystem) eller SKS (det danske klassi-
fikationssystem), og kan således ikke bruges til registrering. Det er normalt in-
denfor lægevidenskaben at der løbende pågår en faglig og videnskabelig dis-
kussion og udvikling af sygdomsforståelse, diagnosebegreber m.v.
Vedrørende den behandling der ydes på Forskningsklinikken for Funktionelle
Lidelser er det oplyst for Sundhedsstyrelsen at behandlingen består i fx kogni-
tiv terapi, gradueret genoptræning, mindfullness og medicinsk behandling.
Disse behandlingsmetoder er velkendte og veldokumenterede i forskellige
sammenhænge. Det fremgår fx af den norske Nationale vejledning om kronisk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Side 2
træthedssyndrom (CFS/ME), at der er evidens for at kognitiv terapi har effekt
på livskvalitet og udmattelse, mens gradueret træning har effekt på udmattel-
se. Kognitiv terapi beskrives også som et behandlingstiltag som har effekt på
symptomer hos patienter med andre funktionelle syndromer, som fx Fibromy-
algi og Irritabel tyktarm. Det bemærkes i øvrigt at forskningsklinikken løbende
publicerer resultater af deres forskning indenfor behandling af patienter med
funktionelle lidelser i internationale tidsskrifter med peer review”.
Med venlig hilsen
Nick Hækkerup
/
Sarah Bang Refberg