Skatteudvalget 2013-14
SAU Alm.del Spørgsmål 888
Offentligt
1402279_0001.png
Skatteudvalget
Til:
Dato:
Skatteministeren
25. september 2014
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
SAU alm. del
Spørgsmål 888
Af svar på SAU alm. del – spørgsmål 423 den. 14. april 2014 blev det angivet,
at provenuskønnet ved fuld momsafløftning for erhvervsmæssige køb af re-
staurationsydelser udgør 2,5 mia. kr. umiddelbart og 1,2 mia. kr. efter adfærd
og tilbageløb. I svar på SAU alm. del – spørgsmål 662 den 17. september
2014 fremgår det, at det umiddelbare provenutab stadig udgør ca. 2,5 mia.kr.
(2,4 mia. kr.), men at provenutabet efter adfærd og tilbageløb nu udgør knap
3 mia. kr.
På fem måneder er provenutabet efter tilbageløb og adfærd således opjuste-
ret med 1-2 mia. kr. eller ca. 100 pct.
Kan ministeren bekræfte, at denne forskel skyldes:
1) At ministeriet har ændret metoden vedrørende udregning af det såkaldte til-
bageløb, der før blev anslået til at udgøre ca. 1 mia. kr.?
2) At ministeriet nu medregner en provenueffekt fra såkaldt indkomsttransfor-
mation (erstatning af beskattet lønindkomst med formelt erhvervsmæssigt ind-
købte restaurationsydelser) på 0,5 mia. kr.? Kan ministeren bekræfte, at den-
ne effekt i givet fald også bør inkluderes, når ministeren vurderer provenuta-
bet efter adfærd fra en afvikling af topskatten, samt at denne effekt (dvs. ind-
komsttransformation af restaurationsydelser) vil overstige 0,5 mia. kr., hvis
topskatten afvikles?
Vedrørende metodeændringen i forhold til udregningen af såkaldt tilbageløb,
bedes ministeren oplyse, om der alene er tale om en ændret metode i dette
specielle tilfælde, eller:
1) Om ministeren også fremover vil forudsætte, at lempelser på input anvendt
af det private erhvervslivet slår ud i det generelle lønniveau?
2) Om ministeren dermed også fremover vil forudsætte, at der ikke er nogen
provenueffekt fra tilbageløb, fra lempelser, der direkte reducerer omkostnin-
gerne for det private erhvervsliv?
Endelig bedes ministeren bekræfte, at en generel ændring af metoden for ud-
regning af tilbageløb i givet fald vil lede til en revision af samtlige provenuskøn
for afgiftslempelser på input, der anvendes af erhvervslivet.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Brian Mikkelsen (KF).
Svaret bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til
[email protected].
På udvalgets vegne
Mads Rørvig
formand
1/1