PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skatteudvalget 2013-14
SAU Alm.del Bilag 252
Offentligt

Skatteministeriet

Udkast

J. nr. 14-3278346

Forslag

til

Lov om ændring af ligningsloven, fondsbeskatningsloven, og selskabsskatte-

loven

(Udvidelse af kredsen af yderkommuner med forhøjet befordringsfradrag og forhøjelse af

kommunernes andel af selskabsskatten)

§1

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 405 af 22. april 2013, som ændret bl.a. ved §

8 i lov nr. 555 af 2. juni 2014 og senest ved § 2 i lov nr. 748 af 25. juni 2014, foretages føl-

gende ændringer:

§ 9 C, stk. 3, 2. pkt.,

ændres ”3. pkt.” til: ”3. og 4. pkt.”

§ 9 C, stk. 3,

indsættes efter 3. pkt.:

”For indkomstårene 2015-2018 beregnes fradraget for befordring over 120 km med den kilo-

metertakst, Skatterådet fastsætter, jf. 1. pkt., når den skattepligtiges sædvanlige bopæl er be-

liggende i en af kommunerne Jammerbugt, Odsherred, Skive, Slagelse, Struer, Sønderborg,

Thisted, Vordingborg og Aabenraa.”

To steder i

§ 9 C, stk. 3, 4. pkt.,

der bliver stk. 3, 5. pkt., ændres ”3. pkt.” til: ”3. eller 4.

pkt.”

§2

I fondsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 934 af 14. august 2014, foretages følgende

ændringer:

§ 13

ændres ”13,41” til: ”15,24”.

§ 13

indsættes som

3. pkt.:

”For indkomståret 2014 udgør procentsatsen 13,68 pct. For indkomståret 2015 udgør procent-

satsen 14,27 pct.”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-2-

§3

I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1082 af 14. november 2012, som æn-

dret senest ved § 2 i lov nr. 528 af 28. maj 2014, foretages følgende ændringer:

§ 23, stk. 1,

ændres ”13,41” til: ”15,24”.

§ 23, stk. 1,

indsættes som

3. pkt.:

”For indkomståret 2014 udgør procentsatsen 13,68 pct. For indkomståret 2015 udgør procent-

satsen 14,27 pct.”

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§§ 2 og 3 træder i kraft den 1. januar 2015.

Stk. 3.

§ 1 har virkning fra og med indkomståret 2015. §§ 2 og 3 har virkning for den kommu-

nale andel af selskabsskatten for indkomståret 2014 og senere indkomstår

Stk. 4.

Ved opgørelsen af en kommunes slutskat og kirkeskat for indkomståret 2015 efter § 16

i lov om kommunal indkomstskat korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning

af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2015, der følger

af bestemmelsen i ligningslovens § 9 C, stk. 3, jf. denne lovs § 1.

Stk. 5.

Den beregnede korrektion af kommunens slutskat og kirkeskat efter stk. 3 fastsættes af

økonomi- og indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret

2015, der foreligger pr. 1. maj 2017.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-3-

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Sociali-

stisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti har i juni 2014 indgået Aftale

om en vækstpakke indeholdende en række initiativer rettet mod bedre regulering, styrket virk-

somhedsservice, forskning og uddannelse samt bedre erhvervsbeskatning mv.

De enkelte dele af aftalen er indgået med tilslutning fra forskellige partier. Nærværende lov-

forslag vedrører befordringsfradrag i yderområder og forhøjelse af kommunernes andel af

selskabsskatten. Regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og

Dansk Folkeparti er enige om at gennemføre disse initiativer.

2. Lovforslagets formål og baggrund

Aftale om en vækstpakke udmøntes i lovgivning ved blandt andet nærværende lovforslag.

Nærværende lovforslag indeholder følgende elementer fra aftale om en vækstpakke:

”Befordringsfradrag

i yderområderne

Anvendelse af regeringens nye definition af yderområder ift. skattelovgivningens regler om

forhøjet befordringsfradrag til pendlere med lang daglig befordring i visse yderkommuner. De

nye kommuner er udpeget til brug for fordeling af EU-midler til regionalfondsprogrammet og

socialfondsprogrammet for 2014-2020. Konkret indebærer det, at kredsen af omfattede kom-

muner udvides fra 16 til 25, når der medregnes to kommuner, der opfylder de gamle kriterier,

men ikke de nye.

Udvidelsen skønnes at indebære et umiddelbart mindreprovenu på 35 mio. kr. efter tilbageløb

fra 2015-18.”

”Forhøjelse

af kommunernes andel af selskabsskatten

Gradvis forhøjelse af kommunernes andel af selskabsskatten fra 13,41 pct. til 15,25 pct. i pe-

rioden 2014-2016 for at øge kommunernes økonomiske tilskyndelse til at fastholde og til-

trække virksomheder.”

3. Lovforslagets enkelte elementer

3.1. Udvidelse af kredsen af yderkommuner med forhøjet befordringsfradrag

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-4-

3.1.1. Gældende ret

Pendlere kan få fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads med et beløb,

som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst,

der fastsættes af Skatterådet. Der kan dog kun foretages fradrag for den del af befordringen

pr. arbejdsdag, der overstiger 24 kilometer.

Befordringsfradraget er et ligningsmæssigt fradrag, det vil sige et fradrag ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst. Skatteværdien af et ligningsmæssigt fradrag udgør ca. 30,6 pct. i

2014 i en kommune med en skatteprocent svarende til landsgennemsnittet.

Udgør befordringen pr. arbejdsdag til og med 120 kilometer, beregnes fradraget med den ki-

lometertakst, som Skatterådet årligt fastsætter. For befordring herudover beregnes fradraget

med 50 pct. af den fastsatte kilometertakst. For 2014 er taksten for befordring fra 24-120 km

fastsat til 2,10 kr. pr. km. For befordring over 120 km udgør taksten 1,05 kr. pr. km.

Pendlere, der er bosat i visse yderkommuner, kan dog anvende den høje sats på 2,10 kr. pr.

km (2014) for hele strækningen ud over 24 km, uanset deres daglige befordring mellem sæd-

vanlig bopæl og arbejdsplads er over 120 km.

De omfattede kommuner er: Bornholm, Brønderslev, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Guld-

borgsund, Hjørring, Langeland, Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs, Samsø, Svendborg, Tøn-

der, Vesthimmerland og Ærø.

Pendlere, der er bosat i en af disse yderkommuner, og som opfylder de almindelige betingel-

ser for at kunne få befordringsfradrag, kan anvende det forhøjede befordringsfradrag til og

med indkomståret 2018. Pendlere, der i løbet af perioden 2007-2018 blev eller bliver omfattet

af ordningen, kan anvende ordningen til og med indkomståret 2018 eller i 7 år fra det tids-

punkt, de første gang blev eller bliver omfattet af ordningen i perioden 2007-2018.

Ordningen med forhøjet befordringsfradrag er midlertidig og indførtes i første omgang for

årene 2004-2006.

I 2006 blev ordningen forlænget fra 2007 til 2013, og yderkommunerne efter kommunesam-

menlægningerne blev udpeget på basis af følgende objektive kriterier:



Lav erhvervsindkomst: Kommunernes erhvervsindkomst pr. indbygger var maksimalt

90 pct. af landsgennemsnittet (udregnet som et gennemsnit for perioden 2001-2003).

Svag befolkningsudvikling: Kommunen havde oplevet et fald i befolkningstallet, eller

befolkningstilvæksten i kommunen havde været på mindre end 50 pct. af landsgennem-

snittet siden år 2000 (udregnet som gennemsnittet for perioden 2000-2005).

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-5-

I forbindelse med 2009-skattereformen - Forårspakke 2.0 - blev ordningen yderligere forlæn-

get frem til 2018.

3.1.2. Lovforslaget

Det foreslås at udvide kredsen af yderkommuner, hvor pendlere kan få forhøjet befordrings-

fradrag. Dette vil kunne bidrage til at fastholde og tiltrække pendlere i yderkommuner.

Med forslaget udvides kredsen af yderkommuner med de kommuner, der omfattes af regerin-

gens nye definition af yderkommuner til brug for fordeling af EU-midler til regionalfond-

sprogrammet og socialfondsprogrammet for 2014-2020.

De nye yderkommuner til brug for fordeling af EU-midler er udpeget efter følgende objektive

kriterier:



Lav erhvervsindkomst: Kommunens erhvervsindkomst pr. indbygger er under 90 pct. af

landsgennemsnittet (gennemsnit over seneste 3 år).



Geografisk placering: Der er mere end en halv times kørsel til en større by, hvor en stør-

re by er defineret ved at have mere end 45.000 indbyggere (Hovedstadsområdet, Aar-

hus, Odense, Aalborg, Esbjerg, Randers, Kolding, Horsens, Vejle, Roskilde, Herning og

Helsingør).

I alt 23 af landets 98 kommuner opfylder disse to kriterier.

Af de nuværende yderkommuner med forhøjet befordringsfradrag opfylder 2 kommuner -

Brønderslev og Faaborg-Midtfyn - ikke de nye kriterier. Disse to kommuner foreslås dog

fastholdt under ordningen.

Kredsen af omfattede kommuner udvides dermed med 9 kommuner fra de nuværende 16 til

25 kommuner.

De nye kommuner under ordningen bliver Jammerbugt, Odsherred, Skive, Slagelse, Struer,

Sønderborg, Thisted, Vordingborg og Aabenraa.

Pendlere i de nye yderkommuner, der bliver omfattet af ordningen i perioden 2015-2018, kan

efter forslaget anvende det forhøjede befordringsfradrag i 7 år fra det tidspunkt før udgangen

af indkomståret 2018, hvor pendlerne første gang bliver omfattet af ordningen. For pendlere i

de nye kommuner, der opfylder betingelserne for det forhøjede fradrag fra 1. januar 2015,

betyder det i praksis, at de opretholder retten til det forhøjede fradrag frem til udgangen af

2021, hvis de i øvrigt opfylder betingelserne for at få befordringsfradrag i hele perioden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-6-

Der kan ikke tilgå nye pendlere til ordningen efter den 31. december 2018.

Nedenfor er vist tre konkrete eksempler på, hvad det betyder skattemæssigt for langdistance-

pendlere i de nytilkomne kommuner.

Eksempel 1:

Personen bor i Aabybro i Jammerbugt kommune og arbejder i Randers. Daglig befordring ca.

160 km. Årligt befordringsfradrag efter normale regler (210 arbejdsdage): ca. 51.150 kr. Efter

yderkommuneregler: ca. 59.975 kr. Skattebesparelse ca. 2.725 kr.

Eksempel 2:

Personen bor i Nykøbing Sj. i Odsherred kommune og arbejder i Glostrup. Daglig befordring

ca. 170 km. Årligt befordringsfradrag efter normale regler (210 arbejdsdage): ca. 53.360 kr.

Efter yderkommuneregler: ca. 64.385 kr. Skattebesparelse ca. 3.480 kr.

Eksempel 3:

Personen bor i Vordingborg og arbejder i Lyngby. Daglig befordring ca. 205 km. Årligt be-

fordringsfradrag efter normale regler (210 arbejdsdage): ca. 61.080 kr. Efter yderkommune-

regler: ca. 79.820 kr. Skattebesparelse ca. 5.665 kr.

3.2. Forhøjelse af kommunernes andel af selskabsskatten

3.2.1. Gældende ret

Kommunerne modtager efter gældende regler en andel på 13,41 pct. af provenuet af selskabs-

skatten svarende til ca. 3,4 pct. af selskabsskattegrundlaget. Nedsættelsen af selskabsskatte-

satsen fra 25 pct. til 22 pct. i perioden 2014-2016 medfører alt andet lige, at kommunerne

modtager et lavere provenu fra selskabsskatten. Dermed svækkes den enkelte kommunes

økonomiske incitamenter til at føre en erhvervsvenlig politik med henblik på at tiltrække virk-

somheder til kommunen.

Desuden vil et lavere kommunalt provenu fra selskabsskatten have visse byrdefordelingsmæs-

sige konsekvenser til ulempe for kommuner med høj erhvervsaktivitet, idet bloktilskuddet,

der erstatter reduktionen af selskabsskatteprovenuet i den kommunale finansiering, fordeles

efter generelle kriterier, således at fordelingen mellem kommunerne ændrer sig.

Fonde mv., der er omfattet af fondsbeskatningsloven, beskattes efter de samme regler som

gælder for selskaber mv. med de undtagelser, der følger af fondsbeskatningsloven. Provenuet

fra fondsbeskatningen fordeles på tilsvarende vis som provenuet fra selskabsbeskatningen.

3.2.2. Lovforslaget

Lovforslaget går ud på at styrke kommunernes muligheder for at understøtte vækst. Sænkel-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-7-

sen af selskabsskatten har medført, at kommunernes selskabsskatteprovenu reduceres, hvilket

svækker den enkelte kommunes incitamenter til at fastholde og tiltrække virksomheder.

Det foreslås, at der sker en gradvis forhøjelse af kommunernes andel af selskabsskatten fra

13,41 pct. for indkomståret 2013 til 13,68 pct. for indkomståret 2014, 14,27 pct. for ind-

komståret 2015 og 15,24 pct. fra og med indkomståret 2016. Det foreslås, at der foretages en

tilsvarende justering af kommunernes andel af selskabsskatten fra fonde mv.

Dette medfører, at kommunernes andel af selskabsskattegrundlaget kan fastholdes på det nu-

værende niveau. Dermed neutraliseres den reduktion af kommunernes økonomiske incitamen-

ter til at understøtte vækst, der følger af nedsættelsen af selskabsskatten. Samtidig vil det

modvirke de byrdefordelingsmæssige virkninger for kommunerne, der følger af nedsættelsen

af selskabsskattesatsen.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

4.1. Udvidelse af kredsen af yderkommuner med forhøjet befordringsfradrag

Det skønnes, at ca. 9.600 pendlere med bopæl i de nuværende 16 yderkommuner befordrer sig

mere end 120 km om dagen til og fra arbejde og benytter det forhøjede befordringsfradrag.

Den foreslåede udvidelse af kredsen af kommuner, hvor langdistancependlere kan opnå forhø-

jet befordringsfradrag, skønnes ved uændret befordringsadfærd at øge antallet af pendlere, der

omfattes af reglerne, med ca. 9.700 personer, og det umiddelbare mindreprovenu ved ordnin-

gen skønnes forøget med ca. 45 mio. kr. i 2015, som gradvist falder til ca. 40 mio. kr. årligt

frem til 2021,

jf. tabel 1.

Det gradvise fald i mindreprovenuet skyldes den reduktion af skatte-

værdien af ligningsmæssige fradrag i medfør af 2009-skattereformen – Forårspakke 2.0, der

indfases i perioden 2012-2019. Efter tilbageløb skønnes forslaget at medføre et mindreprove-

nu på ca. 35 mio. kr. årligt i de første år, gradvist faldende til ca. 30 mio. kr. årligt.

Tabel 1. Provenuvirkning ved udvidelse af befordringsfradragsordningen

Mio. kr. (2014-niveau)

2015

-45

-40

-35

2016

-43

-40

-33

2017

-42

-40

-32

2018-21

-40

-30

Varig

virkning

-5

-4

Umiddelbar provenuvirkning

- heraf virkning for kommunerne

Provenuvirkning efter tilbageløb

Provenuvirkning efter tilbageløb og adfærd

Anm.: Der er forudsat en automatisk tilbageløbsprocent på moms og afgifter på 24,5 pct.

1) Provenuvirkningen er gradvist faldende fra 2015-2019 som følge af reduktionen af skatteværdien af ligningsmæssige fradrag

I årene 2022-2025 vil der blive tale om et beskedent mindreprovenu i det omfang, der i perio-

den 2015-2018 (netto) flytter flere pendlere til de 9 kommuner, eller flere får større afstand til

arbejdspladsen, og disse pendlere oppebærer det forhøjede fradrag i op til 7 år.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-8-

Udvidelsen af pendlerkredsen, der omfattes af det forhøjede befordringsfradrag, vurderes i et

vist omfang at medføre et øget arbejdsudbud. På den anden side vil en øget anvendelse af reg-

lerne, ved at flere pendlere i de nytilkomne kommuner vælger at finde beskæftigelse længere

væk fra bopælen, medføre et vist yderligere mindreprovenu. Med nogen usikkerhed vurderes

disse to modsatrettede effekter at modsvare hinanden.

Den varige provenuvirkning ved forslaget skønnes at udgøre ca. 4 mio. kr. årligt.

For finansåret 2015 skønnes forslaget at medføre et mindreprovenu på ca. 45 mio. kr.

For kommunerne vil forslaget umiddelbart medføre et mindreprovenu på ca. 40 mio. kr. årligt

i perioden 2015-2021. Forslaget får dog ingen umiddelbare økonomiske virkninger for kom-

munerne for indkomståret 2015, da det af tidsmæssige grunde ikke har været muligt at indar-

bejde virkningen af forslaget i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2015. For de

kommuner, der vælger at selvbudgettere deres udskrivningsgrundlag i 2015, vil der ske en

neutralisering af lovforslagets virkning i forbindelse med afregningen af de kommunale skat-

ter vedrørende indkomståret 2015 i 2018. I årene 2016-2021 medfører forslaget et reduceret

udskrivningsgrundlag og dermed det angivne kommunale mindreprovenu fordelt på de 9 ny-

udpegede yderkommuner.

Reglerne om forhøjet befordringsfradrag i yderkommuner har karakter af en skatteudgift, og

nærværende lovforslag medfører en forøgelse heraf, svarende til forslagets umiddelbare min-

dreprovenu.

4.2. Forhøjelse af kommunernes andel af selskabsskatten

Lovforslaget berører ikke det samlede selskabsskatteprovenu, men medfører alene en forøgel-

se af afregningen af selskabsskat til kommunerne, første gang i finansåret 2017 i forbindelse

med afregningen vedrørende indkomståret 2014. Forøgelsen skønnes med udgangspunkt i det

skønnede selskabsskatteprovenu vedrørende 2014 i forbindelse med Økonomisk Redegørelse,

august 2014, at andrage ca. 120 mio. kr.

Endvidere skønnes afregningen i 2018 og 2019 vedrørende indkomstårene 2015 og 2016 at

blive forøget med henholdsvis ca. 375 mio. kr. og ca. 750 mio. kr., opgjort med udgangspunkt

i det skønnede selskabsskatteprovenu vedrørende 2015 i forbindelse med Økonomisk Redegø-

relse, august 2014.

Den kommunale andel af selskabsskatteprovenuet indgår i det såkaldte ”balanceregnestykke”

i forbindelse med de årlige forhandlinger om kommunernes økonomi. Dette indebærer, at

forøgelsen af det kommunale selskabsskatteprovenu isoleret set modsvares af et lavere blok-

tilskud, således at forslaget ikke netto påvirker statens eller kommunernes balance, men vil

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-9-

påvirke den mellemkommunale fordeling.

Lovforslaget har ingen økonomisk betydning for regionerne.

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

Det skønnes, at forslaget om at udvide kredsen af yderkommuner med forhøjet befordrings-

fradrag vil medføre engangsomkostninger til systemtilretninger på i alt ca. 0,2 mio. kr. Her-

udover indeholder lovforslaget ingen nævneværdige administrative konsekvenser for det of-

fentlige.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget om udvidelse af kredsen af yderkommuner med forhøjet befordringsfradrag skønnes

at medføre beskedne positive afledte økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, i det om-

fang, der kan tiltrækkes eller fastholdes kvalificeret arbejdskraft fra de nyudpegede yder-

kommuner. Herudover indeholder lovforslaget ingen økonomiske konsekvenser for erhvervs-

livet.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget medfører ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget om udvidelse af kredsen af yderkommuner med forhøjet befordringsfradrag betyder,

at borgere med sædvanlig bopæl i en af de nye forslåede yderkommuner selv skal ændre i

forskudsopgørelsen for 2015, for at opnå det forhøjede befordringsfradrag fra og med 2015.

På SKATs hjemmeside

www.skat.dk

vil der under nyheder om forskudsopgørelsen blive gjort

opmærksom på de nye regler. Retter borgerne ikke selv i deres forskudsopgørelse, vil de ved

årsopgørelsen for 2015 automatisk få beregnet befordringsfradraget efter de nye regler. Her-

udover medfører lovforslaget ingen administrative konsekvenser for borgerne.

9. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget medfører ingen nævneværdige miljømæssige konsekvenser.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden 3. september til 2. oktober 2014 været sendt i høring

hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F, Advokatrådet, AmCham Denmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, BDO Kom-

munernes revision, Beskæftigelsesministeriet, Business Danmark, CEPOS, Cevea, Dansk

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 10 -

Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Funktionærforbund, Dansk

Gartneri, Dansk Iværksætterforening, Dansk Journalistforbund, Dansk Landbrugsrådgivning,

Dansk Metal, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik, Danske Advoka-

ter, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Den Danske Skatteborger-

forening, DI, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, DVCA, Erhvervs- og

Vækstministeriet, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering, Finansministeriet, Finans-

rådet, FOA, Foreningen af rådgivende ingeniører, Forsikring & Pension, Frie Funktionærer,

FSR – danske revisorer, FTF, HK-Kommunal, HK-Privat, HORESTA, Håndværksrådet, In-

geniørforeningen, International Transport Danmark, Justitsministeriet, KL, Klima-, Energi-

og Bygningsministeriet, Kommunernes Landsforening, Konkurrencestyrelsen, Kraka, Køben-

havns Kommune, Landbrug & Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark, Landsskatteretten,

Ledernes Hovedorganisation, Miljøstyrelsen, Ministeriet for By-, Bolig- og Landdistrikter,

Rejsearbejdere, Retssikkerhedschefen, Realkreditrådet, SKAT, Skatteankestyrelsen, Skattere-

visorforeningen, Statsministeriet, SRF - Skattefaglig Forening, Transportministeriet, Viden-

centret for landbrug, Ældresagen, Økonomi- og Indenrigsministeriet.

12. Sammenfattende skema

Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/ min-

dre udgifter

Udvidelse af kredsen af yder-

kommuner med forhøjet be-

fordringsfradrag:

Ingen.

Negative konsekven-

ser/merudgifter

Udvidelse af kredsen af yder-

kommuner med forhøjet be-

fordringsfradrag:

Forslaget medfører et umid-

delbart mindreprovenu på ca.

45 mio. kr. og ca. 35 mio. kr.

efter tilbageløb og adfærd

årligt. Det varige mindrepro-

venu udgør ca. 5 mio. kr. år-

ligt.

Forslaget har ingen umiddel-

bare økonomiske konsekven-

ser for kommunerne i 2015.

Forhøjelse af kommunernes

andel af selskabsskatten:

Forøgelsen af den kommuna-

le andel af selskabsskatten

skønnes at reducere det stats-

lige selskabsskatteprovenu

med ca. 120 mio. kr. i 2017,

ca. 375 mio. kr. i 2018 og ca.

750 mio. kr. i 2019. Ændrin-

Økonomiske konsekvenser

for det offentlige

Forhøjelse af kommunernes

andel af selskabsskatten:

Forøgelsen af den kommuna-

le andel af selskabsskatten

skønnes at andrage ca. 120

mio. kr. i 2017, ca. 375 mio.

kr. i 2018 og ca. 750 mio. kr.

i 2019. Ændringen vil blive

modsvaret af en nedsættelse

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 11 -

af statens udgift til bloktil-

skud til kommunerne.

gen vil blive modsvaret af en

nedsættelse af statens udgift

til bloktilskud til kommuner-

ne.

Det skønnes, at forslaget om

at udvide kredsen af yder-

kommuner med forhøjet be-

fordringsfradrag vil medføre

engangsomkostninger på i alt

ca. 0,2 mio. kr.

Ingen.

Administrative konsekvenser

for det offentlige

Ingen.

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Ingen.

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Udvidelse af kredsen af yder-

kommuner med forhøjet be-

fordringsfradrag:

Borgere med sædvanlig bo-

pæl i en af de nye forslåede

yderkommuner skal selv æn-

dre i forskudsopgørelsen for

2015, for at opnå det forhøje-

de befordringsfradrag fra og

med 2015. Retter borgerne

ikke selv i deres forskudsop-

gørelse, vil de ved årsopgø-

relsen for 2015 automatisk få

beregnet befordringsfradraget

efter de nye regler.

Herudover medfører lov-

forslaget ingen administrative

konsekvenser for borgerne.

Ingen.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der indsættes et nyt 4. pkt. i bestem-

melsen om befordringsfradrag, der opregner de foreslåede nye yderkommuner, hvor pendlere

kan anvende det forhøjede befordringsfradrag. Med konsekvensændringen foreslås det, at der

ud over henvisningen til de allerede omfattede yderkommuner også henvises til, at den halve-

rede kilometersats for befordring ud over 120 km ikke gælder for de foreslåede nye yder-

kommuner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 12 -

Til nr. 2

Det foreslås, at pendlere, der i indkomstårene 2015-2018 har eller får sædvanlig bopæl i

Jammerbugt, Odsherred, Skive, Slagelse, Struer, Sønderborg, Thisted, Vordingborg og

Aabenraa, kan anvende det forhøjede befordringsfradrag.

Det forhøjede befordringsfradrag går ud på, at disse pendlere ved beregningen af befordrings-

fradrag for den daglige befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads kan anvende den

høje sats på 2,10 kr. pr. km (2014) for befordring over 24 km pr. dag, uanset den daglige be-

fordring overstiger 120 km.

For pendlere, der ikke har sædvanlig bopæl i en yderkommune, beregnes befordringsfradraget

med 50 pct. af den fastsatte kilometersats for befordring ud over 120 km pr. dag. Kilometer-

satsen for befordring ud over 120 km er i denne situation således 1,05 kr. pr. km (2014).

Ligesom efter de gældende regler for det forhøjede befordringsfradrag kan pendlere med

sædvanlig bopæl i en af de foreslåede nye yderkommuner anvende det forhøjede befordrings-

fradrag i mindst 7 år fra det tidspunkt inden udgangen af indkomståret 2018, hvor de første

gang bliver omfattet af ordningen.

Forslaget indebærer således, at pendlere, der bliver omfattet af ordningen i perioden 2015-

2018, kan anvende det forhøjede befordringsfradrag i 7 år fra det tidspunkt før udgangen af

indkomståret 2018, hvor pendleren første gang bliver omfattet af ordningen. Det forudsættes

ligesom efter de gældende regler, at pendleren har sin sædvanlige bopæl i en af de omfattede

yderkommuner - de nye foreslåede yderkommuner eller de gældende yderkommuner - og at

de almindelige betingelser for at foretage befordringsfradrag i øvrigt er opfyldt.

Dette kan illustreres ved følgende eksempel, hvor det er forudsat, at pendleren er berettiget til

befordringsfradrag efter de almindelige regler, og at transportvejen mellem sædvanlig bopæl

og arbejdssted overstiger 120 km pr. dag.

Eksempel: En borger flytter til en af de nye foreslåede yderkommuner den 1. april 2015. Bor-

gerens 7-års periode løber fra den 1. april 2015, og borgeren har ret til det forhøjede befor-

dringsfradrag til og med den 31. marts 2022.

Samme resultat vil også opnås, hvor en pendler allerede har sin sædvanlige bopæl i en af de

nye foreslåede yderkommuner, men først påtager sig et arbejde, der indebærer daglig trans-

port over 120 km pr. dag fra den 1. april 2015.

Ligesom efter de gældende regler for det forhøjede befordringsfradrag er det seneste tids-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 13 -

punkt, hvor en pendler kan nå at blive omfattet af ordningen den 31. december 2018. Hvis en

pendler fra en af de nye foreslåede yderkommuner først bliver omfattet af ordningen fra det

tidspunkt, har vedkommende ret til det forhøjede befordringsfradrag til og med den 30. de-

cember 2025. Det forudsættes ligesom efter de gældende regler, at pendleren har sin sædvan-

lige bopæl i en af de omfattede yderkommuner - de nye foreslåede yderkommuner eller de

gældende yderkommuner - og at de almindelige betingelser for at foretage befordringsfradrag

i øvrigt er opfyldt.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der indsættes et nyt 4. pkt. i bestem-

melsen om befordringsfradrag, der opregner de foreslåede nye yderkommuner, hvor pendlere

kan anvende det forhøjede befordringsfradrag. Med konsekvensændringen foreslås det, at

reglen om, at det forhøjede befordringsfradrag for yderkommuner kan anvendes i mindst 7 år

fra det tidspunkt inden udgangen af indkomståret 2018, hvor pendleren første gang bliver om-

fattet af ordningen, også skal gælde i forhold til de foreslåede nye yderkommuner.

En pendler, som allerede er omfattet af og anvender det forhøjede befordringsfradrag, fordi

vedkommende bor i en af de gældende yderkommuner, kan ikke opnå en ny 7-års-frist, hvis

pendleren flytter til en af de nye foreslåede kommuner eller til en anden af de gældende yder-

kommuner. 7-års-fristen gælder som hidtil fra det tidspunkt, hvor en pendler første gang bli-

ver omfattet af ordningen. Det vil sige, at 7-års-fristen gælder fra det tidspunkt, hvor pendle-

rens sædvanlige bopæl er en af de nye foreslåede yderkommuner eller en af de gældende

yderkommuner, og pendleren transporterer sig over 120 km pr. dag mellem arbejde og den

sædvanlige bopæl.

Der er nærmere redegjort for 7-års-fristen i bemærkningerne til § 1, nr. 2.

Til § 2

Til nr. 1 og 2

Det foreslås, at der sker en gradvis forhøjelse af kommunernes andel af selskabsskatten fra

fonde mv. fra 13,41 pct. for indkomståret 2013 til 13,68 pct. for indkomståret 2014, 14,27 pct.

for indkomståret 2015 og 15,24 pct. fra og med indkomståret 2016.

Til § 3

Til nr. 1 og 2

Det foreslås, at der sker en gradvis forhøjelse af kommunernes andel af selskabsskatten fra

selskaber mv. fra 13,41 pct. for indkomståret 2013 til 13,68 pct. for indkomståret 2014, 14,27

pct. for indkomståret 2015 og 15,24 pct. fra og med indkomståret 2016.

Til § 4

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 14 -

Til stk. 1

Det foreslås, at den del af lovforslaget, der vedrører udvidelse af kredsen af yderkommuner

med forhøjet befordringsfradrag træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Det

er vigtigt at denne del af lovforslaget træder i kraft hurtigst muligt, så SKAT kan tilrette sy-

stemerne med henblik på, at der tages højde for ændringen, når borgere ændrer deres for-

skudsopgørelse for 2015.

Til stk. 2

Det foreslås, at forslaget om at forhøje kommunernes andel af selskabsskatten træder i kraft

den 1. januar 2015.

Til stk. 3

Det foreslås, at forslaget om at udvide kredsen af yderkommuner med forhøjet befordrings-

fradrag har virkning fra og med indkomståret 2015.

Det foreslås, at forslaget om at forhøje kommunernes andel af selskabsskatten har virkning for

den kommunale andel af selskabsskatten for indkomståret 2014 og senere indkomstår. Efter

kommuneskattelovens § 8, stk. 3, sker afregningen af den kommunale selskabsskat vedrøren-

de 2014, hvor nedsættelsen af selskabsskattesatsen påbegyndes, i 2017.

Til stk. 4 og 5

De foreslåede bestemmelser indebærer, at de økonomiske virkninger af lovforslaget for ind-

komståret 2015 neutraliseres for kommunerne og folkekirken, for så vidt angår de kommuner,

der for 2015 vælger at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget for den

personlige indkomstskat.

Det skyldes, at det tidsmæssigt ikke har været muligt at indarbejde konsekvenserne af lov-

forslaget i det statsgaranterede kommunale udskrivningsgrundlag for 2015.

Den foreslåede udvidelse af reglerne om det forhøjede befordringsfradrag vil medføre et fald i

udskrivningsgrundlaget i forhold til det udmeldte statsgaranterede udskrivningsgrundlag for

de omfattede 9 kommuner for 2015.

For de af kommunerne, der evt. for 2015 vælger at budgettere med deres eget skøn over ud-

skrivningsgrundlaget, vil efterreguleringen af indkomstskatten, herunder også kirkeskatten,

for 2015, som opgøres i 2017 og afregnes i 2018, blive korrigeret efter denne bestemmelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 15 -

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 405 af 22. april 2013, som ændret

bl.a. ved § 8 i lov nr. 555 af 2. juni

2014 og senest ved § 2 i lov nr. 748 af

25. juni 2014, foretages følgende æn-

dringer:

§ 9 C. ---

Stk. 3.

Udgør befordringen pr. arbejds-

dag til og med 120 km, beregnes fra-

draget med den kilometertakst, Skatte-

rådet fastsætter. For befordring herud-

over beregnes fradraget med 50 pct. af

den fastsatte kilometertakst, jf. dog 3.

pkt. For indkomstårene 2007-2018

beregnes fradraget for befordring over

120 km med den kilometertakst, Skat-

terådet fastsætter, jf. 1. pkt., når den

skattepligtiges sædvanlige bopæl er

beliggende i en af kommunerne Born-

holm, Brønderslev, Frederikshavn,

Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund,

Hjørring, Langeland, Lolland, Læsø,

Morsø, Norddjurs, Samsø, Svendborg,

Tønder, Vesthimmerland og Ærø. Har

den skattepligtige inden udgangen af

indkomståret 2018 opnået ret til fra-

drag efter 3. pkt., kan den skattepligti-

ge anvende reglen til og med ind-

komståret 2018 eller i 7 år fra det tids-

punkt før udgangen af indkomståret

2018, hvor retten hertil første gang er

opnået, for så vidt den skattepligtige

fortsat har sin sædvanlige bopæl i en af

de kommuner, der er nævnt i 3. pkt.,

og de almindelige betingelser for at

§ 9 C, stk. 3, 2. pkt.,

ændres ”3.

pkt.” til: ”3. og 4. pkt.”

§ 9 C, stk. 3,

indsættes efter 3.

pkt.:

”For indkomstårene 2015-2018 bereg-

nes fradraget for befordring over 120

km med den kilometertakst, Skatterå-

det fastsætter, jf. 1. pkt., når den skat-

tepligtiges sædvanlige bopæl er belig-

gende i en af kommunerne Jammer-

bugt, Odsherred, Skive, Slagelse, Stru-

er, Sønderborg, Thisted, Vordingborg

og Aabenraa.”

To steder i

§ 9 C, stk. 3, 4. pkt.,

der

bliver stk. 3, 5. pkt., ændres ”3. pkt.”

til: ”3. eller 4. pkt.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 16 -

foretage forhøjet befordringsfradrag i

øvrigt er opfyldt.

§2

I fondsbeskatningsloven, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1248 af 2. november

2010 som ændret ved § 7 i lov nr. 513

af 7. juni 2006, § 3 i lov nr. 254 af 30.

marts 2011 og § 3 i lov nr. 433 af 16.

maj 2012, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 13.

Af den skat, der udredes i hen-

hold til denne lov, tilfalder 13,41 pct.

den eller de kommuner, hvori fonden

eller foreningen har drevet virksom-

hed, jf. bestemmelserne i lov om

kommunal indkomstskat.

§ 13

ændres ”13,41” til: ”15,24”.

§ 13

indsættes som

2. og 3. pkt.:

”For indkomståret 2014 udgør pro-

centsatsen 13,68 pct. For indkomståret

2015 udgør procentsatsen 14,27 pct.”

§3

I selskabsskatteloven, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 1082 af 14. november

2012, som ændret senest ved § 2 i lov

nr. 528 af 28. maj 2014, foretages føl-

gende ændringer:

§ 23, stk. 1,

ændres ”13,41 pct.”

til: ”15,24”.

§ 23.

Af den efter reglerne i denne lov

udredede indkomstskat tilfalder 13,41

pct. den eller de kommuner, hvori sel-

skabet eller foreningen

mv. har drevet virksomhed, jf. be-

stemmelserne i lov om kommunal ind-

komstskat.

---

§ 23, stk. 1,

indsættes som

2. og 3.

pkt.:

”For indkomståret 2014 udgør pro-

centsatsen 13,68 pct. For indkomståret

2015 udgør procentsatsen 14,27 pct.”

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog

stk. 2.

Stk. 2.

§§ 2 og 3 træder i kraft den 1.

januar 2015.

Stk. 3.

§ 1 har virkning fra og med

indkomståret 2015. §§ 2 og 3 har virk-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 17 -

ning for den kommunale andel af sel-

skabsskatten for indkomståret 2014 og

senere indkomstår

Stk. 4.

Ved opgørelsen af en kommu-

nes slutskat og kirkeskat for indkomst-

året 2015 efter § 16 i lov om kommu-

nal indkomstskat korrigeres den op-

gjorte slutskat for den beregnede virk-

ning af de ændringer i udskrivnings-

grundlaget for kommuneskat og kirke-

skat for 2015, der følger af bestemmel-

sen i ligningslovens § 9 C, stk. 3, jf.

denne lovs § 1.

Stk. 5.

Den beregnede korrektion af

kommunens slutskat og kirkeskat efter

stk. 3 fastsættes af økonomi- og inden-

rigsministeren på grundlag af de op-

lysninger vedrørende indkomståret

2015, der foreligger pr. 1. maj 2017.