Skatteudvalget 2013-14
SAU Alm.del Bilag 247
Offentligt
1394665_0001.png
Skatteministeriet
J. nr. 14-2328147
Forslag
til
Lov om ændring af chokoladeafgiftsloven, momsloven, lov om afgift af naturgas
og bygas, spiritusafgiftsloven og forskellige andre love
(Ligestilling af varemodtager- og oplagshaverregistrerede virksomheder for så vidt angår
afregning af afgift, afgiftsfritagelse af varer henhørende under toldoplagsprocedure m.v.,
indførelse af mulighed for indirekte opgørelse af afgifter af bygas, afskaffelse af banderoler på
spiritus samt forenklinger og tekniske justeringer af forskellige afgiftslove m.v.)
1
§1
I lov om afgift af hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-
cadmium-batterier), jf. lovbekendtgørelse nr. 1251 af 6. december 2006, som ændret ved § 80 i
lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 7 i lov nr. 1344 af 19. december 2008 og § 6 i lov nr. 544 af
2. juni 2014, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 18, stk. 2,
indsættes efter 1. pkt.:
”Ved angivelsen og indbetalingen kan afgiften af varer omfattet af § 9, stk. 1, fradrages.”
§2
I lov om afgift af bekæmpelsesmidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 57 af 30. januar 2008,
som ændret bl.a. ved lov nr. 594 af 18. juni 2012 og senest ved § 3 i lov nr. 554 af 2. juni 2014,
foretages følgende ændringer:
1.
§ 15, stk. 2,
indsættes efter 1. pkt.:
”Hvis der ikke findes en almindelig engrospris for biocider m.v. omfattet af § 7, er
afgiftsværdien ved eksport varens detailpris med fradrag af 20 pct.”
2.
I
§ 24, stk. 2,
indsættes efter 1. pkt.:
”Ved angivelsen og indbetalingen kan afgiften af varer omfattet af § 15, stk. 2, fradrages.
Fradraget kan ske uden bevilling fra told- og skatteforvaltningen.”
3.
I
bilag 1, kapitel 2, 2. pkt.,
udgår ” - uanset om de er listet som enkeltstående eller
kombinerede risikosætninger”.
4.
I
bilag 1, kapitel 6, tabel 2,
ændres ”0,330” til: ”0,333”.
1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF
(informationsproceduredirektivet), som ændret ved direktiv 98/48/EF.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-2-
5.
To steder i
bilag 1, kapitel 6,
ændres ”FIa = (0,0021/LC
50
) x 30” til: ”FIa = (0,00021/ LC
50
) x
30”.
§3
I brændstofforbrugsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 40 af 16. januar 2014, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 1, nr. 2,
udgår ”, jf. § 5, stk. 2”.
2.
I
§ 3, stk. 1, tabel A
og
B,
ændres i overskriften ”personbiler m.v.” til: ”biler m.v.”
3.
§ 8
ophæves.
§4
I lov om afgift af CFC og visse industrielle drivhusgasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af
11. juni 2007, som ændret ved § 76 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 11 i lov nr. 1344 af 19.
december 2008, § 2 i lov nr. 522 af 12. juni 2009 og § 7 i lov nr. 1353 af 21. december 2012,
foretages følgende ændring:
1.
I
§ 3 d, stk. 3,
indsættes efter 1. pkt.:
”Ved angivelsen og indbetalingen kan afgiften af varer omfattet af § 3 a, stk. 3, og § 7, stk. 1,
fradrages.”
§5
I chokoladeafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 752 af 10. juni 2013, som ændret ved §
2 i lov nr. 1634 af 26. december 2013 og § 4 i lov nr. 554 af 2. juni 2014, foretages følgende
ændring:
1.
I
§ 10 a, stk. 3,
indsættes efter 1. pkt.:
”Ved angivelsen og indbetalingen kan afgiften af varer omfattet af § 9, stk. 1, § 20, stk. 3 og 4,
samt § 22, stk. 8, fradrages. Fradraget kan ske uden bevilling fra told- og skatteforvaltningen.”
§6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-3-
I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 321 af 4. april
2011, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 555 af 2. juni 2014, foretages følgende ændring:
1.
Overalt i loven ændres ”lov om afgift af naturgas og bygas” til: ”lov om afgift af naturgas og
bygas m.v.” og ”lov om afgift af naturgas og bygas.” til: ”lov om afgift af naturgas og bygas
m.v.”
§7
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 310 af 1. april 2011, som ændret
bl.a. ved § 1 i lov nr. 722 af 25. juni 2010, § 1 i lov nr. 625 af 14. juni 2011, § 1 i lov nr. 1353 af
21. december 2012, § 1 i lov nr. 70 af 30. januar 2013, § 3 i lov nr. 903 af 4. juli 2013 og senest
ved § 1 i lov nr. 555 af 2. juni 2014, foretages følgende ændringer:
1.
§ 11, stk. 1, nr. 1,
udgår ”hvorved elektricitet til belysning anses for at være forbrugt af den,
som forbruger belysningen,”
2.
I
§ 11, stk. 2,
indsættes som
2.
og
3. pkt.:
”Tilbagebetaling finder endvidere ikke sted for virksomheder, der afsætter belysning, med
undtagelse af afsætning af belysning til virksomheder, der er registreret efter
merværdiafgiftsloven, i det omfang modtagervirksomheden har adgang til at få elafgiften af el til
belysning i virksomheden godtgjort. Skatteministeren kan fastsætte regler for dokumentation
mellem virksomhederne og administration.”
3.
I
§ 11, stk. 2,
indsættes som
4. pkt.:
»Afgift efter § 6 a, stk. 1, tilbagebetales ikke.«
4.
I
§ 11 stk. 6, 3. pkt.,
og
stk. 9, 1. pkt.,
ændres ”lov om afgift af naturgas og bygas” til: ”lov om
afgift af naturgas og bygas m.v.”
§8
I emballageafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 7. august 2013, som ændret ved
§ 3 i lov nr. 789 af 28. juni 2013 og § 5 i lov nr. 554 af 2. juni 2014, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 3, stk. 5,
ændres ”merværdiafgiftslovens § 47, stk. 2,” til: ”momslovens § 47, stk. 1,”.
2.
I
§ 7 a, stk. 3,
indsættes efter 1. pkt.:
”Ved angivelsen og indbetalingen kan afgiften af varer omfattet § 6, stk. 2 og 3, fradrages.”
§9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-4-
I lov nr. 469 af 9. juni 2004 om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat, som ændret senest
ved § 9 i lov nr. 554 af 2. juni 2014, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 14, stk. 2,
indsættes efter 1. pkt.:
”Ved angivelsen og indbetalingen kan afgiften af varer omfattet af § 9, stk. 1, fradrages.”
§ 10
I lov om forskellige forbrugsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 56 af 29. januar 2008, som
ændret senest ved § 4 i lov nr. 1634 af 26. december 2013, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 16 a, stk. 4,
indsættes efter 1. pkt.:
”Ved angivelsen og indbetalingen kan afgiften af varer omfattet af § 24, stk. 1, fradrages.
Fradraget kan ske uden bevilling fra told- og skatteforvaltningen.”
§ 11
I lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 675 af 15.
september 1998, som ændret senest ved § 106 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, foretages
følgende ændring:
1.
I
§ 2, stk. 1, nr. 4,
ændres ”lov om afgift af naturgas og bygas.” til: ”lov om afgift af naturgas
og bygas m.v.”
§ 12
I lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 312 af 1. april 2011, som
ændret senest ved § 3 i lov nr. 555 af 2. juni 2014, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 6, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ”leverancer af gas, for hvilke der er udstedt fakturaer, herunder
acontoopkrævninger,” til: ”leverancer af gas, for hvilke der er udstedt fakturaer, herunder
acontoopkrævninger, jf. dog stk. 7-10,”.
2.
I
§ 6
indsættes som
stk. 7-10:
”Stk.
7.
Registrerede virksomheder kan for en afgiftsperiode foretage indirekte opgørelse af den
afgiftspligtige mængde gas for leverancer af gas til kogebrug i boligenheder, når gassen afregnes
efter fast takst, jf. stk. 8. Den afgiftspligtige mængde gas, jf. 1. pkt., er den faktisk leverede
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-5-
mængde gas ved overgangen til forbrug i afgiftsperioden.
Stk. 8.
Told- og skatteforvaltningen giver efter ansøgning tilladelse til indirekte opgørelse af
den afgiftspligtige mængde gas efter stk. 7 for en periode på tre år, når der er sikkerhed for, at
opgørelsen vil blive foretaget på betryggende måde. Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse
af den metode og de procedurer, som den registrerede virksomhed vil anvende ved indirekte
opgørelse efter stk. 7. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte vilkår for tilladelsen.
Stk. 9.
Opfylder den registrerede virksomhed ikke vilkårene for tilladelsen efter stk. 8 for en
afgiftsperiode, skal virksomheden straks meddele det til told- og skatteforvaltningen. Endvidere
skal virksomheden foretage opgørelse af den afgiftspligtige mængde gas på grundlag af
repræsentative stikprøver snarest muligt. Den opgjorte afgiftspligtige mængde gas må uden for
enhver rimelig tvivl ikke være mindre end den faktisk leverede mængde gas til de omfattede
boligenheder i afgiftsperioden.
Stk. 10.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler vedrørende tilladelse til indirekte
opgørelse efter stk. 8.
Stk. 11.
Den registrerede virksomhed skal verificere energiindholdet
i gas omfattet af § 1, stk. 1, 2. pkt., hvoraf der betales afgift, og virksomheden skal på
forlangende over fortold- og skatteforvaltningen kunne fremvise dokumentation herfor.
Stk. 12.
Skatteministeren kan fastsætte regler for dokumentation efter stk. 11.”
3.
I
§ 14, stk. 2,
indsættes som
3. pkt.:
”For udlevering af gas, som er omfattet af en tilladelse til indirekte opgørelse af den
afgiftspligtige mængde gas, jf. § 6, stk. 7-9, skal fakturaen ikke indeholde oplysning om
mængden af den afgiftspligtige gas og afgiftens størrelse.”
§ 13
I lov om afgift af konsum-is, jf. lovbekendtgørelse nr. 115 af 31. januar 2012, som ændret
ved § 5 i lov nr. 924 af 18. september 2012, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 4,
indsættes efter ”tilsvarende anvendelse”: ”, jf. dog § 3, stk. 1”.
2.
I
§ 3, stk. 1,
indsættes som
2. pkt.:
”Virksomheder, der kun modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, kan vælge at anmelde sig
som varemodtager hos told- og skatteforvaltningen, jf. § 1, stk. 5.”
3.
I
§ 5 a, stk. 1,
indsættes efter 1. pkt.:
”Ved angivelsen og indbetalingen kan afgiften af varer omfattet af § 4, stk. 4, fradrages.”
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-6-
§ 14
I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1292 af 17.
november 2010, som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 625 af 14. juni 2011, § 3 i lov nr. 1353 af 21.
december 2012, § 3 i lov nr. 70 af 30. januar 2013 og senest ved § 3 i lov nr. 555 af 2. juni 2014,
foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 5, stk. 15,
og
§ 8, stk. 5
og
8,
ændres ”lov om afgift af naturgas og bygas” til: ”lov om afgift
af naturgas og bygas m.v.”
2.
I
§ 5, stk. 15,
ændres ”lov om afgift af naturgas og bygas.” til: ”lov om afgift af naturgas og
bygas m.v.”
3.
§ 10 a, stk. 2,
indsættes efter
1. pkt.:
”Ved angivelsen og indbetalingen kan afgiften af varer omfattet af § 7, stk. 6 og 7, fradrages.
Fradraget kan ske uden bevilling fra told- og skatteforvaltningen.”
§ 15
I lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 1034 af
22. august 2013, som ændret ved § 7 i lov nr. 554 af 2. juni 2014, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 19, stk. 2,
indsættes efter
1. pkt.:
”Ved angivelsen og indbetalingen kan afgiften af varer omfattet af § 10, stk. 1, nr. 1-3, fradrages.
Fradraget kan ske uden bevilling fra told- og skatteforvaltningen.”
§ 16
I lov om afgift af kvælstofoxider, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 26. august 2013, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1385 af 28. december 2011 og § 6 i lov nr. 555 af 2. juni 2014, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 3, stk. 4, 2. pkt.,
ændres ”lov om afgift af naturgas og bygas” til: ”lov om afgift af naturgas
og bygas m.v.”
2.
§ 15, stk. 2,
indsættes efter
1. pkt.:
”Ved angivelsen og indbetalingen kan afgiften af varer omfattet af § 9, stk. 3 og 4, fradrages.
Fradraget kan ske uden bevilling fra told- og skatteforvaltningen.”
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-7-
§ 17
I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 31. august 2013, som ændret ved
§ 8 i lov nr. 782 af 28. juni 2013, foretages følgende ændring:
1.
§ 10 a
ophæves.
§ 18
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 313 af 1. april
2011, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 555 af 2. juni 2014, foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres ”lov om afgift af naturgas og bygas” til: ”lov om afgift af naturgas og
bygas m.v.” og ”lov om afgift af naturgas og bygas.” til: ”lov om afgift af naturgas og bygas
m.v.”
2.
§ 7, stk. 3,
indsættes som
2.
og
3. pkt.:
”Ved angivelsen og indbetalingen kan afgiften af varer omfattet af § 10, stk. 1, fradrages.
Fradraget kan ske uden bevilling fra told- og skatteforvaltningen.”
§ 19
I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013, som ændret ved § 4 i lov
nr. 789 af 28. juni 2013, § 7 i lov nr. 903 af 4. juli 2013, § 2 i lov nr. 1637 af 26. december 2013
og § 1 i lov nr. 554 af 2. juni 2014, foretages følgende ændringer:
1.
§ 12, stk. 2,
affattes således:
”Stk.
2.
Når varen ved indførslen henføres under en ordning vedrørende midlertidig opbevaring,
intern fællesskabsforsendelse, ekstern forsendelse, aktiv forædling og midlertidig indførsel, hvor
der indrømmes fuldstændig toldfritagelse ved indførslen, eller varen ved indførslen oplægges i
Københavns Frihavn, på frilager eller på toldoplag, indtræder afgiftspligten dog først, når varen
ikke længere er omfattet af en af disse ordninger.”
2.
I
§ 26, 1. pkt.,
udgår ”(fortoldningstidspunktet)”.
3.
I
§ 34, stk. 1, nr. 19,
affattes således: ”19) Levering af varer bestemt til toldbehandling og
omfattet af midlertidig opbevaring, levering af varer bestemt til at skulle anbringes i Københavns
Frihavn eller levering af varer, der er oplagt i Københavns Frihavn, levering af varer bestemt til at
skulle anbringes på frilager eller levering af varer, der er oplagt på frilager, levering af varer
bestemt til anbringelse på eller oplagt på toldoplag, levering af varer bestemt til eller omfattet af
aktiv forædling, samt levering af ydelser i forbindelse med leveringen og varer og ydelser til brug
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-8-
for varerne.”
4.
I
§ 34, stk. 1,
indsættes som
nr. 20
og
21:
”20) Levering af varer henført under en ordning vedrørende intern fællesskabsforsendelse,
ekstern forsendelse, eller midlertidig indførsel, hvor der indrømmes fuldstændig toldfritagelse
ved indførslen, samt levering af varer og ydelser i forbindelse med leveringen.
21) Levering af varer, der er bestemt til at skulle henføres til eller er henført til et afgiftsoplag
samt levering af ydelser i forbindelse med leveringen og varer og ydelser til brug for varerne.”
5.
§ 34, stk. 4, 2. pkt.,
affattes således: ”Det er en betingelse, at der kan påvises et økonomisk
behov for oplaget.”
6.
§ 34, stk. 5,
ophæves.
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 5 og 6.
7.
I
§ 34
indsættes som
stk. 7
og
8:
”Stk.
7.
Virksomheder der ønsker at foretage attestation om udførsel af varer omfattet af § 34,
stk. 1, nr. 5, skal godkendes af told- og skatteforvaltningen.
Stk. 8.
Skatteministeren fastsætter nærmere regler for godkendelse af virksomheder efter stk. 7.”
§ 20
I lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
216 af 12. marts 2007, som ændret ved § 8 i lov nr. 1344 af 19. december 2008, foretages følgende
ændring:
1.
I
§ 1, 1. pkt.,
ændres ”de ifølge færdselsloven” til: ”de ifølge lov om registrering af køretøjer”.
§ 21
I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 569 af 28. maj 2014, foretages følgende
ændring:
1.
I
bilag 1, liste A, nr. 22,
ændres ”lov om afgift af naturgas og bygas.” til: ”lov om afgift af
naturgas og bygas m.v.”
§ 22
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-9-
I lov om afgift af visse klorerede opløsningsmidler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1252 af 6.
december 2006, som ændret ved § 89 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 17 i lov nr. 1344 af
19. december 2008 og § 8 i lov nr. 554 af 2. juni 2014, foretages følgende ændring:
1.
§ 17, stk. 2,
indsættes efter 1. pkt.:
”Ved angivelsen og indbetalingen kan afgiften af varer omfattet af § 8, stk. 1 og 2, fradrages.”
§ 23
I pvc-afgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 253 af 19. marts 2007, som ændret ved § 90 i
lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 24 i lov nr. 1344 af 19. december 2008 og § 10 i lov nr. 554
af 2. juni 2014, foretages følgende ændring:
1.
§ 17, stk. 2,
indsættes efter 1. pkt.:
”Ved angivelsen og indbetalingen kan afgiften af varer omfattet af § 9, stk. 1-3, fradrages.”
§ 24
I registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 10. januar 2014, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 2, stk. 1, nr. 18,
ændres ”testbiler” til: ”testkøretøjer”.
2.
§ 3, stk. 2, 3.-5. pkt.,
ophæves.
3.
I
§ 3 b, stk. 2, 1. pkt.,
ændres ”efter færdselsloven” til: ”efter lov om registrering af køretøjer”.
4.
I
§ 10, stk. 4, 2. pkt.,
indsættes efter ”dog”: ”mindst”.
§ 25
I lov nr. 551 af 18. juni 2012 om afgift af skadesforsikringer, som ændret ved § 10 i lov
nr. 1353 af 21. december 2012, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 1, nr. 2,
ændres ”indgået, og” til: ”indgået, eller”.
2.
I
§ 1, stk. 3,
ændres ”som skadesforsikring i lov om finansiel virksomhed” til: ”som
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 10 -
skadesforsikring i bilag 7 til lov om finansiel virksomhed”.
3.
I
§ 14
indsættes som
stk. 2:
”Stk.
2.
Juridiske og fysiske personer omfattet af § 2 i lov om forsikringsformidling skal efter
anmodning meddele told- og skatteforvaltningen oplysninger om forsikringer, som personen har
deltaget i formidlingen af, og hvor præmien er omfattet af afgift efter lov om afgift af
skadesforsikringer.”
§ 26
I spiritusafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1239 af 22. oktober 2007, som ændret bl.a.
ved § 2 i lov nr. 1385 af 21. december 2009 og senest ved § 10 i lov nr. 1634 af 26. december
2013, foretages følgende ændringer:
1.
§ 9
ophæves.
2.
I
§ 10, stk. 1,
indsættes efter ”den afgiftspligtige mængde”: ”på baggrund af den udleverede
mængde bortset fra varer, der er omfattet af § 14”.
3.
§ 10, stk. 2,
ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
4.
I
§ 10, stk. 3, 1.
og
2. pkt.,
der bliver stk. 2, 1. og 2. pkt., ændres ”efter stk. 2” til: ”efter stk. 1”.
5.
§ 12, stk. 1,
affattes således:
”De autoriserede virksomheder skal føre regnskab over tilgang af afgiftspligtige varer.”
6.
§ 12, stk. 2
og
3,
ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 2.
7.
I §
12, stk. 4,
der bliver stk. 2, ændres ”Ved opgørelsen efter stk. 3 medregnes” til: ”Som
tilgang medregnes”, og i
§ 12, stk. 4, nr. 1,
der bliver stk. 2, nr. 1, indsættes efter ”fremstillet”:
”eller indført”.
8.
I
§ 14, stk. 1, nr. 2
og
3,
udgår ”i ubanderoleret stand”.
§ 27
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 11 -
I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr. 78 af 8. februar 2006, som ændret senest
ved § 11 i lov nr. 1634 af 26. december 2013, foretages følgende ændring:
1.
§ 18, stk. 2,
indsættes efter
1. pkt.:
”Ved angivelsen og indbetalingen kan afgiften af varer omfattet af § 9, stk. 7, fradrages.
Fradraget kan ske uden bevilling fra told- og skatteforvaltningen.”
§ 28
I tobaksafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 379 af 1. april 2014, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 4
indsættes som
stk. 3:
”Stk.
3.
Stk. 1 finder ikke anvendelse ved salg af groftskåret røgtobak på salgsstedet, jf. § 1,
stk. 1, nr. 2. Salg i løsvægt skal kunne afstemmes med salgsstedets indkøb af stemplede
pakninger.”
2.
I
§ 11, stk. 2,
indsættes som
2. pkt.:
”Ved angivelsen og indbetalingen kan afgiften af varer omfattet af § 10 a, stk. 7, og § 29, stk. 4,
fradrages.”
3.I§
18
indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
”Stk. 4.
Autoriserede oplagshavere og varemodtagere, der er omfattet af denne lov, skal for hvert
kvartal i statistisk øjemed afgive oplysninger til told- og skatteforvaltningen om indkøb og
eventuel videresalg af afgiftspligtige varer.”
Stk. 4-11 bliver stk. 5-12.
4.
§ 18, stk. 10,
der bliver stk. 11, affattes således:
”Stk.
11.
Told- og skatteforvaltningen kan give den afgiftspligtige et påbud om at efterleve de i
stk. 1-4 og 7-10 fastsatte bestemmelser. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge den
afgiftspligtige daglige bøder efter § 21 b, indtil påbuddet efterleves.”
5.
I
§ 25, stk. 1, nr. 2,
ændres ”§ 18, stk. 1-4 eller 6-9” til: ”§ 18, stk. 1-5 eller 7-10”.
§ 29
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 12 -
I lov om afgift af vejbenyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 896 af 15. august 2011, foretages
følgende ændringer:
1.
§ 9
affattes således:
§ 9.”Færgeselskaber,
rederier, m.v., hvis skibe sejler i rutefart mellem en dansk og en udenlandsk
havn og medfører køretøjer, der er registreret som hjemmehørende i en stat, der ikke er omfattet
af aftale af 9. februar 1994 om opkrævning af afgifter for tunge erhvervskøretøjers benyttelse af
visse veje, har pligt til at give adgang til betaling af afgift for vejbenyttelse i Danmark. Dette
gælder dog ikke ved indbyrdes sejlads mellem en dansk havn og havne i andre europæiske stater,
der er omfattet af aftalen af 9. februar 1994.
Stk. 2.
Told- og skatteforvaltningen kan give tilladelse til, at andre virksomheder eller
organisationer m.v. giver adgang til betaling af afgift for vejbenyttelse i Danmark.
Stk. 3.
Virksomheder m.v., der efter stk. 1 og 2 giver adgang til betaling af vejafgift, må ikke
opkræve betaling for denne ydelse, men modtager en godtgørelse herfor.”
2.
§ 14, stk. 2, nr. 1,
affattes således:
”1) overtræder § 9, stk. 1, ved ikke at tilbyde betalingsadgang og § 9, stk. 3, ved at opkræve
ydelse for betalingen,”
3.
I
§ 14, stk. 2,
indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
”2) unddrager sig afgift ved at benytte et afgiftspligtigt køretøj, der ikke er betalt afgift for, jf. § 5
eller § 7,”
Nr. 2-4 bliver herefter nr. 3-5.
4.
§ 14, stk. 5,
affattes således:
”Stk.5. Reglerne i §§ 18 og 19 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende
anvendelse på sager om overtrædelse af denne lov.”
§ 30
I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 185 af 18. februar
2014, som ændret ved § 2 i lov nr. 745 af 25. juni 2014, foretages følgende ændringer:
1.
§ 4, stk. 15,
ophæves.
2.
I
§ 4 a, stk. 2, 2. pkt.,
ændres ”§ 4, stk. 1 og 2, 2. pkt.” til: ”§ 4, stk. 1 og 2”.
3.
§ 4 a, stk. 4, 2. pkt.,
ophæves.
4.
§ 11
ophæves.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 13 -
5.
§ 17
ophæves.
6.
§ 18
ophæves.
7.
§ 19
ophæves.
§ 31
I lov nr. 416 af 26. juni 1998 om afgift af antibiotika og vækstfremmere anvendt i
foderstoffer, som ændret bl.a. ved § 26 i lov nr. 165 af 15. marts 2000 og senest ved § 2 i lov nr.
554 af 2. juni 2014, foretages følgende ændring:
1.
§ 16, stk. 2,
indsættes efter 1. pkt.:
”Ved angivelsen og indbetalingen kan afgiften af varer omfattet af § 8, stk. 1, fradrages.”
§ 32
I øl- og vinafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1062 af 26. august 2013, som ændret
ved § 15 i lov nr. 1634 af 26. december 2013, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 9, stk. 2,
indsættes som
2. pkt.:
”Ved angivelsen og indbetalingen kan afgiften af varer omfattet af § 6 a, stk. 7 og § 11, stk. 1 og
stk. 4, fradrages.”
§ 33
I lov nr. 555 af 2. juni 2014 om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af
naturgas og bygas, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og forskellige andre love
(Afgiftsnedsættelse for elektricitet fra land til visse erhvervsskibe i havne, mulighed for kraft-
varme-værker for at opgøre afgifter på timebasis, ændring af afgiftsregler for biogas m.v. af
hensyn til energibeskatningsdirektivet, forsøgsordning med udvidet benyttelse af afgiftsfri
institutionsbusser m.v. i frikommuner og forlængelse af forhøjet befordringsfradrag for pendlere i
yderkommuner) foretages følgende ændringer:
1.
§ 1, nr. 2,
ophæves.
2.
§ 2, nr. 6,
ophæves.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 14 -
§ 34
I lov nr. 1385 af 28. december 2011 om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider, lov
om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og lov om afgift af naturgas og bygas (Højere afgift
på luftforurening fra NO
x
m.v.) foretages følgende ændring:
1.
§ 4, stk. 2,
affattes således:
”Stk.
2.
§ 1, nr. 1, træder i kraft den l. januar 2015, jf. dog 2. pkt. For en landbaseret
stempelmotor eller turbine med en nominel termisk indfyret effekt på højst 30 MW, for hvilken
der ikke skal foretages AMS-måling vedrørende udledning af NO
2
-ækvivalenter eller en
ækvivalent måling pr. 1. januar 2015 efter regler eller påbud under Miljøministeriets område,
træder § 1, nr. 1, i kraft på det tidspunkt, hvor der er pligt til at foretage denne type måling for
stempelmotoren eller turbinen efter regler eller påbud under Miljøministeriets område.”
§ 35
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 7, nr. 3.
Stk. 3. § 2, nr. 1, har virkning fra den 1. juli 2013.
Stk. 4. § 1 finder anvendelse indtil tidspunktet for udløbet af den periode, hvori afgiften kan
anvendes ifølge Rådets tilladelse til afgiften efter artikel 19 i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27.
oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og
elektricitet, EU-Tidende 2003, nr. L 283, side 51. Skatteministeren bekendtgør i forbindelse med
ikrafttrædelsen, jf. stk. 2, tidspunktet efter 1. pkt.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 15 -
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets formål og baggrund
2.1. Ligestilling af varemodtager- og oplagshaverregistrerede virksomheder ved afregning af
afgift
2.2. Afskaffelse af banderoler på spiritus
2.3. Ændring af lov om afgift af skadesforsikringer
2.3.1. Præcisering af at vejhjælpsabonnementer er omfattet af afgift efter lov om afgift af
skadesforsikringer
2.3.2. Indførelse af oplysningspligt for agenter/formidlere
2.4. Ændring af momsloven
2.4.1. Bevilling til virksomheder til at attestere fakturaer ved udførsel af varer til tredjelande (tax
free systemet)
2.4.2. Afgiftsfritagelse af varer henhørende under toldoplagsprocedure m.v.
2.5. Adgang til løssalg af groftskåret røgtobak
2.6. Genetablering af sanktionsmulighed for kørsel uden betaling af vejafgift
2.7. Gennemførelse af administrative lettelser i reglerne om gasmåling hos kogekunder -
mulighed for bygasselskaber for at opgøre afgifter af bygas indirekte for visse kogekunder
2.8. Elektricitet til belysning
2.9. Nemmere adgang til afgiftsgodtgørelse ved eksport af biocider
2.10. Etapevis ikrafttrædelse af målergrænse for NO
x
-afgift
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Ligestilling af varemodtager- og oplagshaverregistrerede virksomheder for så vidt angår
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 16 -
afregning af afgift
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Lovforslaget
3.2. Afskaffelse af banderoler på spiritus
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Lovforslaget
3.3. Ændring af lov om afgift af skadesforsikringer
3.3.1. Præcisering af, at vejhjælpsabonnementer er omfattet af afgift efter lov om afgift af
skadesforsikringer
3.3.1.1. Gældende ret
3.3.1.2. Lovforslaget
3.3.2. Indførelse af oplysningspligt for agenter/formidlere
3.3.2.1. Gældende ret
3.3.2.2. Lovforslaget
3.4. Ændring af momsloven
3.4.1. Bevilling til virksomheder til at give momsrefusion ved udførsel af varer til tredjelande (tax
free systemet)
3.4.1.1. Gældende ret
3.4.1.2. Lovforslaget
3.4.2. Afgiftsfritagelse af varer henhørende under toldoplagsprocedure m.v.
3.4.2.1. Gældende ret
3.4.1.2. Lovforslaget
3.5. Adgang til løssalg af groftskåret røgtobak
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Lovforslaget
3.6. Genetablering af sanktionsmulighed for kørsel uden betaling af vejafgift
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 17 -
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. Lovforslaget
3.7. Indirekte opgørelse af afgifter af bygas
3.7.1. Gældende ret
3.7.2. Lovforslaget
3.8. Elektricitet til belysning
3.8.1. Gældende ret
3.8.2. Lovforslaget
3.9. Nemmere adgang til afgiftsgodtgørelse ved eksport af biocider
3.9.1. Gældende ret
3.9.2. Lovforslaget
3.10. Etapevis ikrafttrædelse af målergrænse for NO
x
-afgift
3.10.1. Gældende ret
3.10.2. Lovforslaget
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
8. Administrative konsekvenser for borgerne
9. Miljømæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 18 -
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Med dette forslag foreslås ændringer af en række afgiftslove m.v.
Som en del af regeringsgrundlaget ønsker regeringen at understøtte danske virksomheders
konkurrenceevne og vækst- og udviklingsmuligheder. Formålet med forslaget er at forenkle og
ændre en række love for bl.a. at fjerne unødvendige barrierer og administrative byrder for
erhvervslivet og derigennem sikre bedre vilkår for udvikling og vækst i virksomhederne. Enkelte
øvrige elementer i forslaget har til formål at præcisere den nuværende lovgivning.
Det foreslås at ligestille varemodtager- og oplagshaverregistrerede virksomheders adgang til
godtgørelse af afgift ved eksport af afgiftspligtige varer. Dermed forenkles varemodtagernes
afregning af punktafgift ved eksport.
Det foreslås endvidere at justere bekæmpelsesmiddelafgiftsloven, så virksomheder, der
eksporterer biocider, kan få afgiften godtgjort på et beregnet grundlag, såfremt afgiftens størrelse
eller afgiftsgrundlaget ikke er kendt, fordi afgiften er erlagt i tidligere omsætningsled.
Derudover foreslås det at afskaffe banderolerne på spiritus, hvilket vil være en stor administrativ
lettelse for de berørte virksomheder.
Endvidere foreslås det at tilpasse momsloven således, at levering af varer fra lande uden for EU,
der henhører under en toldoplagsprocedure eller under en anden lignende ordning, fritages for
moms. En tilsvarende momsfritagelse foreslås indført for varer på særlige afgiftsoplag.
Forslaget vedrørende bygas betyder, at der for fremtiden bliver mulighed for helt at undgå
aflæsninger af de enkelte gasmålere i de omfattede boliger. Såfremt denne mulighed anvendes,
vil det medføre lettelser både for bygasselskaber og kogekunder (private forbrugere af bygas til
gaskomfurer og lignende i boliger).
For at lette administrative byrder for eksempelvis vandpibecafeer foreslås det, at vandpibetobak
undtages fra forbuddet mod løssalg af røgtobak, for så vidt angår salg af portioner til brug på
salgsstedet.
Endvidere foreslås det at justere lov om afgift af skadesforsikringer, for så vidt angår hvilke
vejhjælpsabonnementer, der er omfattet af loven, samt at indføre en oplysningspligt for agenter
og formidlere. Ændringerne af lov om afgift af skadesforsikringer sikrer ligebehandling af
udbyderne af vejhjælpsabonnementer samt giver SKAT mulighed for at anmode
forsikringsformidlere om oplysninger, selv om de ikke optræder som fiskale repræsentanter.
Der foreslås endvidere en tydelig hjemmel i momsloven, så virksomheder kan få bevilling til at
attestere fakturaer på vegne af SKAT ved udførsel af varer til tredjelande i forbindelse med
turistsalg, samt at ændre elafgiftsloven i overensstemmelse med energibeskatningsdirektivet.
Desuden foreslås en etapevis ikrafttrædelse af en nedsættelse af NO
x
-afgiftslovens målergrænse
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 19 -
fra 30 MW til 10 MW effekt for stempelmotorer og turbiner. Dermed sikres parallelitet mellem
afgiftsregler og miljøregler om måling af NO
x
-udledninger.
Endelig foreslås en række mindre justeringer og rettelser i forskellige afgiftslove m.v.
2. Lovforslagets formål og baggrund
2.1. Ligestilling af varemodtager- og oplagshaverregistrerede virksomheder ved afregning af
afgift
Formålet med denne del af forslaget er at forenkle varemodtageres afregning af punktafgift i
forbindelse med eksport af punktafgiftspligtige varer. Med forslaget vil virksomhederne allerede i
forbindelse med importen kunne fradrage afgiften for varer, som skal eksporteres til udlandet.
Virksomhedernes administration forenkles, idet virksomheder ikke fremover skal indbetale afgift,
som senere skal søges godtgjort hos SKAT i forbindelse med eksport.
2.2. Afskaffelse af banderoler på spiritus
Banderoleordningen medfører administrative omkostninger for virksomheder i form af f.eks.
udpakning, banderolering og fornyet emballering og udarbejdelse af banderoleregnskab.
De praktiske udfordringer med banderolering af spiritusholdige produkter er bl.a., at det for en
række produkters vedkommende i dag ikke er muligt maskinelt at påsætte banderoler, da de
produceres med for stor hastighed til, at maskinel påsætning kan ske. Dette er blandt andet
tilfældet ved spiritusbaserede RTD-produkter (Ready-To-Drink produkter som alkoholsodavand),
som hældes på dåse. Her sker banderoleringen manuelt, hvilket både er omkostningsfuldt og
tidskrævende for de pågældende virksomheder.
De administrative og praktiske udfordringer med den nuværende banderoleringsordning bliver
yderligere fremhævet af, at kosttilskudsprodukter, som indeholder alkohol, efter gældende
domstolspraksis er pålagt spiritusafgift og derfor tilsvarende undergivet banderoleringskravet.
Særligt disse produkter er karakteriseret ved at have et lavt indhold af alkohol i meget små
flasker, hvorved spiritusafgiften kun udgør meget små beløb.
Banderolen har i dag ingen betydning for afregning af spiritusafgiften, og der er således ingen
direkte sammenhæng mellem afgiftsbetalingen og banderoleringen. Banderolens primære
funktion er derfor i dag alene synlig dokumentation for, at varen er beskattet.
Ved at ophæve banderoleringen på spiritus vil virksomhederne således spare omkostninger til
banderolering både til trykning og efterfølgende påsætning af banderolerne samt til at føre
banderoleregnskab.
2.3. Ændring af lov om afgift af skadesforsikringer
2.3.1. Præcisering af at vejhjælpsabonnementer er omfattet af afgift efter lov om afgift af
skadesforsikringer
Skatterådet har i en afgørelse fra 27. august 2013 afgjort, at vejhjælpsabonnementer, som dækker
autohjælp ved ulykker samt anden assistance på biler, og som leveres af en virksomhed, der ikke
er et forsikringsselskab, falder uden for lov om afgift af skadesforsikringer. Det betyder, at
udbydere af disse vejhjælpsydelser, som ikke er egentlige forsikringsselskaber, og som er
undtaget fra reglerne i lov om finansiel virksomhed, ikke skal betale afgift efter lov om afgift af
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 20 -
skadesforsikringer.
EU-domstolen har fastslået, at vejhjælp er et udtryk for forsikringsvirksomhed, også når det
udføres af virksomheder, der ikke er forsikringsselskaber. Vejhjælpsabonnementer er derfor
fritaget fra moms på linje med andre forsikringsydelser. Disse assistanceydelser er i
overensstemmelse med de EU-retlige definitioner på forsikringsområdet defineret som
skadesforsikring i bilag 7 til lov om finansiel virksomhed.
Skatterådets afgørelse medfører en forskelsbehandling til fordel for virksomheder, som udbyder
vejhjælp, men som ikke skal betale afgift, fordi de ikke er forsikringsselskaber omfattet af lov om
finansiel virksomhed.
Formålet med forslaget er således at udligne den nuværende konkurrenceforvridning ved at
præcisere, at alle udbydere af vejhjælpsabonnementer er omfattet af lov om afgift af
skadesforsikringer for så vidt angår denne virksomhed.
2.3.2. Indførelse af oplysningspligt for agenter/formidlere
De praktiske erfaringer på området for skadesforsikringsafgift har vist, at forsikringer i dag ofte
administreres og formidles af agenter eller mæglere, herunder forekommer det, at
forsikringspræmier opkræves af forsikringsagenter eller forsikringsformidlere, og at disse i nogle
tilfælde kan opkræve forsikringspræmierne hos forsikringskunderne i eget navn.
Der er i de eksisterende regler for kontrol med forsikringsvirksomheder ikke taget højde for den
beskrevne praksis. Baggrunden for den foreslåede ændring er således at give SKAT en mulighed
for at anmode forsikringsformidlere om oplysninger til brug for kontrolarbejdet også i tilfælde,
hvor disse ikke optræder som fiskale repræsentanter.
2.4. Ændring af momsloven
2.4.1. Bevilling til virksomheder til at attestere fakturaer ved udførsel af varer til tredjelande (tax
free systemet)
SKAT giver i dag tilladelse til private virksomheder, herunder lufthavne, til at foretage attestation
på SKATs vegne af fakturaer. Attestationen er en betingelse for, at turister bosiddende i lande
uden for EU kan få momsrefusion for deres indkøb under deres ophold i Danmark. Refusionen
sker i nogle tilfælde i forbindelse med udrejse ved stempling af fakturaen. I andre tilfælde sker
refusionen, når forretningen modtager den attesterede faktura fra turisten.
Med nærværende ændring af momsloven foreslås nu indført en hjemmel i momsloven, der
præciserer og tydeliggør ovennævnte bevillingsordning direkte i loven, hvormed der skabes
gennemsigtighed om ordningen.
2.4.2. Afgiftsfritagelse af varer henhørende under toldoplagsprocedure m.v.
EU-domstolen har med sin dom i sag C-165/11, Profitube spol. S r.o., fastslået, at salg af varer,
der ligger på toldoplag, er momspligtige, uanset at varerne ikke er EU-varer, medmindre
medlemsstaterne har gjort brug af en særlig mulighed for at momsfritage sådanne salg. Hvis dette
ikke er tilfældet, vil der ved et salg af varer fra lande uden for EU oplagt på et toldoplag opstå
pligt til at betale salgsmoms, selv om pligten til at betale importmoms endnu ikke er opstået.
Formålet med denne lovændring er – på baggrund af ovennævnte EU-domspraksis – at tilpasse
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 21 -
momsloven således, at varer fra lande uden for EU, der ved videresalg er bestemt til eller befinder
sig på et toldoplag eller er underlagt en anden lignende ordning, fritages for moms. En tilsvarende
bestemmelse foreslås i overensstemmelse med forarbejderne til momslovens bestemmelser om
afgiftsoplag indført for EU-varer på særlige afgiftsoplag.
2.5. Adgang til løssalg af groftskåret røgtobak
Vandpibetobak beskattes som røgtobak, og det er derfor ikke tilladt at sælge det i løs vægt. Dette
sker imidlertid i praksis på vandpibecaféer. Da groftskåret røgtobak typisk pakkes i halv-
kilopakker skal disse pakkes om til portionspakker, som så skal påsættes stempelmærker for at
være i overensstemmelse med gældende ret.
Idet en sådan ompakning med påsætning af stempelmærker er administrativt byrdefuld, foreslås
det derfor, at groftskåret røgtobak undtages fra forbuddet mod løssalg af røgtobak, for så vidt
angår salg af portioner til brug på salgsstedet.
2.6. Genetablering af sanktionsmulighed for kørsel uden betaling af vejafgift
Med virkning fra 1. oktober 2008 blev betalingen af vejbenyttelsesafgift digitaliseret.
Papirbeviset blev afskaffet og erstattet af en fælles central registrering af betalt afgift. Samtidig
afskaffedes straffebestemmelsen for manglende papirbevis, uden at der blev indført en ny
straffebestemmelse for kørsel uden betaling af vejafgift. Den bortfaldne sanktionsmulighed i lov
om afgift af vejbenyttelse genetableres med dette lovforslag, og SKAT får mulighed for at afgøre
bødesager.
2.7. Gennemførelse af administrative lettelser i reglerne om gasmåling hos kogekunder -
mulighed for bygasselskaber for at opgøre afgifter af bygas indirekte for visse kogekunder
Med forslaget vedrørende bygas fjernes en afgiftsmæssig barriere for, at der kan opnås
administrative forenklinger m.v. i forbindelse med, at bygas til kogebrug i boliger afregnes efter
fast takst.
Bygasselskaber er pligtige til at lade sig registrere og opkræve afgifter af leverancer af bygas
efter afgiftslovgivningen. Med forslaget åbnes mulighed for, at bygasselskaber kan foretage
indirekte opgørelse - uden individuelle gasmålinger, som det er tilfældet i dag - af afgifter af
bygas til kogebrug i boliger, når gassen afregnes efter fast takst.
Forslaget skal ses i sammenhæng med kommende nye regler på Klima-, Energi- og
Bygningsministeriets område, som giver mulighed for afregning af gas til kogebrug i
boligenheder til fast takst. Fast takst indebærer, at der i forhold til afregning for gasforbruget ikke
skal foretages individuelle målinger af gasforbruget i boligen, men at der som hidtil normalt skal
være opsat gasmåler i boligen som følge af regler på Klima-, Energi- og Bygningsministeriets
område. I den situation vil prisen uden afgifter for gassen ikke være fastsat på grundlag af
aflæsning af gasmåleren hos de enkelte forbrugere. Fast takst kan kun omfatte gas til almindeligt
privat kogebrug i boligen og dermed ikke gas til opvarmning af boligen eller til andre formål.
Forbrugeren skal være indforstået med, at der afregnes efter fast takst, ellers afregnes efter målt
gasforbrug ligesom i dag.
Forslaget vedrørende bygas sammenholdt med nævnte kommende regler på Klima-, Energi- og
Bygningsministeriets område betyder således, at der bliver mulighed for helt at undgå
aflæsninger af de enkelte gasmålere i de omfattede boliger.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 22 -
Forslaget bidrager til, at der kan opnås administrative forenklinger og lettelser for
bygasselskaberne, som også vil komme gasforbrugerne til gode. Bygasselskaber opererer efter et
økonomisk hvile-i-sig-selv princip. Derfor vil administrative forenklinger i bygasselskaber, som
skyldes, at aflæsninger af gasmålere i boligenheder undgås, komme forbrugerne til gode i form af
lavere gaspriser.
2.8. Elektricitet til belysning
Elektricitet til belysning anses i dag som forbrugt af den, der forbruger belysningen.
Elafgiftsloven foreslås præciseret således, at elektricitet til belysning fremover anses som
forbrugt af den, der forbruger elektriciteten. Præciseringen af elafgiftsloven sikrer fortsat
overensstemmelse med EU-retten.
For fortsat at imødegå, at husholdninger, ikke-momsregistrerede virksomheder og liberale
erhverv, der som udgangspunkt skal betale afgift af elektricitet til belysning, kan udlicitere
belysningsopgaven til en godtgørelsesberettiget belysningsvirksomhed og derved opnå lavere pris
på elektricitet til belysning, indsættes der endvidere en særregel for virksomheder, der leverer
belysning. I særreglen begrænses belysningsvirksomheders adgang til godtgørelse af elafgift af
elektricitet.
2.9. Nemmere adgang til afgiftsgodtgørelse ved eksport af biocider
I juli 2013 blev en større omlægning af bekæmpelsesmiddelafgiftsloven sat i kraft. Omlægningen
betød bl.a., at afgiftsgrundlaget for biocider blev ændret fra højeste detailpris til engrosprisen.
Før omlægningen blev afgiftens størrelse ved eksport beregnet ved hjælp af prismærker på varen.
Omlægningen af afgiften medførte, at de hidtil anvendte prismærker på biocidmidler forsvandt,
således at afgiftens størrelse ikke længere kan beregnes ud fra prismærkeværdien.
Med den foreslåede ændring vil afgift af eksporterede biocidmidler for fremtiden kunne
godtgøres på et beregnet grundlag.
Formålet med lovændringen er at fjerne barrierer for, at virksomhederne ved eksport i senere
omsætningsled kan få afgiften tilbagebetalt, når virksomhederne kan dokumentere, at afgiften er
betalt, men ikke dokumentere afgiftens størrelse.
2.10. Etapevis ikrafttrædelse af målergrænse for NO
x
-afgift
Forslaget indebærer, at der sker etapevis ikrafttrædelse af en vedtaget nedsættelse af NO
x
-
afgiftslovens målergrænse fra 30 MW til 10 MW i anlægseffekt for stationære stempelmotorer og
turbiner.
Efter lov om afgift af kvælstofoxider (NO
x
-afgiftsloven) skal der som udgangspunkt ske måling
af udledning af NO
2
-ækvivalenter til luften ved forbrænding i stationære anlæg, herunder
offshore-anlæg i Nordsøen. Der gælder dog undtagelser til kravet om måling. Der er således ikke
krav om måling for stempelmotorer og turbiner med en anlægseffekt på 30 MW eller derunder
(målergrænsen).
Ved en ændring af NO
x
-afgiftsloven er målergrænsen for disse stempelmotorer og turbiner nedsat
fra 30 MW til 10 MW. Ændringen er ikke trådt i kraft.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 23 -
I forbindelse med ændringen var det forventningen, at der på Miljøstyrelsens område ville blive
indført den samme målergrænse for disse stempelmotorer og turbiner. Det var desuden hensigten,
at der skulle være tidsmæssig parallelitet mellem Skatteministeriets nye målerregler og
Miljøstyrelsens forventede nye målerregler på området. På den baggrund bemyndigedes
skatteministeren til at fastsætte tidspunktet for ikrafttrædelse af ændringen af NO
x
-afgiftsloven.
Ifølge bemyndigelsen til skatteministeren skal ikrafttrædelsen ske samlet, dvs. på en bestemt
dato.
Miljøstyrelsens nye regler på området er imidlertid blevet fastsat med ikrafttrædelse for
forskellige anlæg på forskellige datoer frem mod år 2021 (etapevis ikrafttrædelse).
Med forslaget om etapevis ikrafttrædelse af den vedtagne målergrænse i NO
x
-afgiftsloven
tilsigtes, at ikrafttrædelsen så vidt muligt sker tidsmæssigt parallelt med gennemførelsen af
Miljøstyrelsens tilsvarende nye målerregler på området.
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Ligestilling af varemodtager- og oplagshaverregistrerede virksomheder for så vidt angår
afregning af afgift
3.1.1. Gældende ret
Punktafgiftspligtige varer pålægges punktafgift på tidspunktet for varens fremstilling, herunder
indvinding, indførsel eller modtagelse i Danmark. De enkelte punktafgiftslove indeholder en
angivelse af de varer eller vareområder, der skal betales afgift af.
I størstedelen af punktafgiftslovene findes der en række fælles bestemmelser for situationer, hvor
afgiftspligtige varer leveres uden afgift, fritages for afgift, eller hvor afgiften kan godtgøres.
For visse afgifters vedkommende kan virksomhederne få godtgjort afgiften af de varer, der er
betalt afgift af, og som efterfølgende leveres til udlandet. Virksomheden skal i forbindelse med
eksporten kunne fremlægge dokumentation for, at der er betalt afgift af varerne, hvorefter SKAT
godtgør den del af den betalte afgift, som vedrører de eksporterede varer.
Virksomheder, som skal betale punktafgifter, skal registreres hos SKAT. I mange
punktafgiftslove findes to former for registreringer: virksomheder, der fremstiller varer, er
registreret som oplagshavere, mens virksomheder, der importerer varer, er registreret som
varemodtagere.
Hvis virksomheden er registreret som oplagshaver, kan denne modtage og oplægge
punktafgiftspligtige varer samt udlevere punktafgiftspligtige varer til andre oplagshavere, uden at
varen betragtes som overgået til forbrug, hvilket ellers udløser pligten til at svare afgift efter den
for varen relevante punktafgiftslov.
Hvis virksomheden derimod er importør af varer og derfor registreret som varemodtager, kan
virksomheden modtage afgiftspligtige varer uden krav om forhåndsanmeldelse af varetransporten
til SKAT, og uden at der skal betales afgift i forbindelse med varemodtagelsen. Angivelse og
indbetaling af punktafgiften skal i stedet ske efter udløbet af hver afgiftsperiode efter reglerne i
opkrævningsloven.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 24 -
Forskellen på at være registreret som oplagshaver og varemodtager er, at oplagshavere i dag
beskattes, når varerne udleveres fra virksomheden. Det vil sige, at varerne for virksomheder, der
er registeret som oplagshaver, først ligger afgiftsfrit på lageret, mens virksomheder, der er
registeret som varemodtagere, allerede betaler afgift ved importen og således har et beskattet
lager. Forskellen betyder, at virksomheder, som er registreret som varemodtagere, i forbindelse
med eksport af varen, må anmode SKAT om at få godtgjort en del af afgiften, i modsætning til
virksomheder der er registreret som oplagshavere.
3.1.2. Lovforslaget
Forslaget medfører, at varemodtagerne får mulighed for, ved import af afgiftspligtige varer, at
modregne afgiften for de afgiftspligtige varer, som skal eksporteres. Virksomhederne undgår
derved at skulle søge om godtgørelse hos SKAT for den del af afgiften, som vedrører de
eksporterede varer. Virksomhedernes administration af afgiftsreglerne bliver således lettere.
3.2. Afskaffelse af banderoler på spiritus
3.2.1. Gældende ret
Før en virksomhed udleverer spiritusbaserede varer til forbrug her i landet, skal varerne være
tappet på beholdere og forsynet med en banderole og en etiket. Det er således forbudt som
forhandler, udskænker eller udleverer af spiritus, der ikke er autoriseret efter spiritusafgiftsloven,
at modtage eller udlevere spiritus i flasker eller andre beholdere, der ikke er banderoleret.
Banderolerne købes af virksomhederne via SKAT, der fremstiller papirbanderoler til spiritus,
hvor bl.a. virksomhedens cvr-nummer vil fremgå af banderolen. Banderolens formål er at
indikere, at varen er beskattet.
Banderolering af spiritus er et nationalt anliggende, og kun ca. halvdelen af EU-landene
banderolerer spiritus.
3.2.2. Lovforslaget
Det foreslås, at kravet om banderolering af spiritusbaserede varer ophæves. Hermed vil
retstilstanden blive den samme for spiritusbaserede varer som for vin, hvor banderoleringen i
2001 blev ophævet. Med gennemførelsen af forslaget vil virksomheder således ikke længere
skulle bruge tid på at indkøbe banderoler, at påføre banderoler på spiritusbaserede produkter,
inden de udleveres til forbrug, og at føre regnskab med indkøb og påsætning af banderoler på
spiritusholdige produkter.
3.3. Ændring af lov om afgift af skadesforsikringer
3.3.1. Præcisering af, at vejhjælpsabonnementer er omfattet af afgift
efter lov om afgift af
skadesforsikringer
3.3.1.1. Gældende ret
Lov om afgift af skadesforsikringer (skadesforsikringsafgiftsloven) trådte i kraft den 1. januar
2013 og erstattede stempelafgiftsloven. Af lov om afgift af skadesforsikringer følger, at der skal
betales en afgift på 1,1 pct. af præmier på skadesforsikringer. Skadesforsikringsafgiften opgøres
og beregnes på grundlag af de forsikringspræmier, som den afgiftspligtige virksomhed har
opkrævet i afgiftsperioden, som er kalendermåneden.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 25 -
Det fremgår af loven, at skadesforsikring skal forstås i overensstemmelse med kategorien af
skadesforsikringer efter lov om finansiel virksomhed. Efter sidstnævnte lov hører assistance til
personer, der kommer i vanskeligheder under befordring, under definitionen af
skadesforsikringer. Lov om finansiel virksomhed finder imidlertid ikke anvendelse på
virksomheder, der ikke er forsikringsvirksomheder, men som yder vejhjælp.
3.3.1.2. Lovforslaget
Med forslaget præciseres lov om afgift af skadesforsikringer således, at det fremover klart
fremgår af loven, at der skal betales afgift af vejhjælpsabonnementer, uanset hvem udbyderen af
vejhjælpsabonnementet er.
3.3.2. Indførelse af oplysningspligt for agenter/formidlere
3.3.2.1. Gældende ret
SKAT kan efter de gældende regler i lov om afgift af skadesforsikringer anmode virksomheder
om at oplyse om deres køb af forsikringer, hvor præmien er afgiftspligtig efter loven.
Oplysningerne vil kunne anvendes til SKATs arbejde med kontrol af afgiften. De nuværende
bestemmelser i lov om afgift af skadesforsikringer er på dette punkt i overensstemmelse med
kontrolbestemmelser i andre afgiftslove.
Forsikringsagenter og -formidlere er i dag ikke omfattet af reglen, idet de normalt ikke er købere
af forsikringer. Dog vil en formidler, der også fungerer som dansk repræsentant for et udenlandsk
forsikringsselskab efter lovens regler herom, være omfattet af lovens almindelige
kontrolbestemmelser om adgang til regnskabsmateriale m.v. vedrørende de pågældende
forsikringer.
Forsikringsagenter og mæglere m.v. er i dag omfattet af en særskilt regulering fastsat i lov om
forsikringsformidling, som blandt andet indeholder definitioner af, hvem der anses for
forsikringsformidlere.
3.3.2.2. Lovforslaget
Det foreslås, at der indsættes en særskilt oplysningspligt for forsikringsagenter og
forsikringsformidlere, hvorefter disse efter anmodning skal meddele SKAT oplysninger om
forsikringer, som de har deltaget i formidlingen af, og som er afgiftspligtige efter lov om afgift af
skadesforsikringer.
Oplysningerne kan f.eks. bestå i kopi af aftaler mellem parterne i forsikringsforhold, policer
præmieopkrævninger og lignende.
3.4. Ændring af momsloven
3.4.1. Bevilling til virksomheder til at attestere fakturaer ved udførsel af varer til tredjelande (tax
free systemet)
3.4.1.1. Gældende ret
Levering af en vare, der udføres af en virksomhed eller for virksomhedens regning til steder uden
for EU, er fritaget for moms. Det samme gælder, hvis en køber, der ikke er etableret her i landet,
udfører varer til steder uden for EU, eller hvis udførelsen sker for en sådan købers regning.
Rejsende fra Danmark til tredjelande vil således kunne få refunderet moms af varer med en værdi
over 300 kr. indkøbt i samme forretning. Dette følger af momsloven og momssystemdirektivet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 26 -
Hvis køberen er etableret her i landet, er leverancen imidlertid kun fritaget for moms, hvis sælger
forestår udførsel af varen til steder uden for EU. Det er en betingelse for momsfritagelse, at
sælger kan dokumentere, at varerne er udført.
Momsbekendtgørelsen foreskriver i overensstemmelse med momssystemdirektivet, at ved
afgiftsfrit salg efter momsloven i forbindelse med udførsel af varer til rejsende (turister) med
bopæl eller sædvanligt opholdssted uden for EU skal det EU-udgangstoldsted, hvor den endelige
udførsel finder sted, påtegne (attestere) fakturaen.
3.4.1.2. Lovforslaget
Det foreslås, at der i momsloven gives adgang til, at private virksomheder gennem en bevilling
får adgang til at foretage attestation på SKATs vegne ved rejsendes (turisters) udførsel af varer til
lande uden for EU.
Det foreslås samtidig, at der i momsloven indføres en bemyndigelse til, at skatteministeren kan
fastsætte de nærmere betingelser for tildeling af den nævnte bevilling samt bevillingens indhold.
Det foreslås i den forbindelse, at udmøntningen af bemyndigelsen nærmere skal ske ved
regulering af momsbekendtgørelsen. Dermed sikres gennemsigtighed om administrationen af
reglerne.
Det bemærkes, at der med indførelsen af bevillingsordningen i momsloven ikke ændres ved den
eksisterende retstilstand, hvorefter private virksomheder allerede kan få tilladelse til at attestere
som EU-udgangstoldsted på vegne af SKAT, idet denne retstilstand med nærværende forslag nu
blot formaliseres i momsloven.
3.4.2. Afgiftsfritagelse af varer henhørende under toldoplagsprocedure m.v.
3.4.2.1. Gældende ret
Der skal som udgangspunkt betales importmoms ved indførsel af varer fra lande uden for EU til
Danmark. Med importmomsen sidestilles varer fra steder uden for EU momsmæssigt med varer
som er produceret indenfor EU. Hvis der ikke blev beregnet moms ved indførsel af varer fra
steder udenfor EU, ville sådanne varer have en momsmæssig konkurrencefordel set i forhold til
varer som er produceret i EU.
Pligt til at betale importmoms opstår som udgangspunkt når varen ankommer til Danmark. Det er
altså varens passage af den danske grænse, der udløser pligten til at betale importmoms. Varen
kan imidlertid i forbindelse med indførelsen fra et tredjeland, hvis visse betingelser er opfyldt,
henføres under særlige toldordninger, hvor varen er under toldtilsyn. I sådanne tilfælde vil pligten
til at betale importmoms blive suspenderet, indtil varen ikke længere er omfattet af
toldordningen. Dette kan være tilfældet, når en dansk virksomhed importerer en vare fra et
tredjeland, der straks ved ankomsten til f.eks. en dansk havn, anbringes på et toldoplag. I denne
situation vil den danske virksomheds pligt til at betale importmoms blive suspenderet, ligesom
der ikke skal betales told m.v., mens varen er på oplaget. Momsen betales i disse tilfælde, når
varen forlader oplaget.
Baggrunden for den beskrevne suspensionsordning er i størst muligt omfang at sikre, at der er
parallelitet mellem told og momsreglerne i indførelsessituationer, idet der efter EU’s toldregler
findes en række procedurer af forsendelsesmæssig eller økonomisk art, som flytter
import/indførelsestidspunktet og dermed toldskyldens opståen til et senere tidspunkt end det,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 27 -
hvor varen fysisk ankommer til EU. Reglerne om suspension af importmomsen, mens varen
befinder sig under en særlig toldordning under toldtilsyn sikrer således, at told- og momsskyld
opstår samtidigt.
Udover ovennævnte undtagelse fremgår det af momslovens forarbejder, at så længe pligten til at
betale importmoms ikke er indtrådt, er handel med varer, som ligger på toldoplag, også fritaget
for salgsmoms. En dansk virksomhed der har indført en vare fra et tredjeland og som sælger
varen videre mens den stadig befinder sig under en særlig toldordning, vil dermed være fritaget
for at svare moms af dette salg.
EU-domstolen har imidlertid i sin dom i sag C-165/11, Profitube spol. S r.o., fastslået, at
salg af varer, der ligger på toldoplag, er momspligtige, uanset at varerne ikke er EU-varer,
medmindre medlemsstaterne har gjort brug af en særlig mulighed for at momsfritage sådanne
salg. Hvis dette ikke er tilfældet, vil der ved et salg af varer fra lande uden for EU, der er oplagt
på et toldoplag, opstå pligt til at betale salgsmoms, selv om pligten til at betale importmoms
endnu ikke er opstået.
Ifølge momsloven er handel med varer fra lande uden for EU, der er oplagt i Københavns Frihavn
eller oplagt på frilager og bestemt til udførsel til steder uden for EU, fritaget for moms, jf.
momslovens § 34, stk. 1, nr. 19. Dette skyldes, at varer der befinder sig på disse typer oplag
endnu ikke er kommet i fri omsætning inden for EU.
Udover ovennævnte undtagelser om momsfritagelse, har Danmark ikke udtrykkeligt i momsloven
fastsat yderligere bestemmelser om, at handel med varer under andre særlige toldordninger end
de ovennævnte, er fritaget for moms. Efter EU-domstolens dom i sag C-165/11, Profitube spol. S
r.o. burde der derfor betales moms af transaktioner, der henhører under andre særlige
toldordninger end dem, der i dag allerede er fritaget for moms efter momslovens § 34, stk. 1, nr.
19. Som anført ovenfor fremgår det imidlertid af momslovens forarbejder, at det har været
hensigten, at sådanne transaktioner også skulle være momsfrie.
Momsloven indeholder endvidere bestemmelser om afgiftsoplag for visse råvarer, bl.a. diverse
metaller, herunder tin, kobber, sølv og platin, samt korn, uld og kartofler, samt om afgiftsoplag
for varer, der er undergivet mængdemæssige begrænsninger, såkaldte kontingentafgiftsoplag.
EU-varer, herunder danskproducerede varer, kan henføres til sådanne afgiftsoplag.
Råvareoplagene og kontingentafgiftsoplagene blev indført ved en ændring af momsloven som
følge af Rådets direktiv 95/7/EF (2. forenklingsdirektiv). Efter EU-bestemmelserne har
medlemsstaterne pligt til at indføre råvareoplag, hvis de tillader momsfritagelse for salg af varer
på toldoplag. Ved ændringen af momsloven i 1995 blev der indført kontingentafgiftsoplag med
det formål at lette virksomhedernes likviditet og rentebyrde.
I forbindelse med indførelsen af afgiftsoplag blev momsloven ændret, sådan at der blev indført
momspligt ved fraførsel af varer fra oplagene. Afgiftsgrundlaget er varernes værdi på det
tidspunkt hvor varerne igen forlader oplaget (fraførselstidspunktet). Samtidig blev momslovens
bestemmelser om momsregistrering ændret, sådan at virksomheder, der alene handler med varer
på toldoplag eller afgiftsoplag uden moms, blev fritaget for registreringspligten.
Derimod blev der ikke i selve lovteksten indsat udtrykkelige bestemmelser om, at handel med
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 28 -
varer på afgiftsoplag er fritaget for moms. Af forarbejderne til bestemmelserne om afgiftsoplag
fremgår imidlertid, at disse transaktioner skulle være momsfrie.
3.4.2.2. Lovforslaget
Forslaget vil forenkle reglerne for handel med varer, der er omfattet af særlige toldordninger eller
oplagt på et afgiftsoplag. Virksomheder, der er momsregistreret i Danmark, vil ikke skulle angive
moms af sådanne salg, og virksomheder fra andre lande, der ikke er momsregistreret her i landet,
vil ikke skulle momsregistreres i Danmark for sådanne salg. Moms af en eventuel merværdi for
varerne som følge af handlen vil i stedet blive udskudt og betalt i forbindelse med, at varen
forlader ordningerne.
Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem
(momssystemdirektivet) giver medlemsstaterne mulighed for at fritage levering af varer for
moms, hvis varerne er omfattet af følgende ordninger:
a) midlertidig opbevaring, jf. momssystemdirektivets art. 156, stk. 1, litra a,
b) anbragt i frizone eller på frilager, jf. momssystemdirektivets art. 156, stk. 1, litra b,
c) oplagt på toldoplag eller henført under en procedure for aktiv forædling, jf.
momssystemdirektivets art. 156, stk. 1, litra c,
d) midlertidig indførsel med fuldstændig fritagelse for told eller varer under ekstern
forsendelse, jf. momssystemdirektivets art. 161, litra a, eller
e) intern fællesskabsforsendelse, jf. momssystemdirektivets art. 161, litra b.
samt levering af varer og ydelser i forbindelse med sådanne varer, jf. momssystemdirektivets art.
160, stk. 1, litra a, og art. 161.
Hvis muligheden udnyttes i relation til toldoplag, skal den pågældende medlemsstat samtidig
indføre momsfritagelse for salg af varer oplagt på de særlige afgiftsoplag for råvarer omfattet af
bilag V til momssystemdirektivet. jf. direktivets artikel 160, stk. 2. Momssystemdirektivets bilag
V er gennemført ved bilag 1 til momsloven, der bl.a. omhandler diverse metaller, herunder tin,
kobber, sølv og platin, samt korn, uld og kartofler.
Det foreslås, i overensstemmelse med momslovens forarbejder, at det udtrykkeligt fremgår af
loven, at salg af varer fra lande uden for EU, som er oplagt på toldoplag, fritages for moms. Det
foreslås samtidig, at salg af tredjelandsvarer, som toldmæssigt er omfattet af midlertidig
opbevaring, aktiv forædling, midlertidig indførsel, ekstern forsendelse eller intern
fællesskabsforsendelse eller er anbragt i frizone eller på frilager, og ydelser i forbindelse med
salget, fritages for moms.
Med hensyn til frilager tilpasses bestemmelsen efter momssystemdirektivet, således at
momsfritagelse ikke længere er betinget af, at varerne er bestemt til udførsel til steder uden for
EU.
Samtidig foreslås det, at der indføres momsfritagelse for salg af andre varer og ydelser til brug for
varer, der toldmæssigt er omfattet af midlertidig opbevaring, toldoplag eller aktiv forædling eller
anbragt i frizone eller på frilager.
Det foreslås i overensstemmelse med momslovens forarbejder, at det udtrykkeligt fremgår af
loven, at salg af råvarer omfattet af momslovens bilag 1 på afgiftsoplag, som kan anvendes til
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 29 -
EU-varer, momsfritages. Tilsvarende foreslås levering af ydelser i forbindelse med salg af
varerne og levering af andre varer og ydelser i oplagene til brug for varerne momsfritaget.
Endvidere foreslås det, i overensstemmelse med lovens forarbejder, at det udtrykkeligt fremgår af
loven, at salg af varer, der tilføres sådanne oplag, bliver fritaget for moms.
Momslovens fritagelsesbestemmelser bringes dermed i overensstemmelse med momslovens
bestemmelser om momsregistrering. Af bestemmelserne om registrering fremgår således allerede,
at virksomheder, der alene handler med varer oplagt på et afgiftsoplag, er fritaget for registrering.
Herudover foreslås det, at de særlige kontingentafgiftsoplag afskaffes, da ændrede regler for
betaling af importmoms betyder, at virksomhederne ikke længere har en likviditetsmæssig fordel
ved at oplægge varer på afgiftsoplagene.
3.5. Adgang til løssalg af groftskåret røgtobak
3.5.1. Gældende ret
Tobaksafgiftsloven regulerer afgiften på tobak, herunder hvilken afgift der skal pålægges hvilken
slags tobak.
Afgiftsberegningen afhænger af typen af tobak. Vandpibetobak hører under lovens definition af
begrebet ”groftskåret røgtobak”. Afgiften på groftskåret røgtobak udgør pr. 1. januar 2014 738,50
kr. pr. kg.
Det følger af tobaksafgiftsloven, at virksomheder, der ikke er autoriserede, ikke må modtage eller
opbevare afgiftspligtige varer, der ikke er pakket i forskriftsmæssigt lukkede og behørigt
stemplede pakninger, ligesom enkeltsalg og salg i løs vægt af afgiftspligtige varer er forbudt.
3.5.2. Lovforslaget
Det foreslås at undtage groftskåret røgtobak fra forbuddet mod salg af røgtobak i løssalg, for så
vidt angår salg til brug på salgsstedet. Heraf følger naturligt også en undtagelse fra forbuddet om
modtagelse og opbevaring af afgiftspligtige varer. Det gør det muligt at sælge vandpibetobak til
rygning i vandpibecaféer.
3.6. Genetablering af sanktionsmulighed for kørsel uden betaling af vejafgift
3.6.1. Gældende ret
Efter lov om afgift af vejbenyttelse betales der vejbenyttelsesafgift for danske og udenlandske
lastbiler m.v. med tilladt totalvægt på 12 tons og derover til vejtransport. Afgiften bygger på en
mellemfolkelig aftale af 9. februar 1994 om opkrævning af afgifter for tunge erhvervskøretøjers
benyttelse af visse veje, der i dag foruden Danmark omfatter Beneluxlandene (Belgien, Holland
og Luxembourg), Sverige og Tyskland. Tyskland opkræver dog ikke længere afgiften og deltager
kun med observatørstatus.
Fra 1. januar 2008 overtog SKAT administrationen af registrering af køretøjer fra Rigspolitiet.
Kontrollen med betaling af vejafgift blev indtil dette tidspunkt alene varetaget af politiet, men
SKAT har overtaget kontrollen med betaling af registreringsafgift og vægtafgift, og i den
forbindelse kan også vejafgiften for danske lastbiler indgå.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 30 -
Til og med den 30. september 2008 skulle lastbilerne medbringe et papirbevis under kørslen som
bevis for afgiftsbetaling, og politiet kunne straffe med bøde på stedet for manglende papirbevis.
Bøden for en førstegangsovertrædelse var 1.500 kr. Med virkning fra 1. oktober 2008 blev
afgiftsbetalingen digitaliseret. Papirbeviset blev afskaffet og erstattet af en fælles central
registrering af betalt afgift. Samtidig afskaffedes straffebestemmelsen for manglende papirbevis,
uden der blev indført en ny straffebestemmelse, der sanktionerede kørsel uden betaling af
vejafgift, første gang køretøjet blev stoppet.
Som udgangspunkt kan udenlandske lastbiler betale afgiften digitalt for en dag, en uge, en måned
eller et år. Lastbiler fra Belgien og Sverige skal dog svarende til reglerne for danske lastbiler
betale afgiften én gang årligt. Hvis det under kontrollen konstateres, at afgiften ikke er betalt,
anmodes chaufføren om at betale inden fortsat kørsel. Da afgiften betales digitalt, skal
færgeselskaber, rederier m.v., hvis skibe sejler i rutefart mellem en dansk og en udenlandsk havn,
give terminaladgang til betaling for køretøjer, der er hjemmehørende i stater, der ikke er omfattet
af aftalen af 9. februar 1994 om opkrævning af afgifter for tunge erhvervskøretøjers benyttelse af
visse veje, hvor der tidligere var tale om, at papirbeviset kunne købes på færgerne m.v. Betalt
afgift i et af de fem lande, som har indgået aftalen, giver ret til færdsel på alle landenes
afgiftspligtige veje.
3.6.2. Lovforslaget
Det foreslås at gennemføre de nødvendige konsekvensrettelser i forhold til digitaliseringen af
afgiftsbetalingen. Pligten til at sælge papirbevis ændres således, at der bliver tale om pligt til at
give betalingsadgang. Desuden foreslås det, at der igen bliver hjemmel til at straffe, første gang
politiet ved kontrol i godstrafikken konstaterer, at der ikke er betalt vejbenyttelsesafgift. Politiet
kan tilbageholde køretøjet, indtil afgift og bøde er betalt.
Det foreslås, at det bliver muligt for SKAT at afslutte en overtrædelse af lov om afgift af
vejbenyttelse med et bødeforelæg, hvis den pågældende erkender sig skyldig og erklærer sig
villig til at betale bøden. Der bliver således en dobbelt bemyndigelse, således at både politiet og
SKAT kan udstede bøder. Denne hjemmel vil ud over overtrædelse af pligten til at tilbyde
betalingsadgang, typisk kunne anvendes i forhold til overtrædelser, hvor der er afgivet urigtige
eller vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af, om der skal svares afgift af et køretøj,
beregning af afgiftens størrelse eller ved afgørelser om afgiftsfritagelse eller refusion af afgift.
Den pågældende kan ved at nægte at betale bøden få sagen prøvet ved domstolene. Da der er tale
om en straf, er det domstolene, der skal fastlægge principperne for udmåling af bøden. Den
administrative praksis skal således være i overensstemmelse med retspraksis. Der foregår en
løbende kontrol med den administrative sanktionspraksis i de sager, som kommer til domstolene,
fordi den pågældende ikke vil vedtage et bødeforelæg.
Folketinget kan give meget detaljerede retningslinjer for, hvilket bødeniveau, der ønskes fra
politisk side, men det er stadig domstolene, der i sidste instans fastlægger bødeniveauet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 31 -
Et bødeforelæg vil ofte blive opfattet som en mere enkel og mindre belastende afgørelsesform
end en domsafsigelse. Samtidig indebærer et bødeforelæg, hvis det vedtages, en aflastning af
domstolene og en hurtigere afgørelse af sagen.
I bemærkningerne til lovforslag L 4, folketingsåret1994-95, fremgår det, at der vil kunne
opkræves bøder af såvel danske som udenlandske førere af køretøjer, og at der derfor bør tages
hensyn til bødeudmålingen i de andre aftalelande. Sanktionen for manglende betaling af vejafgift
i de andre lande i samarbejdet ligger i Luxembourg, Nederlandene og Flandern på minimum ca.
250 euro og maksimum op til 5000 euro. Det danske bødeniveau er således lavere end hos tre af
landene i samarbejdet.
Der er hjemmel til at skærpe bødestraffen, hvis der er tale om gentagelsestilfælde. Denne
hjemmel har eksisteret siden vedtagelsen af den første lov nr. 956 af 25. november 1994, hvor det
af bemærkningerne fremgår, at betaling af bøde ikke fritager den pågældende for at købe et bevis
for vejbenyttelsesafgift snarest muligt hos den nærmeste forhandler. I modsat fald vil
vedkommende kunne få en ny bøde.
Da afgiften fra 1. oktober 2008 kan betales digitalt, har politiet mulighed for at sikre betaling af
afgiften, inden lastbilen får lov at fortsætte kørslen. Imidlertid kan chaufføren nøjes med at betale
afgift for én dag, og muligheden for, at chaufføren bliver stoppet igen næste dag uden at have
betalt vejafgift, er således til stede. Det er også muligt, at samme transportvirksomhed har flere
lastbiler kørende i Danmark, uden at der er betalt vejafgift, hvilket ligeledes må anses for
gentagelsestilfælde, da både transportvirksomheden og chaufføren er ansvarssubjekter.
Det er regeringens opfattelse, at den nuværende bøde på 1.500 kr. for manglende betaling af
vejafgift, som har haft samme niveau siden 1994, kan hæves til 2.500 kr., så den ligger på linje
med bødeniveauet i nogle af de andre lande i samarbejdet. Ved yderligere overtrædelser
indtræder gentagelsesvirkningen, og bøden kan forhøjes med 2.500 kr. hver gang uden at komme
i konfliktmed det hensyn, der skal tages til sanktionsniveauet i de andre aftalelande.
3.7. Indirekte opgørelse af afgifter af bygas
3.7.1. Gældende ret
Bygasselskaber er pligtige til at lade sig registrere og opkræve statsafgifter af deres leverancer af
bygas.
Efter lov om afgift af naturgas og bygas (gasafgiftsloven) og lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter (CO
2
-afgiftsloven) skal bygasselskaberne opgøre en afgiftspligtig mængde
bygas, hvoraf de skal betale henholdsvis gasafgift og CO
2
-afgift.
Ved selskabernes leverancer af gas til forbrugerne er den afgiftspligtige mængde gas for en
afgiftsperiode de leverancer af gas, for hvilke der er udstedt fakturaer, herunder
acontoopkrævninger, i den pågældende afgiftsperiode. Tab af gas i gasledningerne, før gassen er
leveret til forbrugerne, medregnes ikke til den afgiftspligtige mængde.
Afgiftssatserne i lovgivningen gælder pr. normal m
3
(Nm
3
) gas med en nedre brændværdi på 39,6
megajoule (MJ). Det er således en mængde af disse Nm
3
bygas, der er korrigeret med hensyn til
brændværdi, som bygasselskaber skal opgøre i forbindelse med deres betaling af afgifter til
staten.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 32 -
Ved selskabernes leverancer af bygas skal fakturaen indeholde oplysning om bl.a. mængde af den
afgiftspligtige gas og afgiftens størrelse. Det vil sige, at opgørelse af den afgiftspligtige mængde
gas og beregning af afgift af denne mængde foretages på basis af det målte gasforbrug hos de
enkelte kunder (direkte opgørelse af afgifter).
Ovennævnte afgiftsregler gælder i almindelighed. Dermed gælder de for leverancer af bygas til
kogebrug i boliger, som måtte afregnes efter fast takst.
Der er fastsat regler om bl.a. individuelle gasmålinger i Klima-, Energi- og Bygningsministeriets
bekendtgørelse nr. 563 af 2. juni 2014 om individuel måling af el, gas, vand, varme og køling.
Ifølge bekendtgørelsen skal der normalt være installeret målere til måling af forbruget af gas i
den enkelte bolig. Der er i dag ikke mulighed for, at afregning af bygas til kogebrug i boliger sker
til fast takst.
Med bekendtgørelse nr. 563 af 2. juni 2014 er der implementeret forskellige ændringer i
energieffektiviseringsdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25.
oktober 2012 om energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt
ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF). Der er dermed fastsat fælles regler bl.a. om
målere, måling og fakturering vedrørende bygas.
3.7.2. Lovforslaget
Det foreslås, at bygasselskaberne får mulighed for at foretage indirekte opgørelse af afgifter for
leverancer af gas til kogebrug i boliger, når gassen afregnes efter fast takst.
Ved indirekte opgørelse forstås, at den afgiftspligtige mængde gas til disse boliger opgøres på
basis af relevante parametre, men uden at der kræves aflæsning af det målte individuelle
gasforbrug, som registreres på de installerede gasmålere. De relevante parametre kunne
eksempelvis være repræsentative stikprøver af forbruget hos de omfattede kunder og målt
gastilførsel til gasnettet korrigeret for både nettabet og det målte forbrug andre steder end i de
omfattede boliger. I bilag 1 til lovforslagets bemærkninger er vist et eksempel på opgørelse af den
afgiftspligtige mængde gas ved indirekte opgørelse af afgifter.
De bygasselskaber, der måtte ønske at benytte indirekte opgørelse, kan anmode SKAT om
tilladelse hertil. SKAT giver tilladelsen, når der er rimelig sikkerhed for, at den indirekte
opgørelse foretages efter betryggende procedurer m.v. Tilladelsen gives for en periode på tre år.
Forslaget forudsætter udstedelse af nye regler på Klima-, Energi- og Bygningsministeriets
område, som giver mulighed for afregning af gas til kogebrug i boligenheder til fast takst.
3.8. Elektricitet til belysning
3.8.1. Gældende ret
Afgift af elektricitet reguleres i elafgiftsloven, der implementerer energibeskatningsdirektivet.
Elektricitet, der anvendes til belysning, er specifikt reguleret i elafgiftslovens § 11, stk. 1, nr. 1,
hvoraf det fremgår, at elektricitet til belysning anses som forbrugt af den, som forbruger
belysningen. Bestemmelsens imødegår skattetænkning for elektricitet, der anvendes til belysning.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 33 -
3.8.2. Lovforslaget
Formålet med dette forslag er at fastsætte, at forbruget af elektricitet til belysning vil blive anset
som forbrugt af den, der forbruger elektriciteten, fremfor af den der forbruger belysningen. Med
ændringen sikres bestemmelsens fortsatte overensstemmelse med EU-retten.
Det foreslås endvidere at indsætte en særregel for virksomheder, der leverer belysning. På den
måde vil den foreslåede bestemmelse også imødegå skattetænkning for elektricitet, der anvendes
til belysning. Særreglen vil få betydning for virksomheder, der forbruger elektricitet til at
producere belysning, som leveres til andre.
3.9. Nemmere adgang til afgiftsgodtgørelse ved eksport af biocider
3.9.1. Gældende ret
Biocider anvendes til bekæmpelse af organismer, der ikke gør skade på planter, f.eks. midler mod
utøj på husdyr og midler mod svampe og skadedyr i tømmer.
Afgiften på biocider er reguleret i lov om afgift af bekæmpelsesmidler. Afgiften udgør
henholdsvis 40, 30 eller 3 pct. af afgiftsgrundlaget afhængigt af, hvilken kategori af biocider, der
afgiftspålægges. Afgiften på biocider er en værdiafgift på engrosprisen.
Det følger af bekæmpelsesmiddelafgiftsloven, at SKAT kan godtgøre bekæmpelsesmiddelafgift,
når produkterne eksporteres til udlandet. Afgiften kan kun tilbagebetales, hvis engrosprisen eller
afgiftens størrelse fremgår af fakturaen eller dokumenteres på anden tilstrækkelig vis.
Oplagshaverne kan i dag frivilligt vælge, om afgiftens størrelse skal fremgå som en selvstændig
post på fakturaen. Umiddelbart er der intet incitament til at anføre afgiften på fakturaen, da prisen
anvendes som et konkurrenceparameter. Hvis afgiftens størrelse fremgår, kan køber eller
konkurrerende virksomheder regne engrospris og avance ud. Derudover kan afgiften med fordel
lægges så langt tilbage i omsætningskæden som muligt for at undgå, at afgiften pålægges
avancen. Som konsekvens kan virksomheder i senere omsætningsled ikke beregne afgiftens
størrelse og derfor ikke få afgiften godtgjort ved eksport.
3.9.2. Lovforslaget
Det foreslås, at afgiftens størrelse ved eksport fremover kan bestemmes på et beregnet grundlag,
såfremt det kun er fakturaprisen (detailprisen), der kendes. Princippet anvendes allerede i
bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 7, stk. 2, og § 8, stk. 2, hvor afgiftsgrundlaget bestemmes på
et beregnet grundlag ved salg fra registrerede virksomheder og direkte til forbrugerne.
Det foreslås, at afgiftsgrundlaget fastsættes til varens detailsalgspris med fradrag af 20 pct., jf.
princippet i bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 8, stk. 2, hvor det lægges til grund, at avancen i
detailleddet er ca. 20 pct. Med ændringen vil det være muligt at fastlægge varens engrospris
inklusiv afgift for derefter at kunne beregne afgiftens størrelse.
3.10. Etapevis ikrafttrædelse af målergrænse for NO
x
-afgift
3.10.1. Gældende ret
Der skal som udgangspunkt betales NO
x
-afgift ved udledning af NO
2
-ækvivalenter til luften ved
forbrænding i stationære anlæg. Pligten til at betale afgift er udstrakt til at gælde for udledninger
fra Danmarks søterritorium og dansk kontinentalsokkelområde (Nordsøen).
For stationære stempelmotorer og turbiner skal der ske målinger, når anlæggets effekt overstiger
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 34 -
30 MW (målergrænse). Der skal betales NO
x
-afgift på basis af de målte udledninger
(outputbeskatning).
Virksomheder, som ikke måler udledninger fra deres stempelmotorer og turbiner i henhold til
NO
x
-afgiftsloven, belastes - i stedet for at skulle betale NO
x
-afgift af målt udledning - af NO
x
-
afgift af deres forbrug af energiprodukter (inputbeskatning).
Ved denne inputbeskatning gælder dog afgiftsfritagelse for energiprodukter fra egen produktion
af energiprodukter, der direkte medgår til produktion af et tilsvarende energiprodukt. Dette
skyldes en obligatorisk afgiftsfritagelse for denne situation i energibeskatningsdirektivet (Rådets
direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for
beskatning af energiprodukter og elektricitet). Det bemærkes, at der ikke gælder afgiftsfritagelse
for denne situation i relation til NO
x
-afgiften af målt udledning af NO
x
(outputbeskatning).
Der er vedtaget nedsættelse af ovennævnte målergrænse fra 30 MW effekt til 10 MW effekt for
stationære stempelmotorer og turbiner, jf. lov nr. 1385 af 28. december 2011 om ændring af lov
om afgift af kvælstofoxider, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og lov om afgift af
naturgas og bygas (Højere afgift på luftforurening fra NO
x
m.v.). Ifølge loven er skatteministeren
bemyndiget til at sætte ændringen i kraft samlet, dvs. på en bestemt dato. Ændringen er ikke sat i
kraft.
Det fremgår af forarbejderne til sidstnævnte lov, at det var forventningen, at der på
Miljøstyrelsens område ville blive indført den samme målergrænse for disse stempelmotorer og
turbiner. Det fremgår endvidere, at det var hensigten, at der skulle være tidsmæssig parallelitet
mellem Skatteministeriets nye målerregler og Miljøstyrelsens forventede nye målerregler på
området. Der henvises til lovforslag nr. L 32, som blev fremsat af skatteministeren den 21.
november 2011.
Ovennævnte forventede nye målerregler på Miljøstyrelsens område er fastsat i følgende tre
bekendtgørelser:
Bekendtgørelse nr. 1449 af 20. december 2012 om visse luftforurenende emissioner fra
fyringsanlæg på platforme på havet.
Bekendtgørelse nr. 1450 af 20. december 2012 om begrænsning af emission af nitrogenoxider og
carbonmonoxid fra motorer og turbiner.
Bekendtgørelse nr. 1453 af 20. december 2012 om begrænsning af visse luftforurenende
emissioner fra store fyringsanlæg.
Miljølovgivningens nye målerregler sættes i kraft etapevist frem mod år 2021. For de
landbaserede stempelmotorer og turbiner gælder typisk, at reglerne sættes i kraft efter udløbet af
den otteårige retsbeskyttelse af den miljøgodkendelse, som omfatter anlægget. For de øvrige
omfattede stempelmotorer og turbiner offshore m.v. er målerreglerne allerede trådt i kraft.
3.10.2. Lovforslaget
Det foreslås, at der sker etapevis ikrafttrædelse af nedsættelsen af NO
x
-afgiftslovens målergrænse
fra 30 MW til 10 MW i anlægseffekt for stempelmotorer og turbiner.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 35 -
Forslaget indebærer for det første, at den nye målergrænse for stempelmotorer og turbiner træder
i kraft den 1. januar 2015 for denne type anlæg, når der fra og med den dato skal foretages
målinger af NO
x
-udledninger fra anlæggene efter regler på Miljøstyrelsens område. Det betyder
f.eks., at for alle offshore-anlæggene træder målergrænsen i kraft den 1. januar 2015.
For det andet indebærer forslaget, at for de øvrige stempelmotorer og turbiner, som 1. januar
2015 ikke omfattes af krav om målinger af NO
x
-udledninger efter miljøreglerne, træder den nye
målergrænse i kraft for det enkelte anlæg på den specifikke dato, hvor anlægget skal opfylde krav
om målinger af NO
x
-udledninger efter miljøreglerne eller påbud udstedt i medfør af
miljøreglerne.
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Forslaget om forenkling i reglerne for varemodtagere skønnes at give et begrænset merprovenu i
form af en rentegevinst for staten. Det skyldes, at varemodtagere efter de nye regler først kan
fradrage afgiften ved eksport på angivelsen i forhold til i dag, hvor de kan modtage den
tilsvarende godtgørelse, hvis de søger så snart, de har mulighed for det. Under de nuværende
regler modtager varemodtagerne typisk godtgørelsen omkring den 9. i måneden, mens de først vil
få beløbet i form af et fradrag i afgiftsbetalingen den 15. i måneden efter de nye regler. Staten kan
dermed have godtgørelsesbeløbet til rådighed i en længere periode, hvilket giver nogle
begrænsede rentegevinster for staten. Provenuskønnet vedrørende de positive rentegevinster
forudsætter, at varemodtagere søger om godtgørelse efter de nuværende regler, så snart det er
muligt.
Forslaget vedrørende skadesforsikringsafgiften, hvor det præciseres, at alle
vejhjælpsabonnementer er omfattet af afgiftspligt, forhindrer et utilsigtet mindreprovenu.
Forslaget om indirekte opgørelse af bygas skønnes ikke at medføre provenumæssige
konsekvenser. Der skal stadig betales afgift af den forbrugte mængde gas. Det bemærkes, at
forslaget er frivilligt for bygasselskaberne og forbrugerne. Det må, alt andet lige forventes, at
forbrugere, der har et forbrug væsentlig under det gennemsnitlige forbrug, fortsat vil ønske at
måle deres forbrug. Forbrugere, der har et større forbrug af kogegas end gennemsnittet, forventes
at ville overgå til indirekte opgørelse. Hvis forbrugerne, der vælger indirekte opgørelse, har et
væsentligt større forbrug, kan det medføre, at bygasselskabet ikke kan holde sig inden for
acceptintervallet og derfor skal foretage repræsentative stikprøver. De repræsentative stikprøver
vil så vise et højere forbrug, som der skal betales afgift af. Derfor vil der blive betalt afgift af den
forbrugte mængde gas.
Forslaget vedrørende nemmere adgang til afgiftsgodtgørelse ved eksport af biocider forhindrer et
utilsigtet merprovenu.
De økonomiske konsekvenser for det offentlige vedrørende selve målergrænsen for NOx er
indarbejdet i ændringsforslaget vedrørende NOx-afgiften, jf. lovforslag nr. L32, folketingsår
2011-2012.
For så vidt angår offshore anlæg, er der ingen provenumæssige konsekvenser for det offentlige.
For landbaserede anlæg skønnes der ikke at være nævneværdige mindreprovenu for det offentlige
i forbindelse med den etapevise indførelse af målergrænsen.
De øvrige forslag skønnes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser for det
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 36 -
offentlige.
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter på i alt 1,6 mio. kr., som er fordelt med 1,0
mio. kr. til it-udvikling samt et ressourcetræk på ét årsværk svarende til 0,6 mio. kr.
SKAT vil endvidere have en mindre løbende besparelse på årligt op mod ét årsværk som følge af
et færre antal udstedelser af bevillinger/godtgørelser samt registrering og kontrol af anmodninger
om godtgørelse. Dette modsvares dog af et tilsvarende merforbrug på op mod ét årsværk som
følge af øget kontrolindsats på en række andre initiativer i lovforslaget.
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget om ændrede regler for varemodtagere vil betyde en administrativ lettelse for
eksportvirksomheder. De berørte varemodtagere kan få et rentetab, såfremt de efter de nuværende
regler søger om godtgørelse, så snart det er muligt.
Forslaget om afskaffelse af banderoler på spiritus vil have positive erhvervsøkonomiske
konsekvenser, da virksomhederne ikke længere skal købe banderoler.
Forslagene vedrørende skadesforsikringsafgiften medvirker til at sikre lige konkurrencevilkår
mellem forsikringsselskaber og ikke-forsikringsselskaber, der udbyder vejhjælp.
Forslaget om afgiftsfritagelse af varer henhørende under toldoplagsprocedure m.v. medfører, at
nogle få virksomheder skal overgå til at anvende 0-momssats i stedet for standardmomssats, idet
disse har betalt moms af salg af varer oplagt på toldoplag i overensstemmelse med lovens
nuværende ordlyd. Ændringen vil hverken medføre en lempelse eller yderligere byrder.
Virksomheder, der alene køber og videresælger varer, som er oplagt på toldoplag eller på
afgiftsoplag, er allerede efter momslovens registreringsbestemmelser fritaget for
momsregistrering. Virksomheder, der er omfattet af en af de andre toldordninger, som er omfattet
af forslaget, vil med denne del af lovforslaget også blive fritaget for registreringspligt, hvilket er
en administrativ lettelse.
Det forventes dog ikke, at der vil blive tale om en reduktion af væsentlig størrelsesorden.
Forslaget om indirekte opgørelse af bygas til kogebrug skønnes at medføre administrative
lettelser for bygasselskaberne, såfremt de og kogekunderne vælger at bruge muligheden for
indirekte opgørelse.
Forslaget om nemmere adgang til afgiftsgodtgørelse ved eksport at biocider skønnes at medføre
positive økonomiske konsekvenser for de virksomheder, der eksporterer biocider uden at kunne
dokumentere afgiftens størrelse.
Forslaget om etapevis indførelse af målergrænse for NO
x
skønnes ikke at medføre nævneværdige
ændrede erhvervsøkonomiske konsekvenser. De erhvervsøkonomiske omkostninger af selve den
nye målergrænse fremgår af lovforslag nr. L32, folketingsår 2011-2012. Med forslaget om
etapevis indførelse skubbes tidspunktet for måling af NO
x
for nogle anlæg, hvilket kortvarigt kan
forbedre den økonomiske situation hos virksomhederne og kan give virksomhederne en
begrænset rentefordel.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 37 -
De øvrige forslag har ingen nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser.
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget er sendt i høring i Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER).
I forbindelse med forslaget vedrørende reglerne for varemodtagere vurderes det, med væsentlig
usikkerhed, at SKAT modtager 4.000-5.000 anmodninger om godtgørelse om året, hvoraf langt
de fleste vedrører godtgørelse af afgift i forbindelse med eksport. Disse anmodninger om
godtgørelse er byrdefulde for virksomhederne at udfylde og indsende, da det ikke kan ske via
TastSelv, men skal ske ved printning af en blanket, som efterfølgende indsendes til SKAT.
Forslaget vil derfor medføre erhvervsadministrative besparelser.
En afskaffelse af banderoler på spiritus vil have positive erhvervsadministrative konsekvenser.
Forslagene vedrørende skadesforsikringsafgiften skønnes samlet set at medføre begrænsede
administrative byrder for erhvervslivet, idet udbydere af vejhjælpsabonnementer, som ikke er
forsikringsselskaber, omfattes af afgiften.
Forslaget om toldoplag m.v. og afgiftsoplag vil ikke indebære administrative byrder for
erhvervslivet, idet virksomheder ifølge lovforslaget, overgår fra at anvende standardmomssats til
0-momssats.
Virksomheder, der alene køber og videresælger varer, som er omfattet af en af de toldordninger,
som er omfattet af forslaget, vil med denne del af lovforslaget blive fritaget for
momsregistreringspligt, hvilket er en administrativ lettelse.
Tilsvarende administrativ lettelse vil der være for virksomheder, der ikke er momsregistreret i
Danmark, og som køber og videresælger råvarer oplagt på et afgiftsoplag i Danmark.
Det forventes dog ikke, at der vil blive tale om en reduktion af en væsentlig størrelsesorden.
Forslaget om indirekte opgørelse af bygas er frivilligt for bygasselskaberne. Forslaget kan
medføre administrative lettelser for bygasselskaberne, såfremt de og kogekunderne vælger
indirekte opgørelse. Dog vil selve ansøgningen om indirekte opgørelse være en administrativ
byrde for virksomhederne, men det forventes, at de administrative byrder ved ansøgningen er
betydeligt mindre end de administrative lettelser ved at bruge indirekte opgørelse.
Forslaget vedrørende belysning medfører et behov for udveksling af oplysninger mellem
virksomheder. Denne udveksling skønnes at medføre meget begrænsede administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
Forslaget om etapevis indførelse af den nye målergrænse for NOx kan midlertidigt udskyde de
administrative omkostninger fra etablering af målinger af NO
x
hos visse landbaserede
virksomheder i perioden frem mod 2021.
De øvrige forslag har ingen nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 38 -
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget om indirekte opgørelse af bygas har administrative konsekvenser for borgerne, såfremt
de vælger at tilmelde sig den frivillige ordning. Efter tilmeldingen vil borgeren ikke skulle have
foretaget de årlige aflæsninger af måleren, men kan dog være omfattet af de repræsentative
stikprøver. Samlet vurderes det, at der ikke er tale om nævneværdige administrative konsekvenser
for borgeren.
De øvrige forslag skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.
9. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget om indirekte måling af bygas til kogebrug skønnes ikke at medføre et øget forbrug af
bygas til kogebrug, og derfor forventes der ikke at være miljømæssige konsekvenser ved
forslaget.
Forslaget om etapevis indførelse af målergrænse for NOx-afgiften vil indfri de forventede
miljømæssige konsekvenser af lovforslag nr. L32, folketingsår 2011-2012.
10. Forholdet til EU-retten
Afgiften på spiritus er reguleret i et EU-direktiv. Afskaffelsen af banderoler er i
overensstemmelse med de rammer, der følger af direktivet.
Forslaget om afgiftsfritagelse af varer henhørende under toldoplagsprocedure m.v.
er i overensstemmelse med EU-retten. De udtrykkelige bestemmelser i loven om fritagelse for
salg af varer omfattet af de omhandlede toldordninger, kræver høring af EU’s momsudvalg, den
såkaldte Momskomité.
Lov om afgift af vejbenyttelse bygger på et EU-direktiv. Der er indgået en mellemfolkelig
samarbejdsaftale, der i dag foruden Danmark omfatter Beneluxlandende, Sverige og Tyskland.
Aftalen forpligter det enkelte land til at kunne sanktionere manglende betaling af afgift. Tyskland
opkræver dog ikke længere afgift og deltager kun med observatørstatus.
Lovforslaget skal notificeres som udkast i overensstemmelse med
informationsproceduredirektivet. Der er tale om en skattemæssig foranstaltning, som ikke er
omfattet af en standstill-periode.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden den 27. august til 26. september 2014 været sendt i høring
hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: 3F, 3F Privat Service, Hotel og Restauration,
Advokatsamfundet, Affald Plus, Akademikerne, Aluminium Danmark, AmCham Denmark,
Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ARI, ATP,
Autobranchens Handels- og Industriforening i Danmark, Biobrændselsforeningen, Blik- og
Rørarbejderforbundet, Boligselskabernes Landsforening, Borger- og retssikkerhedschefen i
SKAT, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme,
Brancheforeningen for Flaskegenbrug, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, British
American Tobacco, Bryggeriforeningen, Business Danmark, Børsmæglerforeningen, CAD,
Centralforeningen af Taxiforeninger i Danmark, Centralorganisationen Søfart, CEPOS, Cevea,
DAKOFA, Danish Export Association, Danish Operators, Danmarks Evalueringsinstitut,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 39 -
Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Motor Union, Danmarks
Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks
Restauranter og Cafeer, Danmarks Skibskreditfond, Danmarks Statistik, Danmarks
Vindmølleforening, Dansk Affaldsforening, Dansk Aktionærforening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Automat Brancheforening, Dansk Automobil Sports Union, Dansk
Automobilforhandler Forening, Dansk Bilforhandler Union, Danske Biobrændsels- og
Kulimportørers Association, Dansk Byggeri, Dansk Dagligvareleverandørforening, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk
Funktionærforbund, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center, Dansk IT, Dansk
Iværksætterforening, Dansk Journalistforbund, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Lokalsyn,
Dansk Metal, Dansk Misbrugsbehandling, Dansk Mode og Textil, Dansk Rejsebureau Forening,
Dansk Retursystem A/S, Dansk Sejlunion, Dansk Skibsleverandør Forening, Dansk
Skibsmæglerforening, Dansk Skovforening, Dansk Solcelleforening, Dansk Taxiråd, Dansk
Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Biludlejere, Danske Boligadvokater, Danske
Busvognmænd, Danske Dagblades Forening, Danske Ejendomsprojektudbyderes
Brancheforening, Danske Halmleverandører, Danske Handicaporganisationer, Danske Havne,
Danske Maritime, Danske Regioner, Danske Speditører, Danske Synsvirksomheder, DANVA,
Datatilsynet, De Danske Bilimportører, De Samvirkende Invalideorganisationer, De Samvirkende
Købmænd, DEA, Den Danske Bilbranche, Den Danske Dommerforening, Den Danske
Fondsmæglerforening, Den Danske Landinspektørforening, Den Danske Skatteborgerforening,
Det Kriminalpræventive Råd, Det Økologiske Råd, DI, DI Transport, Digitaliseringsstyrelsen,
DIKO, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, DTL, DT, DVCA,
Ejendomsforeningen Danmark, Ejerlejlighedernes Landsforening, Eksportrådet,
EmballageIndustrien, Energi Danmark, Energi- og Olieforum, Energiforum Danmark,
Energiklagenævnet, Energinet.dk, Energistyrelsen, Energitilsynet, ERFAgruppen-Bilsyn,
Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering, FDIH, FDM, Finans og Leasing,
Finansforbundet, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, FOA,
Forbrugerrådet Tænk, FORCE Technology, Foreningen af Danske Bryghuse, Foreningen af
Danske Skatteankenævn, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen Danske
Kraftvarmeværker, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Danske Biogasanlæg,
Foreningen til Søfartens Fremme, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Frie
Funktionærer, Friluftsrådet, FSE, FSR - danske revisorer, FTF, Grafisk Arbejdsgiverforening,
Greenpeace Danmark, Grundejernes Landsforening, Grundejernes Landsorganisation,
Hjerteforeningen, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR, HORESTA, Håndværksrådet,
Ingeniørforeningen, International Transport Danmark, InvesteringsForeningsRådet, It-Branchen,
KL, Kommunernes Revision, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Kristelig
Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagforening, Kræftens Bekæmpelse, Landbrug & Fødevarer,
Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede,
Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, Lejernes Landsorganisation i Danmark, LO,
Lokale- og Anlægsfonden, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond,
Metalemballagegruppen, Miljøstyrelsen, Mineralolie Brancheforeningen,
Moderniseringsstyrelsen, Motorcykel Forhandler Foreningen, Motorhistorisk Samråd, Nasdaq
OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Nationalt Center for Miljø og Energi, Naturstyrelsen,
Noah, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nærbutikkernes Landsforening,
Parcelhusejernes Landsorganisation, Philip Morris, Plastindustrien, Post Danmark,
Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører i Danmark,
Restaurationsbranchen.dk, Retssikkerhedssekretariatet, Rigspolitichefen, Rigsrevisionen,
Sammenslutningen af Karosseribyggere og Autooprettere i Danmark, Sammenslutningen af
Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1394665_0040.png
- 40 -
Sammensluttede Danske Energiforbrugere, Samvirkende Energi- og Miljøkontorer, SIFA,
Sikkerhedsstyrelsen, SKAT, Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening, Statsadvokaten for
Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Sundhedskartellet, Søfartens Ledere,
Søfartsstyrelsen, Teleindustrien, Tinglysningsretten, Tobaksindustrien, Tobaksproducenterne,
Vedvarende Energi, VELTEK, Videncentret for Landbrug, Vin og Spiritus Organisationen i
Danmark, Vindmølleindustrien, VisitDenmark, Ældresagen og Økologisk Landsforening.
12. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/ mindre
udgifter
Lovforslaget om varemodtagere
skønnes at kunne medføre et
begrænset merprovenu i form af
en beskeden rentegevinst.
Forslaget om
vejhjælpsabonementer
forhindrer et utilsigtet
mindreprovenu.
Samlet vurderes der ikke at være
nævneværdige økonomiske
konsekvenser for det offentlige.
Administrative
konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget skønnes at
medføre engangsudgifter på i
alt 1,6 mio. kr.
Derudover skønnes
lovforslaget samlet ikke at
medføre årlige administrative
konsekvenser for det
offentlige.
Forslaget om varemodtagere
skønnes at kunne medføre et
beskedent rentetab for
varemodtagere, da de efter de
nye regler får godtgørelsen
senere.
Negative
konsekvenser/merudgifter
Forslaget om etapevis
indførelse af målergrænse i
NOx-afgiften skønnes at
medføre et ikke nævneværdigt
mindreprovenu.
Forslaget om nemmere adgang
til afgiftsgodtgørelse ved
eksport af biocider forhindrer
et utilsigtet merprovenu.
Økonomiske konsekvenser
for det offentlige
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Forslaget om etapevis indførelse
af målergrænse i NOx-afgiften
(og dermed udskydelse af
målerpligt for nogle anlæg)
skønnes at medføre en
begrænset økonomisk gevinst
for nogle anlæg.
Samlet vurderes forslagene ikke
at medføre nævneværdige
økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet.
Administrative
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1394665_0041.png
- 41 -
konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative
konsekvenser for borgerne
Forslaget om indirekte
opgørelse af bygas til
kogekunder forventes at
medføre begrænsede
administrative konsekvenser
for borgerne ved tilmelding.
Samtidig opnås en
administrativ besparelse ved at
slippe for de årlige
aflæsninger. Dog kan kunden
stadig være omfattet af de
repræsentative stikprøver.
Samlet vurderes det, at der
ikke er tale om nævneværdige
administrative konsekvenser
for borgerne.
Forslaget om etapevis indførelse
af målergrænse i NOx-afgiften
vil indfri en del af de
miljømæssige konsekvenser, der
var forventet med lovforslag nr.
L32, folketingsår 2011-2012.
Lovforslaget skal notificeres som udkast i overensstemmelse med
informationsproceduredirektivet. Der er tale om en skattemæssig
foranstaltning, som ikke er omfattet af en standstill-periode.
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
En registreret varemodtager kan efter den foreslåede bestemmelse på den månedlige
afgiftsangivelse fradrage afgift i stedet for at søge godtgørelse af den betalte afgift af ubrugte
varer, der er omhandlet i § 7, stk. 1, nr. 2 og 3 (levering af varer til udlandet og til fly samt til
skibe på fem registertons brutto og derover).
Til § 2
Til nr. 1
Ændringen i § 15, stk. 2, 2. pkt., foreslås indsat for at give virksomheder i senere omsætningsled
adgang til at få afgiften af eksporterede biocider godtgjort på et beregnet grundlag. Det
bestemmes, at en vares afgiftsværdi ved eksport er varens detailpris med fradrag af 20 pct. Ved at
fastsætte avancen til 20 pct. videreføres det allerede anvendte princip i
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 42 -
bekæmpelsesmiddelafgiftslovens § 8, stk. 2, der fastsætter, at i det tilfælde, hvor en registreret
virksomhed også har salg til slutbrugeren, dvs. til en detailsalgspris, er afgiftsgrundlaget
salgsprisen fraregnet 20 pct. Detailprisen fraregnet 20 pct. skal alene anvendes som
afgiftsgrundlag, hvis der ikke findes en almindelig engrospris for den pågældende vare. Afgiften i
engrosleddet bliver henholdsvis 40 pct., 30 pct. eller 3 pct., afhængig af hvilket type biocidmiddel
der er tale om.
Afgiftsbetalingen kan udgøre i størrelsesordenen 5-64 kr. for en vare, der koster 200 kr. i
detailpris, afhængig af afgiftens størrelse. Ved beregning heraf lægges det til grund, at
afgiftsgiftsgrundlaget udgør 160 kr., idet 20 pct. af detailprisen er bestemt til at udgøre avancen,
som der ikke skal svares afgift af (200 kr.*(1-0,2)=160 kr.). Afgiften bliver i engrosleddet
henholdsvis 40 pct., 30 pct. eller 3 pct., hvor afgiftsgrundlaget er engrosprisen inkl. afgift.
Til nr. 2
En registreret varemodtager kan efter den foreslåede bestemmelse på den månedlige
afgiftsangivelse fradrage afgift i stedet for at søge godtgørelse af den betalte afgift af
bekæmpelsesmidler, der leveres til udlandet.
Til nr. 3
I bilag 1, kapitel 2, 2. afsnit, udgår sætningen ”uanset om der er listet som enkeltstående eller
kombinerede risikosætninger”, da sætningen er unødvendig.
Til nr. 4
I bilag 1, kapitel 6, tabel 2 rettes en manglende decimal.
Til nr. 5
To steder i bilag 1, kapitel 6, i ligningerne under tabel 3 og 4 tilføjes en manglende decimal.
Til § 3
Til nr. 1
I § 1, stk. 1, nr. 2, udgår ”jf. § 5, stk. 2”, da henvisningen er fejlagtigt indsat.
Til nr. 2
I overskriften til § 3, stk. 1, tabel A og B, rettes i overskriften
”personbiler m.v.”
til ”biler
m.v.”,
da sidstnævnte beskrivelse er mere dækkende.
Til nr. 3
Afgiftsfritagelsen for biler, der er fritaget for registrering efter § 2, stk. 4, i lov om registrering af
køretøjer, følger allerede af brændstofafgiftslovens § 1, der modsætningsvist bestemmer, at der
svares afgift, hvis bilen skal registreres efter lov om registrering af køretøjer.
Til § 4
Til nr. 1
En registreret varemodtager kan efter den foreslåede bestemmelse på den månedlige
afgiftsangivelse foretage fradrag for godtgørelse af den betalte afgift af stoffer omfattet af § 3 a,
stk. 1, som er anvendt ved produktion af varer, der ikke er omfattet af bilag 1, og for varer
omfattet af § 7, stk. 1, dvs. ved levering af varer til udlandet, som indeholder afgiftspligtige
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 43 -
stoffer (CFC, HFC, PFC og SF6), der enten er fremstillet her i landet, eller som der er betalt
dækningsafgift af.
Det samme gælder ved levering af beskattede varer, herunder rene stoffer, til skibe i udenrigsfart.
Til § 5
Til nr. 1
Angivelsesreglerne for varemodtagere findes i forvejen samlet i chokoladeafgiftslovens § 10 a,
stk. 3, (lovens kap. 1), råstofafgiftspligtige varer (lovens kap. 2) og dækningsafgiftspligtige varer
(lovens kap. 3).
En registreret varemodtager skal efter den foreslåede bestemmelse på den månedlige
afgiftsangivelse foretage fradrag for godtgørelse i forbindelse med
-
-
chokolade- og sukkervarer, der erhvervsmæssigt anvendes til fremstilling af afgiftsfri varer,
som leveres til udlandet, og chokolade- og sukkervarer, der leveres til udlandet (§ 9, stk. 1),
afgiftsberigtigede råstofafgiftspligtige varer, der erhvervsmæssigt overføres til en
virksomhed, der er registreret for chokolade- og sukkervarer efter § 3, til fremstilling af
chokolade- og sukkervarer, eller som anvendes til fremstilling af varer, som leveres til
udlandet (§ 20, stk. 3),
afgiftsberigtigede råstofafgiftspligtige varer, der erhvervsmæssigt leveres til udlandet (§ 20,
stk. 4), og
afgiftsberigtigede dækningsafgiftspligtige varer, der erhvervsmæssigt leveres til udlandet (§
22, stk. 8).
-
-
Til § 6
Til nr. 1
Det foreslås, at overalt i CO
2
-afgiftslovens ændres ”lov om afgift af naturgas og bygas” til ”lov
om afgift af naturgas og bygas m.v.” Der er tale om en ajourføring af bestemmelserne, idet
gasafgiftslovens titel ændres til lov om afgift af naturgas og bygas m.v. fra og med den 1. januar
2015. Ændringen af titlen fremgår af § 2, nr. 1, i lov nr. 555 af 2. juni 2014.
Til § 7
Til nr. 1
I § 11, stk. 1, nr. 1, udgår ”hvorved elektricitet til belysning anses for at være forbrugt af den,
som forbruger belysningen”. Den foreslåede ændring medfører, at virksomheder, der producerer
belysning og er registreret efter merværdiafgiftsloven, kan få elafgiften tilbagebetalt, medmindre
andet følger af elafgiftsloven § 11, stk. 2, og at elektricitet til belysning anses som forbrugt der,
hvor elektriciteten forbruges, fremfor der hvor belysningen bliver forbrugt.
Til nr. 2
Med forslaget om indsættelse af § 11, stk. 2, 2. pkt., begrænses anvendelsen af lavere afgift for
erhvervsmæssigt forbrug af elektricitet ved at undtage belysningsvirksomheder fra muligheden
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 44 -
for at få elafgiften godtgjort. For at videreføre hensigten bag værnsbestemmelsen vedrørende
elektricitet til belysning i den gældende § 11, stk. 1, nr. 1, og den gældende adgang til
godtgørelse i videst muligt omfang tillades belysningsvirksomheder alligevel adgang til
godtgørelse af elafgift for elektricitet, der er medgået til at producere belysning, som afsættes.
Adgangen til tilbagebetaling er betinget af, at virksomheden, der modtager den leverede
belysning (modtagervirksomheden), ville have adgang til at få elafgiften af eget indkøb af
elektricitet til belysning i virksomheden godtgjort, hvis virksomheden selv producerede
belysningen ved anvendelsen af elektriciteten.
Det bemærkes, at det kun er den virksomhed, der anvender elektriciteten til at producere
belysningen, som kan få afgiften godtgjort. Forslaget medfører, at belysningsvirksomheden
fremover skal være bekendt med, om det er en godtgørelsesberettiget virksomhed, der leveres
belysning til. Det er modtagervirksomhedens forbrug af belysning til godtgørelsesberettigede
formål, der giver adgang til godtgørelse i belysningsvirksomheden, idet det er
belysningsvirksomheden, der har forbrugt elektricitet til at producere belysning.
Modtagervirksomheden forbruger belysningen, og kan ikke få godtgørelse for forbrug af
elektricitet i belysningsvirksomheden.
Det foreslås med indsættelsen af § 11, stk. 2, 3. pkt., at skatteministeren bemyndiges til at
fastsætte de nærmere regler for dokumentation mellem belysningsvirksomheden og den
virksomhed, der modtager belysningen, samt om administrationen af godtgørelsesordningen.
Godtgørelse af elafgift vil kræve, at den virksomhed, der modtager belysningen, leverer
oplysninger om dette forhold til belysningsvirksomheden, og at belysningsvirksomheden kan
dokumentere dette over for SKAT.
Til nr. 3
Bestemmelsen er tidligere vedtaget ved § 1, nr. 2, i lov nr. 555 af 2. juni 2014 om ændring af lov
om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas, lov om afgift af stenkul, brunkul og
koks m.v. og forskellige andre love (Afgiftsnedsættelse for elektricitet fra land til visse
erhvervsskibe i havne, mulighed for kraft-varme-værker for at opgøre afgifter på timebasis,
ændring af afgiftsregler for biogas m.v. af hensyn til energibeskatningsdirektivet, forsøgsordning
med udvidet benyttelse af afgiftsfri institutionsbusser m.v. i frikommuner og forlængelse af
forhøjet befordringsfradrag for pendlere i yderkommuner). Rådet skal give tilladelse til
indførelsen af bestemmelsen efter proceduren i energibeskatningsdirektivets artikel 19, før den
kan sættes i kraft af skatteministeren. Rådets tilladelse foreligger ikke ved lovforslagets
fremsættelse. Da § 7, nr. 2, indsætter to nye punktummer i § 11, stk. 2, flyttes denne ændring af
lovtekniske årsager fra lov nr. 555 af 2. juni 2014 til dette lovforslag.
Til nr. 4
Det foreslås, at ”lov om afgift af naturgas og bygas” ændres til ”lov om afgift af naturgas og
bygas m.v.” Der er tale om en ajourføring af bestemmelserne, idet gasafgiftslovens titel ændres til
lov om afgift af naturgas og bygas m.v. fra og med den 1. januar 2015. Ændringen af titlen
fremgår af § 2, nr. 1, i lov nr. 555 af 2. juni 2014.
Til § 8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 45 -
Til nr. 1
Den foreslåede ændring er en lovteknisk rettelse, da § 5, nr. 1, i lov nr. 554 af 2. juni 2014 om lov
om ændring af momsloven og forskellige andre love (Ændring af leveringsstedet for elektroniske
ydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningstjenester solgt til private, one stop shop-ordningen,
udvidelse af definitionen af investeringsgoder, ophævelse af ordningen for udenlandsk
indregistrerede turistbusser m.v.) retter en forkert henvisning til momsloven § 3, stk. 7, i
emballageafgiftsloven. Da § 3, stk. 7, i mellemtiden er blevet til § 3, stk. 5, med en fremrykket
ikrafttrædelse i lov nr. 93 af 29. januar 2014 om lov om ændring af ligningsloven og forskellige
andre love (Fremrykning af skatte- og afgiftslempelser og forhøjelse af beskæftigelsesfradraget
m.v.), bør rettelsen af henvisningen indsættes her.
Til nr. 2
En registreret varemodtager kan efter den foreslåede bestemmelse på den månedlige
afgiftsangivelse foretage fradrag for betalt afgift af afgiftspligtige emballager, som ubrugte eller
med påfyldt indhold leveres til udlandet, og af den betalte afgift af afgiftspligtige poser,
engangsservice og pvc-folier til levnedsmidler, der leveres til udlandet.
Til § 9
Til nr. 1
En registreret varemodtager kan efter den foreslåede bestemmelse på den månedlige
afgiftsangivelse foretage fradrag for godtgørelse af den betalte afgift af foderfosfat, der er leveret
til udlandet, samt af foderfosfat, som er anvendt til andre formål end ernæring af dyr og
produktion af ernæring til dyr, hvor hovedparten ikke afsættes til dyr på landbrugsvirksomheder.
Til § 10
Til nr. 1
En registreret varemodtager skal efter den foreslåede bestemmelse på den månedlige
afgiftsangivelse foretage fradrag for afgift i forbindelse med afgiftsberigtigede varer, der
erhvervsmæssigt leveres til udlandet.
Til § 11
Til nr. 1
Det foreslås, at i § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse afgifter ændres
”lov om afgift af naturgas og bygas” til ”lov om afgift af naturgas og bygas m.v.” Der er tale om
en ajourføring af bestemmelsen, idet gasafgiftslovens titel ændres til lov om afgift af naturgas og
bygas m.v. fra og med den 1. januar 2015. Ændringen af titlen fremgår af § 2, nr. 1, i lov nr. 555
af 2. juni 2014.
Til § 12
Til nr. 1
Der foreslås en ændring af gasafgiftslovens § 6, stk. 1, som bl.a. fastslår, at for virksomheder, der
er registreret for leveringer af afgiftspligtig gas, omfatter den afgiftspligtige mængde gas for en
afgiftsperiode de leverancer af gas, for hvilke der er udstedt fakturaer, herunder
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 46 -
acontoopkrævninger, i den pågældende periode.
Den foreslåede ændring består i, at der indsættes en henvisning til de foreslåede nye stykker, stk.
7-10, i gasafgiftslovens § 6. Med denne henvisning gøres det tydeligt i stk. 1, at disse nye stykker
udgør en undtagelse til den gældende regel om opgørelse af den afgiftspligtige mængde gas i stk.
1. Der henvises til nr. 2.
Til nr. 2
Det foreslås som nye stykker at indsætte stk. 7-10 i gasafgiftslovens § 6 om mulighed for
bygasselskaber for at foretage indirekte opgørelse af afgifter af leverancer af bygas til visse
kogekunder.
Efter den gældende regel i gasafgiftslovens § 6, stk. 1, er de registrerede virksomheders
afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode de leverancer af gas, for hvilke der er udstedt
fakturaer, herunder acontoopkrævninger, i den pågældende periode. Denne regel skal ses i
sammenhæng med lovens § 14, stk. 2, hvorefter bygasselskabets faktura til kunder skal indeholde
bl.a. oplysning om mængde af den afgiftspligtige gas. Det vil sige, at opgørelse af den
afgiftspligtige mængde gas foretages på basis af det målte gasforbrug hos de enkelte kunder
(direkte opgørelse af afgifter). Med forslaget til det nye
stk. 7
foreslås en undtagelse hertil. Denne
undtagelse skal ses sammen med forslaget om en parallel undtagelse med hensyn til kravene til
fakturaer, som er omtalt i nr. 3.
Den foreslåede undtagelse i det nye stk. 7 vedrører den situation, hvor bygasselskaber afregner
gasleverancer til kogebrug i boligenheder efter fast takst. Det er forudsat, at der i forbindelse med
behandlingen af nærværende lovforslag eller senere udstedes nye regler på Klima-, Energi- og
Bygningsministeriets område, som giver mulighed for afregning af gas til kogebrug i
boligenheder til fast takst. I den situation vil gasprisen uden afgifter ikke være fastsat på grundlag
af aflæsning af gasmåleren hos de enkelte kunder.
Undtagelsen indebærer, at bygasselskaberne får mulighed for at foretage indirekte opgørelse af
den afgiftspligtige mængde gas for leverancer af gas til kogebrug i boligenheder, når gassen
afregnes efter fast takst. Den afgiftspligtige mængde gas, som skal opgøres, er den faktisk
leverede mængde gas ved overgangen til forbrug i denne situation. Det skal gælde for den enkelte
afgiftsperiode.
Ved indirekte opgørelse forstås, at den afgiftspligtige gasmængde opgøres på basis af relevante
parametre, men uden at der - som i dag - skal ske aflæsning af de enkelte gasmålere. De relevante
parametre til brug for den indirekte opgørelse kunne eksempelvis være repræsentative stikprøver
af forbruget hos de omfattede kunder eller målt gastilførsel til gasnettet korrigeret for både nettab
og målt forbrug hos de andre kunder.
I bilag 1 til lovforslagets bemærkninger er vist et eksempel på indirekte opgørelse for et
bygasselskab, herunder med nærmere forklaring af beregningsmetoden i eksemplet.
Indirekte opgørelse kan også ske på andre måder, når den giver en tilsvarende præcision. Det
kunne f.eks. være en opgørelse, som er baseret på halvårlige repræsentative stikprøver.
Med det foreslåede
stk. 8
fastlægges, hvilke betingelser, der skal være opfyldt, før en registreret
virksomhed kan benytte indirekte opgørelse af afgifter på gas.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 47 -
De bygasselskaber, der måtte ønske at benytte denne indirekte opgørelse, skal anmode SKAT om
tilladelse hertil. Selskabets anmodning skal være vedlagt en beskrivelse af den metode og de
procedurer, som selskabet vil anvende ved den ønskede indirekte opgørelse. Selskabet skal have
fået tilladelsen til at benytte indirekte opgørelse, inden selskabet kan foretage den.
SKAT giver nævnte tilladelse, når der er rimelig sikkerhed for, at den indirekte opgørelse
foretages efter betryggende procedurer m.v. Til bedømmelse heraf foretager SKAT en samlet
vurdering, der tager udgangspunkt i, at de relevante parametre til opgørelsen skal kunne benyttes
i en beregning af den afgiftspligtige mængde gas, som ikke afviger nævneværdigt fra den faktiske
gasmængde. Der må ikke være indbygget afvigelser i beregningen, som systematisk
undervurderer den faktiske gasmængde.
SKAT giver tilladelsen til indirekte opgørelse for en periode på tre år.
Efter det foreslåede stk. 8 kan SKAT fastsætte vilkår for indirekte opgørelse. Det vil sige, at
SKAT i tilladelsen kan fastsætte, i hvilket omfang ansøgningens beskrevne metode og procedurer
skal anvendes af bygasselskabet, når det foretager indirekte opgørelse.
I det foreslåede
stk. 9
foreslås regler for den situation, hvor et bygasselskab, som har SKATs
tilladelse til indirekte opgørelse, inden for en afgiftsperiode (måneden) ikke opfylder de vilkår,
som fremgår af tilladelsen. I den situation skal selskabet straks orientere SKAT om forholdet.
Selskabet skal senest foretage orienteringen i den efterfølgende afgiftsperiode.
Endvidere skal selskabet foretage opgørelse af den afgiftspligtige mængde gas på grundlag af
repræsentative stikprøver snarest muligt. Den opgjorte afgiftspligtige mængde gas må uden for
enhver rimelig tvivl ikke være mindre end den faktisk leverede mængde gas til de omfattede
boligenheder i afgiftsperioden.
Med det foreslåede
stk. 10
foreslås, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke
oplysninger som en ansøgning om indirekte opgørelse skal indeholde.
Det bemærkes, at § 5, stk. 1, nr. 3, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter (CO
2
-
afgiftsloven) henviser til bestemmelserne i § 6 i gasafgiftsloven. Efter førstnævnte bestemmelse
opgøres den CO
2
-afgiftspligtige mængde gas for en afgiftsperiode efter bestemmelserne i
gasafgiftslovens § 6. Det vil fortsat gælde, når de foreslåede ændringer af gasafgiftslovens § 6
vedrørende indirekte opgørelse er trådt i kraft.
Endelig foreslås som nye stykker at indsætte stk. 11 og 12 i gasafgiftslovens § 6. Denne ændring
er tidligere vedtaget ved § 2, nr. 6, i lov nr. 555 af 2. juni 2014 om ændring af lov om afgift af
elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og
forskellige andre love (Afgiftsnedsættelse for elektricitet fra land til visse erhvervsskibe i havne,
mulighed for kraft-varme-værker for at opgøre afgifter på timebasis, ændring af afgiftsregler for
biogas m.v. af hensyn til energibeskatningsdirektivet, forsøgsordning med udvidet benyttelse af
afgiftsfri institutionsbusser m.v. i frikommuner og forlængelse af forhøjet befordringsfradrag for
pendlere i yderkommuner). Ved den tidligere ændring, som endnu ikke er trådt i kraft, tilføjes de
nye stykker 7 og 8 til gasafgiftslovens § 6. Da lovforslaget § 12, nr. 2, også tilføjer nye stykker til
gasafgiftslovens § 6, flyttes den tidligere ændring af lovtekniske årsager fra lov nr. 555 af 2. juni
2014 til dette lovforslag.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 48 -
Til nr. 3
Der foreslås at indsætte et 3. pkt. i gasafgiftslovens § 14, stk. 2.
Efter det gældende stk. 2 skal bygasselskabets faktura indeholde bl.a. oplysninger om mængde af
den afgiftspligtige gas og afgiftens størrelse. Forslaget indebærer en undtagelse hertil, hvorefter
disse oplysninger ikke skal fremgå af fakturaen for gas, der er omfattet af en tilladelse til
indirekte opgørelse af den afgiftspligtige mængde. Der henvises til nr. 2.
Det bemærkes, at § 12, stk. 1, nr. 3, i CO
2
-afgiftsloven henviser til bestemmelserne i § 14 i
gasafgiftsloven. Efter førstnævnte bestemmelse skal de omfattede registrerede virksomheder føre
regnskab over CO
2
-afgiftspligtig bygas efter bestemmelserne i gasafgiftslovens § 14. Det vil
fortsat gælde, når de foreslåede ændringer af gasafgiftslovens § 14 vedrørende indirekte
opgørelse er trådt i kraft.
Til § 13
Til nr. 1-3
Der er i konsumisafgiftsloven i dag ikke mulighed for afgiftsgodtgørelse, hvis f.eks. en
varemodtager eksporterer afgiftsberigtiget konsum-is. Det fremgik tidligere af SKATs juridiske
vejledning, at der var mulighed for afgiftsgodtgørelse, hvilket formegentlig er årsagen til, at der
nu eksisterer bevillinger, hvorefter afgiften kan tilbagebetales ved eksport. Passusen udgik ved
gennemskrivningen af Den juridiske vejledning. Det følger sædvanligvis af en afgiftslov, at
afgiften kan godtgøres ved eksport. Med den foreslåede ændring af varemodtagerregistreredes
administrative mulighed for godtgørelse til en lovhjemlet mulighed for fradrag, indføres samme
regler som i andre afgiftslove i konsumisafgiftesloven.
Der er yderligere tale om en teknisk justering af ordlyden i § 1, stk. 4, for varemodtagere og § 3,
stk. 1, om oplagshavere, da virksomheder ifølge den nuværende ordlyd skal registrere sig som
både varemodtager og oplagshaver, hvis de modtager varer fra udlandet.
Til § 14
Til nr. 1 og 2
Det foreslås, at i kulafgiftslovens §§ 5 og 8 ændres ”lov om naturgas og bygas” til ”lov om afgift
af naturgas og bygas m.v.” Der er tale om en ajourføring af bestemmelserne, idet gasafgiftslovens
titel ændres til lov om afgift af naturgas og bygas m.v. fra og med den 1. januar 2015. Ændringen
af titlen fremgår af § 2, nr. 1, i lov nr. 555 af 2. juni 2014.
Til nr. 3
En registreret varemodtager kan efter den foreslåede bestemmelse på den månedlige
afgiftsangivelse foretage fradrag for godtgørelse af den betalte afgift af:
- Varer, der tilføres en anden registreret virksomhed efter § 2, stk. 1,
- Varer, der leveres til udlandet, eller
- Varer, der fritages efter § 7 eller § 7 a, stk. 1.
Der kan ligeledes foretages fradrag for afgift betalt af varer anvendt til dampskibs-fart, bortset fra
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 49 -
lystfartøjer og jernbanedrift, jf. § 7, stk. 6.
Til § 15
Til nr. 1
En registreret varemodtager kan efter den foreslåede bestemmelse på den månedlige
afgiftsangivelse foretage fradrag for afgift af de varer,
- der er omhandlet i lovens § 6, stk. 1, nr. 3,
- virksomheden har leveret til virksomheder registreret efter lov om jordbrugets anvendelse af
gødning og om plantedække, eller
- virksomheden har leveret til virksomheder, der i henhold til § 8 har opnået bevilling til
afgiftsfritagelse for afgiftspligtige varer.
Til § 16
Til nr. 1
Det foreslås, at i NO
x
-afgiftslovens § 3, stk. 4, 2. pkt., ændres ”lov om naturgas og bygas” til ”lov
om afgift af naturgas og bygas m.v.” Der er tale om en ajourføring af bestemmelsen, idet
gasafgiftslovens titel ændres til lov om afgift af naturgas og bygas m.v. fra og med den 1. januar
2015. Ændringen af titlen fremgår af § 2, nr. 1, i lov nr. 555 af 2. juni 2014.
Til nr. 2
En registreret varemodtager kan efter den foreslåede bestemmelse på den månedlige
afgiftsangivelse foretage fradrag for betalt afgift for leverancer af afgiftspligtige varer i samme
omfang som nævnt i § 7, stk. 1, nr. 1-4, samt varer der anvendes til færgedrift og erhvervsmæssig
sejlads med visse fartøjer.
§ 17
Til nr. 1
Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at opkrævningslovens § 11 a, som bestemmelsen i
lov om afgift af lønsum m.v. § 10 a henviser til, blev ophævet ved lov nr. 408 af 8. maj 2006.
Efter den tidligere gældende § 11 a i opkrævningsloven skulle virksomheder i registreringsfasen
stille sikkerhed, hvis de ikke på registreringstidspunktet havde en minimumskapital på 125.000
kr. opgjort efter reglen i selskabsskattelovens § 14, stk. 2-7. Virksomheders registrering for
lønsumsafgift var således betinget af en sikkerhedsstillelse på 125.000 kr. til dækning af det
offentliges krav på bl.a. lønsumsafgift.
Opkrævningslovens § 11 a blev med ovennævnte lovændring ophævet, idet en samtidig ændring
af lovens § 11 gav SKAT forbedrede muligheder for at stille krav om sikkerhedsstillelse over for
virksomheder, der er, eller udviser klare tegn på at være ”dårlige betalere”, og hvor SKAT får
mulighed for at fratage allerede registrerede virksomheder registreringen.
SKAT kan i dag stille krav om sikkerhedsstillelse efter opkrævningslovens § 11 over for
virksomheder, som er afgiftspligtige efter lov om afgift af lønsum m.v.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 50 -
Til § 18
Til nr. 1
Det foreslås, at overalt i mineralolieafgiftsloven ændres ”lov om afgift af naturgas og bygas” til
”lov om afgift af naturgas og bygas m.v.” Der er tale om en ajourføring af bestemmelserne, idet
gasafgiftslovens titel ændres til lov om afgift af naturgas og bygas m.v. fra og med den 1. januar
2015. Ændringen af titlen fremgår af § 2, nr. 1, i lov nr. 555 af 2. juni 2014.
Til nr. 2
En registreret varemodtager kan efter den foreslåede bestemmelse på den månedlige
afgiftsangivelse foretage fradrag for betalt afgift af:
- varer, der tilføres en autoriseret oplagshaver,
- varer, der tilføres en virksomhed, der i andre EU-lande er berettiget til at få dem tilført under
suspension af afgiften,
- varer, der udføres til steder uden for EU,
- varer, der er fritaget for afgift efter § 9.
Til § 19
Til nr. 1 og 2
Efter den foreslåede affattelse af lovens § 12, stk. 2, indtræder momspligten ved indførsel
(importmoms) i forbindelse med visse toldordninger først, når varen ikke længere er omfattet af
en af disse ordninger. De omfattede toldordninger er midlertidig opbevaring, intern
fællesskabsforsendelse, ekstern forsendelse, aktiv forædling og midlertidig indførsel, hvor der
indrømmes fuldstændig toldfritagelse ved indførslen, og oplæggelse i Københavns Frihavn, på
frilager eller på toldoplag.
Efter den foreslåede affattelse af lovens § 26 indtræder momspligten på tidspunktet for varens
indførsel. Såfremt varen befinder sig under en af de i § 12, stk. 2, nævnte ordninger m.v.,
indtræder momspligten dog først, når varen ikke længere er omfattet af ordningen.
Den nye affattelse indebærer ikke materielle ændringer af bestemmelserne. Der er alene tale om
sproglig tilpasning til begrebsanvendelsen i toldlovgivningen.
Med hensyn til sletningen af ”fortoldningstidspunktet”, så er der efter Momssystemdirektivet
ikke sammenfald mellem tidpunktet for varens indførsel og fortoldningstidspunktet. Den
gældende retstilstand kan imidlertid opretholdes ved, at toldordningerne i § 12, stk. 2, udvides
med midlertidig opbevaring. Der skal således fortsat ikke betales importmoms af varer, der
henføres til midlertidig opbevaring i stedet for at blive fortoldet.
Til nr. 3 og 4
Det foreslås, i overensstemmelse med lovens forarbejder, at det udtrykkeligt fremgår, at varer fra
lande uden for EU, som ligger på toldoplag, kan sælges momsfrit. Tilsvarende foreslås det, at
tredjelandsvarer, som er henført til toldordningerne eller procedurerne for midlertidig opbevaring,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 51 -
intern fællesskabsforsendelse, ekstern forsendelse, aktiv forædling eller midlertidig indførsel,
hvor der indrømmes fuldstændig toldfritagelse ved indførsel, kan sælges momsfrit. Samtidig
foreslås det, at levering af ydelser i forbindelse med sådanne varesalg skal kunne ske momsfrit.
Herudover foreslås det, at andre varer og ydelser, som i overensstemmelse med toldreglerne for
de pågældende ordninger leveres til brug for varer omfattet af toldordningerne midlertidig
opbevaring, toldoplag eller aktiv forædling samt varer anbragt i frizone eller på frilager, kan
leveres momsfrit.
Tilsvarende foreslås i overensstemmelse med momssystemdirektivet og momslovens forarbejder,
at EU-varer, som er oplagt på afgiftsoplag oprettet i henhold til lovens § 34, stk. 4, kan leveres
momsfrit. Det foreslås samtidig, at ydelser i forbindelse med leveringen samt levering af andre
varer og ydelser til brug for varer omfattet af et afgiftsoplag skal være momsfritaget. Det foreslås
i overensstemmelse med lovens forarbejder samtidig, at EU-varer, der leveres til sådanne oplag,
kan leveres momsfrit.
Afgiftsoplag kan eksempelvis anvendes ved handel med korn, som er produceret og oplagret i
Danmark. Mens kornet befinder sig på samme lager i Danmark, kan det f.eks. handles på
varebørsen i London flere gange uden, at køberne modtager fysisk levering af kornet, idet kornet
i stedet sælges. Sådanne handler er i momslovens forarbejder til bestemmelserne om afgiftsoplag
forudsat at være momsfritaget.
Til nr. 4
Det foreslås endvidere, at bestemmelsen præciseres i overensstemmelse med
momssystemdirektivet således, at momsfritagelse for varer på frilager ikke længere er betinget af,
at varerne er bestemt til udførsel til steder uden for EU.
Til nr. 5
Det foreslås, at § 34, stk. 4,2. pkt., affattes, således at det fremover bliver en betingelse for
godkendelse af et råvareafgiftsoplag, at der kan påvises et økonomisk behov for oplaget. Der er
alene tale om en sproglig tilpasning til Momssystemdirektivet.
Til nr. 6
Det foreslås, at de særlige kontingentafgiftsoplag afskaffes.
Baggrunden for, at de pågældende afgiftsoplag i sin tid blev indført, var at lette virksomhedernes
likviditet i forbindelse med indførsel af varer, som er undergivet mængdemæssige begrænsninger.
Virksomhederne havde – og har – en interesse i at fortolde varerne, mens muligheden for at
fortolde til en lavere toldsats end den normale toldsats er til stede, dvs. mens kontingenterne
stadig er åbne, fordi en andel i kontingentet af varer til en lavere toldsats tildeles efter ”først-til-
mølle-princippet”.
Pligt til at betale importmoms opstår i forbindelse med fortoldningen, og efter de tidligere
gældende regler, hvorefter importmoms skulle betales efter en vis kortere kredittid, blev
virksomhederne likviditets- og rentemæssigt belastet, fordi fradrag for importmoms først blev
givet i forbindelse med den næstfølgende momsangivelse.
Efter de nugældende regler sker betaling og fradrag for importmoms for virksomhederne
samtidigt i forbindelse med momsangivelsen, og importmoms er derfor ikke længere en
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 52 -
likviditetsbelastning for virksomhederne. Der ses derfor ikke længere at være behov for de
særlige kontingentafgiftsoplag, da virksomhederne ikke længere opnår en likviditetsmæssig
fordel ved at anvende dem.
Til nr. 7
Der er med den foreslåede bestemmelse i
stk. 7
tale om en lovfæstelse af gældende praksis for
tildeling af bevilling til private virksomheder til at varetage udførselskontrol på vegne af SKAT i
forbindelse med momsrefusion til rejsende (turister) fra tredjeland, der udrejser fra EU, jf.
momslovens § 34, stk. 1, nr. 5.
Med forslaget til et nyt
stk. 8
gives hjemmel til skatteministeren til at fastsætte de nærmere
betingelser for godkendelse af bevillingen. Disse betingelser fastsættes nærmere i
momsbekendtgørelsen og vil også omfatte de nærmere krav til teknik og tilrettelæggelse af
kontrollen.
Til § 20
Til nr. 1
Det fremgår af § 1 i lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer m.v., at der bl.a. skal
betales afgift af ansvarsforsikringer for køretøjer, som er registreret efter færdselsloven. Reglerne
i færdselsloven om registrering blev imidlertid ophævet med ikrafttræden af lov om registrering
af køretøjer, der blev vedtaget i 2006 og som blev sat i kraft den 5. juni 2011 ved bekendtgørelse
nr. 542 af 25. maj 2011.
Da reglerne om registrering således idag fremgår af lov om registrering af køretøjer, foreslås der
med nærværende forslag gennemført en teknisk justering af § 1 i lov om afgift af
ansvarsforsikringer for motorkøretøjer m.v., således, at bestemmelsen fremover henviser til lov
om registrering af køretøjer, hvoraf reglerne om registrering fremgår i dag.
Der er således med bestemmelsen alene tale om en teknisk konsekvensændring af henvisningen i
den gældende bestemmelse.
Til § 21
Til nr. 1
Det foreslås, at i opkrævningslovens bilag 1, litra a, nr. 22, ændres ”lov om afgift af naturgas og
bygas” til ”lov om afgift af naturgas og bygas m.v.” Der er tale om en ajourføring af
bestemmelsen, idet gasafgiftslovens titel ændres til lov om afgift af naturgas og bygas m.v. fra og
med den 1. januar 2015. Ændringen af titlen fremgår af § 2, nr. 1, i lov nr. 555 af 2. juni 2014.
Til § 22
Til nr. 1
En registreret varemodtager kan efter den foreslåede bestemmelse på den månedlige
afgiftsangivelse foretage fradrag for betalt afgift ved leverancer af varer til udlandet og varer, der
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 53 -
er anvendt i et lukket anlæg, hvor de afgiftspligtige varer nedbrydes fuldstændig til stoffer, der
ikke indeholder organisk bundet klor, frit klor eller klorbrinte.
Til § 23
Til nr. 1
En registreret varemodtager kan efter den foreslåede bestemmelse på den månedlige
afgiftsangivelse foretage fradrag for betalt afgift af varer leveret til udlandet, samt til forbrug om
bord i skibe i udenrigsfart, og af de varer, der indgår i andre varer, som ikke er omfattet af
afgiftspligten, og den samlede vare eksporteres.
Registrerede varemodtagere, der ligeledes er montagevirksomheder, skal tage fradrag for
montagespild.
Til § 24
Til nr. 1
I § 2, stk. 1, nr. 18, ændres ”testbiler” til ”testkøretøjer” for ikke at udelukke anvendelsen af nogle
køretøjstyper.
Til nr. 2
I § 3, stk. 2, ophæves 3.-5. pkt., da perioden for afgiftsnedsættelse for dieseldrevne personbiler er
udløbet.
Til nr. 3
Ændringen er en konsekvensrettelse af, at reglerne for registrering af køretøjer er flyttet fra
færdselsloven til lov om registrering af køretøjer.
Til nr. 4
I § 10, stk. 4, 2. pkt., foretages en præcisering ved indsættelsen af ”mindst”.
Til § 25
Til nr. 1
Der er tale om en teknisk præcisering af den eksisterende formulering i § 1, stk. 1, nr. 2.
Bestemmelserne i stk. 1, nr. 1 -3, er ikke kumulative kriterier, hvilket præciseres med
nærværende ændring fra ordet ”og” til ordet ”eller”.
Til nr. 2
Skatterådet har ved afgørelsen SKM2013.646.SR fastslået, at ordlyden i den nuværende § 14 skal
fortolkes indskrænkende. Det betyder, at det med bestemmelsens nuværende ordlyd ikke
er tilstrækkeligt, at forsikringstypen er listet i bilag 7 til lov om finansiel virksomhed, idet denne
for at være omfattet af afgiften også skal være leveret af et forsikringsselskab.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 54 -
Det har været hensigten med afgiften, at den skulle pålægges præmien på al skadesforsikring.
Vejhjælpsydelser/assistanceydelser udgør skadesforsikring, jf. bilag 7 til lov om finansiel
virksomhed, forsikringsklasse 18. Virksomheder, der kun leverer denne form for ydelser, og ikke
andre typer forsikringsydelser, er undtaget fra de nærmere regler i lov om finansiel virksomhed,
som gælder for forsikringsselskaber. Ændringen medfører, at disse virksomheder også bliver
afgiftspligtige. Vejhjælpsydelser/assistanceydelser bliver således generelt afgiftspligtige, uanset
om de leveres af et egentligt forsikringsselskab eller af en virksomhed, der ikke er et egentligt
forsikringsselskab omfattet af reguleringen heraf i lov om finansiel virksomhed.
Til nr. 3
Det foreslås at indføre en oplysningspligt for virksomheder, der virker som forsikringsformidlere,
herunder mæglere, agenter m.v. Kredsen af virksomheder, som oplysningspligten skal gælde for,
afgrænses ved at henvise til de typer af virksomhed, der er omfattet af lov om
forsikringsformidling. Det drejer sig efter denne lovs § 2 om forsikrings- og genforsikrings-
mæglere, forsikringsagenter, underagenter og forsikringsdistributører.
Oplysningspligten medfører, at SKAT kan anmode forsikringsagenter, forsikringsmæglere m.v.
om at afgive oplysninger om forsikringer, hvor agenten/mægleren m.fl. har medvirket ved
formidlingen, herunder ved indgåelsen af forsikringsaftalen og/eller gennemførelsen af det
løbende forsikringsforhold, f.eks. ved opkrævning af forsikringspræmier. Oplysningerne kan
f.eks. bestå i kopi af aftaler mellem parterne i forsikringsforhold, policer, præmieopkrævninger
og lignende.
SKAT kan kun anmode om oplysninger efter bestemmelsen, hvis det ikke har været muligt på
anden måde at fremskaffe oplysninger om forsikringerne hos f.eks. forsikringsselskaberne, og
hvis det skønnes nødvendigt for foretagelse af en konkret kontrol. Brugen af bestemmelsen skal
således ske under iagttagelse af reglerne i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af
tvangsindgreb og oplysningspligter.
Til § 26
Til nr. 1
Det foreslås, at § 9 i spiritusafgiftsloven ophæves, således at spiritusholdige varer fremover ikke
skal banderoleres før udlevering til forbrugssalg. Retstilstanden vil således fremover være
tilsvarende den for salg af vin, som siden 2001 heller ikke er omfattet af
banderoleringsordningen.
Til nr. 2-8
Forslaget til nærværende ændringer af spiritusafgiftsloven skal ses i sammenhæng med dette
lovforslags § 26, nr. 1. Som konsekvens af, at banderoleringsordningen foreslås ophævet, foreslås
reglerne for regnskabsførelse af banderolerede varer tilsvarende ændret. De foreslåede ændringer
i nr. 2 medfører, at autoriserede virksomheder fremover ikke længere skal opgøre den
afgiftspligtige mængde af varer efter spiritusafgiftsloven på baggrund af banderolering, men
derimod alene på baggrund af den afgiftspligtige mængde af varer, som den har udleveret.
Den foreslåede ændring i nr. 3 er en naturlig konsekvens af ophævelsen af
banderoleringsordningen, idet opgørelsen fremover ikke kan foretages på grundlag af udlevering
af banderolerede varer, som virksomheden har banderoleret eller modtaget i uberigtiget stand. De
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 55 -
foreslåede ændringer i nr. 4 og 8 er en konsekvens af de ændringer, som følger af nr. 1-3.
Med de foreslåede ændringer i nr. 5-7 ophæves som led i afskaffelse af banderoleringsordningen i
spiritusafgiftsloven, virksomhedernes pligt til kvartalsvis at afstemme, hvad der er henholdsvis
banderoleret og solgt af afgiftspligtige varer efter spiritusafgiftsloven. Forslaget ændrer imidlertid
ikke ved, at autoriserede virksomheder stadig skal føre regnskab med tilgangen af afgiftspligtige
varer.
Til § 27
Til nr. 1
En registreret varemodtager kan efter den foreslåede bestemmelse på den månedlige
afgiftsangivelse foretage fradrag for betalt afgift for leverancer af varer med et afgiftspligtigt
svovlindhold i samme omfang som nævnt i § 7, stk. 1, nr. 1-4.
Til § 28
Til nr. 1
Med forslaget hjemles adgang til salg af groftskåret tobak i enkeltportioner, når salget sker til
forbrug på salgsstedet. Med henvisningen til lovens § 1, stk. 1, nr. 2, opretholdes udgangspunktet
om forbud mod løssalg, idet portionssalg, med nærværende forslag, alene omfatter groftskåret
røgtobak.
Til nr. 2
Der er efter tobaksafgiftsloven kun mulighed for at blive registreret varemodtager vedrørende
cigarer, cerutter og cigarillos, jf. § 10, stk. 2.
En registreret varemodtager skal efter den foreslåede bestemmelse på den månedlige
afgiftsangivelse foretage fradrag for afgift betalt i forbindelse med erhvervsmæssig oplægning
eller fjernsalg i et andet EU- land (§ 10 a, stk. 7) og leverancer af varer til udlandet (§ 29, stk. 4).
Til nr. 3
Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med art. 8 og 19, stk. 2, i Rådets direktiv
2011/64/EU af 21. juni 2011 om punktafgiftsstrukturen og - satserne for forarbejdet tobak,
hvorefter SKAT som national skattemyndighed er forpligtet til at levere oplysninger til EU-
Kommissionen om virksomheders indkøb og eventuel videresalg af varer på
tobaksafgiftsområdet.
De oplysninger, som virksomhederne med bestemmelsen skal afgive, svarer til de oplysninger,
som SKAT tidligere har anmodet om med hjemmel i tobaksafgiftslovens § 21, stk. 4, hvorefter
SKAT kan anmode erhvervsdrivende om at afgive oplysninger, men bestemmelsen er udformet
med henblik på kontrol og ikke på en fast tilbagevendende oplysningspligt. Den foreslåede
bestemmelse er alene møntet på autoriserede oplagshavere og varemodtagere.
Til nr. 4
Det foreslås, at der kan anvendes dagbøder ved virksomheders manglende efterlevelse af den med
nærværende lovforslag samtidig foreslåede indførelse af en ny § 18, stk. 4, hvorefter autoriserede
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 56 -
oplagshavere og varemodtagere, der er omfattet af loven, for hvert kvartal i statistisk øjemed skal
afgive oplysninger til SKAT om deres indkøb og eventuel videresalg af afgiftspligtige varer.
For i videst muligt omfang at muliggøre en opfyldelse af den oplysningspligt, som efter art. 8 og
19, stk. 2, i Rådets direktiv 2011/64/EU af 21. juni 2011, tilkommer SKAT, er det nødvendigt
med en sanktionsmulighed, hvorefter autoriserede oplagshavere og varemodtagere kan blive
mødt med dagbøder ved manglende indlevering af de nævnte oplysninger til SKAT, idet en
manglende fremsendelse af de nævnte oplysninger vil kunne medføre, at Danmark som EU-
medlemsland ikke opfylder sine EU-retlige forpligtelser i henhold til det nævnte direktiv.
Til nr. 5
Manglende fremsendelse af oplysninger skal kunne straffes i de tilfælde, hvor virksomheden
forsætligt eller groft uagtsomt tilsidesætter sin oplysningspligt efter den foreslåede § 18, stk. 4, jf.
lovforslagets § 28, nr. 3. Sanktionsniveauet skal svare til praksis for overtrædelse af den
nuværende bestemmelse i lovens § 18.
Til § 29
Til nr. 1
Vejbenyttelsesafgiftslovens § 9 om pligt til at sælge papirbevis foreslås ændret således, at
færgeselskaber, rederier m.v., hvis skibe sejler i rutefart mellem en dansk og en udenlandsk havn,
har pligt til at give adgang til betaling for køretøjer, der er hjemmehørende i stater, der ikke er
omfattet af aftalen af 9. februar 1994 om opkrævning af afgifter for tunge erhvervskøretøjers
benyttelse af visse veje.
Til nr. 2
§ 14, stk. 2, nr. 1, foreslås ændret, så færgeselskaber og rederier m.v. kan straffes for ikke at
tilbyde adgang til betaling af vejbenyttelsesafgift eller at opkræve betaling af brugeren for at stille
ydelsen til rådighed.
Til nr. 3
§ 14, stk. 2, nr. 2, foreslås ændret således, at der igen bliver hjemmel til at straffe, første gang
politiet ved kontrol i godstrafikken konstaterer, at der ikke er betalt vejbenyttelsesafgift. Politiet
kan tilbageholde køretøjet, indtil afgift og bøde er betalt.
Til nr. 4
Ved ændringen af § 14, stk. 5, bliver det muligt for SKAT at afgøre en overtrædelse af lov om
afgift af vejbenyttelse med et bødeforelæg, hvis den pågældende erkender sig skyldig og erklærer
sig villig til at betale bøden. Der bliver således en dobbelt bemyndigelse, således at både politiet
og SKAT kan udstede bøder. Denne hjemmel vil ud over overtrædelse af § 14, stk. 2, nr. 1, typisk
kunne anvendes i forhold til overtrædelserne i § 14, stk. 1, hvor der er afgivet urigtige eller
vildledende oplysninger til brug ved afgørelse af, om der skal svares afgift af et køretøj,
beregning af afgiftens størrelse eller ved afgørelser om afgiftsfritagelse eller refusion af afgift.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 57 -
Til § 30
Til nr. 1
Bemyndigelsen i § 4, stk. 15, er overflødig og foreslås ophævet.
Til nr. 2
I § 4 a, stk. 2, 2. pkt., henvises der fejlagtigt til § 4, stk. 1 og 2., 2. pkt. Denne henvisning foreslås
rettet, så der korrekt henvises til § 4, stk. 1 og 2.
Til nr. 3
Bemyndigelsen i § 4 a, stk. 4, 2 pkt., foreslås ophævet, da den er overflødig pga. Danmarks
fastkursaftale med eurozonen.
Til nr. 4
Bestemmelsen foreslås ophævet, da der ikke udstedes en egentlig kvittering ved digitale
kvitteringer.
Til nr. 5
Bestemmelsen foreslås ophævet, da det allerede følger af vægtafgiftslovens § 1, der
modsætningsvist bestemmer, at der svares afgift, hvis bilen skal registreres efter lov om
registrering af køretøjer.
Til nr. 6
Bestemmelsen foreslås ophævet, da bemyndigelsen ikke bruges.
Til nr. 7
Bestemmelsen foreslås ophævet, da den svarer til bemyndigelsen i § 13, og derfor er overflødig.
Til § 31
Til nr. 1
En registreret varemodtager kan efter den foreslåede bestemmelse på den månedlige
afgiftsangivelse foretage fradrag for betalt afgift af varer leveret til udlandet.
Til § 32
Til nr. 1
En registreret varemodtager kan efter den foreslåede bestemmelse på den månedlige
afgiftsangivelse foretage fradrag for betalt afgift i forbindelse med erhvervsmæssig oplægning
eller fjernsalg i et andet EU-land (lovens § 6a, stk. 7), varer til særlige formål (§ 11, stk. 1) og
leverancer af varer til udlandet (§ 11, stk. 4).
Til § 33
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 58 -
Til nr. 1
Bestemmelsen, som foreslås ophævet, er tidligere vedtaget ved § 1, nr. 2, i lov nr. 555 af 2. juni
2014 om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas, lov om afgift
af stenkul, brunkul og koks m.v. og forskellige andre love (Afgiftsnedsættelse for elektricitet fra
land til visse erhvervsskibe i havne, mulighed for kraft-varme-værker for at opgøre afgifter på
timebasis, ændring af afgiftsregler for biogas m.v. af hensyn til energibeskatningsdirektivet,
forsøgsordning med udvidet benyttelse af afgiftsfri institutionsbusser m.v. i frikommuner og
forlængelse af forhøjet befordringsfradrag for pendlere i yderkommuner). Ændringen skal tillades
af Rådet efter proceduren i energibeskatningsdirektivets artikel 19, før den kan sættes i kraft af
skatteministeren. Rådets tilladelse foreligger ikke ved lovforslagets fremsættelse, og ændringen er
derfor endnu ikke sat i kraft. Bestemmelsen ophæves udelukkende af lovtekniske årsager.
Bestemmelsen indsættes igen med lovforslaget § 7, stk. 3, som stk. 2, 4. pkt., i § 11 i lov om
afgift af elektricitet.
Til nr. 2
Bestemmelsen, som foreslås ophævet, er tidligere vedtaget ved § 2, nr. 6, i lov nr. 555 af 2. juni
2014 om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas, lov om afgift
af stenkul, brunkul og koks m.v. og forskellige andre love (Afgiftsnedsættelse for elektricitet fra
land til visse erhvervsskibe i havne, mulighed for kraft-varme-værker for at opgøre afgifter på
timebasis, ændring af afgiftsregler for biogas m.v. af hensyn til energibeskatningsdirektivet,
forsøgsordning med udvidet benyttelse af afgiftsfri institutionsbusser m.v. i frikommuner og
forlængelse af forhøjet befordringsfradrag for pendlere i yderkommuner). Bestemmelsen
ophæves udelukkende af lovtekniske årsager. Bestemmelsen indsættes igen med lovforslaget §
12, nr. 2, som stk. 11 og 12, i § 6 i lov om afgift af naturgas og bygas.
Til § 34
Til nr. 1
Der foreslås en ny affattelse af ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 4, stk. 2, i lov nr. 1385 af 28.
december 2011 om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider, lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v. og lov om afgift af naturgas og bygas (Højere afgift på luftforurening
fra NO
x
m.v.).
Efter den gældende § 4, stk. 2, i ovennævnte ændringslov fastsætter skatteministeren tidspunktet
for ikrafttrædelsen af bestemmelsen i ændringslovens § 1, nr. 1. Bestemmelsen i ændringslovens
§ 1, nr. 1, skal sættes i kraft samlet, dvs. på en bestemt dato. Det er ikke sket.
Bestemmelsen i ændringslovens § 1, nr. 1, indebærer en nyaffattelse af § 1, stk. 2, nr. 1, i lov om
afgift af kvælstofoxider (NO
x
-afgiftsloven).
Ovennævnte nye affattelse af § 1, stk. 2, nr. 1, i NO
x
-afgiftsloven betyder, at en målergrænse
vedrørende udledning af NO
2
-ækvivalenter for energianlæg i form af stempelmotorer eller
turbiner nedsættes fra 30 MW til 10 MW i samlet nominel termisk indfyret effekt. Det vil sige, at
der skal foretages AMS-måling (Automatisk Målende System) eller lignende måling af anlæggets
udledninger af NO
2
-ækvivalenter, når effekten er større end de 10 MW (målergrænsen). Det
vedrører både landbaserede anlæg og anlæg i dansk kontinentalsokkelområde (Nordsøen).
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 59 -
Den nye affattelse af § 1, stk. 2, nr. 1, i NO
x
-afgiftsloven er nærmere omtalt i lovforslag nr. L 32
om ændring af lov om afgift af kvælstofoxider, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.
og lov om afgift af naturgas og bygas (Højere afgift på luftforurening fra NOx m.v.), som blev
fremsat den 21. november 2011 af skatteministeren. Der henvises til lovforslag nr. L 32.
Det fremgår af lovforslag nr. L 32, at det var forventningen, at der på Miljøstyrelsens område
ville blive indført den samme målergrænse for disse stempelmotorer og turbiner. Det fremgår
endvidere, at det var hensigten, at der skulle være tidsmæssig parallelitet mellem
Skatteministeriets nye målerregler og Miljøstyrelsens forventede nye målerregler på området.
Miljølovgivningens nye målerregler er udstedt, men gennemføres etapevist frem mod år 2021.
For landbaserede stempelmotorer eller turbiner, som er omfattet af en miljøgodkendelse, gælder,
at målerreglerne først sættes i kraft efter udløbet af den otteårige retsbeskyttelse af
miljøgodkendelsen dog inden den 7. januar 2021. For alle andre anlæg, hvor det ikke er tilfældet,
er målerreglerne allerede trådt i kraft. Det sidste gælder f.eks. for stempelmotorer og turbiner
offshore.
Disse nye målerregler, som findes på Miljøstyrelsens område, er fastsat i tre bekendtgørelser, som
er omtalt kort i det følgende:
For det første har miljøministeren udstedt bekendtgørelse nr. 1449 af 20. december 2012 om
visse luftforurenende emissioner fra fyringsanlæg på platforme på havet. Bekendtgørelsen
fastlægger bl.a. krav om måling af emission af NO
x
fra stempelmotorer og turbiner med en
nominel termisk indfyret effekt større end 10 MW placeret på platforme på havet. Målinger på
fyringsanlæg i form af nævnte motorer og turbiner, hvor anlægget er etableret inden den 7. januar
2013, skal være gennemført inden den 1. juli 2013. For nye anlæg er gennemførelsesdatoen i
stedet den 7. januar 2013 eller straks.
For det andet har miljøministeren udstedt bekendtgørelse nr. 1450 af 20. december 2012 om
begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonoxid fra motorer og turbiner.
Eksisterende motorer og turbiner, der hver især har en indfyret termisk effekt over 10 MW, skal
være forsynet med AMS-måling (Automatisk Målende System) af NO
x
, senest fra den 7. januar
2021. For nye anlæg er datoen i stedet den 7. januar 2013 eller straks.
For det tredje har miljøministeren udstedt bekendtgørelse nr. 1453 af 20. december 2012 om
begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg. For så vidt angår
eksisterende anlæg, som er omfattet af bekendtgørelsen, skal motorer og turbiner, der hver især
har en indfyret termisk effekt over 10 MW, være forsynet med AMS-måling af NO
x
, når
tilsynsmyndigheden ved påbud har fastsat krav om AMS-måling efter bekendtgørelsen, dog
senest den 7. januar 2021. For nye anlæg, som er omfattet af bekendtgørelsen, skal motorer og
turbiner, der hver især har en indfyret termisk effekt over 10 MW, umiddelbart være forsynet
med AMS-måling af NOx.
For så vidt angår sidstnævnte to bekendtgørelser overvejer Miljøstyrelsen, hvorvidt der bør ske
præciseringer vedrørende tidspunktet for etablering af AMS-måling af NO
x
for anlæg, som er
omfattet af en miljøgodkendelse, og hvor den otteårige retsbeskyttelsesperiode ikke er udløbet og
udløber inden den 7. januar 2021.
På den baggrund foreslås en ny affattelse af ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 4, stk. 2, i
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 60 -
ændringslov nr. 1385 af 28. december 2011, som ændrer NO
x
-afgiftsloven.
Det foreslås, at den omtalte målergrænse på 10 MW for stempelmotorer og turbiner i NO
x
-
afgiftsloven indføres etapevist ligesom på Miljøstyrelsens område. Det foreslås nærmere, at den
nye målergrænse i NO
x
-afgiftsloven indføres fra og med den 1. januar 2015, men at de
landbaserede stempelmotorer eller turbiner, som på det tidspunkt endnu ikke skal overholde
denne målergrænse efter regler eller påbud på Miljøstyrelsens område, først skal overholde
målergrænsen på 10 MW i NO
x
-afgiftsloven, når de skal overholde den samme målergrænse efter
regler eller påbud på Miljøstyrelsens område.
Dermed tages der hensyn til, at der i lovforslag nr. L 32 var et ønske om tidsmæssig parallelitet
mellem Skatteministeriets regler og Miljøstyrelsens nye målerregler på området.
Til § 35
Til stk. 1
Loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk. 2.
Til stk. 2
Det foreslås, at tidspunktet for ikrafttræden af lovforslagets § 7, nr. 3, fastsættes af
skatteministeren. Ifølge § 9 i lov nr. 555 af 2. juni 2014 om lov om ændring af lov om afgift af
elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og
forskellige andre love (Afgiftsnedsættelse for elektricitet fra land til visse erhvervsskibe i havne,
mulighed for kraft-varme-værker for at opgøre afgifter på timebasis, ændring af afgiftsregler for
biogas m.v. af hensyn til energibeskatningsdirektivet, forsøgsordning med udvidet benyttelse af
afgiftsfri institutionsbusser m.v. i frikommuner og forlængelse af forhøjet befordringsfradrag for
pendlere i yderkommuner) fastsætter skatteministeren tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens §
1. Ikrafttrædelsen afventer Rådets tilladelse, jf. proceduren i energibeskatningsdirektivets artikel
19. Rådets tilladelse foreligger ikke ved lovforslagets fremsættelse, og ændringen er derfor endnu
ikke sat i kraft. Af lovtekniske årsager foreslås § 1, nr. 2, i lov nr. 555 af 2. juni 2014 ophævet.
Afhængig af hvornår tilladelsen fra rådet foreligger, sættes § 7, nr. 3, i kraft sammen med § 1, nr.
1, i lov nr. 555 af 2. juni 2014.
Til stk. 3
Det foreslås, at § 2, nr. 1, får tilbagevirkende kraft fra den 1. juli 2013. Omlægningen af
bekæmpelsesmiddelafgiftsloven, som trådte i kraft den 1. juli 2013, havde ikke taget højde for, at
de daværende prismærker på biocidmidlerne forsvandt, og at det derfor ville være svært for
virksomhederne at dokumentere afgiftens størrelse. Forslaget i § 2, nr. 1, der giver virksomheder
mulighed for at få afgiften tilbagebetalt på et beregnet grundlag, er et begunstigende tiltag, der
bør have tilbagevirkende kraft.
Til stk. 4
Af lovtekniske årsager tages denne bestemmelse med, da den relaterer sig til denne paragrafs nr.
3. § 7, nr. 3, finder anvendelse indtil tidspunktet for udløbet af den periode, hvori afgiften kan
anvendes ifølge Rådets tilladelse til afgiften efter artikel 19 i Rådets direktiv 2003/96/EF af 27.
oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og
elektricitet, EU-Tidende 2003, nr. L 283, side 51. Skatteministeren bekendtgør i forbindelse med
ikrafttrædelsen, jf. stk. 2, tidspunktet efter 1. pkt.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 61 -
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1394665_0062.png
Bilag 1
Eksempel 1 på indirekte opgørelse af bygas
Acceptinterval Produceret
på 93-97 pct.
bygas, Nm
3
(39,6 MJ)
Antal
kogekunder
med fast takst
Gennemsnitligt
forbrug hos
kogekunder
med fast takst,
Nm
3
20,0
20,0
20,6
20,6
Samlet forbrug
hos koge-
kunder med
fast takst, Nm
3
,
afgiftspligtigt
2.700.000
2.760.000
2.842.800
2.863.400
Forbrug hos
Forbrug i alt, Beregnet
kunder med Nm
3
,
nettab, Nm
3
målt forbrug, afgiftspligtigt
Nm
3
,
afgiftspligtigt
11.500.000
11.150.000
11.150.000
11.200.000
14.200.000
13.910.000
13.992.800
14.063.400
800.000
1.090.000
1.007.200
936.600
Samlet
forbrug ud af
produktion,
pct.
2015
2016
2016 -
korrektion
2017
15.000.000
15.000.000
15.000.000
15.000.000
135.000
138.000
138.000
139.000
94,7
92,7
93,3
93,8
Anm.: Det gennemsnitlige forbrug, der anvendes i den 3-årige periode 2015-2017, er baseret på historiske data.
I 2016 konstateres det, at nettabet er større end de maks. tilladte 7 pct. Derfor foretages der repræsentative stikprøver i 2016 for at se, om det store beregnede
nettab skyldes et større forbrug hos kunder med fast takst eller f.eks. et brud på et rør. Hvis de repræsentative stikprøver viser, at forbruget er steget, så det er uden
for acceptintervallet, foretages der korrektion på opkrævningen for 2016, i eksemplet en ændring fra 20,0 Nm3 til 20,6 Nm
3
. De anførte Nm
3
gas er med en nedre
brændværdi på 39,6 MJ.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1394665_0063.png
- 63 -
Eksempel fortsat
Acceptinterval Produceret
på 93-97 pct.
bygas, Nm
3
(39,6 MJ)
Antal
kogekunder
med fast takst
Gennemsnitligt
forbrug hos
kogekunder
med fast takst,
Nm
3
20,3
20,3
20,3
20,3
Samlet forbrug
hos koge-
kunder med
fast takst, Nm
3
,
afgiftspligtigt
2.862.300
2.862.300
2.862.300
2.862.300
Forbrug hos
Forbrug i alt, Beregnet
kunder med Nm
3
,
nettab, Nm
3
målt forbrug, afgiftspligtigt
Nm
3
,
afgiftspligtigt
11.800.000
11.500.000
11.500.000
11.700.000
14.662.300
14.362.300
14.362.300
14.562.300
837.700
1.137.700
1.137.700
937.700
Samlet
forbrug ud af
produktion,
pct.
2018
2019
2019 – evt.
korrektion
2020
15.500.000
15.500.000
15.500.000
15.500.000
141.000
141.000
141.000
141.000
94,6
92,7
92,7
94,0
Anm.: Det gennemsnitlige forbrug, der anvendes i den 3-årige periode 2018-2020, er baseret på repræsentative stikprøver.
I 2019 konstateres det, at nettabet er større end de maks. tilladte 7 pct. Men de repræsentative stikprøver viser, at forbruget ikke er steget, og derfor fastholdes det
gennemsnitlige forbrug på 20,3 Nm
3
. Det konstateres samtidig, at der har været et brud på et rør, der kan bidrage til forklaringen om det relativt høje nettab. De
anførte Nm
3
gas er med en nedre brændværdi på 39,6 MJ.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Supplerende forklaring til eksemplet
Bilaget viser et eksempel på, hvordan den indirekte opgørelse af bygas kan se ud for et
bygasselskab fra 2015-2020.
For gas kan nettabet (forskellen mellem produktion og forbrug) variere en del afhængigt af,
om det har været et varmt eller et koldt år, evt. brud på rør og typen af rør. Nettabet kan derfor
variere på tværs af bygasselskaber. Det er derfor vanskeligt at fastlægge et nettab som en fast
andel af den producerede mængde bygas. Modellen, der foreslås, tillader, at de forskellige
bygasselskaber kan have forskellige nettab og deraf forskellige acceptintervaller.
Acceptintervallet viser, hvor stor en andel af produktionen, der skal være forbrugt. I
eksemplet er acceptintervallet på 93-97 pct. Det betyder, at der må være et nettab på 3-7 pct.
Når den forbrugte mængde bygas ud af den samlede mængde bygas er inden for
acceptintervallet, der fastlægges af SKAT på baggrund af en konkret ansøgning, skal der ikke
foretages korrektion i løbet af den treårige periode. Acceptintervallet er det interval, der som
udgangspunkt accepteres. Hvis acceptintervallet ikke overholdes, kræves der yderligere
dokumentation. Dokumentationen kan betyde, at overskridelsen af acceptintervallet
accepteres.
Eksemplet tager udgangspunkt i antallet af normal kubikmeter (Nm
3
) gas med en nedre
brændværdi på 39,6 MJ, der anvendes til kogebrug. I praksis vil bygas have en væsentlig
lavere brændværdi pr. Nm3, da gassen er fortyndet med luft. Der skal derfor ske en
omregning for at nå en brændværdi på 39,6 MJ.
I eksemplet er der taget udgangspunkt i en situation, hvor der i 2015 sendes15 mio. Nm
3
bygas ud i rørene. Der er 135.000 kogekunder, der har valgt indirekte opgørelse. Det
gennemsnitlige forbrug, baseret på historiske data, er opgjort til 20,0 Nm
3
. Det giver et samlet
forbrug hos kunder med indirekte opgørelse på 2,7 mio. Nm
3
, som det fremgår af eksemplet
kolonne fem. Kunder med målt forbrug har i 2015 et forbrug på 11,5 mio. Nm
3
. Forbruget hos
de målte kunder og kunder med indirekte opgørelse udgør det samlede forbrug i 2015, 14,2
mio. Nm
3
. Nettabet udgør 15 mio. Nm
3
– 14,2 mio. Nm
3
= 0,8 mio. Nm
3
, svarende til et
forbrug på 94,7 pct. (14,2/15*100).
I 2016 bliver det samlede forbrug, opgjort som andel af produktion, 92,7 pct.
Acceptintervallet er i eksemplet på 93-97 pct. Acceptintervallet overholdes derfor ikke i 2016.
Derfor skal der foretages repræsentative stikprøver for at tjekke, om forbruget er steget, eller
om der kan være andre forklaringer på det relativt høje nettab. De repræsentative stikprøver
viser, at forbruget er steget, og der foretages derfor en korrektion af den mængde gas, der
opkræves afgift af i 2016. 2017-forbruget baseres på de repræsentative stikprøver i 2016.
I anden periode er forbruget for 2018 baseret på repræsentative stikprøver hos kunderne med
indirekte opgørelse. I 2019 er forbrugets andel af produktionen under acceptintervallet. Der
foretages derfor repræsentative stikprøver hos kunderne med indirekte opgørelse. De
repræsentative stikprøver viser, at forbruget ikke er steget, og samtidig konstateres der et brud
på et rør. Derfor fastholdes forbruget på 20,3 Nm
3
.
Bygasselskaberne skal blandt andet ved uregelmæssigheder foretage repræsentative stikprøver
for at skønne over gennemsnitsforbruget. De repræsentative stikprøver skal foretages blandt
kunder, der har valgt indirekte opgørelse. Stikprøven skal måle et forbrug i løbet af et helt år.
Hvis det ikke er muligt, skal den repræsentative stikprøve være baseret på en repræsentativ
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 65 -
måned, og f.eks. ikke en sommermåned, hvor det må antages, at mange ikke er hjemme,
hvilket medfører et lavere forbrug af bygas til kogebrug end i andre perioder.
En repræsentativ stikprøve kan være tilfældigt udtrukket. Det er også en mulighed at forsøge
at tilrettelægge (stratificere) sammensætningen af stikprøven, hvis man på forhånd har de
relevante oplysninger om respondenterne. Ved at bruge stratificering kan bygaskunderne
opdeles i f.eks. bydel, antal personer i husstanden m.v., og derefter tages der simple stikprøver
herfra.
Ved en tilfældigt udtrukket stikprøve skal forskellige husstandsstørrelser og geografiske
områder stadig være repræsenteret i stikprøven for at sikre, at der ikke er skævhed i
stikprøven.
Stikprøven skal være baseret på et 95 pct.-konfidensinterval.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 66 -
Bilag 2
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om afgift af hermetisk forseglede
nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede
nikkel-cadmium-
Batterier), jf. lovbekendtgørelse nr. 1251 af 6.
december 2006, som ændret ved § 80 i lov nr.
1336 af 19. december 2008, § 7 i lov nr. 1344
af 19. december 2008 og § 5 i lov nr. 554 af
2. juni 2014, foretages følgende ændringer:
§ 18 ---
Stk. 2.
De i stk. 1 nævnte erhvervsdrivende
varemodtagere skal efter udløbet af hver
afgiftsperiode angive mængden af de varer,
som virksomheden har modtaget i perioden,
og indbetale afgiften heraf til told- og
skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen
sker efter reglerne i § 2, § 3 og §§ 5-8, nr. 2
og 3, i lov om opkrævning af skatter og
afgifter mv.
Stk. 3-5 ---
1.
I
§ 18, stk. 2,
indsættes efter
1. pkt.:
”Ved angivelsen og indbetalingen kan
afgiften af varer omfattet af § 9, stk. 1,
fradrages.”
§2
I lov om afgift af bekæmpelsesmidler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 57 af 30. januar 2008,
som ændret bl.a. ved lov nr. 594 af 18. juni
2012 og senest ved § 3 i lov nr. 554 af 2. juni
2014, foretages følgende ændringer:
§ 15 ---
Stk. 2.
Told- og skatteforvaltningen kan
meddele virksomheder godtgørelse af den
betalte afgift af bekæmpelsesmidler, der
leveres til udlandet.
Stk. 3 ---
§ 24 ---
Stk.2. De i stk. 1 nævnte erhvervsdrivende
varemodtagere skal efter udløbet af hver
afgiftsperiode angive afgiftsbetalingen for
plantebeskyttelsesmidler og den
afgiftspligtige værdi for biocider m.v., som
1.
§ 15, stk. 2,
indsættes efter
1. pkt.:
”Hvis der ikke findes en almindelig
engrospris for biocider m.v. omfattet af § 7,
er afgiftsværdien ved eksport varens
detailpris med fradrag af 20 pct.”
2.
I
§ 24, stk. 2,
indsættes efter
1. pkt.:
”Ved angivelsen og indbetalingen kan
afgiften af varer omfattet af § 15, stk. 2,
fradrages. Fradraget kan ske uden bevilling
fra told- og skatteforvaltningen.”
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 67 -
virksomheden har modtaget i perioden, og
indbetale afgiften heraf til told- og
skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen
sker efter reglerne i § 2, § 3 og §§ 5-8, nr. 2
og 3, i lov om opkrævning af skatter og
afgifter mv.
Stk. 3-5 ---
3.
I
bilag 1, kapitel 2, 2. pkt.,
udgår ” - uanset
om de er listet som enkeltstående eller
kombinerede risikosætninger”.
4.
I
bilag 1, kapitel 6, tabel 2,
ændres ”0,330”
til: ”0,333”.
5.
To steder i
bilag 1, kapitel 6,
ændres ”FIa
= (0,0021/LC50) x 30” til: ”FIa = (0,00021/
LC50) x 30”.
§3
I brændstofforbrugsafgiftsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 40 af 16. januar 2014,
foretages følgende ændringer:
§ 1.
Der svares afgift, herunder tillæg til
statskassen efter denne lov, af følgende biler,
hvis bilen skal registreres i Køretøjsregisteret
efter lov om registrering af køretøjer:
1) Personbiler, der er indrettet til befordring
af højst 9 personer, føreren medregnet.
2) Varebiler med en tilladt totalvægt på ikke
over 3.500 kg, jf. § 5, stk. 2.
Stk. 2
---
1.
I
§ 1, stk. 1, nr. 2,
udgår ”, jf. § 5, stk. 2”.
2.
I
§ 3, stk. 1, tabel A
og
B,
ændres i
overskriften ”personbiler m.v.” til: ”biler
m.v.”
§ 8.
Der betales ikke afgift af en bil, der er
fritaget for registrering efter § 2, stk. 4, i lov
om registrering af køretøjer.
3.
§ 8
ophæves.
§4
I lov om afgift af CFC og visse industrielle
drivhusgasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 599
af 11. juni 2007, som ændret ved § 76 i lov
nr. 1336 af 19. december 2008, § 11 i lov nr.
1344 af 19. december 2008, § 2 i lov nr. 522
af 12. juni 2009 og § 7 i lov nr. 1353 af 21.
december 2012, foretages følgende ændring:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 68 -
§ 3 d ---
Stk. 3.
De i stk. 1 nævnte varemodtagere skal
efter udløbet af hver afgiftsperiode angive
mængden af de varer, virksomheden har
modtaget i perioden, og indbetale afgiften
heraf til told- og skatteforvaltningen.
Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i
§§ 2, 3 og 5-7 og § 8, nr. 2 og 3, i lov om
opkrævning af skatter og afgifter mv.
Stk. 4-5
---
1.
I
§ 3 d, stk. 3,
indsættes efter
1. pkt.:
”Ved angivelsen og indbetalingen kan
afgiften af varer omfattet af § 3 a, stk. 3, og §
7, stk. 1, fradrages.”
§5
1.
I
§ 10 a, stk. 3,
indsættes efter
1. pkt.:
§ 10 a ---
Stk. 3.
De erhvervsdrivende varemodtagere,
”Ved angivelsen og indbetalingen kan
der er nævnt i stk. 1, skal efter udløbet af hver afgiften af varer omfattet af § 9, stk. 1, § 20,
afgiftsperiode angive mængden af de varer,
stk. 3 og 4, samt § 22, stk. 8, fradrages.
virksomheden har modtaget i perioden, og
Fradraget kan ske uden bevilling fra told- og
indbetale afgiften heraf til told- og
skatteforvaltningen.”
skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen
sker efter §§ 2-8 i opkrævningsloven.
Afgiftsperioden er måneden.
Stk. 4-6
---
§6
I lov om kuldioxidafgift af visse
energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 321
af 4. april 2011, som ændret senest ved § 3 i
lov nr. 1634 af 26. december 2013, foretages
følgende ændring:
1.
Overalt i loven ændres ”lov om afgift af
naturgas og bygas” til: ”lov om afgift af
naturgas og bygas m.v.” og ”lov om afgift af
naturgas og bygas.” til: ”lov om afgift af
naturgas og bygas m.v.”
§7
I lov om afgift af elektricitet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 310 af 4. januar 2011,
som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 711 af 25.
juni 2010, § 1 i lov nr. 625 af 14. juni 2011, §
1 i lov nr. 1353 af 21. december 2012, § 3 i
lov nr. 903 af 4. juli 2013 og senest ved § 1 i
lov nr. 555 af 2. juni 2014, foretages følgende
ændringer:
§ 11.
Virksomheder, der er registreret efter
1.
I
§ 11, stk. 1, nr. 1,
udgår ”hvorved
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 69 -
merværdiafgiftsloven, kan bortset fra de
elektricitet til belysning anses for at være
nævnte tilfælde i stk. 2 få tilbagebetalt
forbrugt af den, som forbruger belysningen,”
afgiften efter denne lov
1) af den af virksomheden forbrugte
afgiftspligtige elektricitet, hvorved elektricitet
til belysning anses for at være forbrugt af
den, som forbruger belysningen,
2) … 3) ---
Stk. 2-19
---
§ 11 ---
Stk. 2.
Tilbagebetaling kan dog ikke finde
sted for så vidt angår afsætning af de i bilag 1
til nærværende lov nævnte ydelser, jf. dog
stk. 3.
Stk. 3-19 ---
2.
I
§ 11, stk. 2,
indsættes som
2.
og
3. pkt.:
”Tilbagebetaling finder endvidere ikke sted
for virksomheder, der afsætter belysning,
med undtagelse af afsætning af belysning til
virksomheder, der er registreret efter
merværdiafgiftsloven, i det omfang
modtagervirksomheden har adgang til at få
elafgiften af el til belysning i virksomheden
godtgjort. Skatteministeren kan fastsætte
regler for dokumentation mellem
virksomhederne og administration.”
3.
I
§ 11, stk. 2,
indsættes som
4. pkt.:
»Afgift efter § 6 a, stk. 1, tilbagebetales
ikke.«
§ 11 ---
Stk. 2.
Tilbagebetaling kan dog ikke finde
sted for så vidt angår afsætning af de i bilag 1
til nærværende lov nævnte ydelser, jf. dog
stk. 3.
Stk. 3-19 ---
4.
I
§ 11 stk. 6, 3. pkt.,
og
stk. 9, 1. pkt.,
§ 11 ---
Stk. 6.
Der kan ydes fuld tilbagebetaling i det ændres ”lov om afgift af naturgas og bygas”
omfang, en måling af det faktiske forbrug
til: ”lov om afgift af naturgas og bygas m.v.”
vedrører et areal under 100 m², såfremt der
indbetales en afgift af de pågældende rum på
10 kr. pr. m² pr. måned. I tilfælde, hvor der
ikke betales for rumvarme i medfør af 1. pkt.,
kan virksomheder, der anvender kulde til
komfortformål højst 4 måneder i løbet af
kalenderåret, vælge at indbetale en afgift af
de pågældende rum på 10 kr. pr. m2 i hver af
månederne maj, juni, juli og august. Afgiften
erlægges ved, at den samlede tilbagebetaling
efter lov om energiafgift af
mineralolieprodukter mv., lov om afgift af
stenkul, brunkul og koks mv., lov om afgift af
naturgas og bygas og denne lov nedsættes. 1.
og 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse for
kulde. En forholdsmæssig del af afgiften af
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 70 -
kulde, der forbruges til både
tilbagebetalingsberettigede formål og
ikketilbagebetalingsberettigede formål, kan
tilbagebetales, når en sådan forholdsmæssig
fordeling kan opgøres. Den
tilbagebetalingsberettigede andel kan opgøres
som forholdet mellem på den ene side den
mængde køleenergi, som forbruges til
tilbagebetalingsberettigede formål, og på den
anden side energiindholdet i den samlede
mængde fremstillede kulde. Virksomheden
kan i stedet vælge at opgøre den
ikketilbagebetalingsberettigede andel som
forholdet mellem på den ene side den
mængde køleenergi, som forbruges til
ikketilbagebetalingsberettigede formål, og på
den anden side energiindholdet i den samlede
mængde fremstillede kulde. Såfremt
målingen af køleenergi til
ikketilbagebetalingsberettigede formål ikke
foretages i umiddelbar nærhed af det anlæg,
hvor kulden produceres, tillægges den målte
ikketilbagebetalingsberettigede køleenergi 10
pct. For formål, som er
tilbagebetalingsberettigede efter stk. 3, 7.
pkt., gælder det samme, som gælder for
formål, der ikke er
tilbagebetalingsberettigede, i 6. og 7. pkt.
Stk. 7-19 ---
§8
I emballageafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1017 af 7. august 2013, som ændret ved §
3 i lov nr. 789 af 28. juni 2013 og § 5 i lov nr.
554 af 2. juni 2014, foretages følgende
ændringer:
§ 3 ---
Stk. 5.
Virksomheder, der er registreret efter
merværdiafgiftsloven § 47, stk. 2, og som her
til landet sælger afgiftspligtige varer ved
fjernsalg, skal registreres efter denne lov hos
told- og skatteforvaltningen.
Stk. 6 ---
1.
I
§ 3, stk. 5,
ændres
”merværdiafgiftslovens § 47, stk. 2,” til:
”momslovens § 47, stk. 1,”.
2.
I
§ 7 a, stk. 3,
indsættes efter
1. pkt.:
§ 7 a ---
Stk. 3.
De erhvervsdrivende varemodtagere,
”Ved angivelsen og indbetalingen kan
der er nævnt i stk. 1, skal efter udløbet af hver afgiften af varer omfattet § 6, stk. 2 og 3,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 71 -
afgiftsperiode angive mængden af de varer,
fradrages.”
virksomheden har modtaget i perioden, og
indbetale afgiften heraf til told- og
skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen
sker efter §§ 2-8 i opkrævningsloven.
Afgiftsperioden er måneden.
Stk. 4-8 ---
§9
I lov nr. 469 af 9. juni 2004 om afgift af
mineralsk fosfor i foderfosfat, som ændret
senest ved § 9 i lov nr. 554 af 2. juni 2014,
foretages følgende ændring:
§ 14 ---
Stk. 2.
De i stk. 1 nævnte erhvervsdrivende
varemodtagere skal efter udløbet af hver
afgiftsperiode angive mængden af
foderfosfat, som virksomheden har modtaget
i perioden, og indbetale afgiften heraf til told-
og skatteforvaltningen. Angivelsen og
betalingen sker efter reglerne i §§ 2, 3 og 5-7
og § 8, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om opkrævning
af skatter og afgifter m.v.
Stk. 3-5 ---
1.
I
§ 14, stk. 2,
indsættes efter
1. pkt.:
”Ved angivelsen og indbetalingen kan
afgiften af varer omfattet af § 9, stk. 1,
fradrages.”
§ 10
I lov om forskellige forbrugsafgifter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 56 af 29. januar 2008,
som ændret senest ved § 4 i lov nr. 1634 af
26. december 2013, foretages følgende
ændring:
§ 16 a ---
Stk. 4.
De i stk. 3 nævnte erhvervsdrivende
varemodtagere skal efter udløbet af hver
afgiftsperiode angive mængden af de varer,
virksomheden har modtaget i perioden, og
indbetale afgiften heraf til told- og
skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen
sker efter reglerne i § 2, § 3 og §§ 5-8, nr. 2
og 3, i lov om opkrævning af skatter og
afgifter mv.
Stk. 5-7 ---
1.
I
§ 16 a, stk. 4,
indsættes efter
1. pkt.:
”Ved angivelsen og indbetalingen kan
afgiften af varer omfattet af § 24, stk. 1,
fradrages. Fradraget kan ske uden bevilling
fra told- og skatteforvaltningen.”
§ 11
I lov om fremskyndet tilbagebetaling af visse
afgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 675 af 15.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 72 -
september 1998, som ændret senest ved § 106
i lov nr. 1336 af 19. december 2008,
foretages følgende ændring:
§ 2.
Virksomheder, der kan få tilbagebetalt
afgift efter følgende love, kan efter
anmodning til told- og skatteforvaltningen få
afgiften tilbagebetalt månedsvis:
1) … 3) ---
4) Lov om afgift af naturgas og bygas.
5) ---
Stk. 2-3 ---
1.
I
§ 2, stk. 1, nr. 4,
ændres ”lov om afgift af
naturgas og bygas.” til: ”lov om afgift af
naturgas og bygas m.v.”
§ 12
I lov om afgift af naturgas og bygas, jf.
lovbekendtgørelse nr. 312 af 1. april 2011,
som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 70 af 30.
januar 2013 og senest ved § 3 i lov nr. 93 af
29. januar 2014, foretages følgende
ændringer:
§ 6.
For virksomheder registreret efter § 3,
stk. 1, er den afgiftspligtige mængde gas for
en afgiftsperiode de leverancer af gas, for
hvilke der er udstedt fakturaer, herunder
acontoopkrævninger, i den pågældende
periode, samt virksomhedens eget forbrug af
gas, i det omfang det ikke opfylder
betingelserne for tilbagebetaling efter § 10 og
§ 10 a. Registrerede kraftvarmeværker kan
fradrage gas, der er indeholdt i
varmeleverancer til virksomheder registreret
efter § 3, stk. 4 og 5.
Stk. 2-6 ---
Nye bestemmelser.
1.
I
§ 6, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ”leverancer af
gas, for hvilke der er udstedt fakturaer,
herunder acontoopkrævninger,” til:
”leverancer af gas, for hvilke der er udstedt
fakturaer, herunder acontoopkrævninger, jf.
dog stk. 7-10,”.
2.
I
§ 6
indsættes som
stk. 7-10:
”Stk.
7.
Registrerede virksomheder kan for en
afgiftsperiode foretage indirekte opgørelse af
den afgiftspligtige mængde gas for leverancer
af gas til kogebrug i boligenheder, når gassen
afregnes efter fast takst, jf. stk. 8. Den
afgiftspligtige mængde gas, jf. 1. pkt., er den
faktisk leverede mængde gas ved overgangen
til forbrug i afgiftsperioden.
Stk. 8.
Told- og skatteforvaltningen giver
efter ansøgning tilladelse til indirekte
opgørelse af den afgiftspligtige mængde gas
efter stk. 7 for en periode på tre år, når der er
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 73 -
sikkerhed for, at opgørelsen vil blive
foretaget på betryggende måde. Ansøgningen
skal indeholde en beskrivelse af den metode
og de procedurer, som den registrerede
virksomhed vil anvende ved indirekte
opgørelse efter stk. 7. Told- og
skatteforvaltningen kan fastsætte vilkår for
tilladelsen.
Stk. 9.
Opfylder den registrerede virksomhed
ikke vilkårene for tilladelsen efter stk. 8 for
en afgiftsperiode, skal virksomheden straks
meddele det til told- og skatteforvaltningen.
Endvidere skal virksomheden foretage
opgørelse af den afgiftspligtige mængde gas
på grundlag af repræsentative stikprøver
snarest muligt. Den opgjorte afgiftspligtige
mængde gas må uden for enhver rimelig tvivl
ikke være mindre end den faktisk leverede
mængde gas til de omfattede boligenheder i
afgiftsperioden.
Stk. 10.
Skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler vedrørende tilladelse til
indirekte opgørelse efter stk. 8.
Stk. 11.
Den registrerede virksomhed skal
verificere energiindholdet i gas omfattet af §
1, stk. 1, 2. pkt., hvoraf der betales afgift, og
virksomheden skal på forlangende over for
told- og skatteforvaltningen kunne fremvise
dokumentation herfor.
Stk. 12.
Skatteministeren kan fastsætte
regler for dokumentation efter stk. 11.”
§ 14 ---
Stk. 2.
Ved udlevering af afgiftspligtig gas fra
en registreret virksomhed skal fakturaen
indeholde oplysning om udstedelsesdato,
leverandørens navn, varemodtagerens navn,
leveringsstedet, art og mængde af den
afgiftspligtige gas samt afgiftens størrelse.
Hvis udlevering finder sted fra andre end
registrerede virksomheder, skal leverandøren,
såfremt modtageren er registreret efter
merværdiafgiftsloven, på forlangende udstede
en faktura med de nævnte oplysninger.
Stk. 3-4 ---
3.
I
§ 14, stk. 2,
indsættes som
3. pkt.:
”For udlevering af gas, som er omfattet af en
tilladelse til indirekte opgørelse af den
afgiftspligtige mængde gas, jf. § 6, stk. 7-9,
skal fakturaen ikke indeholde oplysning om
mængde af den afgiftspligtige gas og
afgiftens størrelse.”
§ 13
I lov om afgift af konsum-is, jf.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 74 -
lovbekendtgørelse nr. 115 af 31. januar 2012,
som ændret ved § 5 i lov nr. 924 af 18.
september 2012, foretages følgende
ændringer:
§ 1 ---
Stk. 4.
For varer, der indføres af en
virksomhed registreret efter § 29 i toldloven,
finder reglerne om erhvervsdrivende
varemodtagere tilsvarende anvendelse.
Stk. 5-7 ---
§ 3.
Virksomheder, der erhvervsmæssigt
fremstiller eller fra udlandet modtager
afgiftspligtige varer, skal registreres hos told-
og skatteforvaltningen. Virksomheder, der
driver mellemhandel med varer, der er
afgiftspligtige efter § 1, stk. 2, nr. 1 eller 2,
skal ligeledes registreres hos told- og
skatteforvaltningen. Virksomheder, der kun
fremstiller konsum-is i softicemaskiner og
lignende apparater af varer, der er
afgiftspligtige efter § 1, stk. 2, nr. 1 eller 2,
skal ikke registreres.
Stk. 2-3 ---
§ 5 a.
De i § 1, stk. 5, nævnte
erhvervsdrivende varemodtagere skal efter
udløbet af hver afgiftsperiode angive
mængden af de varer, virksomheden har
modtaget i perioden, og indbetale afgiften
heraf til told- og skatteforvaltningen.
Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i
§ 2, § 3 og §§ 5-8, nr. 2 og 3, i lov om
opkrævning af skatter og afgifter m.v.
Stk. 2-3 ---
1.
I
§ 1, stk. 4,
indsættes efter ”tilsvarende
anvendelse”: ”, jf. dog § 3, stk. 1”.
2.
I
§ 3, stk. 1,
indsættes som
2. pkt.:
”Virksomheder, der kun modtager
afgiftspligtige varer fra udlandet, kan vælge
at anmelde sig som varemodtager hos told-
og skatteforvaltningen, jf. § 1, stk. 5.”
3.
I
§ 5 a, stk. 1,
indsættes efter
1. pkt.:
”Ved angivelsen og indbetalingen kan
afgiften af varer omfattet af § 4, stk. 4,
fradrages.”
§ 14
I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1292 af 17.
november 2010, som ændret senest ved § 3 i
lov nr. 555 af 2. juni 2014, foretages følgende
ændringer:
§ 5 ---
Stk. 15.
Registrerede virksomheder efter § 2,
stk. 1, som ikke eller kun i uvæsentligt
omfang afsætter afgiftspligtige varer omfattet
1.
I
§ 5, stk. 15,
og
§ 8, stk. 5
og
8,
ændres
”lov om afgift af naturgas og bygas” til: ”lov
om afgift af naturgas og bygas m.v.”
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 75 -
af § 1, stk. 1, nr. 1-5, skal opgøre den
afgiftspligtige mængde som den mængde, der
i perioden er forbrugt i virksomheden eller
fraført denne. Decentrale og industrielle
kraft-varme-værker, der er omfattet af § 3,
stk. 5, 2. pkt., i lov om afgift af naturgas og
bygas, kan ved opgørelsen fradrage kul, der
er indeholdt i varmeleverancen til
virksomheder, der er registreret for forbrug af
varme, jf. § 3, stk. 4, i lov om afgift af
naturgas og bygas.
Stk. 16-24 ---
§ 8 ---
Stk. 5.
Der kan ydes fuld tilbagebetaling, i det
omfang den ikke tilbagebetalingsberettigede
del, jf. stk. 4, nr. 4, vedrører opvarmning af
rum eller en række af rum, hvor en fordeling
efter målere indebærer måling af
varmeforbruget for et areal under 100 m². I
tilfælde, hvor der ikke betales for rumvarme i
medfør af 1. pkt., kan virksomheder, der
anvender kulde til komfortformål højst 4
måneder i løbet af kalenderåret, vælge at
indbetale en afgift af de pågældende rum på
10 kr. pr. m2 i hver af månederne maj, juni,
juli og august. Det er dog en betingelse, at
rummene forsynes med varme fra samme
varmenet, som også forsyner anvendelser, der
er tilbagebetalingsberettigede efter stk. 1, stk.
3, 2. pkt., eller stk. 4, og at der indbetales en
afgift pr. m² af de pågældende rum. Afgiften
erlægges ved, at den samlede tilbagebetaling
efter lov om afgift af elektricitet, lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov
om afgift af naturgas og bygas og denne lov
nedsættes med 10 kr. pr. m² pr. måned. 1., 3.
og 4. pkt. finder tilsvarende anvendelse for
kulde.
Stk. 6-7 ---
Stk. 8.
I det omfang en del af det varme vand
eller varmen, som der ydes tilbagebetaling for
efter stk. 1, stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4,
efterfølgende nyttiggøres ved særlige
installationer, der er indrettet til indvinding af
varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling
efter lov om afgift af elektricitet, lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 76 -
om afgift af naturgas og bygas og denne lov
med 63,8 kr. pr. gigajoule (GJ) varme (2015-
niveau), der reguleres efter § 32 a i lov om
energiafgift af mineralolieprodukter m.v. For
nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra
varme produceret på virksomhedens eget
kraft-varme-anlæg nedsættes
tilbagebetalingen efter 1. pkt. med 53,2 kr. pr.
GJ varme (2015-niveau), der reguleres efter §
32 a i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v. I det omfang
varmen afsættes, udgør nedsættelsen dog
højst 38,0 pct. af det samlede vederlag for
varmeleverancen. For eget forbrug af
nyttiggjort varme, som der ville kunne ydes
fuld tilbagebetaling for efter stk. 14, sker der
ingen nedsættelse af tilbagebetalingen. Der
skal ikke ske nedsættelse af tilbagebetalingen
for eget forbrug til opvarmning af rum eller
fremstilling af varmt vand i perioden 1. april
til 30. september. Der skal heller ikke ske
nedsættelse af tilbagebetalingen af eget
forbrug til opvarmning af rum i perioden 1.
oktober-31. marts, såfremt der indbetales en
afgift på 10 kr. pr. m² pr. måned i denne
periode. Afgiften erlægges efter reglerne i
stk. 5, sidste pkt. Såfremt nyttiggørelsen sker
ved varmepumper omfattet af § 11, stk. 3, i
lov om afgift af elektricitet, nedsættes
tilbagebetalingen dog kun for den del af den
nyttiggjorte varme, der overstiger 3 gange
elforbruget i varmepumpen. Såfremt
nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af
brændsel i de anlæg, hvorfra varmen
nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling
efter stk. 1, stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4. I
perioden 2010-2014 er satserne nævnt i 1. og
2. pkt. som anført i bilag 5.
Stk. 9-14 ---
§ 10 a ---
Stk. 2.
De i stk. 1 nævnte erhvervsdrivende
varemodtagere skal efter udløbet af hver
afgiftsperiode angive mængden af de varer,
virksomheden har modtaget i perioden, og
indbetale afgiften heraf til told- og
skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen
sker efter reglerne i § 2, § 3 og §§ 5-8, nr. 2
2.
§ 10 a, stk. 2,
indsættes efter
1. pkt.:
”Ved angivelsen og indbetalingen kan
afgiften af varer omfattet af § 7, stk. 6 og 7,
fradrages. Fradraget kan ske uden bevilling
fra told- og skatteforvaltningen.”
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 77 -
og 3, i lov om opkrævning af skatter og
afgifter m.v.
Stk. 3-5 ---
§ 15
I lov om afgift af kvælstof indeholdt i
gødninger m.m., jf. lovbekendtgørelse nr.
1034 af 22. august 2013, som ændret ved § 7
i lov nr. 554 af 2. juni 2014, foretages
følgende ændring:
§ 19 ---
Stk. 2.
De i stk. 1 nævnte erhvervsdrivende
varemodtagere skal efter udløbet af hver
afgiftsperiode angive mængden af de varer
med et afgiftspligtigt kvælstofindhold, som
virksomheden har modtaget i perioden, og
indbetale afgiften heraf til told- og
skatteforvaltningen, jf. dog §§ 7 og 8.
Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i
§ 2, § 3 og §§ 5-8, nr. 2 og 3, i lov om
opkrævning af skatter og afgifter m.v.
Stk. 3-5 ---
1.
I
§ 19, stk. 2,
indsættes efter
1. pkt.:
”Ved angivelsen og indbetalingen kan
afgiften af varer omfattet af § 10, stk. 1, nr. 1-
3, fradrages. Fradraget kan ske uden bevilling
fra told- og skatteforvaltningen.”
§ 16
I lov om afgift af kvælstofoxider, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1072 af 26. august
2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 1385 af
28. december 2011 og § 6 i lov nr. 555 af 2.
juni 2014, foretages følgende ændringer:
§ 3 ---
Stk. 4.
Andre virksomheder, der afsætter,
oplagrer eller forbrænder varer omfattet af
bilag 1, kan registreres hos told- og
skatteforvaltningen, når virksomheden råder
over en lagerkapacitet på mindst 1.000 t eller
1.000 m3 til opbevaring af varer, bortset fra
virksomheder, der oplagrer varer omfattet af
bilag 1, nr. 17-20. Endvidere kan
virksomheder, som er registreret efter § 3,
stk. 1, 3 eller 5, i lov om afgift af naturgas og
bygas, registreres hos told- og
skatteforvaltningen.
Stk. 5-6 ---
§ 15 ---
Stk. 2.
Erhvervsdrivende varemodtagere skal
1.
I
§ 3, stk. 4, 2. pkt.,
ændres ”lov om afgift
af naturgas og bygas” til: ”lov om afgift af
naturgas og bygas m.v.”
2.
§ 15, stk. 2,
indsættes efter
1. pkt.:
”Ved angivelsen og indbetalingen kan
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 78 -
efter udløbet af hver afgiftsperiode angive
mængden af de varer, virksomheden har
modtaget i perioden, og indbetale afgifter
heraf til told- og skatteforvaltningen.
Angivelsen og betalingen sker efter §§ 2, 3,
5-7 og § 8, nr. 2 og 3, i lov om opkrævning af
skatter og afgifter m.v.
Stk. 3-6 ---
afgiften af varer omfattet af § 9, stk. 3 og 4,
fradrages. Fradraget kan ske uden bevilling
fra told- og skatteforvaltningen.”
§ 17
I lov om afgift af lønsum m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 1079 af 31. august
2013, som ændret ved § 8 i lov nr. 782 af 28.
juni 2013, foretages følgende ændring:
§ 10 a.
Ved anmeldelse til registrering af en
virksomhed gælder § 11 A, stk. 1, 2, 4 og 5, i
lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.
1.
§ 10 a
ophæves.
§ 18
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 313 af 1. april
2011, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 555
af 2. juni 2014, foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres ”lov om afgift af
naturgas og bygas” til: ”lov om afgift af
naturgas og bygas m.v.” og ”lov om afgift af
naturgas og bygas.” til: ”lov om afgift af
naturgas og bygas m.v.”
§ 7 ---
Stk. 3.
Registrerede varemodtagere skal
opgøre den afgiftspligtige mængde for en
afgiftsperiode som den mængde
afgiftspligtige varer, der er tilført
virksomheden i perioden.
Stk. 4-12 ---
2.
§ 7, stk. 3,
indsættes som
2. og 3. pkt.:
”Ved angivelsen og indbetalingen kan
afgiften af varer omfattet af § 10, stk. 1,
fradrages. Fradraget kan ske uden bevilling
fra told- og skatteforvaltningen.”
§ 19
I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 106 af
23. januar 2013, som ændret ved § 4 i lov nr.
789 af 28. juni 2013, § 7 i lov nr. 903 af 4.
juli 2013, § 2 i lov nr. 1637 af 26. december
2013 og § 1 i lov nr. 554 af 2. juni 2014,
foretages følgende ændringer:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 79 -
§ 12 ---
Stk. 2.
Når varen ved indførslen henføres
under en ordning vedrørende forsendelse af
varer inden for EU, aktiv forædling og
midlertidig indførsel, hvor der indrømmes
fuldstændig toldfritagelse ved indførslen,
eller varen ved indførslen oplægges i
Københavns Frihavn, på frilager eller på
toldoplag, indtræder afgiftspligten dog først,
når varen ikke længere er omfattet af en af
disse ordninger.
1.
§ 12, stk. 2,
affattes således:
”Stk. 2. Når varen ved indførslen henføres
under en ordning vedrørende midlertidig
opbevaring, intern fællesskabsforsendelse,
ekstern forsendelse, aktiv forædling og
midlertidig indførsel, hvor der indrømmes
fuldstændig toldfritagelse ved indførslen,
eller varen ved indførslen oplægges i
Københavns Frihavn, på frilager eller på
toldoplag, indtræder afgiftspligten dog først,
når varen ikke længere er omfattet af en af
disse ordninger.”
2.
I
§ 26, 1. pkt.,
udgår
”(fortoldningstidspunktet)”.
§ 26.
Afgiftspligten indtræder på tidspunktet
for varens indførsel (fortoldningstidspunktet).
Såfremt varen befinder sig under en af de i §
12, stk. 2, nævnte ordninger mv., indtræder
afgiftspligten dog først, når varen ikke
længere er omfattet af ordningen.
§ 34.
Følgende leverancer af varer og ydelser
er fritaget for afgift:
1) … 18) ---
19) Levering af varer til oplæggelse i
Københavns Frihavn eller levering af varer,
der er oplagt i Københavns Frihavn, samt
levering af ydelser, der foretages på de
oplagte varer. Levering af varer til
oplæggelse på frilager eller levering af varer,
der er oplagt på frilager, såfremt varerne er
bestemt til udførsel til steder uden for EU,
samt levering af ydelser, der er direkte knyttet
til de oplagte varer.
Stk. 2-7
---
Nye bestemmelser.
3.
I
§ 34, stk. 1, nr. 19,
affattes således:
”19) Levering af varer bestemt til
toldbehandling og omfattet af midlertidig
opbevaring, levering af varer bestemt til at
skulle anbringes i Københavns Frihavn eller
levering af varer, der er oplagt i Københavns
Frihavn, levering af varer bestemt til at skulle
anbringes på frilager eller levering af varer,
der er oplagt på frilager, levering af varer
bestemt til anbringelse på eller oplagt på
toldoplag, levering af varer bestemt til eller
omfattet af aktiv forædling, samt levering af
ydelser i forbindelse med leveringen og varer
og ydelser til brug for varerne.”
4.
I
§ 34, stk. 1,
indsættes som
nr. 20 og 21:
”20) Levering af varer henført under en
ordning vedrørende intern
fællesskabsforsendelse, ekstern forsendelse,
eller midlertidig indførsel, hvor der
indrømmes fuldstændig toldfritagelse ved
indførslen, samt levering af varer og ydelser i
forbindelse med leveringen.21) Levering af
varer, der er bestemt til at skulle henføres til
eller er henført til et afgiftsoplag samt
levering af ydelser i forbindelse med
leveringen og varer og ydelser til brug for
varerne.”
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 80 -
5.
§ 34, stk. 4, 2. pkt.,
affattes således: ”Det er
§ 34 ---
Stk. 4.
Efter ansøgning meddeler told- og
en betingelse, at der kan påvises et
skatteforvaltningen tilladelse til afgiftsoplag
økonomisk behov for oplaget.”
for råvarer nævnt i bilaget til denne lov. Det
er en betingelse, at de pågældende varer
omsættes på varebørser, eller der i øvrigt kan
påvises et behov for oplaget. Skatteministeren
kan fastsætte nærmere regler for meddelelse
af tilladelse, for regnskabsføring samt for
hæftelse.
Stk. 5-7 ---
§ 34 ---
Stk. 5.
Efter ansøgning meddeler told- og
skatteforvaltningen tilladelse til afgiftsoplag
for varer, der ved indførslen til EU har været
undergivet mængdemæssige begrænsninger.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler for meddelelse af tilladelse, for
regnskabsføring samt for hæftelse.
Stk. 6-7 ---
Nye bestemmelser.
6.
§ 34, stk. 5,
ophæves.
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 5 og 6.
7.
I
§ 34
indsættes som
stk. 7
og
8:
”Stk.
7.
Virksomheder der ønsker at foretage
attestation om udførsel af varer omfattet af §
34, stk. 1, nr. 5, skal godkendes af told- og
skatteforvaltningen.
Stk. 8.
Skatteministeren fastsætter nærmere
regler for godkendelse af virksomheder efter
stk. 7.”
§ 20
I lov om afgift af ansvarsforsikringer for
motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
216 af 12. marts 2007, som senest ændret ved
§ 8 i lov nr. 1344 af 19. december 2008,
foretages følgende ændring:
§ 1.
Efter bestemmelserne i denne lov svares
en afgift til statskassen af ansvarsforsikringer
for de ifølge færdselsloven registrerede
motorkøretøjer, traktorer, påhængsvogne,
sættevogne, sidevogne og påhængsredskaber.
Endvidere svares afgift af ansvarsforsikringer
for cykler med hjælpemotor (knallerter).
1.
I §
1, 1. pkt.,
ændres ”de ifølge
færdselsloven” til: ”de ifølge lov om
registrering af køretøjer”.
§ 21
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 81 -
I opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1127 af 23. september 2013, foretages
følgende ændring:
1. I
bilag 1, liste A, nr. 22,
ændres ”lov om
afgift af naturgas og bygas.” til: ”lov om
afgift af naturgas og bygas m.v.”
§ 22
I lov om afgift af visse klorerede
opløsningsmidler, jf. lovbekendtgørelse nr.
1252 af 6. december 2006, som ændret ved §
89 i lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 17 i
lov nr. 1344 af 19. december 2008 og § 8 i
lov nr. 554 af 2. juni 2014, foretages følgende
ændring:
§ 17 ---
Stk. 2.
De i stk. 1 nævnte erhvervsdrivende
varemodtagere skal efter udløbet af hver
afgiftsperiode angive mængden af de varer,
som virksomheden har modtaget i perioden,
og indbetale afgiften heraf til told- og
skatteforvaltningen. Angivelse og betaling
sker efter reglerne i § 2, § 3 og §§ 5-8, nr. 2
og 3, i lov om opkrævning af skatter og
afgifter mv.
Stk. 3-6 ---
1.
§ 17, stk. 2,
indsættes efter
1. pkt.:
”Ved angivelsen og indbetalingen kan
afgiften af varer omfattet af § 8, stk. 1 og 2,
fradrages.”
§ 23
I pvc-afgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
253 af 19. marts 2007, som ændret ved § 90 i
lov nr. 1336 af 19. december 2008, § 24 i lov
nr. 1344 af 19. december 2008 og § 10 i lov
nr. 554 af 2. juni 2014, foretages følgende
ændring:
1.
§ 17, stk. 2,
indsættes efter
1. pkt.:
§ 17 ---
Stk. 2.
De i stk. 1 nævnte erhvervsdrivende
”Ved angivelsen og indbetalingen kan
varemodtagere skal efter udløbet af hver
afgiften af varer omfattet af § 9, stk. 1-3,
afgiftsperiode angive mængden af de varer,
fradrages.”
som virksomheden har modtaget i perioden,
og indbetale afgiften heraf til told- og
skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen
sker efter reglerne i § 2, § 3, §§ 5-7 og § 8,
nr. 2 og 3, i lov om opkrævning af skatter og
afgifter mv.
Stk. 3-6 ---
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 82 -
§ 24
I registreringsafgiftsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 29 af 10. januar 2014,
foretages følgende ændringer:
§ 2.
Fritaget for afgift er:
1) … 17) ---
18) specialindrettede køretøjer, som
anerkendte almennyttige organisationer
anskaffer og benytter til testbiler for
handicappede,
19) … 21) ---
Stk. 3-4 ---
1.
I
§ 2, stk. 1, nr. 18,
ændres ”testbiler” til:
”testkøretøjer”.
2.
§ 3, stk. 2, 3.-5. pkt.,
ophæves.
§ 3 ---
Stk. 2.
For nye biler, der er forsynet med
selealarmer, nedsættes afgiften med 200 kr.
pr. selealarm. Nedsættelsen kan maksimalt
ydes for 3 alarmer. For nye dieseldrevne
personbiler, hvor emissionen af partikler højst
udgør 5 mg pr. kilometer nedsættes afgiften
med 3.500 kr. i årene 2007 til og med 2010.
For nye varebiler i kategori N1, hvor
emissionen af partikler højst udgør 5 mg pr.
kilometer, nedsættes afgiften med 3.500 kr. i
årene 2007 til og med 2011. Emissionen
fastslås i overensstemmelse med bilag I til
Rådets direktiv 70/220/EØF af 20. marts
1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes
lovgivning om foranstaltninger mod
luftforurening forårsaget af emissioner fra
motorkøretøjer og senere ændringer heraf.
Stk. 3-4 ---
§ 3 b ---
Stk. 2.
Der betales afgift af køretøjer, der skal
registreres efter færdselsloven.
Registreringspligten og derved afgiftspligten
indtræder den dato, hvor køretøjet tages i
anvendelse her i landet af en herboende.
Afgiften opkræves for hele den
kontraktfastsatte leasingperiodes varighed.
Afgiften udgør
1) … 3) ---
Stk. 3-10 ---
§ 10 ---
3.
I
§ 3 b, stk. 2, 1. pkt.,
ændres ”efter
færdselsloven” til: ”efter lov om registrering
af køretøjer”.
4.
I
§ 10, stk. 4, 2. pkt.,
indsættes efter ”dog”:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 83 -
Stk. 4.
Den afgiftspligtige værdi af et køretøj,
der er mere end 35 år gammelt, jf. § 4, stk. 8,
og som fremtræder som ved første
registrering, er køretøjets brugsværdi. Er der
for samme køretøj udbetalt godtgørelse efter
§ 7 b, fastsættes afgiften dog til den udbetalte
godtgørelse.
Stk. 5 ---
”mindst”.
§ 25
I lov nr. 551 af 18. juni 2012 om afgift af
skadesforsikringer, som ændret ved § 10 i lov
nr. 1353 af 21. december 2012, foretages
følgende ændringer:
§ 1.
Der skal betales afgift til statskassen af
præmier for skadesforsikringer i følgende
tilfælde:
1) ---
2) når den forsikrede risiko er placeret her i
landet, uanset hvor aftalen er indgået, og
3) ---
Stk. 2-3
---
§ 1 ---
Stk. 3.
Ved skadesforsikring forstås forsikring
af risici, der er kategoriseret som
skadesforsikring i lov om finansiel
virksomhed.
Ny bestemmelse.
1.
I
§ 1, stk. 1, nr. 2,
ændres ”indgået, og” til:
”indgået, eller”.
2.
I
§ 1, stk. 3,
ændres ”som skadesforsikring
i lov om finansiel virksomhed” til: ”som
skadesforsikring i bilag 7 til lov om finansiel
virksomhed”.
3.
I
§ 14
indsættes som
stk. 2:
”Stk.
2.
Juridiske og fysiske personer omfattet
af § 2 i lov om forsikringsformidling skal
efter anmodning meddele told- og
skatteforvaltningen oplysninger om
forsikringer, som personen har deltaget i
formidlingen af, og hvor præmien er omfattet
af afgift efter lov om afgift af
skadesforsikringer.”
§ 26
I spiritusafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1239 af 22. oktober 2007, som blandt
andet ændret ved § 2 i lov nr. 1385 af 21.
december 2009 og senest ved § 10 i lov nr.
1634 af 26. december 2013, foretages
følgende ændringer:
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 84 -
§ 9.
Afgiftspligtige varer tilføres
virksomheder, der er autoriseret efter § 7, i
uberigtiget stand, jf. dog stk. 4.
Stk. 2.
Afgiftspligtige varer, der udleveres i
flasker mv., skal forinden udlevering fra den
autoriserede virksomhed forsynes med en
banderole efter nærmere fastsatte
bestemmelser, jf. dog stk. 3. Banderolen skal
være påtrykt oplysninger om den
banderolerende virksomheds tildelte
banderolenummer og i øvrigt indeholde de af
told- og skatteforvaltningen til enhver tid
krævede oplysninger. Told- og
skatteforvaltningen kan tillade, at varerne i
stedet for med banderole forsynes med andet
lukke påtrykt tilsvarende oplysninger.
Stk. 3.
Told- og skatteforvaltningen kan
tillade, at spiritus på flasker mv. modtaget fra
udlandet overføres i ubanderoleret stand
mellem autoriserede virksomheder.
Endvidere skal spiritus til de i § 15, stk. 1,
nævnte formål udleveres i ubanderoleret
stand.
Stk. 4.
Virksomheder, der ikke fremstiller
eller fra udlandet modtager afgiftspligtige
varer, må dog kun i uberigtiget stand få tilført
banderolerede varer, som videresælges en
gros til andre handlende, restauratører mv.
Det samme gælder for virksomheder, der
fremstiller eller fra udlandet modtager
afgiftspligtige varer, såfremt de afsætter
andre varer end drikkevarer, og engrossalget
af varer, der er afgiftspligtige efter § 1, og af
vin er mindre end halvdelen af det samlede
salg af disse varer, beregnet efter
engrosværdien.
Stk. 5.
Skatteministeren kan fastsætte regler
om banderolering af varer, der fra udlandet
erhverves af den, der er omfattet af reglerne
for midlertidigt registrerede varemodtagere
efter § 7, stk. 4 og 5.
Stk. 6.
Skatteministeren kan fastsætte regler
om betaling for banderoler.
§ 10.
De autoriserede virksomheder skal for
hver afgiftsperiode, der er på en måned,
opgøre den afgiftspligtige mængde.
Stk. 2-3 ---
1.
§ 9
ophæves.
2.
I
§ 10, stk. 1,
indsættes efter ”den
afgiftspligtige mængde”: ”på baggrund af den
udleverede mængde bortset fra varer, der er
omfattet af § 14”.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 85 -
3.
§ 10, stk. 2,
ophæves.
§ 10 ---
Stk. 2.
Opgørelsen foretages på grundlag af
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
udleveringen af banderolerede varer, som
virksomheden har banderoleret eller modtaget
i uberigtiget stand, bortset fra banderolerede
varer, der er omfattet af § 14, stk. 1, nr. 1.
Stk. 3 ---
§ 10 ---
Stk. 3.
De udleverede varer medregnes i
opgørelsen efter stk. 2, uanset om
udleveringen sker for virksomhedens egen
regning eller for anden regning, og uanset om
varerne er endeligt solgt eller leveret i
konsignation eller på anden måde. Til
udleveringen efter stk. 2 medregnes også
varer, der er forbrugt af virksomheden eller
udleveret uden modydelse.
§ 12.
De autoriserede virksomheder skal for
hvert kvartal opgøre den afgiftspligtige
udlevering af banderolerede varer.
Opgørelsen skal foretages på grundlag af
mængden af varer, som virksomheden har
banderoleret eller modtaget i banderoleret
stand, uden at afgiften er berigtiget, med
tillæg af den formindskelse eller fradrag af
den forøgelse, der i perioden er sket i
lagerbeholdningen af sådanne varer, og med
fradrag af banderolerede varer, der omfattes
af § 14, stk. 1, nr. 1 og 4. Hvis udleveringen
efter denne opgørelse overstiger summen af
de i kvartalet efter § 10 opgjorte
afgiftspligtige udleveringer, betales der afgift
af forskellen.
Stk. 2-4 ---
§ 12 ---
Stk. 2.
Ved opgørelsen efter stk. 1 medregnes
varer i detailudsalg eller i restaurationer, der
drives af virksomheden, ikke til dennes
lagerbeholdning.
Stk. 3.
Virksomheder, der fremstiller eller fra
udlandet modtager afgiftspligtige varer, skal
for hvert kvartal opgøre tilgangen af
ubanderolerede varer med tillæg af den
formindskelse eller fradrag af den forøgelse,
4.
I
§ 10, stk. 3, 1. og 2. pkt.,
der bliver
stk. 2,
1. og 2. pkt.,
ændres ”efter stk. 2” til: ”efter
stk. 1”.
5.
§ 12, stk. 1,
affattes således:
”De autoriserede virksomheder skal føre
regnskab over tilgang af afgiftspligtige
varer.”
6.
§ 12, stk. 2
og
3,
ophæves.
Stk. 4 bliver herefter stk. 2.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 86 -
der i kvartalet er sket i lagerbeholdningen af
sådanne varer, og med fradrag af
ubanderolerede varer, der omfattes af § 14,
stk. 1. Overstiger mængden efter denne
opgørelse mængden af de varer, som
virksomheden i kvartalet har banderoleret,
betales der afgift af forskellen.
Stk. 4 ---
§ 12 ---
Stk. 4.
Ved opgørelsen efter stk. 3 medregnes
som tilgang:
1) Ethanol, som virksomheden har fremstillet
til drikkeformål,
2) … 3) ---
§ 14.
I den afgiftspligtige mængde opgjort
efter § 10 fradrages
1) ---
2) varer, der i ubanderoleret stand tilføres en
virksomhed, der i andre EU-lande er
berettiget til at få dem tilført under
suspension af afgiften,
3) varer, der i ubanderoleret stand udføres til
steder uden for EU,
4) … 5) ---
Stk. 2
---
7.
I
§ 12, stk. 4,
der bliver
stk. 2,
ændres ”Ved
opgørelsen efter stk. 3 medregnes” til: ”Som
tilgang medregnes”, og i § 12, stk. 4, nr. 1,
der bliver stk. 2, nr. 1, indsættes efter
”fremstillet”: ”eller indført”.
8.
I
§ 14, stk. 1, nr. 2
og
3,
udgår ”i
ubanderoleret stand”.
§ 27
I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse
nr. 78 af 8. februar 2006, som ændret senest
ved § 11 i lov nr. 1634 af 26. december 2013,
foretages følgende ændring:
§ 18 ---
Stk. 2.
Erhvervsdrivende varemodtagere skal
efter udløbet af hver afgiftsperiode angive
mængden af de varer, virksomheden har
modtaget i perioden, og indbetale afgiften
heraf til told- og skatteforvaltningen.
Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i
§ 2, § 3 og §§ 5-8, nr. 2 og 3, i lov om
opkrævning af skatter og afgifter mv.
Stk. 3-6 ---
1.
§ 18, stk. 2,
indsættes efter
1. pkt.:
”Ved angivelsen og indbetalingen kan
afgiften af varer omfattet af § 9, stk. 7,
fradrages. Fradraget kan ske uden bevilling
fra told- og skatteforvaltningen.”
§ 28
I tobaksafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
379 af 1. april 2014, foretages følgende
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 87 -
ændringer:
Ny bestemmelse.
1.
I
§ 4
indsættes som
stk. 3:
”Stk.
3.
Stk. 1 finder ikke anvendelse ved
salg af groftskåret røgtobak på salgsstedet, jf.
§ 1, stk. 1, nr. 2. Salg i løsvægt skal kunne
afstemmes med salgsstedets indkøb af
stemplede pakninger.”
2.
I
§ 11, stk. 2,
indsættes som
2. pkt.:
”Ved angivelsen og indbetalingen kan
afgiften af varer omfattet af § 10 a, stk. 7, og
§ 29, stk. 4, fradrages.”
§ 11 ---
Stk. 2.
Registrerede varemodtagere skal
opgøre den afgiftspligtige mængde og
omsætning for en afgiftsperiode som de
varer, der er tilført virksomheden i perioden.
Stk. 3-4 ---
Ny bestemmelse.
3.
I
§ 18
indsættes efter
stk. 3
som nyt stykke:
”Stk.
4.
Autoriseret oplagshaver og
varemodtager, der er omfattet af denne lov,
skal for hvert kvartal i statistisk øjemed
afgive oplysninger til told- og
skatteforvaltningen om indkøb og eventuel
videresalg af afgiftspligtige varer.”
Stk. 4-11 bliver stk. 5-12.
4.
§ 18, stk. 10,
der bliver
stk. 11,
affattes
således:
”Stk.
11.
Told- og skatteforvaltningen kan
give den afgiftspligtige et påbud om at
efterleve de i stk. 1-4 og 7-10 fastsatte
bestemmelser. Told- og skatteforvaltningen
kan pålægge den afgiftspligtige daglige bøder
efter § 21 b, indtil påbuddet efterleves.”
5.
I
§ 25, stk. 1, nr. 2,
ændres ”§ 18, stk. 1-4
eller 6-9” til: ”§ 18, stk. 1-5 eller 7-10”.
§ 18 ---
Stk. 10.
Told- og Skatteforvaltningen kan
give den afgiftspligtige et påbud om at
efterleve de i stk. 1-3, 4 og 6-9 fastsatte
bestemmelser. Told- og skatteforvaltningen
kan pålægge den afgiftspligtige daglige bøder
efter § 21 b, indtil påbuddet efterleves.
Stk. 11 ---
§ 25.
Med bøde straffes den, der forsætligt
eller groft uagtsomt
1) ---
2) overtræder § 2, § 3, § 4, § 9, stk. 2 eller
stk. 5, 3. pkt., § 10, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 2.
pkt., eller stk. 3, 2. og 3. pkt., § 10 a, stk. 4,
stk. 5, 2. pkt., eller stk. 6, § 11, stk. 1 eller 2,
§ 18, stk. 1-4 eller 6-9, § 21, stk. 2, 3 eller 4,
§ 29, stk. 3, 2. pkt., eller § 30, stk. 1,
3) … 5) ---
Stk. 2-7 ---
§ 29
I lov om afgift af vejbenyttelse, jf.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 88 -
lovbekendtgørelse nr. 896 af 15. august 2011,
foretages følgende ændringer:
§ 9.
Færgeselskaber, rederier m.v., hvis skibe
sejler i rutefart mellem en dansk og en
udenlandsk havn og medfører køretøjer, der
er registreret som hjemmehørende i en stat,
der ikke er omfattet af aftale af 9. februar
1994 om opkrævning af afgifter for tunge
erhvervskøretøjers benyttelse af visse veje,
har pligt til at registrere oplysninger til
opgørelse af afgift for disse køretøjer og har
pligt til at modtage betaling af afgift for
køretøjerne. Dette gælder dog ikke ved
indbyrdes sejlads mellem en dansk havn og
havne i andre europæiske stater, der er
omfattet af aftalen af 9. februar 1994.
Stk. 2.
Told- og skatteforvaltningen kan give
tilladelse til, at andre virksomheder eller
organisationer m.v. registrerer oplysninger til
opgørelse af afgift for køretøjer som nævnt i
stk. 1 og modtager betaling af afgift for
køretøjerne.
Stk. 3.
Virksomheder m.v., der efter stk. 1 og
2 registrerer oplysninger om køretøjer, og
som modtager betaling af afgift for
køretøjerne, må ikke opkræve betaling for
denne ydelse, men modtager en godtgørelse
herfor.
§ 14 ---
Stk. 2.
På samme måde straffes den, der
forsætligt eller groft uagtsomt:
1) overtræder § 9,
2) … 4) ---
Stk. 3-5 ---
Ny bestemmelse.
1.
§ 9
affattes således:
§ 9.”Færgeselskaber,
rederier, m.v., hvis
skibe sejler i rutefart mellem en dansk og en
udenlandsk havn og medfører køretøjer, der
er registreret som hjemmehørende i en stat,
der ikke er omfattet af aftale af 9. februar
1994 om opkrævning af afgifter for tunge
erhvervskøretøjers benyttelse af visse veje,
har pligt til at give adgang til betaling af
afgift for vejbenyttelse i Danmark. Dette
gælder dog ikke ved indbyrdes sejlads
mellem en dansk havn og havne i andre
europæiske stater, der er omfattet af aftalen af
9. februar 1994.
Stk. 2.
Told- og skatteforvaltningen kan give
tilladelse til, at andre virksomheder eller
organisationer m.v. giver adgang til betaling
af afgift for vejbenyttelse i Danmark.
Stk. 3.
Virksomheder m.v., der efter stk. 1
og 2 giver adgang til betaling af vejafgift, må
ikke opkræve betaling for denne ydelse, men
modtager en godtgørelse herfor.”
2.
§ 14, stk. 2, nr. 1,
affattes således:
”1) overtræder § 9, stk. 1, ved ikke at tilbyde
betalingsadgang og § 9, stk. 3, ved at
opkræve ydelse for betalingen,”
3.
I
§ 14, stk. 2,
indsættes efter nr. 1 som nyt
nummer:
”2) unddrager sig afgift ved at benytte et
afgiftspligtigt køretøj, der ikke er betalt afgift
for, jf. § 5 eller § 7,”
Nr. 2-4 bliver herefter nr. 3-5.
4.
§ 14, stk. 5,
affattes således:
”Stk.5. Reglerne i §§ 18 og 19 i lov om
opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder
tilsvarende anvendelse på sager om
§ 14 ---
Stk. 5.
§ 18 i lov om opkrævning af skatter og
afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse på
de i stk. 2, nr. 1, nævnte overtrædelser.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 89 -
overtrædelse af denne lov.”
§ 30
I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 185 af 18. februar
2014, som ændret ved § 2 i lov nr. 745 af 25.
juni 2014, foretages følgende ændringer:
§ 4 ---
Stk. 15.
Skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler om administrationen af stk. 9
og 10.
§ 4 a ---
Stk. 2.
For køretøjer som nævnt i stk. 1, der
registreres 1. gang eller har været afmeldt,
forfalder afgiften til betaling på
registreringstidspunktet og betales forud for
hele perioden. I øvrigt finder § 2 om
afgiftsperioder m.v. samt anmeldelse af ny
ejer (bruger), § 4, stk. 1 og 2, 2. pkt., om
regulering af afgiftsbeløb m.v. og § 6 om
renteterminer og renteberegning i lov om
afgift af vejbenyttelse tilsvarende anvendelse.
Stk. 3-5 ---
1.
§ 4, stk. 15,
ophæves.
2.
I
§ 4 a, stk. 2, 2. pkt.,
ændres ”§ 4, stk. 1 og
2, 2. pkt.” til: ”§ 4, stk. 1 og 2”.
3.
§ 4 a, stk. 4, 2. pkt.,
ophæves.
§ 4 a ---
Stk. 4.
Grundlaget for regulering efter stk. 2,
er de afgiftssatser i euro, som fremgår af
bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 1999/62/EF af 17. juni 1999.
Skatteministeren offentliggør regulering af
afgiftssatser ved bekendtgørelse i Lovtidende.
Stk. 5 ---
§ 11.
For betalt afgift udstedes en kvittering.
§ 17.
Der betales ikke afgift af et køretøj, der
er fritaget for registrering efter § 2, stk. 4, i
lov om registrering af køretøjer.
Stk. 2.
For køretøjer, der anvendes til
kombineret transport på landevej og med
jernbane, kan skatteministeren fastsætte
regler om tilbagebetaling af afgiften, i det
omfang det følger af De Europæiske
Fællesskabers bestemmelser herom.
§ 18.
Skatteministeren kan efter forhandling
4.
§ 11
ophæves.
5.
§ 17
ophæves.
6.
§ 18
ophæves.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 90 -
med transportministeren indrømme
afgiftsfritagelse for vejvæsnerne tilhørende
køretøjer, som er indrettet som
arbejdsredskaber, og som ikke kan benyttes
til transport af gods. Afgiftsfritagelsen for
selvdrevne køretøjer er betinget af, at de ikke
benyttes som trækkraft for andre køretøjer
end påhængsredskaber, der opfylder
betingelserne for afgiftsfritagelse efter 1.
punktum.
§ 19.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere
bestemmelser vedrørende opkrævning af
afgiften.
7.
§ 19
ophæves.
§ 31
I lov nr. 416 af 26. juni 1998 om afgift af
antibiotika og vækstfremmere anvendt i
foderstoffer, som ændret bl.a. ved § 26 i lov
nr. 165 af 15. marts 2000 og senest ved § 2 i
lov nr. 554 af 2. juni 2014, foretages følgende
ændring:
1.
§ 16, stk. 2,
indsættes efter
1. pkt.:
§ 16 ---
Stk. 2.
De i stk. 1 nævnte erhvervsdrivende
”Ved angivelsen og indbetalingen kan
varemodtagere skal efter udløbet af hver
afgiften af varer omfattet af § 8, stk. 1,
afgiftsperiode angive mængden af de varer,
fradrages.”
som virksomheden har modtaget i perioden,
og indbetale afgiften heraf til told- og
skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen
sker efter reglerne i § 2, § 3 og §§ 5-8, nr. 2
og 3, i lov om opkrævning af skatter og
afgifter mv.
Stk. 3-5 ---
§ 32
I øl- og vinafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1062 af 26. august 2013, som ændret ved
§ 15 i lov nr. 1634 af 26. december 2013,
foretages følgende ændring:
§ 9 ---
Stk. 2.
Registrerede varemodtagere skal
opgøre den afgiftspligtige mængde for en
afgiftsperiode som den mængde
afgiftspligtige varer, der er tilført
virksomheden i perioden.
Stk. 3-5 ---
1.
I
§ 9, stk. 2,
indsættes som
2. pkt..:
”Ved angivelsen og indbetalingen kan
afgiften af varer omfattet af § 6 a, stk. 7 og §
11, stk. 1 og stk. 4, fradrages.”
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 91 -
§ 33
I lov nr. 555 af 2. juni 2014 om ændring af
lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af
naturgas og bygas, lov om afgift af stenkul,
brunkul og koks m.v. og forskellige andre
love (Afgiftsnedsættelse for elektricitet fra
land til visse erhvervsskibe i havne, mulighed
for kraft-varme-værker for at opgøre afgifter
på timebasis, ændring af afgiftsregler for
biogas m.v. af hensyn til
energibeskatningsdirektivet, forsøgsordning
med udvidet benyttelse af afgiftsfri
institutionsbusser m.v. i frikommuner og
forlængelse af forhøjet befordringsfradrag for
pendlere i yderkommuner) foretages følgende
ændring:
1.
§ 1, nr. 2,
ophæves.
§ 1 ---
2. I § 11, stk. 2, indsættes som 2. pkt.: »Afgift
efter § 6 a, stk. 1, tilbagebetales ikke.«
§ 2---
6. I
§ 6
indsættes som
stk. 7
og
8:
»Stk.
7.
Den registrerede virksomhed skal
verificere energiindholdet i gas omfattet af §
1, stk. 1, 2. pkt., hvoraf der betales afgift, og
virksomheden skal på forlangende over for
told- og skatteforvaltningen kunne fremvise
dokumentation herfor.
Stk. 8.
Skatteministeren kan fastsætte regler
for dokumentation efter stk. 7.«
2.
§ 2, nr. 6,
ophæves.
§ 34
I lov nr. 1385 af 28. december 2011 om
ændring af lov om afgift af kvælstofoxider,
lov om energiafgift af mineralolieprodukter
m.v. og lov om afgift af naturgas og bygas
(Højere afgift på luftforurening fra NOx m.v.)
foretages følgende ændring:
§ 4 ---
Stk. 2.
Skatteministeren fastsætter tidspunktet
for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 1.
Stk. 3-7 ---
1.
§ 4, stk. 2,
affattes således:
”Stk.
2.
§ 1, nr. 1, træder i kraft den l. januar
2015, jf. dog 2. pkt. For en landbaseret
stempelmotor eller turbine med en nominel
termisk indfyret effekt på højst 30 MW, for
hvilken der ikke skal foretages AMS-måling
vedrørende udledning af NO2-ækvivalenter
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 92 -
eller en ækvivalent måling pr. 1. januar 2015
efter regler eller påbud under
Miljøministeriets område, træder § 1, nr. 1, i
kraft på det tidspunkt, hvor der er pligt til at
foretage denne type måling for
stempelmotoren eller turbinen efter regler
eller påbud under Miljøministeriets område.”