PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skatteudvalget 2013-14
SAU Alm.del Bilag 235
Offentligt

Skatteministeriet

Udkast

J. nr. 13-6458614

Forslag

til

Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, selskabs-

skatteloven og forskellige andre love

(Skattemæssige forhold for medarbejderinvesteringsselskaber og deres deltagere)

§1

I aktieavancebeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1298 af 31. oktober 2013,

som ændret ved § 5 i lov nr. 274 af 26. marts 2014, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter ”selskabsskattelovens § 2 C”: ”samt andele i medarbej-

derinvesteringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 b”.

§ 26, stk. 2,

indsættes som

4. pkt.:

”Anskaffelsessummen for andele i et medarbejderinvesteringsselskab, hvor indbetalingen har

været omfattet af ligningslovens § 7 N, sættes til nul.”

§ 26

indsættes som stk. 7:

”Stk.

Ved opgørelse af gevinst på andele, hvor indbetalingen har været omfattet af lignings-

lovens § 7 N, ses bort fra andele, hvor indbetalingen ikke har været omfattet af ligningslovens

§ 7 N. Ved opgørelse af gevinst og tab på andele, hvor indbetalingen ikke har været omfattet

af ligningslovens § 7 N, ses bort fra andele, hvor indbetalingen har været omfattet af lignings-

lovens § 7 N.”

§ 38, stk. 2,

indsættes efter ”beholdningen er”: ”andele i et medarbejderinvesteringssel-

skab, hvor der ved indbetalingen er givet bortseelsesret, jf. ligningslovens § 7 N eller”.

§ 38, stk. 3, 3. pkt.,

indsættes efter ”succession”: ”samt for andele i et medarbejderinveste-

ringsselskab, hvor der ved indbetalingen er givet bortseelsesret, jf. ligningslovens § 7 N”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-2-

§2

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1403 af 7. december 2010, som ændret

bl.a. ved § 5 i lov nr. 1382 af 28. december 2011 og § 3 i lov nr. 922 af 18. september 2012 og

senest ved § 3 i lov nr. 274 af 26. marts 2014, foretages følgende ændringer:

§ 43, stk. 1,

indsættes som

3. pkt.:

”Beløb som indbetales fra den enkelte arbejdsgiver til et medarbejderinvesteringsselskab, og

som ikke overstiger beløbsgrænsen på 30.000 kr. i ligningslovens § 7 N, anses heller ikke for

A-indkomst.”

§ 43, stk. 2,

indsættes som

litra j:

”j) udbytte og udlodninger fra medarbejderinvesteringsselskaber, jf. ligningslovens § 7 N.”

§ 49 A, stk. 3,

indsættes som

nr. 7:

”7) Indbetalinger, som arbejdsgiveren foretager på vegne af en medarbejderdeltager i et med-

arbejderinvesteringsselskab, jf. lov om medarbejderinvesteringsselskaber § 3.”

§ 49 B, stk. 1,

ændres ”§ 49 A, stk. 3, nr. 5 og 6” til: ”§ 49 A, stk. 3, nr. 5-7”.

§3

I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1242 af 27. oktober 2010, som ændret

ved § 19 i lov nr. 529 af 26. maj 2010, § 6 i lov nr. 591 af 18. juni 2012, § 20 i lov nr. 600 af

12. juni 2013 og § 4 i lov nr. 649 af 12. juni 2013, foretages følgende ændring:

§ 2

ændres ”nr. 1-2 a” til: ”nr. 1-2 b”.

§4

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 405 af 22. april 2013, som ændret senest ved

§ 11 i lov nr. 336 af 2. april 2014, foretages følgende ændring:

Efter § 7 M indsættes:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-3-

”§ 7 N.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for en medarbejderdeltager, jf. § 2, stk.

5, i lov om medarbejderinvesteringsselskaber, medregnes ikke beløb, der af arbejdsgiveren

indskydes i et medarbejderinvesteringsselskab, der er registreret i Erhvervsstyrelsen, jf. lov

om medarbejderinvesteringsselskaber § 7.

Stk. 2.

Beløbet som nævnt i stk. 1 kan højst udgøre 7,5 pct. af medarbejderdeltagerens kontan-

te løn fra den pågældende arbejdsgiver i indkomståret, dog maksimalt 30.000 kr. årligt. Ved

deltagelse i flere medarbejderinvesteringsselskaber gælder grænsen for at bortse fra arbejds-

givernes indskud på 30.000 kr. årligt for den enkelte person. Ved opgørelsen af grænserne

bortses fra erlagt arbejdsmarkedsbidrag.

Stk. 3.

Ved indskud i selskaber med hjemsted i et andet land inden for EU/EØS end Danmark,

der er gyldigt stiftet og registreret efter sit hjemlands regler, er det en betingelse for bortseelse

efter stk. 1, at told- og skatteforvaltningen har godkendt det pågældende selskab, og at god-

kendelsen ikke er tilbagekaldt, jf. stk. 5. Det pågældende selskab skal indvillige i at påtage sig

de forpligtelser m.v., der stilles til medarbejderinvesteringsselskaber med hjemsted i Dan-

mark. Godkendelse kan kun ske efter indhentet udtalelse fra Erhvervsstyrelsen om, hvorvidt

det pågældende selskab kan sidestilles med et medarbejderinvesteringsselskab med hjemsted i

Danmark. Det skal være muligt via direktivet om gensidig bistand mellem medlemsstaternes

kompetente myndigheder inden for området direkte skatter, visse punktafgifter og afgiftsbe-

lastning af forsikringspræmier, en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden aftale om ud-

veksling af oplysninger at verificere selskabets dokumentation vedrørende selskabet.

Stk. 4.

Told- og skatteforvaltningen skal godkende ændringer i et udenlandsk selskabs ved-

tægter, og selskabet kan kun med told- og skatteforvaltningens godkendelse foretage eller

medvirke til ekstraordinære dispositioner, som kan medføre risiko for, at vedtægten ikke kan

overholdes, eller at selskabet ikke fortsat vil kunne eksistere. Godkendelser kan kun ske efter

indhentet udtalelse fra Erhvervsstyrelsen om, hvorvidt vedtægtsændringerne og dispositioner-

ne ville være blevet godkendt, hvis selskabet havde haft hjemsted i Danmark.

Stk. 5.

Told- og skatteforvaltningen kan tilbagekalde en godkendelse efter stk. 3, hvis betin-

gelserne for godkendelse ikke længere er opfyldt, eller hvis der uden told- og skatteforvalt-

ningens godkendelse foretages vedtægtsændringer eller dispositioner som nævnt i stk. 4. Til-

bagekaldes godkendelsen, medregnes værdien af medarbejderdeltagerens investeringsandel

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på tidspunktet for tilbagekaldelsen.

Stk. 6.

Omregning fra fremmed valuta i forbindelse med indeholdelse af indkomstskat af ud-

bytter m.v. sker til Nationalbankens middelkurs på indeholdelsestidspunktet.

Stk. 7.

Skatteministeren kan fastsætte regler om godkendelse af selskaber m.v. efter stk. 3 og 4

og om tilbagekaldelse efter stk. 5.”

§5

I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 382 af 8. april 2013, som ændret ved § 9,

nr. 7 i lov nr. 433 af 16. maj 2012, foretages følgende ændring:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-4-

§ 4

indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

”Stk.

Uanset stk. 1, nr. 4 og 5, medregnes udbetalinger og fortjenester samt afståelsessum-

mer efter ligningslovens § 16 B vedrørende aktier i medarbejderinvesteringsselskaber, jf. lig-

ningslovens § 7 N, stk. 1, til den personlige indkomst. Det samme gælder udbetalinger og

fortjenester samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende aktier m.v. i med-

arbejderinvesteringsselskabslignende selskaber, jf. ligningslovens § 7 N, stk. 3.”

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8.

§ 4 a, stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter ”ligningslovens § 16 A, stk. 5”: ”, udbetalinger og

fortjenester samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende aktier i medarbej-

derinvesteringsselskaber, jf. ligningslovens § 7 N, stk. 1, eller udbetalinger og fortjenester

samt afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende aktier i medarbejderinveste-

ringsselskabslignende selskaber, jf. ligningslovens § 7 N, stk. 3”.

§6

I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1082 af 14. november 2012, som æn-

dret bl.a. ved lov nr. 1381 af 28. december 2011, § 10 i lov nr. 433 af 16. maj 2012, § 17 i lov

nr. 1354 af 21. december 2012, § 17 i lov nr. 600 af 12. juni 2013, § 1 i lov nr. 792 af 28. juni

2013 og senest ved § 2 i lov nr. 274 af 26. marts 2014, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 1,

indsættes som

nr. 2, litra b:

”2 b) registrerede medarbejderinvesteringsselskaber.”

I § 11, stk. 1, nr. 1, § 11 B, stk. 1, 1. pkt., § 11 C, stk. 1, 1. pkt., to steder i § 13, stk. 1, nr. 2,

1. pkt., og i § 17, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., og § 31, stk. 1, 1. pkt., ændres ”1-2 a” til: ”1-2 b”.

§ 13, stk. 1,

indsættes som

nr. 4:

”Beløb som indbetales til et medarbejderinvesteringsselskab, jf. § 1, stk. 1, nr. 2 b, af medar-

bejderdeltagere.”

§7

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013, som ændret

senest ved § 2 i lov nr. 1347 af 3. december 2013, § 6 i lov nr. 1637 af 26. december 2013 og

§ 1 i lov nr. 1634 af 26. december 2013, foretages følgende ændring:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-5-

§ 7, stk. 2,

indsættes som

nr. 6:

”6) Identiteten af det modtagende medarbejderinvesteringsselskab ved indskud omfattet af

kildeskattelovens § 43, stk. 1, 3. pkt.”

§8

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 2.

Ved opgørelsen af en kommunes slutskat og kirkeskat for indkomståret 2015 efter lov

om kommunal indkomstskat § 16 korrigeres den opgjorte slutskat for den beregnede virkning

af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2015, der følger

af bestemmelsen i ligningslovens § 7 N, stk. 1, jf. denne lovs § 4.

Stk. 3.

Den beregnede korrektion af kommunens slutskat og kirkeskat efter stk. 2 fastsættes af

økonomi- og indenrigsministeren på grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret

2015, der foreligger pr. 1. maj 2017.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-6-

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets enkelte elementer

2.1. Gældende ret

2.2. Lovforslaget

2.2.1. Medarbejderinvesteringsselskabets skattepligt

2.2.2. Indbetaling til og udbetaling fra medarbejderinvesteringsselskaber

2.2.3. Den skattemæssige behandling af andelene i medarbejderinvesteringsselskabet

2.2.4. Indberetnings- og indeholdelsespligter

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.2. Administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal

Alliance og Det Konservative Folkeparti har den 2. april 2014 indgået aftale om Vækstplan

for Fødevarer. Et af elementerne i aftalen er en 3-årig forsøgsordning med medarbejderinve-

steringsselskaber (MS).

Forsøgsordningen indebærer, at medarbejdere kan investere lønmidler i et medarbejderinve-

steringsselskab. Medarbejderinvesteringsselskabet investerer de indbetalte midler i den virk-

somhed, hvor medarbejderne er ansat, eller i virksomhedens leverandører eller aftagere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-7-

Den selskabsretlige regulering af medarbejderinvesteringsselskaber er fremsat som et selv-

stændigt lovforslag af erhvervs- og vækstministeren. Nærværende lovforslag skal således ses i

sammenhæng med det fremsatte lovforslag om den selskabsretlige regulering af medarbejder-

investeringsselskaber.

Nærværende lovforslag udmønter alene den del af aftalen, der vedrører skattelovgivningen i

forhold til etableringen af en 3-årig forsøgsordning med medarbejderinvesteringsselskaber.

Formålet med lovforslaget er at sikre, at medarbejderne får bortseelsesret for indbetalinger til

medarbejderinvesteringsselskabet, og først bliver beskattet, når der senere foretages udbeta-

linger fra medarbejderinvesteringsselskabet. Herudover bliver medarbejderinvesteringssel-

skabet skattepligtigt efter selskabsskatteloven, svarende til de regler der gælder for aktiesel-

skaber.

2. Lovforslagets enkelte elementer

2.1. Gældende ret

Medarbejderinvesteringsselskaber er en nyskabelse i dansk selskabslovgivning og foreslås

indført som en 3-årig forsøgsordning.

Der eksisterer således ikke i dag en tilsvarende lovgivning. Medarbejderinvesteringsselskaber

er en ny selskabsform, som har karakteristika fra kommanditselskaber.

Ved et kommanditselskab forstås en virksomhed, hvor en eller flere deltagere, komplementa-

rerne, hæfter personligt, uden begrænsning, og hvis der er flere komplementarer, solidarisk

for virksomhedens forpligtelser, mens en eller flere deltagere, kommanditisterne, hæfter be-

grænset for virksomhedens forpligtelser.

Et medarbejderinvesteringsselskab består af to slags deltagere, virksomhedsdeltageren og

medarbejderdeltagerne. Virksomhedsdeltageren hæfter personligt og ubegrænset. Medarbej-

derdeltagerne hæfter begrænset med et bestemt beløb, som nærmere er præciseret ved aftalen

om at blive deltager i selskabet, dvs. de indskudte lønmidler.

På baggrund af de anførte karakteristika og ved iagttagelse af definitionen af et kommandit-

selskab i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder er det formodningen, at et medarbej-

derinvesteringsselskab - under den eksisterende skattelovgivning - vil blive kvalificeret som

et kommanditselskab.

I dansk ret findes ingen særlig lovgivning om den skattemæssige retsstilling for kommandit-

selskaber. Et kommanditselskab er således ikke skattepligtigt efter selskabsskattelovens be-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-8-

stemmelser. Det anses ikke som et selskab i skatteretlig forstand. Et kommanditselskab anses

for skattemæssigt transparent, hvilket medfører, at beskatningen af indtjeningen i selskabet

sker direkte hos selskabets deltagere og ikke hos selve selskabet, som det kendes fra eksem-

pelvis aktieselskaber.

Efter de gældende regler må det antages, at et medarbejderinvesteringsselskab vil blive anset

for skattemæssigt transparent. Det indebærer, at medarbejderinvesteringsselskabet anses for at

være et deltagerbeskattet selskab med den virkning, at selskabets indkomst beskattes hos hver

enkelt selskabsdeltager.

Indbetalinger af lønmidler fra medarbejderne vil som følge af den skattemæssige transparens

ikke blive anset som et indskud i selve medarbejderinvesteringsselskabet.

Dermed skal indtægter og udgifter henføres til de enkelte selskabsdeltagere. Det medfører, at

hver enkelt deltager løbende beskattes af afkastet i medarbejderinvesteringsselskabet. Det

indebærer også, at andelene i medarbejderinvesteringsselskabet ikke er omfattet af reglerne i

aktieavancebeskatningsloven.

2.2. Lovforslaget

2.2.1. Medarbejderinvesteringsselskabets skattepligt

Ifølge den gældende skattelovgivning er det formodningen, at medarbejderinvesteringsselska-

bet vil blive betragtet som et deltagerbeskattet selskab.

Det er imidlertid ikke hensigten, at virksomhedsdeltageren og medarbejderdeltagerne i med-

arbejderinvesteringsselskabet skal beskattes løbende af selskabets investeringsoverskud. For-

målet med medarbejderinvesteringsselskabet er, at det løbende investeringsafkast skal forbli-

ve i selskabet - eksempelvis med henblik på geninvestering - indtil det fastlagte tidspunkt for

udbetaling til medarbejderdeltagerne.

Det foreslås derfor, at medarbejderinvesteringsselskabet gøres selvstændigt skattepligtigt ved

at lade selskabet være omfattet af selskabsskatteloven.

At medarbejderinvesteringsselskabet bliver omfattet af selskabsskatteloven medfører, at sel-

skabets løbende overskud bliver beskattet med selskabsskattesatsen, som det er tilfældet med

de fleste andre selskabstyper omfattet af selskabsskatteloven. Medarbejderinvesteringsselska-

bet omfattes således også af de øvrige regler i selskabsskatteloven og dermed selskabsskatte-

lovens almindelige regler. Det giver eksempelvis adgang til underskudsfremførsel.

Når medarbejderinvesteringsselskabet omfattes af selskabsskattelovens regler, medfører det,

at medarbejderdeltagerenes løbende indskud af lønmidler anses for skattepligtige tilskud til

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-9-

selskabet. Det er dog ikke hensigten, at medarbejderinvesteringsselskabet skal beskattes af det

løbende indskud af lønmidler fra medarbejderdeltagerne.

Det foreslås derfor, at medarbejderdeltagernes indskud af lønmidler i medarbejderinveste-

ringsselskabet ikke skal medregnes ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.

Dermed sidestilles medarbejderdeltagernes indskud af lønmidler i et medarbejderinvesterings-

selskab skattemæssigt med en kapitalforhøjelse i eksempelvis et aktieselskab.

2.2.2. Indbetaling til og udbetaling fra medarbejderinvesteringsselskaber

Det foreslås, at medarbejderdeltagernes indskud af lønmidler skal være bortseelsesberettige-

de, dvs. at de ikke medregnes ved opgørelsen af medarbejderdeltagernes skattepligtige ind-

komst. Indskuddet vil dog være arbejdsmarkedsbidragspligtigt for medarbejderdeltageren.

Det bortseelsesberettigede beløb kan dog højst udgøre 7,5 pct. af medarbejderdeltagerens

kontante løn fra den pågældende arbejdsgiver i indkomståret og maksimalt 30.000 kr. årligt.

Indskud, der overstiger disse grænser, vil være skattepligtige for medarbejderdeltageren.

Når der senere udbetales udbytte m.v. fra medarbejderinvesteringsselskabet til medarbejder-

deltagerne, vil udbyttet være skattepligtigt. Udbyttet vil skulle medregnes ved opgørelsen af

den personlige indkomst og er ikke arbejdsmarkedsbidragspligtigt.

Bortseelsesretten forudsætter, at medarbejderinvesteringsselskabet er godkendt af og registre-

ret i Erhvervsstyrelsen.

I overensstemmelse med EU-rettens regler om fri bevægelighed for tjenesteydelser foreslås

det endvidere, at bortseelsesret også kan opnås ved indskud i medarbejderinvesteringssel-

skabslignende selskaber med hjemsted i andre EU/EØS-lande end Danmark. Bortseelsesretten

forudsætter her, at SKAT har godkendt det udenlandske selskab som et medarbejderinveste-

ringsselskabslignende selskab. Det udenlandske selskab skal således indgå en forpligtende

aftale med SKAT om at foretage indberetning, indeholdelse og indbetaling af skat på tilsva-

rende vis som danske medarbejderinvesteringsselskaber. Det udenlandske selskab vil i øvrigt

være undergivet reglerne i det land, hvor det har hjemsted; herunder vil det være selskabsskat-

tepligtigt til det pågældende land, afhængigt af dette lands regler.

Udbytte m.v. vil som nævnt skulle medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst og

vil således blive beskattet med op til ca. 52 pct. Det gælder både danske medarbejderinveste-

ringsselskaber og de nævnte udenlandske selskaber.

Udbytte, der udbetales til en begrænset skattepligtig medarbejderdeltager, vil dog typisk alene

blive beskattet med 15 pct. som udbyttekildeskat. Er der tale om et udenlandsk medarbejder-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 10 -

investeringsselskab, vil udbytte til begrænset skattepligtige medarbejderdeltagere ikke kunne

beskattes, eftersom Danmark ikke er kildeland.

Når medarbejderinvesteringsselskabet likvideres, vil likvidationsudlodningen, i det kalenderår

hvori selskabet endeligt opløses, til begrænset skattepligtige medarbejderdeltagere blive kvali-

ficeret som en aktieavance. Da Danmark efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne ikke har

beskatningsretten til begrænset skattepligtige medarbejderdeltageres aktieavancer, vil der ikke

skulle betales skat til Danmark af likvidationsudlodningen. Det gælder både danske medar-

bejderinvesteringsselskaber og udenlandske godkendte selskaber.

2.2.3. Den skattemæssige behandling af andelene i medarbejderinvesteringsselskabet

Som en naturlig konsekvens af, at medarbejderinvesteringsselskabet bliver skattepligtigt efter

selskabsskattelovens regler, foreslås det, at andelene i medarbejderinvesteringsselskabet om-

fattes af aktieavancebeskatningslovens regler. Imidlertid skal de eksisterende regler tilpasses,

så de afspejler, at medarbejderdeltageren har opnået bortseelsesret for indbetalingerne til

medarbejderinvesteringsselskabet, jf. beskrivelsen i afsnit 2.2.2.

Det foreslås derfor, at beskatningen af gevinst på andelene i medarbejderinvesteringsselska-

bet, herunder udlodninger fra medarbejderinvesteringsselskabet, vil ske som personlig ind-

komst uden arbejdsmarkedsbidrag. Endvidere foreslås det, at anskaffelsessummen for andele i

et medarbejderinvesteringsselskab sættes til nul for derved at sikre, at hele udbetalingen fra

medarbejderinvesteringsselskabet beskattes.

Aktieavancebeskatningslovens regler om beskatning af gevinst og tab ved fraflytning til ud-

landet (exitskattereglerne) finder også anvendelse på andele i et medarbejderinvesteringssel-

skab. Exitskattereglerne skal imidlertid tilpasses, så de afspejler de særlige forhold, der er

gældende for indbetalinger til et medarbejderinvesteringsselskab. Det foreslås derfor, at de

gældende regler om beløbsgrænser og skattepligtsperioder ved fraflytning ikke skal anvendes

på andele i et medarbejderinvesteringsselskab.

Reglerne om henstand med betaling af den beregnede skat ved fraflytning vil finde anvendel-

se for andele i et medarbejderinvesteringsselskab.

2.2.4. Indberetnings- og indeholdelsespligter

Indskud, som er omfattet af bortseelsesretten, vil være skattefri, men bidragspligtig indkomst,

mens indskud ud over grænsen for bortseelsesretten vil være såvel skatte- som bidragspligtig

indkomst.

Det foreslås, at arbejdsgiveren alene skal indeholde A-skat i det omfang, at arbejdsgiveren

indskyder mere end 30.000 kr. i løbet af året. I alle tilfælde foreslås det, at arbejdsgiveren skal

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 11 -

indeholde arbejdsmarkedsbidrag af indbetalingerne.

Indskuddene vil efter lovforslaget skulle indberettes til indkomstregisteret.

Af hensyn til kontrollen i forhold til indbetalinger omfattet af bortseelsesretten foreslås det, at

arbejdsgiveren ved indberetning af indskud, som ikke er A-indkomst, oplyser om identiteten

af det medarbejderinvesteringsselskab, der indskydes i.

Det foreslås endvidere, at der indføres hjemmel til, at skatteministeren kan gøre udbytter og

udlodninger fra medarbejderinvesteringsselskaberne til A-indkomst. Forslaget hænger sam-

men med, at udbytterne og udlodningerne efter forslaget medregnes ved opgørelsen af den

personlige indkomst. Forslaget sikrer dermed den bedst mulige overensstemmelse mellem den

foreløbige skat, der indeholdes, og den endelige skat af udbytterne og udlodningerne.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Med forslaget indføres som en 3-årig forsøgsordning mulighed for at medarbejdere med skat-

temæssig bortseelsesret (fradragsret) kan investere lønmidler i et medarbejderinvesteringssel-

skab.

Forsøgsordningen indebærer, at medarbejderne alene betaler arbejdsmarkedsbidrag af de

lønmidler, der indskydes i medarbejderinvesteringsselskabet. Først når de resterende lønmid-

ler inklusive investeringsafkast udbetales til medarbejderne, betales der almindelig indkomst-

skat. Herved forskydes skatteindtægterne over tid, således at ordningen de første år medfører

et umiddelbart mindreprovenu, der dog skønnes opvejet af et merprovenu i de efterfølgende

år, hvortil kommer et selskabsskatteprovenu fra beskatningen af afkastet i medarbejder-

investeringsselskaberne, som dog skønnes stort set at blive opvejet af lidt lavere provenu fra

beskatning af andet kapitalafkast.

Det er forbundet med stor usikkerhed at vurdere, i hvilket omfang den foreslåede forsøgsord-

ning vil blive benyttet. I følgende provenuvurdering er det beregningsteknisk lagt til grund, at

10.000 personer vil anvende ordningen, og at de i gennemsnit indbetaler 20.000 kr. årligt i de

tre år, ordningen løber. Desuden er det lagt til grund, at medarbejderinvesteringsselskaberne

giver et årligt afkast på 4,75 pct. svarende til statens lange lånerente, samt at udbetalingerne

vil strække sig over 10 år.

Under disse forudsætninger forventes ordningen at medføre et umiddelbart mindreprovenu på

ca. 75 mio. kr. i 2015 faldende til et mindreprovenu på ca. 70 mio. kr. årligt i 2016 og 2017,

jf. tabel 3.1. Dette mindreprovenu opvejes af et merprovenu i de efterfølgende år, og samlet

set forventes ordningen ikke at medføre en varig provenuvirkning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 12 -

Ordningen forventes at medføre et mindreprovenu i finansåret 2015 på 75 mio. kr.

Tabel 3.1 Provenuvirkning af forslag om medarbejderinvesteringsselskaber

Varig

virk-

ning

Finans-

år 2015

-75

Mio. kr. (2015-niveau)

Umiddelbar provenuvirkning

2015

-75

-45

-75

2016

-70

-45

-70

2017

-70

-45

-70

2018

- heraf provenuvirkningen for kommu-

nerne

Provenuvirkning efter tilbageløb

Provenuvirkning efter tilbageløb og ad-

færd

Det vurderes, at nettoopsparingen (efter skat) i medarbejderinvesteringsselskabet i vidt om-

fang fortrænger anden finansiel opsparing, således at ordningen ikke påvirker det samlede

private forbrug eller investeringsniveau. Der er derfor ikke indregnet et tilbageløb med på-

virkning af provenuet af moms og punktafgifter, ligesom der ikke er indregnet adfærdsæn-

dringer udover den forudsatte omplacering mellem investeringer via medarbejderinvesterings-

selskaber og andre aktiver.

Forslaget skønnes at medføre et mindreprovenu for kommunerne på knap 45 mio. kr. årligt i

perioden 2015-2017 i form af færre indtægter fra personskatter. I de efterfølgende år vil dette

mindreprovenu stort set blive opvejet af et merprovenu i form af højere indtægter fra primært

personskatter.

Forslaget får ingen umiddelbare økonomiske virkninger for kommunerne for indkomståret

2015. Det har af tidsmæssige grunde ikke har været muligt at indarbejde virkningen af forsla-

get i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kommunerne for 2015. For de kommuner,

der vælger at selvbudgettere deres udskrivningsgrundlag i 2015, vil der ske en neutralisering

af lovforslagets virkning i forbindelse med afregningen vedrørende indkomståret 2015 i 2018.

Forslaget er ikke forbundet med en skatteudgift, da der alene er tale om en skatteudskydelse,

som beregningsteknisk forudsættes forrentet svarende til statens nominelle lånerente.

3.2. Administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget skønnes at medføre administrative engangsomkostninger til systemtilretning på

ca. 13,5 mio. kr. Hertil kommer løbende omkostninger på 1 mio. til systemadministration

samt et løbende årsværksforbrug på �½ årsværk svarende til 300.000 kr.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 13 -

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget indebærer en ny mulighed for virksomhederne for, at de i fællesskab med medar-

bejderne i virksomheden kan investere eller yde bistand til gavn for modernisering og udvik-

ling i den virksomhed, medarbejderne er ansat i. Hvor mange virksomheder, der vil benytte

denne nye mulighed, er uvist.

4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget indebærer en ny mulighed for virksomhederne for, at de i fællesskab med medar-

bejderne i virksomheden kan investere eller yde bistand til gavn for modernisering og udvik-

ling i den virksomhed, medarbejderne er ansat i. Hvor mange virksomheder, der vil benytte

denne nye mulighed, er uvist.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Ved medarbejderdeltagernes indskud i selskaber med hjemsted i et andet land inden for

EU/EØS end Danmark er det en betingelse for bortseelsesret, at SKAT har godkendt det på-

gældende selskab. Efter EU-retten vurderes det således ikke at være muligt at forbeholde

bortseelsesretten for indskud i medarbejderinvesteringsselskaber til medarbejderinvesterings-

selskaber med hjemsted i Danmark, mens der ikke indrømmes bortseelsesret for indskud i

medarbejderinvesteringsselskaber i andre medlemsstater.

Det svarer til, at fradrags- og bortseelsesret for indbetalinger til pensionsordninger ikke kan

forbeholdes indbetalinger til danske pensionsordninger, men også gælder indbetalinger til

pensionsordninger i andre EU-medlemsstater under en række betingelser, der fremgår af pen-

sionsbeskatningsloven. Fradragsretten for indbetalinger til pensionsordninger i andre EU-

medlemsstater er en konsekvens af EF-Domstolens dom af 30. januar 2007 i sag C-150/04,

Kommissionen mod Danmark. Her underkendte Domstolen de danske regler, hvorefter alene

pensionsordninger oprettet i danske livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pengeinstitut-

ter var skattebegunstiget ved, at indbetalinger på sådanne ordninger kunne fradrages, eller der

kunne bortses fra disse ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Disse regler var i strid

med fællesskabsrettens regler om fri bevægelighed for tjenesteydelser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 14 -

Som følge af dommen blev skattebegunstigelsen efter pensionsbeskatningsloven udvidet til

også at omfatte indbetalinger til pensionsordninger oprettet i livsforsikringsselskaber, pensi-

onskasser og pengeinstitutter i lande inden for EU/EØS. Der indførtes fradragsret for uden-

landske pensionsordninger efter en aftalemodel, som medfører, at de udenlandske pensions-

udbydere skal indgå en forpligtende aftale med de danske myndigheder om at foretage indbe-

retning, indeholdelse og indbetaling af skat på tilsvarende vis som danske udbydere. Der er

således tale om ligebehandling af danske og udenlandske institutter.

Aftalemodellen var inspireret af Kommissionens meddelelse fra 2001 om afskaffelse af skat-

temæssige hindringer for grænseoverskridende ydelse af arbejdsmarkedsorienteret pension.

Heri anføres det bl.a., at det står »medlemsstaterne frit for at indføre ordninger til beskyttelse

af anvendelsen af deres skattelove i sammenhæng med grænseoverskridende ydelse af pensi-

oner, navnlig ved at kræve oplysninger fra pensionskasserne«. Videre anføres der i meddelel-

sen bl.a. følgende: ”Hertil kommer, at selvom alle en medlemsstats dobbeltbeskatningsaftaler

muliggjorde, at kildestaten beskattede, ville afvisningen af fradragsret for bidrag betalt til

pensionskasser med hjemsted i udlandet være ude af proportioner, fordi der findes mindre

restriktive midler til at sikre opkrævning af skat ved kilden hos en pensionskasse med hjem-

sted i en anden medlemsstat. Eksempelvis har mindst én medlemsstat indført en praksis med

direkte at indgå aftaler med udenlandske pensionskasser for at sikre overholdelse af sine skat-

teregler.”

Aftalemodellen foreslås nu også anvendt på medarbejderinvesteringsselskabslignende selska-

ber i andre EU/EØS-lande end Danmark.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden den 1. juli 2014 til den 15. august 2014 været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Advokatsamfundet, AE Rådet, AgroSkat as, ATP,

Børsmæglerforeningen, CEPOS – Center for Politiske Studier, Cevea, Danmarks Rederifor-

ening, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejen-

domsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Iværksætterforening, Dansk

Skibskreditfond, Danske Advokater, Danske Regioner, Den Danske Fondsmæglerforening,

Den danske Skatteborgerforening, Det Kooperative Fællesforbund, DI, DVCA, Ejendomsfor-

eningen Danmark, Ejerlederne, Finans & Leasing, Finansrådet, Foreningen Danske Revisorer,

Forsikring & Pension, FSR – Danske Revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fæl-

lesråd, Fødevareforbundet - NNF, HK Handel, Horesta, Håndværksrådet, InvesteringsFor-

eningsRådet, Kommunernes Landsforening (KL), Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kri-

stelig Fagbevægelse, Kuratorforeningen, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer,

Landsorganisationen i Danmark (LO), Ledernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 15 -

Lokale Pengeinstitutter, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Realkreditforenin-

gen, Realkreditrådet, REVIFORA - foreningen for revision, økonomi og ledelse, Revisortil-

synet, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, SRF Skattefaglig Forening,

Syddansk Universitet, Videncentret for Landbrug.

9. Sammenfattende skema

Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/ mindre

udgifter

Ingen

Negative konsekven-

ser/merudgifter

I 2015 forventes ordningen at

medføre et umiddelbart min-

dreprovenu på ca. 75 mio. kr.

faldende til et mindreprovenu

på ca. 70 mio. kr. i 2016 og

2017. Dette mindreprovenu

opvejes af et merprovenu i de

efterfølgende år, og samlet set

forventes ordningen ikke at

medføre en varig provenu-

virkning.

Lovforslaget skønnes at med-

føre administrative engangs-

omkostninger til systemtilret-

ning på ca. 13,5 mio. kr. Her-

til kommer løbende omkost-

ninger på 1 mio. til system-

administration samt et løben-

de årsværksforbrug på �½ års-

værk svarende til 300.000 kr.

Lovforslaget vurderes at have

begrænsede økonomiske kon-

sekvenser for erhvervslivet på

samfundsniveau.

Ingen

Økonomiske konsekvenser

for det offentlige

Administrative konsekven-

ser for det offentlige

Økonomiske konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekven-

ser for erhvervslivet

Lovforslaget vurderes at have

begrænsede administrative

konsekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 16 -

Administrative konsekven-

ser for borgerne

Miljømæssige konsekven-

ser

Forholdet til EU-retten

Ingen

I overensstemmelse med EU-rettens regler om fri bevægelighed

for tjenesteydelser foreslås det, at bortseelsesret også kan opnås

ved indskud i medarbejderinvesteringsselskabslignende selska-

ber med hjemsted i andre EU/EØS-lande end Danmark.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at andele i medarbejderinvesteringsselskaber, jf. den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 2

b, i selskabsskatteloven, omfattes af aktieavancebeskatningsloven. Medarbejderdeltagerne

tildeles andele i medarbejderinvesteringsselskabet på baggrund af deres indbetalinger. Med

den foreslåede tilføjelse til aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2, omfattes disse andele af

aktieavancebeskatningsloven, uafhængigt af om medarbejderdeltageren har opnået bortseel-

sesret for indbetalingerne.

Til nr. 2

I forbindelse med beregningen af gevinst og tab på andele i et medarbejderinvesteringsselskab

skal der tages hensyn til, at medarbejderdeltageren har opnået bortseelsesret ved indbetalin-

gen. Det foreslås derfor, at der indsættes et 4. pkt. i aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 2,

hvorefter anskaffelsessummen for andele i et medarbejderinvesteringsselskab sættes til nul,

såfremt der er opnået bortseelsesret for indbetalingen.

Anskaffelsessummen sættes således alene til nul for de andele, der tildeles på baggrund af

indbetalinger, hvor der er opnået bortseelsesret. Overstiger indbetalingen eksempelvis beløbs-

grænsen i den foreslåede ligningslovens § 7 N, og tildeles der andele på baggrund heraf, skal

anskaffelsessummen for disse andele ikke sættes til nul, men derimod til den faktiske anskaf-

felsessum.

Dermed vil der kunne konstateres et fradragsberettiget tab efter aktieavancebeskatningslovens

§§ 13 eller 13 A for andele, hvor der ikke er opnået bortseelsesret. Det vil være aktuelt i de

tilfælde, hvor der ved afvikling af medarbejderinvesteringsselskabet udbetales et mindre be-

løb, end medarbejderdeltageren har indbetalt. Fradragsberettigede tab efter §§ 13 og 13 A,

indgår ved opgørelsen af aktieindkomsten.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 17 -

Til nr. 3

Det foreslås, at der ved opgørelsen af gevinst på andele i et medarbejderinvesteringsselskab,

hvor indbetalingen har været omfattet af ligningslovens § 7 N, ses bort fra andele i medarbej-

derinvesteringsselskabet, hvor indbetalingen ikke har været omfattet af ligningslovens § 7 N.

Det sikrer, at der ved opgørelsen efter gennemsnitsmetoden ikke sker en afsmitning mellem

andele, hvor der er opnået bortseelsesret, og andele, hvor der ikke er opnået bortseelsesret.

Tilsvarende gælder ved opgørelse af gevinst og tab for andele, hvor indbetalingen ikke har

været omfattet af ligningslovens § 7 N. I disse tilfælde ses bort fra andele, hvor indbetalingen

har været omfattet af ligningslovens § 7 N.

Ved opgørelse af gevinst eller tab kan det forekomme, at en andel omfattes delvist af lignings-

lovens 7 N. I disse tilfælde foretages en forholdsmæssig fordeling ved opgørelse af gevinst og

tab.

For medarbejderdeltagere, der har erhvervet andele og opnået bortseelsesret for indbetalin-

gerne, vil der ikke kunne opgøres et tab knyttet til de bortseelsesberettigede indbetalinger,

såfremt medarbejderdeltageren har været fuldt skattepligtig til Danmark i hele medarbejderin-

vesteringsselskabets levetid. Det skyldes, at anskaffelsessummen, jf. den foreslåede § 1, nr. 2,

ansættes til nul, og at medarbejderdeltagerne ikke hæfter for mere end de indskudte beløb.

Fradraget for et eventuelt tab er således allerede opnået som følge af den foreslåede bortseel-

sesret for indbetalingerne til medarbejderinvesteringsselskabet.

Til nr. 4 og 5

Når andelene i et medarbejderinvesteringsselskab omfattes af reglerne i aktieavancebeskat-

ningsloven, medfører det også, at aktieavancebeskatningslovens regler om opgørelse af ge-

vinst og tab ved fraflytning til udlandet finder anvendelse.

Henset til, at der gives bortseelsesret for indbetalinger til et medarbejderinvesteringsselskab,

at det foreslåede loft for bortseelsesret i ligningslovens § 7 N udgør 30.000 kr. årligt, og at

indbetalingsperioden til et medarbejderselskab er begrænset til en kort årrække, foreslås det i

lovforslagets § 1, nr. 3, at beløbsgrænsen på 100.000 kr. i aktieavancebeskatningslovens § 38,

stk. 2, ikke skal anvendes på andele i et medarbejderinvesteringsselskab. Beløbsgrænsen på

100.000 kr. medfører, at kun skattepligtige, der har en beholdning af aktier med en samlet

kursværdi på 100.000 kr. eller mere, omfattes af exitskattereglerne, medmindre der i behold-

ningen indgår aktier med negativ anskaffelsessum.

Det fremgår af aktieavancebeskatningslovens § 38, stk. 3, at reglerne om opgørelse af gevinst

og tab ved fraflytning kun gælder personer, der har været skattepligtige efter kildeskattelo-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 18 -

vens §§ 1 eller 2 af aktiegevinster i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de se-

neste 10 år før skattepligtsophøret. Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 4, at denne betingelse

ikke skal finde anvendelse på andele i et medarbejderinvesteringsselskab. Derved sikres

sammenhængen i beskatningen også for medarbejderdeltagere, som kun er skattepligtige til

Danmark i en kort årrække, og som ved indbetalingerne til medarbejderinvesteringsselskabet

har opnået bortseelsesret.

Det medfører, at der skal opgøres gevinst og tab på andele i et medarbejderinvesteringssel-

skab, hvor der ved indbetalingen er opnået bortseelsesret, uanset at kursværdien af den samle-

de beholdning ikke overstiger 100.000 kr. og uanset at skattepligtsperioderne, jf. aktieavance-

beskatningslovens § 38, stk. 2, samlet set ikke udgør mindst 7 år ud af de seneste 10 år.

Med de foreslåede ændringer sikres det, at medarbejderdeltagere, hvis skattepligt til Danmark

ophører, og som ved indbetalingen til medarbejderinvesteringsselskabet har opnået bortseel-

sesret, beskattes af værdistigningen i medarbejderinvesteringsselskabet i den periode, hvor de

har været skattepligtige her til landet.

De gældende regler i aktieavancebeskatningsloven om henstand med den beregnede skat af

den samlede nettogevinst finder også anvendelse for andele i et medarbejderinvesteringssel-

skab.

Det bemærkes, at aktieavancebeskatningslovens regler om opgørelse af gevinst og tab ved

fraflytning til udlandet ikke gælder medarbejderdeltagere, der alene er begrænset skattepligti-

ge af deres lønindkomst. Det omfatter bl.a. korttidsansatte udenlandsk bosiddende personer,

der opholder sig i Danmark i mindre end 6 måneder, og varigt ansatte grænsegængere, der

dagligt pendler mellem en udenlandsk bopæl og en dansk arbejdsplads. Der henvises til be-

mærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 1.

Til § 2

Til nr. 1.

I lovforslagets § 4 foreslås det at indsætte en ny § 7 N i ligningsloven, hvorefter medarbejder-

deltageres indskud i medarbejderinvesteringsselskaber gøres bortseelsesberettigede, dvs. at de

ikke medregnes ved opgørelsen af medarbejderdeltagernes skattepligtige indkomst. Det bety-

der i udgangspunktet, at arbejdsgiveren ikke skal indeholde A-skat af indskuddet.

Det foreslås dog samtidig at indsætte en grænse på 7,5 pct. af medarbejderdeltagerens løn, og

maksimalt 30.000 kr. Den del af arbejdsgiverens indskud, der overstiger 30.000 kr., vil ar-

bejdsgiveren skulle indeholde A-skat af.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 19 -

Med en relativ grænse på 7,5 pct. af medarbejderdeltagerens kontante løn, jf. bemærkningerne

til lovforslagets § 4, nr. 1, kan der imidlertid opstå situationer, hvor arbejdsgiveren i princip-

pet ikke kan være sikker på, at denne beløbsgrænse vil være overholdt på årsbasis, idet den

pågældende medarbejderdeltagers årsløn kan vise sig at blive lavere end først anslået. Måtte

den pågældende medarbejderdeltager undtagelsesvist have forskudt indkomstår, vil arbejdsgi-

veren heller ikke vide, om grænsen på 7,5 pct. er overholdt.

Det foreslås derfor, at arbejdsgiveren alene skal indeholde A-skat i det omfang, at arbejdsgi-

veren indskyder mere end 30.000 kr. i løbet af kalenderåret.

Til nr. 2

Det foreslås, at skatteministeren kan fastsætte regler om, at udbytte og udlodninger fra med-

arbejderinvesteringsselskaber skal være A-indkomst.

Udbytte og udlodninger er efter lovforslaget personlig indkomst. For fuldt skattepligtige med-

arbejderdeltagere i medarbejderinvesteringsselskaber sikrer det dermed en bedre overens-

stemmelse mellem den indeholdte skat og den endelige skat, medarbejderdeltageren skal beta-

le af udbyttet eller udlodningen, at der indeholdes A-skat frem for skat efter reglerne om in-

deholdelse af udbytteskat.

Til nr. 3 og 4

Det foreslås, at arbejdsgiveren skal indeholde arbejdsmarkedsbidrag af medarbejderdeltager-

nes indskud i medarbejderinvesteringsselskaber.

Til § 3

Til nr. 1

Det foreslås, at medarbejderinvesteringsselskaber i tilfælde af konkurs skal beskattes efter de

regler i konkursskatteloven, som gælder for aktie- og anpartsselskaber.

Til § 4

Til nr. 1

Det foreslås at indsætte en ny § 7 N i ligningsloven, hvorefter medarbejderdeltageres indskud

i medarbejderinvesteringsselskaber gøres bortseelsesberettigede, dvs. at de ikke medregnes

ved opgørelsen af medarbejderdeltagernes skattepligtige indkomst, og hvorefter udbytter og

udlodninger fra medarbejderinvesteringsselskabet gøres skattepligtige.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 20 -

Det foreslås i stk. 1, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for en medarbejder-

deltager, jf. § 2, stk. 5, i lov om medarbejderinvesteringsselskaber, dvs. en medarbejder i den

virksomhed, som medarbejderinvesteringsselskabet har til formål at virke til gavn for, ikke

medregnes beløb, der af arbejdsgiveren indskydes i medarbejderinvesteringsselskabet. Bort-

seelsesretten betyder, at medarbejderdeltageren ikke beskattes af arbejdsgiverens indskud.

Der skal alene betales arbejdsmarkedsbidrag af indskuddet, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens §

2, stk. 1, nr. 1, hvorefter ethvert vederlag i penge eller naturalier, der kan henføres til person-

ligt arbejde i ansættelsesforhold, er arbejdsmarkedsbidragspligtigt.

Det er en betingelse for bortseelsesret, at medarbejderinvesteringsselskabet er registreret i

Erhvervsstyrelsen, jf. § 7 i lov om medarbejderinvesteringsselskaber. Erhvervsstyrelsen skal

godkende vedtægten for medarbejderinvesteringsselskabet i forbindelse med registreringen,

jf. § 5 i lov om medarbejderinvesteringsselskaber. Ændringer i vedtægten kan kun ske med

Erhvervsstyrelsens godkendelse.

Indskud i medarbejderinvesteringsselskabet, som arbejdsgiveren måtte foretage uden den for-

nødne registrering, er skattepligtige for medarbejderdeltageren.

Når der til sin tid udloddes udbytter og foretages udlodninger fra medarbejderinvesteringssel-

skabet til medarbejderdeltagerne, medregnes udbytterne og udlodningerne ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens §§ 16 A og 16 B. Efter § 3 i lov om medarbej-

derinvesteringsselskaber er det alene muligt at få de investerede midler udbetalt efter en år-

række efter betingelser, som skal være nærmere reguleret i medarbejderinvesteringsselskabets

vedtægt, jf. § 3, stk. 4, i lov om medarbejderinvesteringsselskaber. Bindingsperioden på med-

arbejderdeltagernes indskud af lønmidler i medarbejderinvesteringsselskabet skal være mini-

mum tre år. Der kan ikke ske udbetaling af indskudte lønmidler fra selskabet før denne frist er

udløbet, dog undtaget ved medarbejderdeltagerens dødsfald eller pensionering.

Beskatningen af udbytter og udlodninger fra medarbejderinvesteringsselskabet skal ses i lyset

af, at der har været bortseelsesret for medarbejderdeltagernes indbetalinger, jf. ovenfor. Der

svares ikke arbejdsmarkedsbidrag af udbyttet. Udbyttet beskattes som personlig indkomst, jf.

lovforslagets § 5.

Ved medarbejderdeltagerens dødsfald kan indskuddet udbetales før fristen på minimum 3 år

er udløbet. I denne situation indgår udbetalingen i dødsboet. Det vil dermed afhænge af døds-

boets skattepligtsforhold, om udbetalingen beskattes efter dødsboskatteloven. Der skal som

hovedregel betales dødsboskat, hvis boets nettoformue eller boets aktiver overstiger

2.641.900 kr. i 2014. Endvidere kan udbetalingen blive pålagt boafgift efter reglerne i boaf-

giftsloven.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 21 -

Det bemærkes, at udbytter og udlodninger er omfattet af begrænset skattepligt, jf. kildeskatte-

lovens § 2, stk. 1, nr. 6, jf. ligningslovens §§ 16 A eller 16 B.

Det foreslås i stk. 2, at det bortseelsesberettigede beløb højst kan udgøre 7,5 pct. af arbejdsta-

gerens kontante løn fra den pågældende arbejdsgiver i indkomståret, og maksimalt 30.000 kr.

Indskud, der overstiger en af disse grænser, vil dermed være skattepligtige for medarbejder-

deltageren.

Ved opgørelsen af grænserne ses bort fra erlagt arbejdsmarkedsbidrag. Dermed er der bort-

seelsesret for op til 32.609 kr. før arbejdsmarkedsbidrag, ligesom der med bortseelsesret kan

indskydes mere end 7,5 pct. af medarbejderdeltagerens kontante løn, blot der maksimalt ind-

skydes 7,5 pct. efter arbejdsmarkedsbidrag.

Det er medarbejderdeltagerens kontante løn, der danner grundlag for afgørelsen af, om græn-

sen på 7,5 pct. er overholdt. Grundlaget omfatter dermed ikke beløb såsom den skattemæssige

værdi af goder, som lønmodtageren har oppebåret i kraft af arbejdsforholdet, eller beløb, der

af arbejdsgiveren er udbetalt som godtgørelse for udgifter, der påføres lønmodtageren som

følge af arbejdet. I grundlaget indgår heller ikke eventuelle indbetalinger til bortseelsesberet-

tigede pensionsordninger.

Det foreslås, at bortseelsesretten ved en medarbejders deltagelse i flere medarbejderinveste-

ringsselskaber højst kan udgøre 30.000 kr. årligt samlet for den enkelte person. Der er tale om

en værnsregel, som sikrer, at den maksimale indskudsgrænse ikke kan omgås ved deltagelse i

flere medarbejderinvesteringsselskaber samtidigt.

Det foreslås i stk. 3, at det ved indskud i selskaber med hjemsted i et andet land inden for

EU/EØS end Danmark er en betingelse for bortseelsesret, at SKAT har godkendt det pågæl-

dende selskab, og at godkendelsen ikke er tilbagekaldt.

Efter EU-retten vurderes det ikke at være muligt at forbeholde bortseelsesretten for indskud i

medarbejderinvesteringsselskaber til medarbejderinvesteringsselskaber med hjemsted i Dan-

mark, mens der ikke indrømmes bortseelsesret for indskud i medarbejderinvesteringsselskaber

i andre medlemsstater. Det svarer til, at fradrags- og bortseelsesret for indbetalinger til pensi-

onsordninger ikke kan forbeholdes indbetalinger til danske pensionsordninger, men også gæl-

der indbetalinger til pensionsordninger i andre EU-medlemsstater under en række betingelser,

der fremgår af pensionsbeskatningsloven.

Formålet med stk. 3 er dermed at ligestille medarbejderinvesteringsselskaber eller medarbej-

derinvesteringsselskabslignende selskaber oprettet i lande inden for EU/EØS skattemæssigt

med danske medarbejderinvesteringsselskaber, således at indskud i sådanne udenlandske sel-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 22 -

skaber tillige er bortseelsesberettigede for de kollektive deltagere, hvis betingelserne er op-

fyldt.

Det er en betingelse for godkendelse, at det udenlandske selskab er gyldigt stiftet og registre-

ret efter de selskabsretlige regler, der gælder i selskabets hjemland. Det er endvidere en betin-

gelse, at det kan sidestilles med et medarbejderinvesteringsselskab med hjemsted i Danmark,

jf. nedenfor.

Herudover er det en betingelse, at det pågældende selskab indvilger i at påtage sig de forplig-

telser m.v., der stilles til medarbejderinvesteringsselskaber med hjemsted i Danmark. Dermed

vil selskabet årligt skulle sende oplysninger om udbytteudbetalinger til SKAT samt indeholde

udbytteskat af udbetalingerne til SKAT i overensstemmelse med de regler, der gælder for

indberetning og indeholdelse for medarbejderinvesteringsselskaber med hjemsted i Danmark.

Eftersom Erhvervsstyrelsen vil have erfaringen og ekspertisen med at godkende medarbejder-

investeringsselskaber med hjemsted i Danmark, foreslås det, at SKATs godkendelse sker efter

indhentet udtalelse fra Erhvervsstyrelsen om, hvorvidt det pågældende selskab kan sidestilles

med et medarbejderinvesteringsselskab med hjemsted i Danmark.

Der vil her blive lagt vægt på, om det udenlandske selskab har til formål at investere i eller

yde lån til gavn for vækst og arbejdspladser i en virksomhed, hvis medarbejdere har investeret

andele af deres lønmidler i eller til gavn for virksomheden. Selskabet skal i sin opbygning

svare til medarbejderinvesteringsselskaber efter den danske lovgivning og have to slags delta-

gere, dels en virksomhedsdeltager, der skal være et aktie- eller anpartsselskab ejet af virk-

somheden, dels medarbejderdeltagere, som er virksomhedens medarbejdere. Endvidere vil

Erhvervsstyrelsen påse, at medarbejderne sikres indflydelse via et flertal i bestyrelsen. Ende-

lig skal det udenlandske medarbejderinvesteringsselskab aflægge årsregnskab efter årsregn-

skabsloven og årsrapporten skal revideres af en godkendt revisor.

Endvidere er det en betingelse for godkendelse, at der findes en informationsudvekslingsaftale

mellem Danmark og det land, selskabet har hjemsted. Dette kan enten være bistandsdirekti-

vet, en dobbeltbeskatningsoverenskomst (som indeholder en bestemmelse om udveksling af

oplysninger) eller en anden aftale om udveksling af oplysninger. Danmark har aftaler om ud-

veksling af oplysninger med alle EU- og EØS-lande.

Godkender SKAT det udenlandske selskab, vil konsekvensen være, at medarbejderdeltager-

nes indskud er bortseelsesberettigede fra tidspunktet for godkendelsen. Det er en forudsæt-

ning, at godkendelsen ikke er tilbagekaldt, jf. den foreslåede § 7 N, stk. 5., jf. nedenfor.

Det foreslås i stk. 4, at SKAT skal godkende ændringer i det udenlandske selskabs vedtægter,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 23 -

og at selskabet kun med SKATs godkendelse kan foretage eller medvirke til ekstraordinære

dispositioner, som kan medføre risiko for, at vedtægten ikke kan overholdes, eller at selskabet

ikke fortsat vil kunne eksistere. Godkendelser af vedtægtsændringer og af ekstraordinære di-

spositioner kan kun ske efter indhentet udtalelse fra Erhvervsstyrelsen om, hvorvidt ved-

tægtsændringerne og dispositionerne ville være blevet godkendt, hvis selskabet havde haft

hjemsted i Danmark, jf. §§ 5 og 6 i lov om medarbejderinvesteringsselskaber.

Det foreslås i stk. 5, at SKAT kan tilbagekalde en godkendelse af et udenlandsk medarbejder-

investeringsselskabslignende selskab, hvis betingelserne for godkendelse ikke længere er op-

fyldt, eller hvis der uden told- og skatteforvaltningens godkendelse foretages vedtægtsæn-

dringer eller dispositioner som nævnt i det foreslåede stk. 4. Tilbagekaldes godkendelsen,

medregnes værdien af den kollektive deltagers investeringsandel ved opgørelsen af den skat-

tepligtige indkomst på tidspunktet for tilbagekaldelsen.

Tilbagekaldelse vil kunne blive aktuel i situationer, hvor selskabet ikke er indstillet på at

overholde sine forpligtelser i henhold til godkendelsen, jf. stk. 3 og 4. Tilbagekaldelsen er en

sanktionsmulighed over for selskaber, som ikke overholder deres forpligtelser. Før en tilbage-

kaldelse vil SKAT kunne give selskabet en frist til rette op på uoverensstemmelserne.

Det foreslås i stk. 6, at omregning fra fremmed valuta i forbindelse med indeholdelse af ind-

komstskat af udbytter sker til Nationalbankens middelkurs på indeholdelsestidspunktet. Det

sikrer overensstemmelse mellem værdien af udbetalingerne og slutskatten heraf i forbindelse

med udarbejdelse af selvangivelse og årsopgørelse, jf. også de tilsvarende regler for godkend-

te, udenlandske pensionsordninger, jf. ovenfor.

Det foreslås i stk. 7, at skatteministeren kan fastsætte regler om godkendelse af selskaber m.v.

efter den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 7 N, stk. 3 og 4. Bemyndigelsen vil bl.a.

kunne udnyttes til at udstede nærmere regler om, hvordan medarbejderinvesteringsselskabs-

lignende selskaber, der ønsker godkendelse, vil kunne dokumentere deres opbygning og ind-

hold. Skatteministeren bemyndiges desuden til at fastsætte nærmere regler om tilbagekaldel-

ser efter den foreslåede bestemmelse i ligningslovens § 7 N, stk. 5, herunder om vilkårene for

tilbagekaldelsen og om en frist inden for hvilken selskabet kan rette op på uoverensstemmel-

serne med godkendelsen.

Landsskatteretten afgør klager over SKATs afgørelser efter den foreslåede § 7 N, stk. 3-5, jf.

skatteforvaltningslovens § 11.

Til § 5

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 24 -

Til nr. 1 og 2

Det foreslås, at udbetalinger fra medarbejderinvesteringsselskaber til medarbejderdeltagerne

medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst. Det samme foreslås at gælde fortjene-

ster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B.

Løbende udbetalinger af indskudte lønmidler fra medarbejderinvesteringsselskaber efter bin-

dingsperiodens udløb, jf. § 3 i lov om medarbejderinvesteringsselskaber, til en fuldt skatte-

pligtig medarbejderdeltager vil være udbytte. Den afsluttende udlodning i forbindelse med

medarbejderinvesteringsselskabets likvidation vil være en aktieavance, hvis udlodningen sker

i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, og ellers udbytte. Både udbytter, likvidati-

onsudlodninger samt fortjeneste vil efter den foreslåede tilretning af personskatteloven såle-

des blive beskattet som personlig indkomst med op til ca. 52 pct., mens et evt. fradragsberet-

tiget tab efter aktieavancebeskatningslovens § 13 for andele, hvor der ikke er opnået bortseel-

sesret, jf. forslagets § 1, nr. 2, vil være aktieindkomst. Det gælder både danske medarbejder-

investeringsselskaber og udenlandske godkendte medarbejderinvesteringsselskabslignende

selskaber.

Løbende udbetalinger af indskudte lønmidler til en begrænset skattepligtig medarbejderdelta-

ger vil være udbytte, men kan alene beskattes med (i langt de fleste tilfælde) 15 pct. som ud-

bytte. Er der tale om et udenlandsk medarbejderinvesteringsselskab, vil udbytte til begrænset

skattepligtige medarbejderdeltagere ikke kunne beskattes, eftersom Danmark ikke er kilde-

land.

Når medarbejderinvesteringsselskabet likvideres, vil likvidationsudlodningen til begrænset

skattepligtige medarbejderdeltagere i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, blive

kvalificeret som en aktieavance. Danmark har hverken efter intern ret eller efter dobbeltbe-

skatningsoverenskomsterne beskatningsretten til aktieavancer for personer, der ikke er fuldt

skattepligtige. Der vil altså ikke skulle betales skat til Danmark af likvidationsudlodningen.

Det gælder både danske medarbejderinvesteringsselskaber og udenlandske godkendte medar-

bejderinvesteringsselskabslignende selskaber.

Til § 6

Til nr. 1

Det foreslås, at medarbejderinvesteringsselskaber gøres skattepligtige efter selskabsskattelo-

ven. Det sker ved at indsætte en ny bestemmelse i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 b,

hvorefter registrerede medarbejderinvesteringsselskaber omfattes af den subjektive skattepligt

i selskabsskatteloven.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 25 -

Med bestemmelsen vil et medarbejderinvesteringsselskab være skattepligtigt efter de regler,

der gælder for aktie- og anpartsselskaber. Reglerne om ledelsens sæde i selskabsskattelovens

§ 1, stk. 6, vil også omfatte medarbejderinvesteringsselskaber.

Til nr. 2

Der er tale om ændringer, som skal sikre, at medarbejderinvesteringsselskaber skattemæssigt

sidestilles med aktie- og anpartsselskaber m.v.

Efter den foreslåede bestemmelse vil reglerne om tynd kapitalisering og reglerne om beskæ-

ring af rentefradrag tillige gælde for et medarbejderinvesteringsselskab. Det svarer til, hvad

der gælder for andre selskabsskattepligtige selskaber.

Det foreslås desuden, at et medarbejderinvesteringsselskab på tilsvarende måde som andre

selskabsbeskattede selskaber ikke skal medregne udbytte af datterselskabsaktier og koncern-

selskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B, ved opgørelsen af den skatte-

pligtige indkomst.

Det foreslås yderligere, at medarbejderinvesteringsselskaber skal beskattes med den alminde-

lige selskabsskattesats. Det foreslås samtidig, at medarbejderinvesteringsselskaber omfattes af

reglerne om nedsættelse af skatten af udbytte, der modtages af aktier i eventuelle selskaber,

som er eller har været hjemmehørende i udlandet. Det svarer til, hvad der gælder for andre

selskabsbeskattede selskaber.

Endelig foreslås det, at medarbejderinvesteringsselskaber omfattes af reglerne om national

sambeskatning. Dette svarer til, hvad der gælder for andre selskabsbeskattede selskaber.

Hvorvidt et medarbejderinvesteringsselskab skal sambeskattes med koncernforbundne selska-

ber vil afhænge af den konkrete udformning af vedtægterne og den faktiske daglige ledelse af

medarbejderinvesteringsselskabet, jf. betingelserne i selskabsskattelovens § 31 C.

Til nr. 3

Det foreslås, at beløb, der indbetales til medarbejderinvesteringsselskabet af medarbejderdel-

tagerne, ikke skal medregnes ved opgørelsen af medarbejderinvesteringsselskabets skatteplig-

tige indkomst. Herved sikres det, at medarbejderdeltagernes lønmidler kun beskattes én gang

nemlig på tidspunktet for udbetaling fra medarbejderinvesteringsselskabet.

Medarbejderinvestorernes indskud af lønmidler i medarbejderinvesteringsselskaber kan side-

stilles med en kapitalforhøjelse i eksempelvis et aktieselskab, hvor det tilsvarende gælder, at

overkursen er skattefri for selskabet.

Det er alene indbetaling af lønmidler fra medarbejderdeltagerne, der er omfattet af den fore-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 26 -

slåede skattefrihed for medarbejderinvesteringsselskaber.

Til § 7

Til nr. 1

Efter lovforslaget er arbejdsgiverens indskud i medarbejderinvesteringsselskaber arbejdsmar-

kedsbidragspligtig indkomst, og indskud, som overstiger 30.000 kr. årligt pr. medarbejderdel-

tager foreslås at skulle være A-indkomst.

Endvidere foreslås det, at skatteministeren kan fastsætte regler om, at udbytter og udlodninger

fra medarbejderinvesteringsselskaber kan gøres til A-indkomst.

Udbetalere af A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst skal efter skattekontrol-

lovens § 7, stk. 1, nr. 1, foretage indberetning til indkomstregisteret om den pågældende ind-

komst. Det kræver ikke ændring af denne bestemmelse. Såvel indskuddene som udbytter og

udlodninger vil således skulle indberettes. For så vidt angår udbytter og udlodninger dog un-

der forudsætning af, at skatteministeren gør dem til A-indkomst.

Indberetningerne om A-indkomst og arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst skal efter de

gældende regler indeholde oplysninger om bl.a. beløbet og den indeholdte A-skat og/eller det

indeholdte arbejdsmarkedsbidrag. Det foreslås, at der ved arbejdsgiverens indberetning tillige

skal oplyses om identiteten af det medarbejderinvesteringsselskab, der indskydes i. Dette vil

sikre SKAT mulighed for at kontrollere, at der alene indskydes i medarbejderinvesteringssel-

skaber, der opfylder betingelsen for bortseelsesret. Indberetningen af denne oplysning skal

dog efter forslaget alene ske, når der er tale om indskud, som efter forslaget ikke er A-

indkomst, da det alene er disse, der vil kunne være omfattet af bortseelsesretten.

Til § 8

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Som ligningslovens § 7 N er foreslået formuleret, jf. lovforslaget § 4, nr. 1, vil den enkelte

medarbejderdeltager med bortseelsesret kunne indskyde op til 7,5 pct. af den kontante løn i

det indkomstår, hvor loven træder i kraft, ligesom det er den fulde maksimumgrænse på

30.000 kr., der gælder. De to grænser nedsættes altså ikke forholdsmæssigt i ikrafttrædelses-

året.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 27 -

I det omfang, at loven træder i kraft i 2014, betyder det altså, at det er den enkelte medarbej-

derdeltagers fulde kontante løn i indkomståret 2014, der danner grundlag for beregningen af

det maksimale bortseelsesberettigede beløb.

Til stk. 2 og 3

De foreslåede bestemmelser indebærer, at de økonomiske virkninger af lovforslaget for ind-

komståret 2015 neutraliseres for kommunerne og folkekirken for så vidt angår de kommuner,

der for 2015 vælger at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget for den

personlige indkomstskat.

Det skyldes, at det tidsmæssigt ikke har været muligt at indarbejde konsekvenserne af lov-

forslaget i det statsgaranterede kommunale udskrivningsgrundlag for 2015.

Den foreslåede bortseelsesret for indbetalinger til medarbejderinvesteringsselskaber vil med-

føre et fald i udskrivningsgrundlaget i forhold til det udmeldte statsgaranterede udskrivnings-

grundlag for kommunerne og folkekirken for 2015.

For kommuner, der for 2015 vælger at budgettere med deres eget skøn over udskrivnings-

grundlaget, vil efterreguleringen af indkomstskatten, herunder også kirkeskatten, for 2015,

som opgøres i 2017 og afregnes i 2018, blive korrigeret efter denne bestemmelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 28 -

Bilag

Bilag –

Paralleltekster

Aktieavancebeskatningsloven

§1

I aktieavancebeskatningsloven jf.

lovbekendtgørelse nr. 1298 af 31. oktober

2013, som ændret ved § 5 i lov nr. 274 af 26.

marts 2014, foretages følgende ændringer:

§ 1---

Stk. 2.

Lovens regler om aktier finder tilsva-

rende anvendelse på anparter i anpartsselska-

ber, andelsbeviser, omsættelige investerings-

beviser og lignende værdipapirer. Lovens

regler finder endvidere tilsvarende anvendel-

se på ejerandele i selskaber omfattet af sel-

skabsskattelovens § 2 C.

Stk. 3. ---

§ 26 ---

Stk. 2. Gevinst og tab opgøres som forskellen

mellem afståelsessummen og anskaffelses-

summen for de pågældende aktier. Ved an-

skaffelsessummen forstås den samlede an-

skaffelsessum for den beholdning af aktier,

som den skattepligtige har i det pågældende

selskab, uanset om de har forskellige ret-

tigheder. Afstår et selskab aktier til en kurs

under handelsværdien, og kan selskabet fra-

drage forskellen mellem aktiernes handels-

værdi og afståelsessummen efter statsskatte-

lovens § 6, stk. 1, litra a, skal aktierne ved

opgørelsen efter 1. pkt. anses for afstået til

aktiernes handelsværdi på afståelsestidspunk-

tet.

§ 1, stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter ”sel-

skabsskattelovens § 2 C”: ”samt andele i

medarbejderinvesteringsselskaber omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 b”.

§ 26, stk. 2,

indsættes som

4. pkt.:

”Anskaffelsessummen for andele i et medar-

bejderinvesteringsselskab, hvor indbetalin-

gen har været omfattet af ligningslovens § 7

N, sættes til nul.”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 29 -

Stk. 3-6. ---

§ 26

indsættes efter stk. 6 som nyt styk-

ke:

”Stk.

Ved opgørelse af gevinst på andele

hvor indbetalingen har været omfattet af lig-

ningslovens § 7 N ses bort fra andele, hvor

indbetalingen ikke har været omfattet af lig-

ningslovens § 7 N. Ved opgørelse af gevinst

og tab på andele hvor indbetalingen ikke har

været omfattet af ligningslovens § 7 N ses

bort fra andele, hvor indbetalingen har været

omfattet af ligningslovens § 7 N.”

§ 38, stk. 2,

indsættes efter ”beholdnin-

gen er”: ”andele i et medarbejderinveste-

ringsselskab, hvor der ved indbetalingen er

givet bortseelsesret, jf. ligningslovens § 7 N

eller”.

§ 38 ---

Stk. 2. Reglerne i stk. 1 gælder kun for per-

soner, der på tidspunktet for skattepligtens

ophør har en beholdning af aktier med en

samlet kursværdi på 100.000 kr. eller mere,

medmindre der i beholdningen er aktier med

en negativ anskaffelsessum.

Stk. 3. Reglerne i stk. 1 gælder kun for per-

soner, der har været skattepligtige efter kil-

deskattelovens § 1 eller § 2 af aktiegevinster

i en eller flere perioder på i alt mindst 7 år

inden for de seneste 10 år før skattepligtsop-

høret. Reglerne i stk. 1 gælder dog også, hvis

aktierne er erhvervet fra den skattepligtiges

ægtefælle og denne opfylder betingelserne i

1. pkt. Endvidere gælder reglerne for perso-

ner, der ved erhvervelse af aktier efter §§ 34,

35 og 35 A er indtrådt i overdragerens skat-

temæssige stilling, og for aktier, der er er-

hvervet ved en skattefri virksomhedsomdan-

nelse, hvor den personligt ejede virksomhed

er erhvervet ved succession. Betingelserne i

1. pkt. gælder ikke for personer, der efter §

39 B har fået nedsat handelsværdien for akti-

er, der på tilflytningstidspunktet fortsat ind-

gik på den beholdningsoversigt, der er nævnt

i § 39 A, stk. 1.

Stk. 4. ---

§ 38, stk. 3, 3. pkt.,

indsættes efter ”suc-

cession”: ”samt for andele i et medarbejder-

investeringsselskab, hvor der ved indbetalin-

gen er givet bortseelsesret, jf. ligningslovens

§ 7 N”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 30 -

Kildeskatteloven

§2

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1403 af 7. december 2010, som æn-

dret bl.a. ved § 3 i lov nr. 922 af 18. septem-

ber 2012 og senest ved § 3 i lov nr. 274 af

26. marts 2014, foretages følgende ændrin-

ger:

§ 43.

Til A-indkomst henregnes enhver form for

vederlag i penge samt i forbindelse hermed

ydet fri kost og logi for personligt arbejde i

tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørel-

se, honorar, tantieme, provision, drikkepenge

og lignende ydelser. Arbejdsgiverens indbe-

taling til gruppelivsforsikring, aldersforsik-

ring, aldersopsparing og supplerende en-

gangssum som nævnt i pensionsbeskatnings-

lovens § 56, stk. 3 og 5, anses dog ikke for

A-indkomst.

Stk.2.

Til A-indkomst kan endvidere efter

skatteministerens nærmere bestemmelse hen-

regnes nedennævnte indkomstarter:

a)-i) ---

§ 43, stk. 1,

indsættes som

3. pkt.:

”Beløb som indbetales fra den enkelte ar-

bejdsgiver til et medarbejderinvesteringssel-

skab, og som ikke overstiger beløbsgrænsen

på 30.000 kr. i ligningslovens § 7 N, anses

heller ikke for A-indkomst.”

§ 43, stk. 2,

indsættes som

litra j:

”j) udbytte og udlodninger fra medarbejder-

investeringsselskaber, jf. ligningslovens § 7

N.”

§ 49 A---

Stk.3. Den arbejdsmarkedsbidragspligtige

indkomst, for hvilken der skal foretages in-

deholdelse af arbejdsmarkedsbidrag, omfatter

ud over de indkomster, der er nævnt i stk. 1

og 2:

1-6)---

§ 49B

Arbejdsgivere, hvervgivere m.fl., der udbeta-

ler arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst

§ 49, A, stk. 3,

indsættes som

nr. 7:

”7) Indbetalinger, som arbejdsgiveren foreta-

ger på vegne af en medarbejderdeltager i et

medarbejderinvesteringsselskab, jf. § 3 i lov

om medarbejderinvesteringsselskaber.”

§ 49 B, stk. 1,

ændres ”§ 49 A, stk. 3, nr.

5 og 6” til: ”§ 49 A, stk. 3, nr. 5-7”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 31 -

som nævnt i § 49 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1-10

og 12, opgør ved enhver udbetaling bidrags-

grundlaget og beregner bidragets størrelse.

Bestemmelserne i §§ 46 og 49 finder tilsva-

rende anvendelse, jf. dog stk. 2. Indbetalinger

som nævnt i § 49 A, stk. 3, nr. 5 og 6, indgår

i bidragsgrundlaget efter 1. pkt.

Stk. 2 ---

Konkursskatteloven

§3

I konkursskatteloven, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 1242 af 27. oktober 2010, som

ændret ved § 19 i lov nr. 529 af 26. maj

2010, § 6 i lov nr. 591 af 18. juni 2012, § 20 i

lov nr. 600 af 12. juni 2013 og § 4 i lov nr.

649 af 12. juni 2013, foretages følgende æn-

dring:

§2

Selskaber, fonde, foreninger mv. som nævnt i

§ 2

ændres ” nr. 1-2 a” til: ” nr. 1-2 b”.

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2

d-2 j og 3 a-6, 5) og § 2, stk. 1, litra a-b, og i

fondsbeskatningsloven, der tages under kon-

kursbehandling, er ikke skattepligtige af

konkursindkomsten, medmindre der træffes

beslutning om skattepligt efter kapitel 4.

Ligningsloven

§4

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse

nr. 405 af 22. april 2013, som senest ændret

ved § 11 i lov nr. 336 af 2. april 2014 foreta-

ges følgende ændring:

Efter § 7 M indsættes:

”§ 7 N.

Ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst for en medarbejderdeltager, jf. § 2,

stk. 5, i lov om medarbejderinvesteringssel-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 32 -

skaber, medregnes ikke beløb, der af ar-

bejdsgiveren indskydes i et medarbejderinve-

steringsselskab, der er registreret i Erhvervs-

styrelsen, jf. lov om medarbejderinveste-

ringsselskaber § 7.

Stk. 2.

Beløbet som nævnt i stk. 1 kan højst

udgøre 7,5 pct. af medarbejderens kontante

løn fra den pågældende arbejdsgiver i ind-

komståret, dog maksimalt 30.000 kr. årligt.

Ved deltagelse i flere medarbejderinveste-

ringsselskaber gælder grænsen for at bortse

fra arbejdsgivernes indskud på 30.000 kr.

årligt for den enkelte person. Ved opgørelsen

af grænserne bortses fra erlagt arbejdsmar-

kedsbidrag.

Stk. 3.

Ved indskud i selskaber med hjemsted

i et andet land inden for EU/EØS end Dan-

mark, der er gyldigt stiftet og registreret efter

sit hjemlands regler, er det en betingelse for

bortseelse efter stk. 1, at told- og skattefor-

valtningen har godkendt det pågældende sel-

skab, og at godkendelsen ikke er tilbagekaldt,

jf. stk. 5. Det pågældende selskab skal indvil-

lige i at påtage sig de forpligtelser m.v., der

stilles til medarbejderinvesteringsselskaber

med hjemsted i Danmark. Godkendelse kan

kun ske efter indhentet udtalelse fra Er-

hvervsstyrelsen om, hvorvidt det pågældende

selskab kan sidestilles med et medarbejder-

investeringsselskab med hjemsted i Dan-

mark. Det skal være muligt via direktivet om

gensidig bistand mellem medlemsstaternes

kompetente myndigheder inden for området

direkte skatter, visse punktafgifter og afgifts-

belastning af forsikringspræmier, en dobbelt-

beskatningsoverenskomst eller anden aftale

om udveksling af oplysninger at verificere

selskabets dokumentation vedrørende selska-

bet.

Stk. 4.

Told- og skatteforvaltningen skal god-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 33 -

kende ændringer i et udenlandsk selskabs

vedtægter, og selskabet kan kun med told- og

skatteforvaltningens godkendelse foretage

eller medvirke til ekstraordinære dispositio-

ner, som kan medføre risiko for, at vedtægten

ikke kan overholdes, eller at selskabet ikke

fortsat vil kunne eksistere. Godkendelser kan

kun ske efter indhentet udtalelse fra Er-

hvervsstyrelsen om, hvorvidt vedtægtsæn-

dringerne og dispositionerne ville være ble-

vet godkendt, hvis selskabet havde haft

hjemsted i Danmark.

Stk. 5.

Told- og skatteforvaltningen kan til-

bagekalde en godkendelse efter stk. 3, hvis

betingelserne for godkendelse ikke længere

er opfyldt, eller hvis der uden told- og skatte-

forvaltningens godkendelse foretages ved-

tægtsændringer eller dispositioner som nævnt

i stk. 4. Tilbagekaldes godkendelsen, med-

regnes værdien af medarbejderdeltagerens

investeringsandel ved opgørelsen af den skat-

tepligtige indkomst på tidspunktet for tilba-

gekaldelsen.

Stk. 6.

Omregning fra fremmed valuta i for-

bindelse med indeholdelse af indkomstskat af

udbytter m.v. sker til Nationalbankens mid-

delkurs på indeholdelsestidspunktet.

Stk. 7.

Skatteministeren kan fastsætte regler

om godkendelse af selskaber m.v. efter stk. 3

og 4 og om tilbagekaldelse efter stk. 5.”

Personskatteloven

§5

I personskatteloven, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 382 af 8. april 2013, foretages føl-

gende ændring:

§4

§ 4

indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 34 -

Kapitalindkomst omfatter det samlede netto-

beløb af

1-16---

Stk. 1-5---

”Stk.

Uanset stk. 1, nr. 4 og 5, medregnes

udbetalinger og fortjenester samt afståelses-

summer efter ligningslovens § 16 B vedrø-

rende aktier i medarbejderinvesteringssel-

skaber, jf. ligningslovens § 7 N, stk. 1, til den

personlige indkomst. Det samme gælder ud-

betalinger og fortjenester samt afståelses-

summer efter ligningslovens § 16 B vedrø-

rende aktier m.v. i medarbejderinvesterings-

selskabslignende selskaber, jf. ligningslovens

§ 7 N, stk. 3.”

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 7 og 8.

§ 4 a, stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter ”lig-

ningslovens § 16 A, stk. 5”: ”, udbetalinger

og fortjenester samt afståelsessummer efter

ligningslovens § 16 B vedrørende aktier i

medarbejderinvesteringsselskaber, jf. lig-

ningslovens § 7 N, stk. 1, eller udbetalinger

og fortjenester samt afståelsessummer efter

ligningslovens § 16 B vedrørende aktier i

medarbejderinvesteringsselskabslignende

selskaber, jf. ligningslovens § 7 N, stk. 3”.

§4a

Aktieindkomst omfatter det samlede beløb

af:

1-4---

Stk. 1---

Selskabsskatteloven

§1

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler

følgende selskaber og foreninger mv., der er

hjemmehørende her i landet:

1)indregistrerede aktieselskaber og anparts-

selskaber,

2) andre selskaber, i hvilke ingen af deltager-

ne hæfter personligt for selskabets forpligtel-

ser, og som fordeler overskuddet i forhold til

deltagernes i selskabet indskudte kapital,

selskaber omfattet af § 2 C og registrerede

selskaber med begrænset ansvar,

§6

I selskabsskatteloven, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 1082 af 14. november 2012, som

ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 792 af 28. juni

2013 og senest ved § 2 i lov nr. 274 af 26.

marts 2014, foretages følgende ændringer:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 35 -

2a) sparekasser, andelskasser og foreninger

oprettet i henhold til § 207 i lov om finansiel

virksomhed,

2b)(Ophævet).

2c)---

§ 11

Hvis et selskab eller en forening

1) er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 j,

3 a-5 b,

2)har gæld til juridiske personer som nævnt i

ligningslovens § 2, stk. 1, (kontrolleret gæld)

3)selskabets eller foreningens fremmedkapi-

tal (gæld) set i forhold til selskabets egenka-

pital ved udløbet af indkomståret overstiger

forholdet 4:1,

kan renteudgifter og kurstab, der vedrører

den overskydende del af den kontrollerede

gæld, ikke fradrages. Gæld til fysiske perso-

ner, der er selskabsdeltagere i selskaber og

foreninger m.v. omfattet af ligningslovens §

2, stk. 1, 2. pkt. (transparente enheder), anses

ikke for kontrolleret gæld. Kurstab kan dog

fradrages i kursgevinst på samme lån i efter-

følgende indkomstår. Lån fra tredjemand,

som den kontrollerende ejerkreds eller her-

med koncernforbundne selskaber direkte

eller indirekte har stillet sikkerhed for, anses

som kontrolleret gæld. Fradragsbeskæringen

bortfalder i det omfang, selskabet eller for-

eningen godtgør, at lignende finansiering kan

opnås mellem uafhængige parter. Fradrags-

beskæring finder alene sted, hvis den kon-

trollerede gæld overstiger 10 mio. kr. Fra-

dragsbeskæringen finder endvidere alene sted

for den del af den kontrollerede gæld, som

skulle omkvalificeres til egenkapital, for at

forholdet mellem fremmedkapital (gæld) og

§ 1, stk. 1,

indsættes som

nr. 2, litra b:

”2 b) registrerede medarbejderinvesterings-

selskaber.”

I § 11, stk. 1, nr. 1, § 11 B, stk. 1, 1. pkt.,

og § 11 C, stk. 1, 1. pkt., to steder i § 13, stk.

1, nr. 2, 1. pkt., og i § 17, stk. 1 og stk. 2, 1.

pkt., og § 31, stk. 1, 1. pkt., ændres ”1-2 a”

til: ”1-2 b”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 36 -

egenkapital ved indkomstårets udløb udgør

4:1. Er der såvel koncernintern kontrolleret

gæld som kontrolleret gæld til tredjemand,

foretages fradragsbeskæringen først for den

koncerninterne kontrollerede gæld og der-

næst for den kontrollerede gæld til tredje-

mand. Fradragsbeskæringen foretages først

for dansk kontrolleret gæld og dernæst for

udenlandsk kontrolleret gæld. Der foretages

ikke fradragsbeskæring for beløb, der kan

beskattes her i landet efter § 2, stk. 1, litra d.

Stk. 2. ---

§ 11 B

Ved opgørelsen af den skattepligtige ind-

komst for selskaber, der er omfattet af § 1,

stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 j, 3 a-6, § 2, stk. 1, litra

a og b, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk.

4, kan indkomstårets nettofinansieringsudgif-

ter alene fradrages, i det omfang de ikke

overstiger den skattemæssige værdi af sel-

skabets aktiver ganget med standardrenten,

jf. stk. 2. Beskæringen kan maksimalt ned-

sætte indkomstårets fradragsberettigede net-

tofinansieringsudgifter til et beløb på 21,3

mio. kr. Der sker dog ikke fradragsbeskæ-

ring, i det omfang nettofinansieringsudgifter-

ne består af nettokurstab på fordringer, som

overstiger indkomstårets renteindtægter, jf.

stk. 4. Sådanne nettokurstab fremføres til

modregning i skattepligtige nettogevinster på

fordringer og renteindtægter ved efterfølgen-

de indkomstårs opgørelse af nettofinansie-

ringsudgifterne. Opgørelserne efter 3. og 4.

pkt. udfærdiges samlet for sambeskattede

selskaber, jf. stk. 8. Hvis nettofinansierings-

udgifterne fradragsbeskæres, anses nettokurs-

tab på gæld og finansielle kontrakter omfattet

af kursgevinstloven altid for beskåret først.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 37 -

Stk. 2. ---

§ 11 C

Den skattepligtige indkomst før nettofinan-

sieringsudgifter, jf. § 11 B, stk. 4, for selska-

ber, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2

d-2 j, 3 a-6, § 2, stk. 1, litra a og b, eller kul-

brinteskattelovens § 21, stk. 4, kan maksi-

malt nedsættes med 80 pct. som følge af net-

tofinansieringsudgifterne efter eventuel fra-

dragsbeskæring efter § 11 B. Den skatteplig-

tige indkomst og nettofinansieringsudgifterne

korrigeres for nettokurstab, der ikke beskæ-

res efter § 11 B, stk. 1, 3. pkt. Beskæringen

kan maksimalt nedsætte indkomstårets fra-

dragsberettigede nettofinansieringsudgifter til

beløbet efter § 11 B, stk. 1, jf. § 11 B, stk. 3

og stk. 7, 2. pkt. Er den skattepligtige ind-

komst før nettofinansieringsudgifter negativ,

kan de fradragsberettigede nettofinansie-

ringsudgifter ikke overstige beløbet i 3. pkt.

Beskårne nettofinansieringsudgifter efter 1.-

4. pkt. kan fremføres til fradrag i efterfølgen-

de indkomstår. Fremførte nettofinansierings-

udgifter indgår i beregningen efter 1. pkt. i

efterfølgende indkomstår.

Stk. 2 ---

§ 13

Til den skattepligtige indkomst medregnes

ikke:

1) Overkurs, som et selskab opnår ved udste-

delse af aktier eller ved udvidelse af sin ak-

tiekapital.

2) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2

d-2 j, 3 a-5 b, nævnte selskaber og foreninger

mv. modtager af aktier eller andele i selska-

ber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 j og

3 a-5 b, eller selskaber hjemmehørende i ud-

landet. Dette gælder dog kun udbytter af dat-

I § 11, stk. 1, nr. 1, § 11 B, stk. 1, 1. pkt.,

og § 11 C, stk. 1, 1. pkt., to steder i § 13, stk.

1, nr. 2, 1. pkt., og i § 17, stk. 1 og stk. 2, 1.

pkt., og § 31, stk. 1, 1. pkt., ændres ”1-2 a”

til: ”1-2 b”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 38 -

terselskabsaktier og koncernselskabsaktier,

jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4

B. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke ud-

bytter, hvor det udbyttegivende selskab har

fradrag for udbytteudlodningen, medmindre

beskatningen i udlandet frafaldes eller ned-

sættes efter bestemmelserne i direktiv

2011/96/EU om en fælles beskatningsord-

ning for moder- og datterselskaber fra for-

skellige medlemsstater. Bestemmelsen i 1.

pkt. omfatter heller ikke udbytte, i det om-

fang et datterselskab på et lavere ejerniveau

har haft fradrag for udbytteudlodningen,

uden at fradraget er modsvaret af beskatning

af udbytteudlodningen til et mellemliggende

niveau, og kildebeskatningen af udbytteud-

lodningerne i ingen af de mellemliggende

niveauer har skullet frafaldes eller nedsættes

efter direktiv 2011/96/EU. Bestemmelsen i 1.

pkt. omfatter ikke udbytte vedrørende aktier

som nævnt i aktieavancebeskatningslovens §

19. Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende

anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et

tilsvarende selskab eller en forening m.v.

som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, og selskabet

eller foreningen m.v. er hjemmehørende i en

fremmed stat, der er medlem af EU eller

EØS, på Færøerne eller i Grønland eller en

stat, som har en dobbeltbeskatningsoverens-

komst med Danmark. Ved bedømmelsen af,

om et selskab eller en forening m.v. som

nævnt i § 2, stk. 1, litra a, opfylder betingel-

sen i 2. pkt., medregnes samtlige aktiebesid-

delser, som selskabet eller foreningen m.v.

har i det udbyttegivende selskab.

3)Beløb, som et her i landet hjemmehørende

selskab, jf. § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e, 2 f og 2 h,

oppebærer som udbytte af egne aktier eller

andele. Bestemmelsen finder tilsvarende an-

vendelse, hvis udbyttemodtageren er et til-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 39 -

svarende selskab eller forening m.v. som

nævnt i § 2, stk. 1, litra a, og selskabet eller

foreningen m.v. er hjemmehørende i en

fremmed stat, der er medlem af EU eller

EØS, på Færøerne, i Grønland eller en stat,

som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst

med Danmark.

Stk. 2. ---

§ 13, stk. 1,

indsættes som

nr. 4:

”Beløb som indbetales til et medarbejderin-

vesteringsselskab, jf. § 1, stk. 1, nr. 2 b, af

medarbejderdeltagere.”

§ 17

Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 a,

2 d-2 i og 3 a-6, og § 3, stk. 7, nævnte sel-

skaber og foreninger m.v. (selskabsskatten)

beregnes af den skattepligtige indkomst og

udgør 24,5 pct. for indkomståret 2014, 23,5

pct. for indkomståret 2015 og 22 pct. for ind-

komståret 2016 og efterfølgende indkomstår.

Indkomst omfattet af kulbrinteskattelovens §

4, stk. 1 og 2, beskattes med selskabsskatte-

procenten efter 1. pkt. med tillæg af 0,5 pro-

centpoint for indkomståret 2014, 1,5 pro-

centpoint for indkomståret 2015 og 3 pro-

centpoint for indkomståret 2016 og efterføl-

gende indkomstår (tillægsselskabsskatten).

Stk.2.

Såfremt der i den skattepligtige ind-

komst for et af de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2

j og 3 a-5 b, nævnte selskaber og foreninger

m.v. indgår udbytte fra selskaber, som er

eller har været hjemmehørende i udlandet, og

udbyttet ikke er omfattet af skattefritagelsen i

§ 13, stk. 1, nr. 2, nedsættes det udbyttemod-

tagende selskabs, moderselskabets, skat med

den del, der svarer til forholdet mellem det

modtagne udbytte og den skattepligtige ind-

komst. Der kan dog ikke ske nedsættelse med

et større beløb end det, som det udbyttegi-

vende selskab, datterselskabet, og ethvert

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 40 -

datterselskab på lavere niveau har udredet i

skat af den del af indkomsten, der ligger til

grund for udbyttet til moderselskabet. Det er

en betingelse, at det udbyttemodtagende sel-

skab, moderselskabet, på ethvert niveau ejer

mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyt-

tegivende selskab, datterselskabet, på udbyt-

teudlodningstidspunktet. 1.-3. pkt. finder

tilsvarende anvendelse, hvis udbyttemodtage-

ren er et tilsvarende selskab eller en forening

m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, og sel-

skabet eller foreningen m.v. er hjemmehø-

rende på Færøerne eller i Grønland, en stat,

der er medlem af EU/EØS, eller en stat, som

har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med

Danmark. Ved bedømmelsen af, om et sel-

skab eller en forening m.v. som nævnt i § 2,

stk. 1, litra a, opfylder betingelsen i 3. pkt.,

medregnes samtlige aktiebesiddelser, som

selskabet eller foreningen m.v. har i det ud-

byttegivende selskab.

Stk. 3. ---

§ 31

Koncernforbundne selskaber og foreninger

m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 j,

3 a-5 og 5 b, § 2, stk. 1, litra a og b, eller

kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, skal sam-

beskattes (national sambeskatning). Ved

koncernforbundne selskaber og foreninger

m.v. forstås selskaber og foreninger m.v., der

på noget tidspunkt i indkomståret tilhører

samme koncern, jf. § 31 C. Selskaber og for-

eninger m.v., der ikke kan være omfattet af §

12, stk. 2 og 3, anses dog ikke for koncern-

forbundne med selskaber og foreninger m.v.,

der kan være omfattet af § 12, stk. 2 og 3. I

stk. 2-9 sidestilles faste ejendomme og til-

knyttet virksomhed efter kulbrinteskatteloven

med faste driftssteder. Ved ultimativt moder-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 41 -

selskab forstås det selskab, som er modersel-

skab uden at være datterselskab, jf. § 31 C.

Stk. 2. ---

Skattekontrolloven

§7

I skattekontrolloven, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013, som

ændret ved § 8 i lov nr. 118 af 7. februar

2012, § 3 i lov nr. 926 af 18. september 2012,

§ 1 i lov nr. 1354 af 21. december 2012, § 10

i lov nr. 649 af 12. juni 2013 og § 1 i lov nr.

1634 af 26. december 2013 foretages følgen-

de ændring:

§ 7. Enhver, der i en kalendermåned i sin

virksomhed har foretaget udbetaling eller

godskrivning af de i nr. 1-4 nævnte beløb,

skal hver måned uden opfordring give oplys-

ning om beløbene til indkomstregisteret, jf.

lov om et indkomstregister §§ 3 og 4. Oplys-

ning skal gives om:

1)Løn, gratiale, provision og andet vederlag

for personligt arbejde i tjenesteforhold, der

efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, er A-

indkomst eller arbejdsmarkedsbidragspligtig

indkomst, jf. kildeskattelovens § 49 A, stk. 1,

for modtageren. Endvidere skal oplysning

gives om beløb, der ydes til godtgørelse for

udgifter, lønmodtageren påføres som følge af

arbejdet, uanset om beløbet efter ligningslo-

vens § 9, stk. 4, er skattefrit for modtageren.

2)De i ligningslovens § 31, stk. 3, nr. 3 og 4,

nævnte ydelser, der gives til godtgørelse for

udgifter i forbindelse med uddannelser og

kurser efter ligningslovens § 31, stk. 1, uan-

set om beløbene efter bestemmelserne er

skattefrie for modtageren.

3)Beløb, der efter skatteministerens bestem-

§ 7, stk. 2,

indsættes som

nr. 6:

”6) Identiteten af det modtagende medarbej-

derinvesteringsselskab ved indskud omfattet

af kildeskattelovens § 43, stk. 1, 3. pkt.”

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

- 42 -

melse i medfør af kildeskattelovens § 43, stk.

2, skal henregnes til A-indkomst for modta-

geren, og arbejdsmarkedsbidragspligtig ind-

komst, for hvilken der skal foretages inde-

holdelse efter kildeskattelovens § 49 A, stk.

2, § 49 A, stk. 3, nr. 5 og 6, og § 49 D, stk. 4,

jf. § 49 A, stk. 3, nr. 1-4.

4)Beløb, som efter deres art er omfattet af nr.

1, når modtageren af beløbet ikke er skatte-

pligtig her i landet, jf. kildeskattelovens §§ 1

og 2.

Stk.2.

Ved indberetning af beløb, der er

nævnt i stk. 1, skal følgende oplyses:

1)-5) ---

Stk. 3-5.

---