Skatteudvalget 2013-14
SAU Alm.del Bilag 229
Offentligt
1384887_0001.png
Enhed
International Øko-
nomi
Sagsbehandler
DEPTLK
Koordineret med
Samlenotat til ECOFIN 8. juli
1.
Præsentation af det italienske formandskabs arbejdsprogram
-
Udveksling af synspunkter
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Er-
hvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet og Skatteministeri-
et.
Evaluering af Europa 2020-strategien
-
Politisk drøftelse
KOM(2014) 130
Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet
Opfølgning på Det Europæiske Råd d. 26.-27. juni 2014
-
Udveksling af synspunkter
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet
Rentebeskatning: orientering vedrørende forhandlinger med tred-
jelande.
-
Orientering
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet og
Skatteministeriet
Side 2
Sagsnr.
2014 - 17304
Doknr.
152799
Dato
29-06-2014
2.
-
3.
-
4.
Side 14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1384887_0002.png
Dagsordenspunkt 1: Præsentation af det italienske formandskabs arbejdspro-
gram
Resumé
Italien varetager EU-formandskabet i 2. halvår af 2014. Det italienske formandskab vil
præsentere sit arbejdsprogram på ECOFIN d. 8. juli.
Baggrund
Italien har EU-formandskabet i 2. halvår af 2014. Det italienske formandskab skal
præsentere sit arbejdsprogram på ECOFIN d. 8. juli 2014. Præsentationen ventes
efterfulgt af en drøftelse af formandskabets arbejdsprogram og prioriteter.
De overordnede prioriteter for det italienske formandskab ventes at være i) vækst og
beskæftigelse ii) migration, Middelhavet og eksterne relationer iii) energipolitik iv) fun-
damentale rettigheder.
Centrale prioriteter for det italienske formandskab
på ECOFIN’s område ventes at
være implementeringen af bankunionen og styrkelse af vækst og beskæftigelse gen-
nem øget fokus på strukturreformer. Der foreligger endnu ikke et ECOFIN-
arbejdsprogram.
Der henvises i øvrigt til bilag 1 for en oversigt over verserende sager i ECOFIN.
Indhold
Økonomisk-politisk samarbejde
Det italienske formandskab ventes at prioritere arbejdet med videreudvikling af det
økonomisk-politiske samarbejde i EU. Formandskabet ventes at fokusere på vækst-
og jobskabende strukturreformer, herunder i forbindelse med evalueringen af EU2020-
strategien, samt finansiering af vækst.
Formandskabet ventes endvidere at prioritere det løbende arbejde i relation til Stabili-
tets- og Vækstpagten, herunder vurdering af tiltagene i de lande, der har henstillinger
inden for rammerne af EU’s procedure for uforholdsmæssigt store underskud (EDP-
proceduren). Formandskabet ventes også at lægge vægt på arbejdet med den årlige
vækstundersøgelse, som ventes præsenteret i slutningen af 2014 og som danner
baggrund for det europæiske semester i 2015.
Bankunionen og regulering af den finansielle sektor
Implementeringen af bankunionen forventes at blive en vigtig prioritet for det italienske
formandskab. Efter vedtagelsen af det fælles tilsyn (SSM) i oktober 2013 nåede Rådet
og Europa-Parlamentet frem til en aftale om den fælles afviklingsmekanisme for kre-
ditinstitutter (SRM) i marts 2014. SSM iværksættes i november 2014. Afviklingsværk-
tøjerne i SRM kan anvendes fra 1. januar 2016. Formålet med bankunionen er at un-
derstøtte finansiel stabilitet i EU ved at bryde den negative spiral mellem svage offent-
lige finanser og svage banker i de enkelte deltagende lande.
Frem til og med efteråret 2014 foretages en omfattende gennemgang af aktiverne i de
europæiske banker og en efterfølgende stresstest af bankerne i alle EU-lande. Dette
arbejde udgør også en del af forberedelserne til etableringen af bankunionen.
Under det italienske formandskab kan der også komme en drøftelse af spørgsmålet
om brofinansiering i bankunionens overgangsordning, dvs. mulighederne for midlerti-
dig offentlig finansiel assistance i form af fx lån, hvis det måtte være nødvendigt efter
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1384887_0003.png
gennemførelsen af bail-in (princippet om, at omkostningerne ved nødlidende banker
primært skal bæres af bankernes ejere og kreditorer) og anvendelse af den sektorfi-
nansierede afviklingsfond. Det gælder særligt den situation, hvor et land, f.eks. pga.
svage offentlige finanser ikke selv vil kunne finansiere et lån, og hvor det vil være cen-
tralt at afdække, hvordan der sikres ligebehandling af eurolande og ikke-eurolande.
Det skal ses i lyset af, at eurolande har adgang til lån mhp. rekapitalisering af banker
fra finansieringsmekanismen ESM.
Mht. den finansielle regulering ventes formandskabet bl.a at prioritere arbejdet med
Kommissionens forslag vedr. strukturreform af banksektoren (opfølgning på Liikanen-
rapporten) mhp. enighed i Rådet. Derudover kan bl.a. sagerne om forsikringsmægler-
direktivet (IMD) og forslaget til revision af betalingstjenestedirektivet (PSD II) blive
behandlet mhp. enighed i Rådet. Forslagene vil efterfølgende skulle forhandles med
Europa-Parlamentet. Andre prioriterede finansielle sager, hvor der er opnået enighed i
Rådet og hvor forhandlingerne med Europa-Parlamentet vil skulle pågå, er revision af
direktivet om hvidvaskning af penge (AMLD/AMLR) og forslaget vedr. regulering af
europæiske langsigtede investeringsfonde (ELTIF).
Skatte- og afgiftssager
På skatteområdet ventes det italienske formandskab at prioritere arbejdet med at
fremme automatisk informationsudveksling af skatteoplysninger. Formandskabet
ventes således at søge at opnå politisk enighed i Rådet om Kommissionens forslag
om ændring af direktivet om administrativt samarbejde. Dette forslag skal sikre en EU-
ramme om den styrkede automatiske informationsudveksling på europæisk og globalt
plan
(på grundlag af OECD’s forslag til global standard),
som det blev besluttet at
udvikle på ECOFIN d. 14. maj 2013 og DER d. 22. maj 2013.
Formandskabet ventes også at prioritere forslaget om et forstærket samarbejde ved-
rørende en afgift på finansielle transaktioner (FTT).
Formandskabet vil endvidere muligvis fortsætte arbejdet med direktivet om et fælles
konsolideret skattegrundlag for selskaber (CCCTB).
Andre sager
ECOFIN vil under italiensk formandskab skulle forberede og følge op på møder i DER,
forberede fælles EU-input og holdninger til IMF og G20-møder for finansministre og
centralbankchefer og evt. drøfte videre reformer af IMF.
Rådet skal endvidere i løbet af 2. halvår 2014 forhandle EU's 2015-budget.
Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant
Nærhedsprincippet
Ikke relevant
Europa-Parlamentets udtalelse
Europa-Parlamentets holdning er ikke kendt.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN har ikke i sig selv lovgivningsmæssige
konsekvenser for Danmark.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1384887_0004.png
Statsfinansielle konsekvenser
Formandskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser. De
konkrete
sager på ECOFIN’s dagsorden i 2. halvår 2014
vil imidlertid kunne have
statsfinansielle konsekvenser for Danmark.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Formandskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekven-
ser. De konkrete
sager på ECOFIN’s dagsorden i 2. halvår 2014
vil imidlertid kunne
have samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.
Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Holdning
Dansk holdning
Regeringen ventes at kunne støtte det italienske formandskabs arbejdsprogram og
prioriteter. Holdninger til de konkrete sager fastlægges efter de normale procedurer,
efterhånden som sagerne måtte blive aktuelle.
Andre landes holdninger
EU-landene ventes generelt at kunne støtte det italienske formandskabs arbejdspro-
gram for ECOFIN i 2. halvår af 2014.
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1384887_0005.png
Bilag 1: Oversigt over igangværende ECOFIN-sager
Økonomisk-politiske sager
Sag/initiativ/hjemmel
Forløb/status
Styrkelse af det økonomiske Siden starten af krisen har EU gennemført betydelige reformer af
samarbejde i EU
det økonomiske samarbejde i EU gennem styrkelsen af Stabili-
tets- og Vækstpagten og indførelsen af en ny procedure for fore-
byggelse og korrektion af makroøkonomiske ubalancer. Endvide-
re har eurolandene styrket deres økonomiske samarbejde.
Arbejdet med yderligere udvikling
af ØMU’en vil fortsætte i
andet
halvår 2014 med fokus på udvalgte konkrete tiltag (udover arbej-
det med det styrkede banksamarbejde). Der ventes fortsatte
drøftelser af reformkontrakter og tilhørende solidaritetsmekanis-
mer, samt om rammerne for forhåndskoordinering af væsentlige
reformer.
Det Europæiske Semester
og Europa 2020 strategien
Formålet med det Europæiske Semester er at styrke ”ex ante
koordination” af den økonomiske politik, dvs. drøftelser af EU-
landenes økonomiske politik forud for vedtagelsen af national
politik.
Det Europæiske Semester 2015 ventes indledt med Kommissio-
nens årlige vækstundersøgelse 2015 i november 2014. Vækst-
undersøgelsen vil danne udgangspunktet for horisontale drøftel-
ser af de økonomiske udfordringer i EU i første fase af semestret
frem til det årlige økonomiske topmøde på DER i foråret 2015,
hvis formål det er at udstikke politiske anbefalinger til EU-
landene som helhed mht. makroøkonomisk politik, herunder
finanspolitik, strukturpolitik mv. EU-landene afleverer herefter i
april deres stabilitets- og konvergensprogrammer samt nationale
reformprogrammer, som tager højde for retningslinjerne fra DER.
Kommissionen ventes ligeledes i november 2014 som led i ma-
kroubalanceproceduren at offentliggøre den såkaldte score-
boardrapport (’Alert Mechanism Report’), som skal vurdere ud-
viklingen i en række makroøkonomiske og finansielle indikatorer i
landene og identificere lande, som har ubalancer eller er i fare
for at opbygge ubalancer.
Kommissionen gennemfører herefter i foråret 2015, under hen-
syntagen til Rådets vurdering af scoreboardrapporten, en dybde-
gående analyse af lande, som ifølge Kommissionens vurdering
har eller er i fare for at blive påvirket af ubalancer. De dybdegå-
ende analyser vil kunne give anledning til forslag til Rådet om
anbefalinger eller henstillinger om at korrigere ubalancerne (ma-
kroubalanceprocedurens korrigerende del), afhængig af de iden-
tificerede ubalancers karakter.
Kommissionen præsenterer i anden fase af semestret i april-juni
2015 en vurdering af landenes programmer og fremlægger ud-
kast til rådsudtalelser om programmerne og landespecifikke an-
befalinger. På den baggrund vedtager ECOFIN i juni rådsudtalel-
ser om stabilitets- og konvergensprogrammerne og vedtager
landespecifikke anbefalinger under Traktatens artikel 121 (og
artikel 136 for eurolandene). Senere i juni endosserer DER de
landespecifikke anbefalinger.
Det italienske formandskab ventes at prioritere påbegyndelsen af
det Europæiske Semester for 2015, herunder drøftelse af Kom-
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1384887_0006.png
missionens årlige vækstundersøgelse og scoreboardrapporten.
Kommissionen offentliggjorde i marts 2014 en meddelelse om
status for Europa 2020 og har efterfølgende i maj lanceret en
offentlig høring om den videre udvikling af strategien. Den offent-
lige høring, der ventes afsluttet den 31. oktober 2014, skal ses
som et input til den planlagte midtvejsevaluering af strategien,
der forventes at løbe ind i 2015. Der foreligger endnu ingen kon-
krete anbefalinger fra Kommissionen. Der forventes drøftelser af
Europa 2020-strategien i flere rådsformationer, herunder ECO-
FIN, under det italienske formandskab.
Implementering af Stabili-
tets- og Vækstpagten
ECOFIN foretager løbende vurderinger af landenes efterlevelse
af Stabilitets- og Vækstpagten, herunder landenes henstillinger.
11 EU-lande
har fortsat henstillinger under EU’s procedure for
uforholdsmæssigt store underskud med frister i 2014, 2015 og
2016. ECOFIN ventes i november 2014 efter offentliggørelsen af
EU-Kommissionens efterårsprognose med skøn for den budget-
mæssige udvikling i EU-landene i 2014-2016 og eurolandenes
budgetplaner at vurdere landenes foreløbige implementering af
eksisterende henstillinger og pålæg. Det kan give anledning til
rådsbeslutninger om fristforlængelser, hvis betingelserne er til
stede eller om optrapning af proceduren, hvis landenes indsat
vurderes mangelfuld.
Ny
forordning om EU’s be-
talingsbalancefacilitet
Kommissionen har i juni 2012 fremsat forslag til ny forordning
vedr. EU’s betalingsbalancefacilitet for mellemfristet finansiel
assistance til ikke-eurolande. Forslaget har bl.a. til hensigt at
opdatere og ajourføre forordningen i lyset af, at EU- og eurolan-
dene i lyset af krisen har etableret forskellige finansieringsmeka-
nismer, herunder den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet
(EFSF) og den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) for euro-
landene, samt EU27’s
finansielle stabiliseringsmekanisme
(EFSM). Kommissionen har efter fremsættelsen af sit forslag i
juni 2012 foreslået, at betalingsbalancefaciliteten også skal kun-
ne yde lån til ikke-eurolande til brug for rekapitalisering af nødli-
dende finansielle institutioner i det pågældende land. Formand-
skabets kompromisforslag fastholder generelt Kommissionens
forslag. Kompromisforslaget præciserer, at lån til et ikke-
euroland til rekapitaliseringsformål er en mulighed under facilite-
ten, såfremt problemerne i den finansielle sektor giver anledning
til betalingsbalanceproblemer. Lån til et ikke-euroland til rekapita-
liseringsformål vil ikke have en selvstændig status under facilite-
ten.
Rådet behandlede sagen under det litauiske formandskab, idet
der dog ikke kunne opnås enighed. Sagen er ikke blevet behand-
let under det græske formandskab. Forhandlingerne vil muligvis
blive videreført under det italienske formandskab.
EU’s budget
Kommissionen fremlagde sit forslag til EU's budget for 2015 d.
11. juni 2014, der bl.a. indebærer en stigning i betalingsbevillin-
gerne på 4,9 pct. ift. 2014-budgettet. Kommissionen budgetterer
også med et udgiftsniveau, der ligger 236 mio. euro udover beta-
lingsloftet for 2015.
Der stiles efter at Rådet opnår enighed om en rådsholdning til
2015-budgettet i løbet af juli, hvorefter Rådet skal forhandle bud-
gettet på plads med Europa-Parlamentet i løbet af efteråret
2014. Der stiles mod en aftale med Europa-Parlamentet om EU's
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1384887_0007.png
budget for 2015 på Budget-ECOFIN i november.
Kommissionen har også fremsat et forslag til ændringsbudget 3
til EU's 2014-budget, som er på 4,7 mia. euro. I forslaget ønsker
Kommissionen at de særlige fleksibilitetsinstrumenter på EU's
budget finansieres udover betalingsloftet, og Kommissionen øn-
sker, at marginen til uforudsete udgifter aktiveres til at finansiere
udestående regninger på samhørighedsområdet. Forslaget har
endnu kun været behandlet på arbejdsgruppeniveau, og det er
uvist om forhandlingerne om ændringsbudgettet vil blive koblet til
forhandlingerne om 2015-budgettet.
Decharge
Revisionsretten forventes at præsentere sin årsberetning for
regnskabsåret 2013 med tilhørende revisionserklæring på ECO-
FIN i november/december 2013. Substansbehandling af beret-
ningen forventes først at ske i begyndelsen af 2015.
Euroområdet udvidedes 1. januar 2014 til 18 medlemslande,
med Letlands indførelse af den fælles valuta.
Rådet ventes i juli 2014
efter drøftelse i ECOFIN den 20. juni
og DER den 26.-27. juni samt efterfølgende høring af Europa-
Parlamentet
at træffe afgørelse om optagelse af Litauen i eu-
roområdet pr. 1. januar 2015.
Udvidelse af euroområdet
Finansielle sager
Sag/initiativ/hjemmel
Forslag knyttet til et styrket
banksamarbejde (”bankuni-
on”)
Forløb/status
En vigtig del af arbejdet med opfølgning på krisen vedrører etab-
leringen af et styrket banksamarbejde (”banking union”) i EU.
Formålet er at understøtte finansiel stabilitet i eurozonen og i EU
som helhed ved at bryde den negative spiral mellem svage of-
fentlige finanser og svage banker i de enkelte medlemslande,
som særligt har gjort sig gældende i visse eurolande.
Forordningen om etablering af et fælles banktilsyn (SSM) blev
endeligt vedtaget i oktober 2013 og skal nu implementeres frem
til den planlagte ikrafttræden i efteråret 2014. Det betyder blandt
andet, at tilsynet med de største banker flyttes til et fælles tilsyn i
ECB.
Rådet og Europa-Parlamentet nåede i marts 2014 til enighed
om forslag vedr. etablering af en fælles afviklingsmekanisme
(SRM) inkl. en sektorfinansieret fælles afviklingsfond for nødli-
dende banker for de lande, der deltager i det fælles banktilsyn.
Hovedreglen er, at mekanismen skal operere efter samme reg-
ler for krisehåndtering, som vil gælde ikke-deltagende lande,
herunder at hovedreglen er, at omkostninger bæres af banker-
nes ejere og kreditorer (”bail-in”) og sektoren selv, frem for skat-
teyderne.
Medlemslandene har erklæret, at der skal sikres ligebehandling
af alle deltagende lande i både overgangsperioden til den fælles
afviklingsfond (ift. såkaldt brofinansiering), og efter at afviklings-
fonden er fuldt opbygget (ift. en såkaldt fælles backstop). Det er
ikke afklaret, hvordan denne ligebehandling skal sikres.
Der foregår i øjeblikket tekniske drøftelser vedrørende bl.a. ban-
kernes bidrag til afviklingsfonden. Der afventes endvidere en
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1384887_0008.png
række opfølgende delegerede retsakter fra Kommissionen, som
skal godkendes i Rådet og Europa-Parlamentet, samt tilpasnin-
ger af diverse forordninger vedr. ECB mv.
Revision af direktiv om inve-
storgarantiordninger (Inve-
stor Compensation Schemes
ICS)
Forslaget er fremsat i juli 2010. Forslaget skal øge effektiviteten
og sikre ensartede konkurrencevilkår i EU mht. investorgaranti-
ordninger (i Danmark hører investorgarantiordningen sammen
med indskydergarantiordningen under Garantifonden for Ind-
skydere og Investorer). Forslaget reviderer det gældende direk-
tiv fsva. bl.a. dækningsniveau, finansiering og formue, udbeta-
lingsfrister, information til investorerne mv. Investorgarantidirek-
tivet beskytter investorer ifm. værdipapirinvesteringer mod risi-
koen for svig, administrative forsømmelser eller driftsfejl, som
gør et investeringsselskab, fx et fondsmæglerselskab eller et
pengeinstitut (værdipapirhandlere), som på vegne af kunder
foretager handel med værdipapirer, ude af stand til at tilbagele-
vere kunders værdipapirer.
Rådet nåede enighed ultimo 2011. Det italienske formandskab
ventes ikke umiddelbart at prioritere at forsøge at nå enighed i
trialogforhandlingerne med Europa-Parlamentet.
Forsikringsmæglerdirektivet
(Insurance Mediation Direc-
tive
IMD)
Forslaget er fremsat i juli 2012. Forslaget har til formål at øge
harmoniseringen på området i EU og højne forbrugerbeskyttel-
sen. Kommissionen anfører som begrundelse for forslaget, at
det er nødvendigt med klare og fælles regler for forsikringsmæg-
lere, hvis der skal garanteres fri udveksling på tværs af græn-
serne af forsikringsydelser, og forsikringstagerne skal sikres en
beskyttelse på et højt niveau.
Rådet har endnu ikke nået enighed i sagen. Videre forhandlin-
ger i Rådet ventes at pågå under det italienske formandskab,
som vil forsøge at opnå enighed i Rådet og evt. starte trilogfor-
handlingerne med Europa-Parlamentet.
Revision af direktivet om
hvidvaskning af penge (Anti
Money Laundering Directi-
ve/Regulation
AMLD/AMLR)
Forslaget er fremsat i februar 2013. Forslaget har til formål at
skærpe de gældende EU-regler om pengeoverførsler og be-
kæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Forslaget til direktiv
(fjerde hvidvaskdirektiv) skal fremme en mere målrettet risikoba-
seret tilgang til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.
Fjerde hvidvaskdirektiv vil ligesom det tredje direktiv fra 2004
være et minimumsdirektiv, hvor medlemslandene har mulighed
for at fastsætte strengere krav. Den væsentligste ændring i for-
slaget til forordning er, at pengeoverførsler nu også skal inde-
holde oplysninger om betalingsmodtager, hvis det overførte
beløb fra et land uden for EU overstiger 1.000 euro (ca. 7.500
kroner).
Rådet nåede en generel indstilling under det græske formand-
skab. Forhandlingerne med Europa-Parlamentet ventes at blive
indledt under italiensk formandskab.
Revision af betalingstjene-
stedirektivet (PSD II) samt
forordning om interbankge-
byrer for kortbaserede beta-
lingstransaktioner (MIF)
Forslagene er fremsat i juli 2013. Betalingstjenestedirektivet
regulerer betalingstjenester (fx tjenester vedr. kort-, internet- og
mobilbetalinger) mhp. at skabe et mere effektivt og konkurren-
cedygtigt betalingsmarked for forbrugere både hvad angår in-
denlandske og udenlandske betalinger. Forslaget har til formål
at fremme den videre udvikling af et EU-marked for elektroniske
betalinger. Forslaget skal opdatere og udbygge de nuværende
rammer for betalingstjenester, fastsætte regler, der forbedrer
gennemsigtighed, innovation og sikkerhed for detailbetalinger og
forbedre overensstemmelsen mellem de nationale bestemmel-
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1384887_0009.png
ser på området. Med forordningen indføres der grænser (mak-
simum) for interbankgebyrer ved transaktioner baseret på for-
brugernes debet- og kreditkort, og tillægsgebyrer på disse typer
kort forbydes. Forslaget søger at fremme det digitale indre mar-
ked ved at gøre kortbetalinger sikrere og billigere for både hand-
lende og forbrugere.
Rådet har indledt sin behandling af forslagene under det græske
formandskab. Forhandlingerne ventes at fortsætte under det
italienske formandskab.
Regulering af pengemar-
kedsfonde (Money Market
Funds
MMF)
Forslaget er fremsat i september 2013. Forslaget er fremsat i
forlængelse af Kommissionens arbejde med at vurdere det så-
kaldte skyggebanksystem (dvs. den kreditformidling, der omfat-
ter enheder og aktiviteter udenfor det almindelige banksystem).
Forslaget vedrører specifikt regulering af de såkaldte penge-
markedsfonde for at adressere de systemiske finansielle risici,
som sådanne fonde kan give anledning til. Forslaget har til for-
mål at skærpe produkt- og likviditetsreguleringen af pengemar-
kedsfonde. Pengemarkedsfonde tager mod investeringer af
indskudslignende karakter mhp. investering i ofte meget sikre,
likvide og korte gældsinstrumenter, men indskud er modsat
indestående i almindelige banker normalt imidlertid ikke omfattet
af nogen form for garanti. Regelsættet i forslaget supplerer di-
rektivet vedrørende investeringsinstitutter (UCITS V) og direkti-
vet om forvaltere af alternative investeringsfonde (AIFMD).
Rådet har endnu ikke indledt sin behandling af forslaget. For-
handlinger ventes indledt under det italienske formandsskab.
Forslag vedr. strukturreform
af banksektoren (Banking
Structural Reform
BSR)
Forslaget blev fremsat i januar 2014. Forslaget til strukturreform
af banksektoren i EU er en opfølgning på Liikanen-
ekspertgruppens rapport fra november 2012. Målet med forsla-
get er at reducere de systemiske risici, der følger af de stadig
større og mere komplekse forbundne enheder i den finansielle
sektor. Forslaget omfatter de største kreditinstitutter i EU og
indeholder forbud mod handel for egenbeholdning uden sam-
menhæng til kundeaktivitet (såkaldt
”proprietary trading”)
samt
regler om adskillelse af nogle handelsaktiviteter (fx investerings-
bankaktiviteter) fra kernebankforretningen (indlån og kreditgiv-
ning til husholdninger og små og mellemstore virksomheder).
Forhandlingerne er påbegyndt under det græske formandskab
og ventes at fortsætte under det italienske formandskab.
Forslag vedr. europæiske
langsigtede investeringer
(European Long Term In-
vestment Funds
ELTIF)
Forslaget er fremsat i juni 2013. Formål med forslaget er at
fremme muligheden for fælles investeringer i langsigtede mate-
rielle og immaterielle anlægsaktiver ved at give mulighed for
etablering af langsigtede investeringsfonde med investorer på
tværs af landegrænser inden for EU. Målgruppen i den hen-
seende er særligt mindre forsikringsselskaber og pensionsfon-
de, der ikke kan rejse tilstrækkelig kapital som enkeltinvestorer,
samt detailinvestorer. Det foreslås, at forvaltere af langsigtede
investeringsfonde
skal have muligheden for at opnå et ”europæ-
isk markedsføringspas”, hvormed
de kan markedsføre deres
fonde på tværs af EU-landene.
Rådet nåede under græsk formandskab til enighed om en gene-
rel indstilling. Forhandlingerne med Europa-Parlamentet ventes
at blive indledt under italiensk formandskab.
9
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1384887_0010.png
Forslag vedr. regulering af
benchmarks
Forslaget er fremsat i september 2013. Benchmarks (fx LIBOR
og EURIBOR) bruges som reference for finansielle instrumenter
handlet på regulerede markeder, fx til værdiansættelse. Formå-
let med forslaget er at regulere og skabe øget tilsyn med
benchmarks, for at sikre en øget pålidelighed heraf.
Forhandlingerne i Rådet blev indledt under græsk formandskab.
Forhandlingerne ventes fortsat under det italienske formand-
skab.
Forslag vedr. revision af
pensionskassedirektivet
(Institutions for Occupational
Retirement Provision
IORP)
Forslaget er fremsat i marts 2014. Hensigten med revisionen er
blandt andet at sikre bedre ledelse og mere gennemsigtighed
samt sikre de nødvendige tilsynsmæssige redskaber samt øge
aktiviteten på tværs af grænserne med henblik på at styrke det
indre marked vedr. arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser.
Forhandlingerne i Rådet er begyndt under det græske formand-
skab og ventes at fortsætte under det italienske formandskab.
Forslag vedr. rapportering og
gennemsigtighed for værdi-
papirfinansieringstrans-
aktioner (Securities Finan-
cing Transactions
SFT)
Forslaget er fremsat i januar 2014. Forslaget har til hensigt at
gøre nogle værdipapirtransaktioner, der blandt andet omfatter
såkaldte genkøbstransaktioner og værdipapirlån, mere gennem-
sigtige i lyset af risikoen for, at disse aktiviteter migrerer over i
den såkaldte skyggebanksektor (dvs. den kreditformidling, der
omfatter enheder og aktiviteter uden for det almindelige banksy-
stem). Det sker ved at parter, der deltager i disse transaktioner
skal indberette oplysninger om disse aktiviteter til transaktions-
registre, der indsamler og vedligeholder data om
transaktionerne.
Forhandlingerne blev indledt under det græske formandskab og
ventes at fortsætte under det italienske formandskab.
Skatte- og afgiftssager
Sag/initiativ/hjemmel
Revision af direktivet om
administrativt samarbejde
(automatisk informationud-
veksling)
Forløb/status
Kommissionen fremsatte den 12. juni 2013 et forslag til ændring
af direktivet om administrativt samarbejde.
Endvidere offentliggjorde OECD den 13. februar 2014 en global
standard for automatisk udveksling af oplysninger om finansielle
konti, der fik støtte fra G20-landene den 23. februar 2014. Efter-
følgende har der været et teknisk arbejde med udviklingen af
modellen. Det forventes, at den samlede standard vil være en-
deligt godkendt i OECD og G20 i efteråret 2014.
DER opfordrede den 20. og 21. marts 2014 Rådet til at sikre en
fuld overensstemmelse mellem EU-retten og den globale stan-
dard inden udgangen af 2014 gennem vedtagelse af ændringen
af direktivet om administrativt samarbejde.
Formålet med forslaget til ændring af direktivet om administra-
tivt samarbejde er således at styrke den automatiske informati-
onsudveksling og sikre EU-reglernes overensstemmelse med
den globale model.
Ændringen af direktivet ventes at medføre en udvidelse af an-
vendelsesområdet for den automatiske udveksling af oplysnin-
ger mellem EU-landene til bl.a. også at omfatte oplysninger om
10
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1384887_0011.png
konti ejet af selskaber.
Udvekslingen af information under det gældende direktiv om
administrativt samarbejde skal som hovedregel ske efter an-
modning, så et EU-lands myndigheder kan anmode et andet
EU-lands myndigheder om oplysninger til brug i en konkret
skattesag. Ændringen af direktivet ventes også at medføre, at
der indføres indberetningspligt for de finansielle institutioner, og
at EU-landene skal foretage
automatisk
informationsudveksling.
Alle EU-landene skal således pålægge deres finansielle institut-
ter hvert år at indberette om indeståendet på eller værdien af
finansielle konti med tilknytning til andre EU-lande ved udgan-
gen af det forudgående år, og om det forudgående års afkast,
og det enkelte land skal sende de relevante oplysninger til de
øvrige lande.
Forhandlingerne om direktivet har været udsat i en periode for
at sikre overensstemmelse med den globale udvikling på områ-
det. EU har således deltaget i OECD-arbejdet med udvikling af
en global standard for udveksling af oplysninger.
Sagen ventes behandlet af ECOFIN i 2. halvår af 2014.
Adfærdskodeks for erhvervs- Arbejdet med adfærdskodeksen, der skal bidrage til at forhindre
beskatning.
skadelig skattekonkurrence inden for selskabsbeskatningen,
varetages af EU’s adfærdskodeksgruppe, der løbende påser, at
Mellemstatslig aftale af 1.
medlemsstaterne ophæver eller ændrer deres ordninger, som
december 1997.
er i strid med kodeksen (rollback), og at medlemsstaterne ikke
indfører nye ordninger i strid med kodeksen (standstill). Grup-
pen har siden 1. halvår 2009 haft et arbejdsprogram, som ud-
over rollback og standstil også indeholder anti-misbrug, gen-
nemsigtighed og informationsudveksling i sager om interne
transaktioner mellem koncernforbundne selskaber (transfer
pricing), administrativ praksis og forholdet til tredjelande.
ECOFIN skal behandle adfærdskodeksgruppens rapport om
gruppens arbejde under det italienske formandskab, dvs. vedr.
2. halvår 2014.
Selskabsbeskatning
Kommissionen fremsatte den 16. marts 2011 forslag om den
fælles konsoliderede selskabsskattebase (Common Consolida-
ted Corporate Tax Base (CCCTB)).
Forslaget omfatter selskaber, som har aktivitet i flere EU-lande.
I dag kan et selskab med aktivitet i flere EU-lande blive beskat-
tet i alle disse lande efter deres forskellige skatteregler og under
hensyn til de bilaterale dobbeltbeskatningsoverenskomster.
Forslaget medfører, at selskabet kan vælge at opgøre en sam-
let skattepligtig indkomst efter ét sæt fælles EU-regler. Indkom-
sten fordeles mellem de berørte lande efter en fordelingsnøgle.
Hvert land beskatter den del af selskabets indkomst, som hen-
føres til det pågældende land. Det er kun metoden til beregning
af skattepligtig indkomst, der er fælles. Hvert EU-land bestem-
mer selv sin skattesats. Formålet med forslaget er at reducere
de administrative byrder for selskaber med grænseoverskriden-
de aktivitet, gøre det lettere at gennemføre grænseoverskriden-
de omstruktureringer og hindre dobbeltbeskatning inden for EU.
En arbejdsgruppe har foretaget en teknisk gennemgang af for-
slaget, som dækker størstedelen af skatteretten.
Sagen vil muligvis blive behandlet i ECOFIN i 2. halvår af 2014.
11
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1384887_0012.png
Revision af ren-
te/royaltydirektivet
Kommissionen fremsatte 11. november 2011 et forslag til æn-
dring af direktivet fra 2003. Forslaget omhandler regler for, at et
EU-land ikke må beskatte renter og royalties, der betales af et
selskab i dette land til et associeret selskab i et andet EU-land.
Kommissionen foreslår, at et EU-lands pligt til at undlade kilde-
beskatning af renter og royalties bliver betinget af, at det sel-
skab, der modtager betalingen i et andet EU-land, er omfattet af
en effektiv beskatning i dette land. Kommissionen foreslår des-
uden at ændre definitionen af, hvornår et betalende selskab og
et modtagende selskab er associeret, så den nuværende betin-
gelse om direkte ejerskab på mindst 25 pct. ændres til direkte
eller indirekte ejerskab på mindst 10 pct.
Nogle EU-lande mener, at den foreslåede betingelse om effek-
tiv beskatning skal udformes, så et EU-land fortsat skal skatte-
fritage royaltybetalinger fra dette land til et selskab i et andet
EU-land, som er omfattet af en særlig lav beskatning af royal-
ties. Andre EU-lande er imod dette. Nogle EU-lande mener, at
betingelsen om effektiv beskatning skal suppleres med en be-
tingelse om en minimumsskat.
Sagen ventes ikke behandlet i ECOFIN i 2. halvår 2014.
Revision mo-
der/datterselskabs-direktivet
Efter moder/datterselskabsdirektivet skal overskud, der udbeta-
les fra et datterselskab i en medlemsstat til et moderselskab i
en anden medlemsstat fritages for beskatning.
Kommissionen fremsatte den 25. november 2013 et forslag til
ændring af direktivet. For det første blev det foreslået, at en
medlemsstat kan beskatte moderselskabet for udbytte, som det
modtager fra datterselskabet, når udbyttet er fradragsberettiget
for datterselskabet. Dette er for at undgå situationer, hvor både
moder- og datterselskabet bliver skattefritaget. Denne del af
forslaget blev vedtaget under det græske formandskab.
Kommissionen foreslog derfor at indsætte en obligatorisk
værnsregel til bekæmpelse af misbrug i direktivet. Denne del af
forslaget behandles under det italienske formandsskab
Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 2. halvår 2014.
Revision af energibeskat-
ningsdirektivet
Kommissionen fremsatte i april 2011 forslag til revision af ener-
giafgiftsdirektivet, hvor målet er at sikre en mere rationel og
målrettet energibeskatning, som kan være et centralt instrument
til opfyldelse af EU’s klima-
og energimål. Med forslaget bliver
CO2-udledninger udenfor CO2-kvotesystemet beskattet med en
afgift på niveau med CO2-kvoteprisen samtidig med, at der
undgås overlapninger af de to systemer. Det foreslås at indføre
en opdeling af den nuværende minimumsenergiafgift i en CO2-
komponent baseret på CO2-emissionsindholdet i energiproduk-
terne og en energikomponent baseret på energiindholdet (GJ) i
energiprodukterne. Sagen er teknisk behandlet på en række
arbejdsgruppemøder. Rådet havde en første orienteringsdebat
om forslaget den 22. juni 2012. Der er i juni 2014 udarbejdet en
fremskridtsrapport. Det forventes, at det italienske formandskab
vil fortsætte forhandlingerne med udgangspunkt i denne rapport
og et kompromisforslag fra det græske formandskab.
Sagen vil muligvis blive behandlet i ECOFIN i 2. halvår af 2014.
Afgift på finansielle transakti-
oner
På ECOFIN i juni 2012 blev det konstateret, at der ikke kunne
opnås enstemmig tilslutning til Kommissions forslag fra 2011
12
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1384887_0013.png
om en afgift på finansielle transaktioner, FTT. Kommissionen
fremsatte den 14. februar 2013 forslag til forstærket samarbejde
om en fælles ordning for beskatning af finansielle transaktioner.
Forslaget skal indføre en harmoniseret afgift på finansielle
transaktioner i (aktuelt) 11 EU-lande.
En embedsmandsgruppe har indledt en teknisk gennemgang af
forslaget. De ikke-deltagende lande, herunder Danmark, delta-
ger i tekniske og politiske drøftelser af forslaget sammen med
de deltagende lande, men ikke-deltagende lande har ikke
stemmeret.
Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 2. halvår 2014.
Standardiserede momsangi-
velser
Kommissionen fremsatte den 23. oktober 2013 et forslag om
ændring af momsdirektivet for et mere enkelt momssystem. Det
angår indførelse af en standardiseret momsangivelse, som
medlemsstaterne skal være forpligtet til at anvende for alle ty-
per af virksomheder.
Forslaget er blevet drøftet på teknisk niveau på en række ar-
bejdsgruppemøder. Der er i juni 2014 udarbejdet en frem-
skridtsrapport. Drøftelserne ventes fortsat under det italienske
formandskab i 2. halvår 2014.
Sagen ventes ikke behandlet i ECOFIN i 2. halvår 2014.
Fælles momsbestemmelser
for rabatkuponer (vouchere)
Kommissionen fremsatte i 2012 et forslag om ændring af
momsdirektivet, for så vidt angår den momsmæssige behand-
ling af transaktioner, som involverer rabatkuponer (vouchere).
På nuværende tidspunkt finder der ikke fælles EU-regler på
området, og EU-landene har derfor i tidens løb udviklet forskel-
lige nationale løsninger. Formålet med Kommissionens forslag
er at skabe klarhed over, hvordan sådanne transaktioner skal
behandles.
Forslaget bliver drøftet på teknisk niveau. Drøftelserne ventes
at fortsætte under det italienske formandskab i 2. halvår 2014.
Sagen vil muligvis blive behandlet i ECOFIN i 2. halvår 2014.
Struktureret dialog om skat-
tepolitikken under Konkur-
renceevnepagten (Europlus-
pagten)
Det italienske formandskab vil fortsætte den strukturerede dia-
log om skattepolitik inden for rammerne af Konkurrenceevne-
pagten (”Europluspagten”), særligt med henblik på at udveksle
bedste praksis, undgå skadelig praksis og fremme forslag til at
bekæmpe svig og skatteunddragelse.
ECOFIN vedtog senest en rapport herom til Det Europæiske
Råd i juni 2014.
Sagen ventes behandlet i ECOFIN i 2. halvår 2014.
Andre sager
Sag/initiativ/hjemmel
IMF/G20-møder
Forløb/status
ECOFIN ventes løbende at drøfte og følge op på IMF- og G20-
møder, særligt IMF’s årsmøde
den 10.-12. oktober 2014 og
G20-møderne for økonomi- og finansministre samt centralbank-
chefer.
13
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1384887_0014.png
Dagordenspunkt 4: Rentebeskatning: orientering vedrørende forhandlinger med
tredjelande.
Resumé
ECOFIN ventes den 8. juli 2014 at få en mundtlig orientering fra Kommissionen om
status på forhandlingerne med fem tredjelande (Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Mo-
naco og San Marino)
om revision af EU’s
rentebeskatningsaftaler med disse lande på
baggrund af de tekniske forbedringer af rentebeskatningsdirektivet, der blev endelig
vedtaget den 24. marts 2014. Målet er afslutning af forhandlingerne med tredjelande-
ne inden udgangen af 2014.
Baggrund
Rentebeskatningsdirektivet (2003/48/EF) skal sikre beskatningen af opsparingsind-
komst, som betales fra banker og andre finansielle institutter i ét EU-land til en person
i et andet EU-land.
EU har rentebeskatningsaftaler med Schweiz, Liechtenstein, Andorra, Monaco og San
Marino. Aftalerne indebærer, at disse lande skal sikre beskatningen af rentebetalinger
fra banker og andre finansielle institutter i disse lande til en person i et EU-land. Det
sker ved opkrævning af kildeskat af disse betalinger og provenudeling med modtage-
rens bopælsland.
Kommissionen fremsatte i 2008 forslag om ændring af rentebeskatningsdirektivet med
henblik på at styrke direktivets effektivitet, og den 14. maj 2013 gav Rådet Kommissi-
onen mandat til at starte forhandlinger med de fem lande om tilsvarende tekniske æn-
dringer af EU’s rentebeskatningsaftaler med disse lande.
Ændringerne til rentebeskatningsdirektivet blev endelig vedtaget af Rådet den 24.
marts 2014 i overensstemmelse med DER’s beslutninger fra den 19.-20.
december
2013 og den 20.-21. marts 2014. DER opfordrede den 20.-21. marts 2014 Kommissi-
onen til at gå hurtigt videre med forhandlingerne med de frem tredjelande med henblik
på at afslutte dem inden udgangen af 2014. Desuden opfordrede DER Kommissionen
til at aflægge rapport om situationen på
DER’s
møde i december. Det angives videre,
at hvis der ikke gjort tilstrækkelige fremskridt, bør Kommissionen undersøge mulighe-
derne for at sikre overholdelse af den nye globale standard. På denne baggrund ven-
tes Kommissionen at give en mundtlig afrapportering om status for tredjelandefor-
handlingerne på ECOFIN den 8. juli.
Indhold
Kommissionen ventes at give en mundtlig orientering om status for forhandlingerne
om EU’s rentebeskatningsaftaler med tredjelandene.
Der foreligger ikke aktuelt nær-
mere information om status for forhandlingerne.
Seneste orientering om forhandlingerne med de fem tredjelande blev givet på ECO-
FIN den 11. marts 2014. Kommissionen gav dengang udtryk for, at man var sikker på,
at en aftale med alle fem tredjelande ville kunne opnås, og forventede, at det ville
kunne ske inden årets udgang.
Kommissionen vurderede også, at tredjelandene vil kunne acceptere, at tredjelandene
skal gå over til automatisk informationsudveksling i stedet for den nuværende ordning
med kildebeskatning og provenudeling. Det er dog samtidig vurderingen, at de fem
tredjelande ikke officielt kan tilslutte sig princippet om automatisk informationsudveks-
ling i forhandlingerne med EU, før de har tilsluttet sig den nye OECD standard om
14
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1384887_0015.png
automatisk udveksling af oplysninger. De fem tredjelande forventes at kunne tiltræde
den nye globale OECD standard efter, at den efter planen er blevet endelig godkendt
af OECD og G20 i efteråret 2014.
Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant
Europa-Parlamentets udtalelser
Ikke relevant
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant
Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser
Ikke relevant
Høring
Ikke relevant.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Spørgsmålet om revision af rentebeskatningsaftalerne med tredjelandene er indgået i
forelæggelserne vedrørende ændringerne af rentebeskatningsdirektivet senest forud
for ECOFIN den 11. marts 2013.
Holdning
Dansk holdning
Danmark
støtter revisionen af EU’s rentebeskatningsaftaler med tredjelandene i lyset
af EU’s opdaterede rentebeskatningsinitiativ og vil tage Kommissionens orientering til
efterretning.
Andre landes holdning
Alle EU-lande
støtter revisionen af EU’s rentebeskatningsaftaler
med tredjelandene i
lyset af EU’s opdaterede rentebeskatningsinitiativ.
15