Skatteudvalget 2013-14
SAU Alm.del Bilag 239
Offentligt
Skatteministeriet
Kommuneaftaledelen – udkast
J. nr. 14-0357670
Forslag
til
Lov om ændring af skatteforvaltningsloven og forskellige andre love
(Hurtig afslutning i visse klagesager, omkostningsgodtgørelse i flere retssager, dækningsræk-
kefølgen for underholdsbidrag, restanceforebyggelse, momsregistrering af visse virksomheder
samt udmøntning af kommuneaftalen for 2015 vedrørende forbedret inddrivelse af restancer
til det offentlige m.v.)
§2
I lov nr. 1333 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige, som æn-
dret bl.a. ved § 2 i lov nr. 252 af 30. marts 2011, § 21 i lov nr. 551 af 18. juni 2012 og § 7 i
lov nr. 603 af 12. juni 2013 og senest ved § 1 i lov nr. 1499 af 18. december 2013, foretages
følgende ændringer:
2.
I
§ 4 a, 1. pkt.,
indsættes efter »særskilt lønindeholdelse af beløb til dækning af«: »biblio-
teksgebyrer med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger,«.
3.
I
bilag 1
indsættes som
nr. 32-35:
»…
33) Biblioteksgebyrer.
34) Bibliotekers krav på erstatning for udlånsmateriale, som skyldner enten har beskadiget
eller ikke har afleveret efter sit hjemlån. Det er dog en forudsætning, at skyldner skriftligt har
anerkendt kravet på erstatning. Vedrører kravet erstatning for udlånsmateriale, der ikke er
afleveret af skyldner efter sit hjemlån, er det tilstrækkeligt, at det pågældende bibliotek har
tilbudt låneren en afleveringskvittering ved materialets aflevering.
35) Fordringer, der udspringer af en garanti, som fordringshaver har stillet for en boligtagers
kontraktmæssige forpligtelser over for ejendommens ejer til at istandsætte boligen ved fra-
flytning.«
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-2-
§5
I forældelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1063 af 28. august 2013, som ændret ved
lov nr. 1622 af 26. december 2013, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 18, stk. 4,
indsættes efter »m.v.«: »eller modregning.«
2.
I
§ 19, stk. 6,
indsættes som
3. pkt.:
»Er forældelsen afbrudt ved underretning om afgørelse om modregning, jf. § 18, stk. 4, regnes
den nye forældelsesfrist fra den dag, da afgørelsen om modregning træffes.«
§6
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 863 af 25. juni 2013, som ændret senest
ved lov nr. 738 af 25. juni 2014, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 9, stk. 23,
ændres »restanceinddrivelsesmyndigheden« til: »kommunalbestyrelsen«.
§7
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 3.
§ 5 træder i kraft den 1. marts 2015.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-3-
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets formål og baggrund
3. Lovforslaget enkelte elementer
3.14. Forbedret inddrivelse af biblioteksgebyrer - § 2, nr. 2 og 3
3.14.1. Gældende ret
3.14.2. Lovforslaget
3.15. Forbedret inddrivelse af bibliotekers erstatningskrav - § 2, nr. 3
3.15.1. Gældende ret
3.15.2. Lovforslaget
3.16. Forbedret inddrivelse af krav opstået som følge af fraflytningsgarantier - § 2, nr. 3
3.16.1. Gældende ret
3.16.2. Lovforslaget
3.17. Adgang for kommuner til selv at tiltræde en sikkerhed stillet efter udlændingeloven - § 6,
nr. 1
3.17.1. Gældende ret
3.17.2. Lovforslaget
3.18. Afbrydelse af forældelsesfristen ved restanceinddrivelsesmyndighedens modregning - §
5, nr. 1 og 2
3.18.1. Gældende ret
3.18.1.1. Modregning og forældelse
3.18.1.2. Inddrivelse af gæld til det offentlige
3.18.2. Lovforslaget
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
8. Administrative konsekvenser for borgerne
9. Miljømæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Høring
12. Sammenfattende skema
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-4-
1. Indledning
Endelig udmønter lovforslaget de dele af aftalen af 3. juni 2014 om kommunernes økonomi
for 2015 (”kommuneaftalen for 2015”), der vedrører en forbedret inddrivelse af restancer til
det offentlige. I afsnit 6 i aftalen anføres følgende:
”Det er aftalt, at regeringen i den kommende folketingssamling vil arbejde for at tilpasse lov-
givningen på følgende områder:
Tillægge restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om modregning forældelsesafbry-
dende virkning for restfordringen
En udvidelse af adgangen til lønindeholdelse for biblioteksrestancer og krav opstået som
følge af fraflytningsgarantier
Adgang for kommunerne til selv at tiltræde en sikkerhed stillet efter udlændingeloven”
2. Lovforslagets formål og baggrund
Forslaget har til formål:
At gøre det muligt at inddrive biblioteksgebyrer ved særskilt lønindeholdelse.
At gøre det muligt at inddrive bibliotekers erstatningskrav vedrørende beskadiget eller
bortkommet udlånsmateriale gennem lønindeholdelse eller ved udlæg foretaget af pan-
tefogeden, hvis skyldner skriftligt har anerkendt erstatningskravet, eller - ved bort-
kommet materiale - biblioteket tilbyder afleveringskvitteringer.
At en kommune selv skal kunne søge sig fyldestgjort i en sikkerhed, der i medfør af
udlændingeloven er stillet af den herboende forsørger til sikkerhed for forsørgelsesud-
gifter, som kommunen har afholdt, frem for at sende fordringen til inddrivelse hos re-
stanceinddrivelsesmyndigheden.
At tillægge restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om modregning forældelses-
afbrydende virkning for restfordringen.
Endelig indeholder forslaget en række præciseringer og redaktionelle ændringer.
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.14. Forbedret inddrivelse af biblioteksgebyrer - § 2, nr. 2 og 3
3.14.1. Gældende ret
Efter § 21 i lov om biblioteksvirksomhed kan folkebibliotekerne opkræve et gebyr for over-
skridelse af lånetiden. De statslige biblioteker har efter § 28 samme mulighed for at opkræve
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-5-
et gebyr i disse tilfælde. På biblioteksområdet findes også andre gebyrer. Der kan f.eks. efter
lovens § 29 opkræves forbrugsbestemte licensgebyrer hos brugere, der ikke hører til den af-
grænsede brugerkreds, som udlånsmaterialet er bestemt for. Hvis gebyret ikke betales, kan
fordringen sendes til inddrivelse via SKAT. Biblioteksgebyrer, der tilkommer kommuner og
staten, omfattes af bilag 1, nr. 31, til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og kan derfor
inddrives ved bl.a. lønindeholdelse og udpantning (pantefogedudlæg), jf. lovens §§ 10 og 11.
Derudover kan godkendte undervisningsinstitutioner, hvis fordringer inddrives af SKAT i
medfør af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1513 af 13. december 2013 om inddrivelse af gæld
til det offentlige, have krav på biblioteksgebyrer. Disse gebyrer omfattes dog ikke af bilag 1,
nr. 31, der alene omhandler myndigheders krav på gebyrer, og kan derfor ikke inddrives ved
lønindeholdelse eller udpantning.
Hverken kommunale eller statslige biblioteksgebyrer eller biblioteksgebyrer, der tilhører god-
kendte undervisningsinstitutioner, kan inddrives ved særskilt lønindeholdelse, der er karakte-
riseret ved, at lønindeholdelsens omfang ikke som ved den almindelige lønindeholdelse fast-
sættes ud fra skyldners nettoindkomst. Den særskilte lønindeholdelse adskiller sig også fra
den almindelige lønindeholdelse, ved at skyldneren ikke kan forlange en individuel betalings-
evnevurdering. Det skal i stedet sikres, at der ved den særskilte lønindeholdelse levnes skyld-
neren tilstrækkeligt til at opretholde en beskeden levefod. Dette vil normalt være tilfældet, når
lønindeholdelsesprocenten fører til indeholdelse af et beløb på 400 kr. månedligt.
Adgangen til særskilt lønindeholdelse blev indført ved lov nr. 252 af 30. marts 2011 og om-
fatter i dag beløb til dækning af kontrolafgifter som f.eks. p-afgifter og DSB-kontrolafgifter
m.v. samt til medielicens og radiolicens, alle med tillæg af renter, gebyrer og andre omkost-
ninger, jf. § 4 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Disse kontrolafgifter og licens-
krav er krav, som retspraksis har fastsat som forpligtelser, der skal afholdes af en skyldners
rådighedsbeløb, f.eks. licens og transportomkostninger. Fordringer, der omfattes af den sær-
skilte lønindeholdelse, dækkes i den rækkefølge, i hvilken SKAT træffer bestemmelse om
lønindeholdelse for kravene.
3.14.2. Lovforslaget
Ifølge kommuneaftalen for 2015 skal regeringen søge at udvide adgangen til lønindeholdelse
for biblioteksgebyrer.
Biblioteksgebyrer er i lighed med de krav, for hvilke der i dag kan ske særskilt lønindeholdel-
se, forpligtelser, der skal afholdes af en skyldners rådighedsbeløb. Desuden er der typisk tale
om mindre fordringer, hvor netop lønindeholdelse er den bedst egnede form for tvangsinddri-
velse.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-6-
Det foreslås derfor, at biblioteksgebyrer, der inddrives efter lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige, med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger ligeledes skal kunne inddrives
ved særskilt lønindeholdelse efter § 4 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Dette indebærer, at også biblioteksgebyrer, der tilhører godkendte undervisningsinstitutioner,
vil kunne inddrives ved særskilt lønindeholdelse. Disse biblioteksgebyrer kan dog i dag ikke
inddrives ved almindelig lønindeholdelse eller udpantning, hvorfor det tillige foreslås, at der
for disse biblioteksgebyrer skabes den samme adgang til almindelig lønindeholdelse eller ud-
pantning, der i forvejen består for kommunale og statslige biblioteksgebyrer. Det foreslås så-
ledes, at der i bilag 1 til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige indsættes et nyt nr. 33,
der omhandler biblioteksgebyrer.
3.15. Forbedret inddrivelse af bibliotekers erstatningskrav - § 2, nr. 3
3.15.1. Gældende ret
Bibliotekerne kan få krav på erstatning for bortkommet eller beskadiget udlånsmateriale. Dis-
se erstatningskrav er civilretlige og kræver ved uenighed normalt en domstolsprøvelse. Disse
krav kan derfor ikke inddrives ved lønindeholdelse og udpantning, der alene kan ske for de
kravtyper, der fremgår af bilag 1 til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Bilag 1 om-
fatter ikke sådanne erstatningskrav. Eneste tvangsinddrivelsesmulighed vil være at udnytte en
eventuel modregningsmulighed eller at opnå et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag - f.eks. en dom
eller et betalingspåkrav med påtegning efter retsplejelovens § 477 e, stk. 2 - hvorefter foged-
retten vil kunne foretage udlæg for kravet hos skyldner.
3.15.2. Lovforslaget
Det foreslås, at bibliotekers krav på erstatning for bortkommet eller beskadiget udlånsmateria-
le skal kunne inddrives ved lønindeholdelse efter § 10 i lov om inddrivelse af gæld til det of-
fentlige eller ved udpantning efter lovens § 11. Dette forudsætter, at bilag 1 til loven udvides
med disse erstatningskrav.
Også dette forslag udmønter kommuneaftalen for 2015. I det analysearbejde, der er gået forud
for kommuneaftalen, blev det som følge af disse erstatningskravs karakter af civilretlige for-
dringer anbefalet at opstille visse betingelser, for at erstatningskravene skal kunne inddrives
ved lønindeholdelse og udpantning.
En låner kan hævde, at materialet er afleveret, og at en skade på det lånte materiale ikke er
påført af låneren. Det foreslås derfor, at denne inddrivelsesadgang alene skal gælde for erstat-
ningskrav, som låneren skriftligt har anerkendt.
For erstatningskrav vedrørende bortkommet materiale foreslås det, at det er tilstrækkeligt, at
det pågældende bibliotek har tilbudt låneren en kvittering ved materialets aflevering. Herved
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-7-
får låneren mulighed for at dokumentere, at materialet er afleveret.
3.16. Forbedret inddrivelse af krav opstået som følge af fraflytningsgarantier - § 2, nr. 3
3.16.1. Gældende ret
Kommuner har ifølge lovgivningen i flere tilfælde en garantiforpligtelse for opfyldelsen af
kontraktmæssige forpligtelser, som en boligtager har over for udlejer til at istandsætte boligen
ved fraflytning.
En sådan fraflytningsgaranti består bl.a. efter lov om almene boliger m.v., der på visse områ-
der også pålægger uddannelsesinstitutioner en sådan forpligtelse. Lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige finder også anvendelse på krav fra godkendte undervisningsinstitutioner.
Hvis en fraflytningsgaranti tiltrædes af udlejer, fordi boligtageren ikke har opfyldt sin kon-
traktmæssige forpligtelse til selv at istandsætte boligen ved sin fraflytning, får garanten
(kommunen m.v.) et regreskrav mod boligtageren. Dette regreskrav er civilretligt og således
ikke omfattet af bilag 1 til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Eneste tvangsinddri-
velsesmulighed vil være at udnytte en eventuel modregningsmulighed eller at opnå et tvangs-
fuldbyrdelsesgrundlag - f.eks. en dom eller et betalingspåkrav med påtegning efter retspleje-
lovens § 477 e, stk. 2 - hvorefter fogedretten vil kunne foretage udlæg for kravet hos skyldner.
Huslejenævnet er ifølge § 21, stk. 1, 2. pkt., i lov om midlertidig regulering af boligforholde-
ne og lejelovens § 106, nr. 4, 2. pkt., kompetent til at afgøre, hvilke istandsættelsesarbejder
boligtageren skal betale for, men er istandsættelsen gennemført, træffer boligretten afgørelse,
hvis boligtageren gør indsigelse mod omfanget af istandsættelsesudgifterne.
En tvist mellem udlejer og boligtager om istandsættelsesudgifterne skal være afklaret, inden
udlejers krav kan sendes til kommunen m.v., med henblik på at udlejer tiltræder fraflytnings-
garantien. Når SKAT fra kommunen m.v. modtager de regreskrav, der herefter opstår, til ind-
drivelse, vil der derfor være tale om endelige krav, der ikke længere kan være omfattet af en
tvist.
3.16.2. Lovforslaget
Ifølge kommuneaftalen for 2015 skal regeringen søge at udvide adgangen til lønindeholdelse
for krav opstået som følge af fraflytningsgarantier.
Det foreslås derfor, at sådanne krav optages i bilag 1 til lov om inddrivelse af gæld til det of-
fentlige, således at inddrivelse kan ske ved lønindeholdelse efter lovens § 10 eller udpantning
efter lovens § 11. Det foreslås endvidere, at dette ikke kun gælder kommuner, men tillige de
uddannelsesinstitutioner m.v., der efter lovgivningen er forpligtede af sådanne garantier, og
hvis fordringer inddrives af SKAT.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-8-
3.17. Adgang for kommuner til selv at tiltræde en sikkerhed stillet efter udlændingeloven - § 6,
nr. 1
3.17.1. Gældende ret
Efter udlændingelovens § 9, stk. 4, 1. pkt., skal en herboende person, som det påhviler at for-
sørge en udlænding, der ansøger om en opholdstilladelse efter lovens § 9, stk. 1, nr. 1, om
ægtefællesammenføring, som betingelse for opholdstilladelsen som hovedregel stille økono-
misk sikkerhed for 50.000 kr. (2012-niveau) til dækning af eventuelle fremtidige offentlige
udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven til ansøgeren, jf. § 9,
stk. 23. Det samme er tilfældet, hvis der ansøges om ægtefællesammenføring efter udlændin-
gelovens § 9 c, stk. 1, 1. pkt., om opholdstilladelse på baggrund af ganske særlige grunde. Det
fremgår af § 9 c, stk. 1, 2. pkt.
Ydes der senere ansøgeren en sådan hjælp, skal restanceinddrivelsesmyndigheden efter ud-
lændingelovens § 9, stk. 23, 1. pkt., tvangsinddrive det beløb, der er stillet til sikkerhed, som
betaling for hjælpen. Det gælder dog ifølge 2. pkt. ikke for offentlige udgifter til hjælp, som
ydes ansøgeren, efter at den pågældende er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller en
ny opholdstilladelse på et andet grundlag.
Sikkerheden kan ifølge § 4, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 646 af 21. juni 2012 om sikkerheds-
stillelse efter udlændingelovens § 9, stk. 4, eller § 9 c, stk. 1, 2. pkt., jf. § 9, stk. 4, til dækning
af offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv social politik eller integrationsloven stilles
som en anfordringsgaranti stillet af et pengeinstitut eller ved deponering på en dertil i et pen-
geinstitut oprettet konto, hvori kommunalbestyrelsen har pant.
3.17.2. Lovforslaget
Ifølge kommuneaftalen for 2015 skal regeringen søge at skabe en adgang for kommunerne til
selv at tiltræde en sådan sikkerhed, der er stillet efter udlændingelovens § 9, stk. 4.
Begrundelsen er, at det opleves som en unødig omvej for kommunerne at skulle sende en for-
dring for den hjælp, der er ydet udlændingen, til inddrivelse via SKAT, når der via et penge-
institut er stillet en sikkerhed, som blot venter på et blive tiltrådt. SKATs inddrivelsesindsats
består således udelukkende af en kontakt til det pågældende pengeinstitut med henblik på
udbetaling af beløbet, der herefter afregnes over for kommunen.
Før SKAT den 1. november 2005 overtog opgaven med inddrivelse af gæld til det offentlige,
fremgik det af den dagældende udlændingelovs § 9, stk. 20, at kommunalbestyrelsen skulle
tvangsinddrive det beløb, der var stillet til sikkerhed, som betaling for hjælpen. Ved lov nr.
430 af 6. juni 2005 (Konsekvensændringer som følge af lov om opkrævning og inddrivelse af
visse fordringer – samlingen af inddrivelsen i Skatteministeriet) blev ”kommunalbestyrelsen”
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
-9-
ændret til ”restanceinddrivelsesmyndigheden”.
Med lovforslaget ændres bestemmelsen, der nu findes i udlændingelovens § 9, stk. 23, så det
atter er op til kommunalbestyrelsen at tvangsinddrive beløbet.
3.18. Afbrydelse af forældelsesfristen ved restanceinddrivelsesmyndighedens modregning - §
5, nr. 1 og 2
3.18.1. Gældende ret
3.18.1.1. Modregning og forældelse
Reglerne om modregning følger i dansk ret hovedsageligt af retspraksis og retssædvane. Med
modregning ophører en fordring ved, at den afregnes i en anden fordring. Modregning sker
ved, at den fordringshaver, der ønsker at modregne, over for sin skyldner afgiver en erklæring
herom. Modregningen indebærer, at begge fordringer ophører, i det omfang de dækker hinan-
den. I det omfang fordringerne ikke dækker hinanden, vil der være en restfordring, som fort-
sat kan gøres gældende.
En fordringshaver, der ønsker at modregne, kan normalt alene modregne med sin fordring
(modfordringen), hvis denne er retskraftig på tidspunktet for modregningen.
Efter forældelseslovens § 23 mister fordringshaveren ved forældelse sin ret til at kræve opfyl-
delse, og det er som følge heraf i almindelighed ikke muligt at modregne med en forældet
fordring. Forældelseslovens § 24 indebærer dog, at fordringshaveren uanset fordringens for-
ældelse bevarer en vis adgang til modregning. Det følger således af bestemmelsen, at uanset
fordringens forældelse bevarer fordringshaveren en aftalt modregningsret og ret til modreg-
ning over for krav, som udspringer af det samme retsforhold, og som er stiftet, inden foræl-
delse indtrådte.
Efter kapitel 5 i forældelsesloven afbrydes forældelse som udgangspunkt ved, at skyldneren
erkender sin gældsforpligtelse, jf. lovens § 15, eller ved, at fordringshaveren foretager retslige
skridt mod skyldneren med henblik på at erhverve dom eller anden bindende afgørelse, der
fastslår fordringens eksistens og størrelse, jf. lovens § 16.
Efter forældelseslovens §§ 17 og 18 er visse andre skridt fra fordringshaverens side dog også
tillagt afbrydelsesvirkning.
Efter forældelseslovens § 18 afbrydes forældelse således bl.a. ved indgivelse af anmodning
om udlæg. Det gælder også udlæg foretaget af en pantefoged (restanceinddrivelsesmyndighe-
dens udlæg), idet afbrydelse af forældelse i disse tilfælde dog først sker ved udlægsforretnin-
gens foretagelse, jf. § 18, stk. 2.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 10 -
Efter forældelseslovens § 18, stk. 4, afbrydes forældelse også ved restanceinddrivelsesmyn-
dighedens underretning til skyldneren om afgørelse om lønindeholdelse, jf. § 18, stk. 4.
Afgivelse af modregningserklæringen har ikke afbrydelsesvirkning i forhold til spørgsmålet
om forældelse af restfordringen. Dette indebærer, at fordringshaveren må tage skridt til at
afbryde forældelsen for restfordringen efter de almindelige regler i forældelsesloven, jf. for-
ældelseslovens §§ 15-18.
Retsvirkningen af afbrydelse af forældelse er, at en ny forældelsesfrist, hvis længde bestem-
mes efter reglerne i forældelsesloven, begynder at løbe, jf. forældelseslovens § 19, stk. 1.
Forældelseslovens § 19, stk. 2-6, regulerer nærmere tidspunktet for, hvornår den nye foræl-
delsesfrist løber fra. Er forældelse afbrudt ved skyldnerens erkendelse af sin forpligtelse, reg-
nes den nye frist fra dagen for erkendelsen, jf. § 19, stk. 2, mens den nye frist i de tilfælde,
hvor forældelsen er afbrudt ved foretagelse af retslige skridt, regnes fra den dag, da retsforlig
indgås, dom afsiges, betalingspåkrav påtegnes af fogedretten, eller anden afgørelse træffes, jf.
§ 19, stk. 3.
I forhold til udlæg, der foretages af en pantefoged (udpantning), regnes den nye frist fra fo-
gedforretningens afslutning, jf. § 19, stk. 6, 1. pkt.
Er forældelsen afbrudt ved underretning om afgørelse om lønindeholdelse, regnes den nye
frist fra det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse om, at lønindeholdelsen ophører, eller senest
fra det tidspunkt, da lønindeholdelsen har været stillet i bero i 1 år, jf. § 19, stk. 6, 2. pkt.
3.18.1.2. Inddrivelse af gæld til det offentlige
Restanceinddrivelsesmyndigheden inddriver offentlige krav i henhold til lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige.
Efter § 2, stk. 3, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige kan en fordringshaver overdra-
ge sin fordring til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, når betalingsfristen er
overskredet, og den sædvanlige rykkerprocedure forgæves er gennemført.
Ved overdragelsen til inddrivelse indtræder restanceinddrivelsesmyndigheden i samtlige ret-
tigheder og forpligtigelser, der er knyttet til de enkelte fordringer, til brug for kravets afvik-
ling, jf. lovens § 3, stk. 1. Det drejer sig bl.a. om udpantningsret, lønindeholdelse, indtrædel-
sesret og modregning. Der henvises til bemærkningerne til § 3 i forslag til lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige (L 112 af 24. februar 2005).
Modregning er ikke et inddrivelsesmiddel, der alene er forbeholdt restanceinddrivelsesmyn-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 11 -
digheden, sådan som det er tilfældet med pantefogedudlæg og lønindeholdelse. Således har
både private fordringshavere og de offentlige fordringshavere adgang til at modregne, når
betingelserne herfor er opfyldt.
Restanceinddrivelsesmyndigheden anvender i vidt omfang modregning som inddrivelsesmid-
del. Modregning foregår efter en automatiseret proces i EFI (Ét Fælles Inddrivelsessystem),
hvori hovedkrav og modkrav er optegnet. Modregning er derfor en administrativt enkel og
effektiv inddrivelsesform, der understøttes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige med
bl.a. regler i lovens § 7 om dækningsrækkefølgen, når modregning anvendes.
Modregning hos restanceinddrivelsesmyndigheden sker ved, at myndigheden træffer afgørel-
se om modregning, som sendes til skyldneren (modregningserklæringen). Det bemærkes i den
forbindelse, at restanceinddrivelsesmyndighedens modregning i en række tilfælde de facto
sker ved udnyttelse af indtrædelsesretten, jf. § 8, jf. 3, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige.
Det sikres løbende i EFI, at alene retskraftige modkrav kan indgå i modregningen, samt at
hovedkrav, hvori der ikke kan modregnes, ikke indgår i en modregning. Det gælder f.eks.
med hensyn til krav, der er beskyttet mod udlæg, samt visse begrænsninger fastsat ved lov,
f.eks. § 11, stk. 2, i lov om en børne- og ungeydelse, eller den begrænsning, der følger af
Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 186 af 22. november 1983 om begrænsning af statens
modregningsret.
De offentlige fordringshavere er endvidere forpligtet til løbende at orientere restanceinddri-
velsesmyndigheden om relevante ændringer i gældsforholdet, f.eks. ved skyldners betaling
direkte til fordringshaver. Ved modregning, hvor alene en del af hovedkravet dækkes, oriente-
res skyldneren om det restbeløb, der vil være til udbetaling. Når en modregning gennemføres,
registrerer EFI automatisk sagsbemærkninger om modregningen.
Restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om modregning ledsages af en begrundelse i
form af oplysning om de beløb, der indgår i modregningen, og det juridiske hjemmelsgrund-
lag (lovreguleret modregning eller modregning efter almindelige modregningsregler). Ved
afgørelsen vedlægges klagevejledning med oplysning om klageinstans og klagefrist.
Klagesagsbehandlingen i forhold til modregningsafgørelser følger de samme regler som kla-
ger i forbindelse med lønindeholdelse. Restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om
modregning kan således påklages til Skatteankestyrelsen, hvorefter denne styrelse eller
Landsskatteretten træffer afgørelse, jf. § 17 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Som udgangspunkt afgøres klagerne af Skatteankestyrelsen, jf. § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr.
1 af 2. januar 2014 om afgørelse af visse klager i Skatteankestyrelsen. Landsskatteretten be-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 12 -
handler særlige principielle spørgsmål, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1, jf. skatteforvaltnings-
lovens § 35 b, stk. 1, 2. og 3. pkt.
Vedrører en klage i en sag om modregning eksistensen af kravet, inden kravet blev overdraget
til restanceinddrivelsesmyndigheden, behandles klagen af fordringshaver (den offentlige
myndighed, der har overgivet kravet til inddrivelse), jf. § 2, stk. 2, i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige. Indsigelser mod kravets eksistens, der relaterer sig til den efterfølgende
inddrivelse af kravet hos restanceinddrivelsesmyndigheden, indbringes derimod for Skattean-
kestyrelsen (Landsskatteretten) i medfør af § 17 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige,
herunder spørgsmålet, om fordringen er ophørt som følge af restanceinddrivelsesmyndighe-
dens manglende afbrydelse af forældelse. Får skyldner medhold i sin indsigelse eller klage,
ophæves modregningen og de dermed forbundne retsvirkninger.
3.18.2. Lovforslaget
Restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om modregning har efter gældende ret ikke
afbrydelsesvirkning i forhold til forældelse af den restfordring, som ofte vil være tilbage, når
modregningen er foretaget.
For at afbryde forældelsen af restfordringen må restanceinddrivelsesmyndigheden enten ud-
sende anmodning om gældserkendelse, foretage pantefogedudlæg eller indeholde beløbet i
skyldnerens løn (lønindeholdelse). Underskriver skyldneren ikke en gældserkendelse, og er
lønindeholdelse ikke mulig, er udlæg restanceinddrivelsesmyndighedens eneste mulighed for
at sikre afbrydelse af forældelsen. Udlæg er imidlertid en omkostningstung inddrivelsesform.
Samtidig bærer skyldneren omkostningerne forbundet med udlægsforretningen, og dermed
stiger skyldnerens gæld.
Regeringen har på den baggrund overvejet, om restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser
om modregning bør tillægges forældelsesafbrydende virkning i lighed med restanceinddrivel-
sesmyndighedens afgørelser om lønindeholdelse og udlæg.
Regeringen finder, at der bør udvises betydelig tilbageholdenhed i forhold til at fravige foræl-
delseslovens almindelige regler, herunder reglerne om afbrydelse af forældelse. Regeringen
finder dog, at der foreligger en række særlige forhold, som samlet set taler for en lovændring.
Offentlige myndigheder, som restanceinddrivelsesmyndigheden inddriver fordringer for, har -
bl.a. som følge af karakteren af deres fordringer på borgere og virksomheder m.v. og de reg-
ler, der gælder for myndighedernes virksomhed - en særlig status som fordringshaver, som
ikke umiddelbart kan sammenlignes med private kreditorer. Restanceinddrivelsesmyndighe-
den har derfor også allerede i dag en række inddrivelsesmuligheder som f.eks. adgang til løn-
indeholdelse og pantefogedudlæg, som private kreditorer ikke råder over, og som allerede er
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 13 -
tillagt afbrydelsesvirkning efter forældelsesloven.
En afgørelse om modregning har efter regeringens opfattelse betydelige lighedspunkter med
afgørelser om lønindeholdelse og udlæg. Der kan i den forbindelse henvises til, at restance-
inddrivelsesmyndighedens afgørelser om modregning på samme måde som udlæg og lønin-
deholdelse har karakter af tvangsfuldbyrdelse. Desuden sker modregning - ligesom løninde-
holdelse og udlæg - ved en afgørelse, der skal opfylde de forvaltningsretlige krav til afgørel-
ser, herunder med hensyn til begrundelse, klagevejledning m.v. Der er endvidere samme ad-
gang til at klage over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om modregning som over
myndighedens afgørelser om lønindeholdelse. Den skyldner, der modregnes over for, har så-
ledes en enkel (og gratis) adgang til at påklage afgørelsen.
De krav, som restanceinddrivelsesmyndigheden modregner med, hviler ofte på en offentlig
myndigheds afgørelse, der ligeledes skal opfylde de forvaltningsretlige krav til afgørelser.
Kravet er således blevet fastslået efter administrativ sagsbehandling, der indebærer en række
retlige garantier for den berørte skyldner, herunder at den kompetente myndighed selv har
pligt til at sørge for, at alle relevante oplysninger om sagen indhentes, før afgørelsen træffes,
at der er foretaget partshøring, og at begrundelsespligten m.v. er iagttaget. De krav, som re-
stanceinddrivelsesmyndigheden modregner med, må således som udgangspunkt anses for
fuldt belyst og vil dermed fremstå med større klarhed, end hvad der nødvendigvis er tilfældet
for en privat fordringshavers krav.
Det foreslås på denne baggrund, at afgørelser om modregning truffet af restanceinddrivelses-
myndigheden fremover tillægges forældelsesafbrydende virkning.
Endvidere foreslås det som en konsekvens heraf, at den nye forældelsesfrist regnes fra den
dag, hvor restanceinddrivelsesmyndigheden træffer afgørelse om modregning.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 5 og bemærkningerne hertil.
4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Ifølge kommuneaftalen for 2015 skal regeringen søge at tilpasse lovgivningen for at forbedre
inddrivelsen af restancer til det offentlige. De provenumæssige konsekvenser af de enkelte
forslag er beskrevet nedenfor.
Forslaget om, at biblioteksgebyrer for blandt andet overskridelse af lånetiden skal kunne ind-
drives ved særskilt lønindeholdelse, skønnes at medføre et begrænset merprovenu. Biblio-
teksgebyrerne kan i dag ikke inddrives ved særskilt lønindeholdelse, der er karakteriseret ved,
at lønindeholdelsens omfang ikke som ved den almindelige lønindeholdelse fastsættes ud fra
skyldners nettoindkomst, samt at skyldneren ikke kan forlange en individuel betalingsevne-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 14 -
vurdering. I stedet kan der ved den særskilte lønindeholdelse ske indeholdelse af et beløb på
400 kr. månedligt.
Forslaget om, at bibliotekers krav på erstatning for bortkommet eller beskadiget udlånsmate-
riale skal kunne inddrives ved lønindeholdelse eller ved udpantning, skønnes at medføre et
begrænset merprovenu. I dag kan disse krav inddrives ved modregning, afdragsordninger eller
betalingspåkrav. Lønindeholdelse er i forhold til eksempelvis afdragsordninger og modreg-
ning ofte en mere effektiv inddrivelsesform. Afdragsordninger for disse fordringer er alene
effektive, hvis de overholdes af skyldner, mens modregning kræver, at muligheden herfor
opstår, hvilket kan være tilfældigt. Muligheden for lønindeholdelse eller udpantning vil alt
andet lige medføre, at forældelsesfristen lettere kan afbrydes.
Forslaget om, at krav opstået som følge af fraflytningsgarantier – dvs. den garantiforpligtelse
som kommuner og uddannelsesinstitutioner m.v. i visse tilfælde har for opfyldelsen af kon-
traktmæssige forpligtelser, som en boligtager har over for udlejer til at istandsætte boligen ved
fraflytning – kan inddrives ved lønindeholdelse eller udpantning, medfører et merprovenu.
Der foreligger ikke umiddelbart tilgængelige oplysninger, der kan anskueliggøre størrelsen
heraf, men det vurderes umiddelbart at være begrænset. Muligheden for lønindeholdelse eller
udpantning vil alt andet lige medføre, at forældelsesfristen lettere kan afbrydes.
Forslaget om, at kommuner skal have adgang til selv at tiltræde en sikkerhed, der er stillet
efter udlændingeloven af en herboende person i forbindelse med eksempelvis ægtefællesam-
menføring med en udlænding, har ingen økonomiske konsekvenser for det offentlige. Æn-
dringen medfører således, at en kommune selv skal kunne søge sig fyldestgjort i en sikkerhed,
der er stillet gennem et pengeinstitut, fremfor at sende fordringen til inddrivelse via SKAT,
der blot kontakter det pågældende pengeinstitut med henblik på udbetaling af beløbet, der
herefter afregnes over for kommunen.
Forslaget om, at restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om modregning tillægges for-
ældelsesafbrydende virkning for restfordringen, skønnes at medføre et merprovenu. Den for-
ældelsesafbrydende virkning vil knytte sig til restfordringen. Det vil således kun være den del
af fordringen, der ikke dækkes gennem modregningen, som får afbrudt sin forældelse. Der
findes ikke umiddelbart tilgængelige tal for omfanget af modregning, hvor alene en del af
modkravet dækkes, og hvor restfordringen derfor vil få sin forældelsesfrist afbrudt som følge
af forslaget. Restanceinddrivelsesmyndigheden vil ofte tage skridt, der afbryder forældelses-
fristen for alle de fordringer, som haves mod skyldneren, herunder også den pågældende rest-
fordring. I disse tilfælde vil forslaget om at tillægge modregning forældelsesafbrydende virk-
ning for restfordringen i praksis ikke have en nævneværdig effekt. Derimod vil forslaget i
højere grad have betydning for de tilfælde, hvor der haves færre og mindre fordringer mod
skyldner, og hvor de skridt, der i dag anvendes til at afbryde forældelsesfristen, er omkost-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 15 -
ningstunge at gennemføre.
5. Administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget skønnes at medføre begrænsede administrative lettelser, der dog ikke kan opgøres
med sikkerhed.
Den begrænsede effekt skyldes et lavt antal sager inden for de restanceområder, hvor der med
forslaget indføres nye inddrivelsesmuligheder. Dertil kommer, at langt den overvejende del af
skyldnerne har andre restanceforhold, hvor der alligevel skal ske forældelsesafbrydelse på
andet grundlag end ved modregning, der alene vil afbryde forældelsesfristen for den restfor-
dring, der består efter modregningen.
Derudover skønnes forslaget at medføre en engangsudgift på maksimalt 1 mio. kr. til nødven-
dige systemændringer som følge af forslaget om at tillægge restanceinddrivelsesmyndighe-
dens modregninger forældelsesafbrydelsesvirkning for restfordringen, ligesom der vil opstå
en øget systemvedligeholdelsesudgift på maksimalt 100.000 kr. årligt.
De øvrige systemændringer, som forslaget vil nødvendiggøre, vil ikke udløse nævneværdige
udgifter.
6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget om, at restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om modregning tillægges for-
ældelsesafbrydende virkning for restfordringen, medfører alt andet lige, at forældelsesfristen
for en del af virksomhedernes gæld til det offentlige forlænges.
Herudover indeholder forslaget ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget vurderes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget vurderes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for borgerne.
9. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1391969_0016.png
- 16 -
Et udkast til lovforslaget har i perioden 24. juni til 22. august 2014 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, AErådet, ATP, Borger- og Retssikkerhedschefen i SKAT, Cepos, Cevea,
Dansk Aktionærforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv,
Dansk Told & Skatteforbund, Danske Advokater, Datatilsynet, Den Danske Dommerfor-
ening, DI, Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering, Ejendomsfor-
eningen Danmark, Ejerlejlighedernes Landsforening, Finansrådet, FSR – danske revisorer,
Foreningen af Danske Skatteankenævn, Forsikring & Pension, Håndværksrådet, Investerings-
ForeningsRådet, KL, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, Realkreditforeningen,
Realkreditrådet, SRF Skattefaglig Forening, Videncentret for Landbrug, Vurderingsanke-
nævnsforeningen.
Den del af udkastet til lovforslaget, der vedrører udmøntningen af kommuneaftalen for 2015
vedrørende forbedret inddrivelse af restancer til det offentlige, har i perioden 15. august til 12.
september 2014 været sendt i særskilt høring hos ovennævnte myndigheder og organisationer
m.v.
12. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/ min-
dre udgifter
Forslaget vurderes at medføre
et begrænset merprovenu.
Forslaget vurderes at have
begrænsede
administrative
lettelser, der dog ikke kan
opgøres med sikkerhed.
Negative konsekven-
ser/merudgifter
Ingen.
Økonomiske konsekven-
ser for det offentlige
Administrative konse-
kvenser for det offentlige
Økonomiske konsekven-
ser for erhvervslivet
Administrative konse-
kvenser for erhvervslivet
Administrative konse-
kvenser for borgerne
Miljømæssige konse-
kvenser
Forholdet til EU-retten
Forslaget vurderes at medføre
en engangsudgift på maksimalt
1 mio. kr. til nødvendige sy-
stemændringer
og
indtil
100.000 kr. i årlige systemved-
ligeholdelsesudgifter.
Ingen.
Forslaget medfører alt andet
lige, at forældelsesfristen for en
del af virksomhedernes gæld til
det offentlige forlænges.
Ingen nævneværdige konse- Ingen nævneværdige konse-
kvenser.
kvenser.
Ingen nævneværdige konse- Ingen nævneværdige konse-
kvenser.
kvenser.
Ingen.
Ingen.
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 17 -
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 2
Til nr. 2
Det foreslås, at biblioteksgebyrer, der inddrives efter lov om inddrivelse af gæld til det offent-
lige, med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger skal kunne inddrives ved særskilt
lønindeholdelse efter § 4 a i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Fordringer, der inddrives ved særskilt lønindeholdelse, dækkes i den rækkefølge, i hvilken
restanceinddrivelsesmyndigheden træffer bestemmelse om lønindeholdelse for kravene, jf. § 4
a, 3. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Efter bestemmelsen i § 4 a, 2. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige fastsætter
skatteministeren nærmere regler for den særskilte lønindeholdelse. Det er sket i § 9 i bekendt-
gørelse nr. 1513 af 13. december 2013 om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Ved afgørelse om særskilt lønindeholdelse skal der levnes skyldneren tilstrækkeligt til at op-
retholde en beskeden levefod. Dette vil normalt være tilfældet, når lønindeholdelsesprocenten
fører til indeholdelse af et beløb på 400 kr. månedligt. Dette fremgår af § 9, stk. 2, i bekendt-
gørelsen om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Den særskilte lønindeholdelses omfang skal ikke som den almindelige lønindeholdelse fast-
sættes ud fra skyldners nettoindkomst. Den kan ligeledes iværksættes uden gennemførelsen af
en betalingsevnevurdering efter bekendtgørelsens kapitel 6, jf. § 9, stk. 13.
Der henvises til afsnit 3.14 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det foreslås med det nye nr. 33, at alle biblioteksgebyrer, der omfattes af lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige, skal kunne inddrives ved lønindeholdelse eller udpantning. I dag kan
alene kommunale og statslige biblioteksgebyrer inddrives på denne måde som følge af be-
stemmelsen i nr. 31, der omhandler bl.a. gebyrer, som en myndighed har krav på at få dækket.
Biblioteksgebyrer kan også tilhøre godkendte undervisningsinstitutioner, hvis fordringer ind-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 18 -
drives af restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1513 af 13.
december 2013 om inddrivelse af gæld til det offentlige.
I lovforslagets § 2, nr. 2, foreslås en adgang til særskilt lønindeholdelse for alle biblioteksge-
byrer, dvs. også biblioteksgebyrer, der tilhører godkendte undervisningsinstitutioner, hvorfor
det som konsekvens heraf foreslås, at alle biblioteksgebyrer, der inddrives efter lov om ind-
drivelse af gæld til det offentlige, tillige skal kunne inddrives ved (almindelig) lønindeholdel-
se eller udpantning.
Det foreslås endvidere med det nye nr. 34 i bilag 1 i lov om inddrivelse af gæld til det offent-
lige, at bibliotekers krav på erstatning for bortkommet eller beskadiget materiale skal kunne
inddrives ved lønindeholdelse eller udpantning. Sådanne erstatningskrav er civilretlige, hvor-
for det foreslås, at denne inddrivelsesadgang alene skal gælde for erstatningskrav, som låne-
ren skriftligt har anerkendt. For erstatningskrav vedrørende bortkommet materiale foreslås det
dog, at det skal være tilstrækkeligt, at det pågældende bibliotek har tilbudt låneren en kvitte-
ring ved materialets aflevering. Herved får låneren mulighed for at dokumentere, at materialet
er afleveret. Kommunale og statslige biblioteker fastsætter i medfør af § 35 i lov om biblio-
teksvirksomhed et reglement for brugernes benyttelse. Reglementet kan f.eks. indeholde be-
stemmelser om, at låneren får tilbudt en kvittering ved afleveringen af det lånte materiale, og
at kvitteringen er lånerens dokumentation for at have afleveret materialet.
Der henvises til afsnit 3.15 i de almindelige bemærkninger.
Endelig foreslås med det nye nr. 35 i bilag 1 til lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, at
krav, der udspringer af fraflytningsgarantier, skal kunne inddrives ved lønindeholdelse eller
udpantning.
Efter bl.a. lov om almene boliger m.v. påhviler der i visse tilfælde kommuner og uddannelses-
institutioner m.v. en garantiforpligtelse for opfyldelsen af kontraktmæssige forpligtelser, som
en boligtager har over for udlejer til at istandsætte boligen ved fraflytning.
Må udlejeren gøre brug af en sådan garantiforpligtelse, fordi boligtageren misligholder sin
kontraktlige istandsættelsesforpligtelse, får kommunen og uddannelsesinstitutionen m.v. et
regreskrav mod boligtageren. Et sådant krav er civilretligt og ikke omfattet af bilag 1 til lov
om inddrivelse af gæld til det offentlige.
En tvist mellem udlejer og boligtager om istandsættelsesudgifterne skal dog være afklaret,
inden udlejers krav kan sendes til kommunen m.v., med henblik på at udlejer tiltræder fraflyt-
ningsgarantien. Når SKAT fra kommunen m.v. modtager de regreskrav, der herefter opstår, til
inddrivelse, er der derfor tale om endelige krav, der ikke længere kan være omfattet af en
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 19 -
tvist.
Med forslaget optages sådanne regreskrav som nr. 35 i bilag 1 til lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige.
Der henvises til afsnit 3.16 i de almindelige bemærkninger.
Til § 5
Til nr. 1
Den foreslåede lovændring indebærer, at § 18, stk. 4, i forældelsesloven, hvorefter forældel-
sen afbrydes ved restanceinddrivelsesmyndighedens underretning til skyldneren om afgørelse
om indeholdelse i løn m.v., udvides til også at omfatte restanceinddrivelsesmyndighedens
afgørelser om modregning.
Forældelse vil således fremover afbrydes ved restanceinddrivelsesmyndighedens underretning
til skyldneren om afgørelse om modregning. Om restanceinddrivelsesmyndighedens afgørel-
ser om modregning kan der henvises til afsnit 3.18.1.2 i lovforslagets almindelige bemærk-
ninger.
Afbrydelsen af forældelsen vil indtræde, når underretningen om afgørelsen kommer frem til
skyldneren.
Den forældelsesafbrydende virkning vil knytte sig til restfordringen. Det vil således være den
del af fordringen, der ikke dækkes gennem modregningen, som får afbrudt sin forældelse.
Til nr. 2
Afbrydelse af forældelse indebærer, at en ny forældelsesfrist, hvis længde bestemmes efter
reglerne i forældelsesloven, begynder at løbe, jf. forældelseslovens § 19, stk. 1.
Som en konsekvens af den foreslåede ændring af forældelseslovens § 18, stk. 4, foreslås lige-
ledes en ændring af forældelseslovens § 19, stk. 6.
Den foreslåede ændring indebærer, at den nye forældelsesfrist regnes fra den dag, da afgørel-
sen om modregning træffes.
Det vil således være den dag, hvor afgørelsen om modregning træffes, at den nye forældelses-
frist vil skulle regnes fra.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 20 -
Til nr. 6
Til nr. 1
Forslaget indebærer, at en kommune, der som følge af at have afholdt udgifter til hjælp efter
lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven til den udlænding, der har søgt om opholds-
tilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, 1. pkt., får en fordring
mod den herboende forsørger, selv tiltræder den sikkerhed, som den herboende forsørger efter
lovens § 9, stk. 4, har stillet til brug for sådanne udgifter, frem for at skulle sende fordringen
til inddrivelse hos SKAT, med henblik på at SKAT herefter tiltræder sikkerheden.
Der henvises til afsnit 3.17 i de almindelige bemærkninger.
Til § 7
Til stk. 1
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk. 2 og 3.
Til stk. 3
Det foreslås, at § 5 træder i kraft den 1. marts 2015 af hensyn til gennemførelsen af nødvendi-
ge systemændringer.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 21 -
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§2
I lov nr. 1333 af 19. december 2008
om inddrivelse af gæld til det offentli-
ge som ændret bl.a. ved § 21 i lov nr.
551 af 18. juni 2012 og § 7 i lov nr.
603 af 12. juni 2013 og senest ved § 1
i lov nr. 1499 af 18. december 2013,
foretages følgende ændringer:
§ 4.
Dækker beløb, der inddrives fra
skyldner, kun delvis fordringer under
inddrivelse hos restanceinddrivelses-
myndigheden vedrørende skyldneren,
dækkes fordringerne i denne række-
følge:
1) Bøder.
2) Underholdsbidrag omfattet af lov
om opkrævning af underholdsbidrag.
3) Andre fordringer.
1.
I
§ 4, stk. 1, nr. 2,
indsættes efter
»underholdsbidrag«:
», idet private krav dog dækkes forud
for offentlige krav«.
2.
I
§ 4 a
indsættes efter »særskilt løn-
indeholdelse af beløb til dækning af«:
»biblioteksgebyrer med tillæg af ren-
ter, gebyrer og andre omkostninger,«.
3.
I
bilag 1
indsættes som
nr. 32-35:
33) Biblioteksgebyrer.
34) Bibliotekers krav på erstatning for
udlånsmateriale, som skyldner enten
har beskadiget eller ikke har afleveret
efter sit hjemlån. Det er dog en forud-
sætning, at skyldner skriftligt har an-
erkendt kravet på erstatning. Vedrører
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 22 -
kravet erstatning for udlånsmateriale,
der ikke er afleveret af skyldner efter
sit hjemlån, er det tilstrækkeligt, at det
pågældende bibliotek har tilbudt låne-
ren en afleveringskvittering ved mate-
rialets aflevering.
35) Fordringer, der udspringer af en
garanti, som fordringshaver har stillet
for en boligtagers kontraktmæssige
forpligtelser over for ejendommens
ejer til at istandsætte boligen ved fra-
flytning.«
§5
I forældelsesloven, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1063 af 28. august 2013, som
ændret ved lov nr. 1622 af 26. decem-
ber 2013, foretages følgende ændring:
1.
I § 18, stk. 4, indsættes efter »m.v.«:
§ 18. ---
Stk. 4.
Forældelsen afbrydes ved re- »eller modregning.«
stanceinddrivelsesmyndighedens un-
derretning til skyldneren om afgørelse
2.
I
§ 19, stk. 6,
indsættes som
3. pkt.:
om indeholdelse i løn m.v.
»Er forældelsen afbrudt ved underret-
ning om afgørelse om modregning, jf.
§ 18, stk. 4, regnes den nye forældel-
sesfrist fra den dag, da afgørelsen om
modregning træffes.«
§6
I udlændingeloven, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 863 af 25. juni 2013,
som ændret senest ved § 1 i lov nr. 516
af 26. maj 2014, foretages følgende
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
- 23 -
ændring:
1.
I
§ 9, stk. 23,
ændres »restanceind-
§ 9. ---
Stk. 23.
Er en opholdstilladelse betin- drivelsesmyndigheden« til: »kommu-
get af, at den herboende person har nalbestyrelsen«.
skullet stille økonomisk sikkerhed, jf.
stk. 4, og ydes der senere ansøgeren
hjælp efter lov om aktiv socialpolitik
eller integrationsloven, skal restance-
inddrivelsesmyndigheden tvangsind-
drive det beløb, der er stillet til sikker-
hed, som betaling for hjælpen. Stk. 22,
2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
§7
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1.
januar 2015, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 3.
§ 5 træder i kraft den 1. marts
2015.