PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Skatteudvalget 2013-14
SAU Alm.del Bilag 224
Offentligt

Notat

17. juni 2014

J.nr. 14-0187266

Til Folketingets Europaudvalg

(Kopi til Folketingets Skatteudvalg)

Moms, Afgifter og Told

KML

Revideret grund- og nærhedsnotat

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om Unionens retlige rammer

for toldovertrædelser og -sanktioner (KOM(2013) 884 final/4).

1. Resumé

Direktivet har til formål at harmonisere begrebet toldovertrædelser samt sanktioneringen heraf i medlems-

staterne.

EU-Kommissionen foreslår, at medlemsstaterne skal betragte en række specifikt angivne handlinger og

undladelser som overtrædelser

af EU’s toldlovgivning,

som skal pålægges administrative eller strafferetlige

sanktioner.

Det foreslås, at toldovertrædelser skal sanktioneres 1) på objektivt grundlag, det vil sige uanset spørgsmå-

let om skyld, 2) som følge af forsømmelighed eller 3) som følge af forsætlighed.

Sanktioner skal ifølge forslaget alene fastsættes i form af bøder.

Det er regeringens umiddelbare opfattelse, at der kan rejses tvivl om, hvorvidt forslaget opfylder nærheds-

princippet, og der er endvidere behov for nærmere afklaring af bl.a. hjemlen til fremsættelse af forslaget og

forslagets konsekvenser.

Endvidere giver det præcise indhold og rækkevidden af visse af forslagets bestemmelser anledning til tvivl,

ligesom visse af forslagets bestemmelser rejser spørgsmål af mere principiel karakter i relation til grundlæg-

gende strafferetlige principper og horisontale bestemmelser i straffeloven.

Forslaget er ikke omfattet af retsforbeholdet.

2. Baggrund

EU-Kommissionen har ved COM(2013) 884 endelig af 13. december 2013 fremsat for-

slag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om Unionens retlige rammer for told-

overtrædelser og toldsanktioner.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF, særligt artikel 33. Det følger af artikel 33, at

Europa-Parlamentet og Rådet inden for traktaternes anvendelsesområde kan træffe for-

anstaltninger til styrkelse af toldsamarbejdet mellem medlemsstaterne og mellem disse og

EU-Kommissionen. Direktivforslaget skal behandles efter den almindelige lovgivnings-

procedure i TEUF artikel 294, hvor EU-Parlamentet er medlovgiver. Rådet træffer afgø-

relse med kvalificeret flertal.

EU-Kommissionen har ved COM(2013) 884 final/4 af 5. juni 2014 fremsat et revi-

deret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om Unionens retlige

rammer for toldovertrædelser og -sanktioner.

Ifølge det reviderede forslag er dette alene revideret i forhold til afsnittet om nær-

hedsprincippet.

I forhold til det oprindelige grund- og nærhedsnotat, indeholder det reviderede

grund- og nærhedsnotat ændringer i afsnittet om nærhedsprincippet, i afsnittet

om forventninger til andre landes holdninger samt tilføjelse af høringssvar.

3. Formål og indhold

Formål

EU er en toldunion. Lovgivningen i toldunionen henhører under EU’s enekompetence,

og er ifølge EU-Kommissionen fuldt harmoniseret. Håndhævelse af toldreglerne, og

sanktioner for ikke at overholde disse er imidlertid omfattet af medlemsstaternes nationa-

le lovgivning.

De nationale sanktioner er forskellige, eksempelvis bøder, fængselsstraf, konfiskering af

varer eller midlertidig eller permanent udelukkelse fra aktiviteter af industriel eller kom-

merciel karakter.

EU-Kommissionen har udarbejdet en oversigt over 24 medlemsstaters systemer for told-

overtrædelser og -sanktioner, og en analyse heraf har vist, at der er betydelige forskelle.

Nogle medlemsstater anvender både strafferetlige og ikke-strafferetlige sanktioner, mens

andre kun anvender strafferetlige sanktioner. Tilsvarende anvender nogle medlemsstater

objektivt ansvar for toldovertrædelser, det vil sige statuerer ansvar, uanset at der ikke

foreligger forsætlig eller forsømmelig adfærd, mens andre kun statuerer ansvar, hvis der

foreligger forsætlig eller forsømmelig adfærd.

Endvidere er tidsfristerne for, hvornår en sanktionsprocedure kan indledes, en toldsank-

tion kan pålægges, og hvornår en toldsanktion skal gennemføres, forskellig i medlemssta-

terne.

Herudover kan en juridisk person drages til ansvar for overtrædelse af toldreglerne i nogle

medlemsstater, men ikke i andre.

Side 2 af 15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Denne forskel i sanktioner for overtrædelse af toldreglerne indebærer ifølge EU-

Kommissionen

1. betænkeligheder i visse WTO-medlemsstater

med hensyn til EU’s overholdelse

af sine forpligtelser på dette område,

2. vanskeliggør forvaltningen af toldunionen, fordi behandlingen af de samme over-

trædelser af toldforskrifterne kan være meget forskellig fra medlemsstat til med-

lemsstat, og

3. påvirker konkurrencevilkårene på det indre marked, da de økonomiske operatø-

rers ligestilling påvirkes, fordi aktører, som overtræder toldforskrifterne i en med-

lemsstat med milde sanktioner, stilles mere fordelagtigt. Denne situation påvirker

også muligheden for at få tildelt status som autoriseret økonomisk operatør

(AEO), da det er en betingelse for at opnå denne status, at toldlovgivningen

overholdes uden alvorlige overtrædelser, og denne betingelse fortolkes forskelligt

i de nationale lovgivninger. Status som AEO medfører visse administrative lettel-

ser.

Henset til disse forhold er det EU-Kommissionens opfattelse, at der er behov for at styr-

ke den harmoniserede toldlovgivning med fælles regler for dens håndhævelse ved at til-

nærme medlemsstaternes nationale sanktionssystemer. Dette vil bidrage til ens behandling

af økonomiske operatører i EU og bidrage til en effektiv beskyttelse

af EU’s finansielle

interesser.

Indhold

Konkret foreslår EU-Kommissionen, at der fastsættes en ramme for de handlinger og

undladelser, som medlemsstaterne skal

betragte som en overtrædelse af EU’s toldlovgiv-

ning, og som derfor skal pålægges administrative eller strafferetlige sanktioner.

3.1 Toldovertrædelser

Forslaget indeholder tre kategorier af handlinger og undladelser, som anses som toldover-

trædelser, medmindre de skyldes fejl fra toldmyndighedernes side. Det drejer sig om 1)

toldovertrædelser på objektivt grundlag, 2) toldovertrædelser som følge af forsømmelig-

hed, og 3) forsætlige toldovertrædelser.

Toldovertrædelser med objektivt ansvar

I forslaget opregnes en række handlinger og undladelser, som skal anses for toldovertræ-

delser på objektivt grundlag, det vil sige uanset spørgsmålet om skyld. Det drejer sig bl.a.

om følgende forhold:

At en person, der indgiver en toldangivelse undlader at sikre rigtigheden og fuld-

stændigheden af oplysningerne i angivelsen og i understøttende dokumenter.

Side 3 af 15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

At en økonomisk operatør undlader at opbevare dokumenter og oplysninger om

toldformaliteter i tilgængelig form i den af toldmyndighederne fastsatte periode.

At en person, som skylder et toldbeløb, undlader at betale dette indenfor den

fastsatte frist.

Ifølge forslaget skal toldovertrædelser med objektivt ansvar pålægges sanktioner, som er

effektive, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning. Hvis

toldovertrædelsen vedrører bestemte varer, skal der pålægges en bøde på 1

–

5 pct. af

varernes værdi. Hvis toldovertrædelsen ikke vedrører bestemte varer, skal der pålægges en

bøde på 150 til 7.500 EUR.

Toldovertrædelser som følge af forsømmelighed

I forslaget opregnes endvidere en række handlinger og undladelser, som skal anses for

toldovertrædelser, hvis der er udvist forsømmelighed. Det drejer sig bl.a. om følgende

forhold:

At en økonomisk operatør ikke yder al nødvendig bistand for opfyldelse af told-

formaliteter eller gennemførelse af toldkontrol.

At en økonomisk operatør undlader at frembyde varer for toldmyndighederne i

forbindelse med bl.a. indførsel og udførsel af varer til og fra EU.

At forpligtelser, der følger af en afgørelse om anvendelse af toldlovgivningen, ik-

ke opfyldes af den, som afgørelsen er rettet mod.

Toldovertrædelser som følge af forsømmelighed skal pålægges sanktioner, som er effekti-

ve, står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning. Hvis told-

overtrædelsen vedrører bestemte varer, skal der pålægges en bøde på op til 15 pct. af

varernes værdi. Hvis toldovertrædelsen ikke vedrører bestemte varer, skal der pålægges en

bøde på op til 22.500 EUR.

Forsætlige toldovertrædelser

Endelig opregnes i forslaget en række forhold, der skal anses for toldovertrædelser, hvis

der foreligger forsætlig adfærd. Det drejer sig bl.a. om følgende forhold:

At en person fremlægger falske dokumenter eller afgiver falske oplysninger.

At en økonomisk operatør søger at opnå en tilladelse til at anvende forenklede

ordninger, herunder status som AEO, på grundlag af falske oplysninger.

At en økonomisk operatør undlader at frembyde varer for toldmyndighederne i

forbindelse med bl.a. indførsel og udførsel af varer til og fra EU.

Anstiftelse af, medvirken og tilskyndelse til en forsætlig toldovertrædelse skal ifølge for-

slaget også udgøre en toldovertrædelse. Tilsvarende skal forsøg på at opnå tilladelse til at

anvende forenklede ordninger på grundlag af falske oplysninger og forsøg på at undlade

at frembyde varer ved ind- eller udførsel til eller fra EU udgøre toldovertrædelser.

Side 4 af 15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Toldovertrædelser som følge af forsætlighed skal pålægges sanktioner, som er effektive,

står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning. Hvis toldover-

trædelsen vedrører bestemte varer, skal der pålægges en bøde på op til 30 pct. af varernes

værdi. Hvis toldovertrædelsen ikke vedrører bestemte varer, skal der pålægges en bøde på

op til 45.000 EUR.

Ved fastsættelse af bødeniveauet for alle typer toldovertrædelser skal medlemsstaterne

tage højde for alle relevante omstændigheder, herunder i givet fald bl.a. overtrædelsens

alvor og varighed, størrelsen af det unddragne toldbeløb og tidligere overtrædelser.

3.2 Juridiske personers ansvar

Juridiske personer skal ifølge forslaget kunne drages til ansvar for toldovertrædelser, som

er begået for vindings skyld.

Det er en forudsætning, at toldovertrædelsen begås af en person, der handler enten på

egen hånd eller som medlem af et organ under den juridiske person. Endvidere skal den

pågældende person have en ledende stilling inden for den juridiske person på grundlag af

1) en bemyndigelse til at repræsentere den juridiske person, 2) en beføjelse til at træffe

beslutninger på vegne af den juridiske person eller 3) en beføjelse til at udøve intern kon-

trol inden for den juridiske person.

Hvis en sådan ledende person på grund af manglende kontrol eller tilsyn har gjort det

muligt for en underordnet at begå en toldovertrædelse for den juridiske persons vindings

skyld, skal den juridiske person endvidere kunne drages til ansvar.

Den juridiske persons ansvar skal ikke udelukke, at den fysiske person, som har begået

toldovertrædelsen, tillige skal kunne straffes.

3.3 Forældelse og suspension

Forældelsesfristen for retsforfølgning af toldovertrædelser skal efter forslaget være fire år

regnet fra den dag, hvor overtrædelsen blev begået. Fristen kan af den kompetente myn-

dighed afbrydes af enhver handling, som vedrører undersøgelse eller retsforfølgning, som

bekendtgøres over for lovovertræderen.

Anlæggelse eller videreførelse af sager vedrørende toldovertrædelser skal ikke være mulig,

efter en periode på otte år fra toldovertrædelsen er begået.

Forældelsesfristen for håndhævelsen af en afgørelse om pålæggelse af en sanktion skal

være tre år regnet fra dagen for den endelige afgørelse.

Medlemsstaterne kan fastlægge, i hvilken type sager forældelsesfristerne kan suspenderes.

Side 5 af 15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Administrative sager om toldovertrædelser skal suspenderes, hvis der er anlagt en straffe-

sag mod samme person for samme forhold. Hvis der afsiges dom i straffesagen, skal den

suspenderede administrative sag indstilles. Hvis der ikke afsiges dom i straffesagen, kan

den suspenderede administrative sag genoptages.

3.4 Kompetence

Medlemsstaterne skal sikre, at de har kompetence til at kunne pålægge sanktioner for

toldovertrædelser i overensstemmelse med et af følgende kriterier: 1) toldovertrædelsen er

begået helt eller delvis inden for den pågældende medlemsstats territorium, 2) den person,

som har begået toldovertrædelsen er statsborger i den pågældende medlemsstat, 3) de

varer, som toldovertrædelsen vedrører, befinder sig på den pågældende medlemsstats

territorium.

I de tilfælde hvor mere end én medlemsstat har kompetencen i forhold til samme told-

overtrædelse, skal kompetencen udøves af den medlemsstat, som har en verserende straf-

fesag om forholdet. Hvis kompetencen ikke kan afgøres ud fra dette kriterium, skal kom-

petencen udøves af den medlemsstat, der først indleder en straffesag om toldovertrædel-

sen.

3.5 Øvrige bestemmelser

Forslaget fastsætter endvidere, at medlemsstaterne skal samarbejde og udveksle alle op-

lysninger, som er nødvendige for toldovertrædelsessager omfattet af forslaget. Medlems-

staterne skal endvidere sikre, at der er mulighed for midlertidigt at beslaglægge varer,

transportmidler eller andre værktøjer, som benyttes til at begå toldovertrædelser.

Indholdet af forslaget skal efterleves af medlemsstaterne senest 1. maj 2017, og senest

den 1. maj 2019 skal EU-Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en

rapport om, hvorvidt medlemsstaterne har truffet de nødvendige foranstaltninger for at

efterleve indholdet af forslaget.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentets Udvalg for Indre Marked og forbrugerbeskyttelse behandler sagen.

Forslaget vil først blive behandlet efter valget til Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

I begrundelsen for

det oprindelige

forslag har EU-Kommissionen anført følgende med

hensyn til overholdelse af nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet:

”Tilnærmelsen af toldovertrædelser og ikke-strafferetlige

sanktioner skal ses som en inte-

greret del af den afledte ret, som Unionen kan vedtage med henblik på at styrke samar-

bejdet mellem toldmyndighederne i medlemsstaterne og deres samarbejde med Kommis-

Side 6 af 15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

sionen. Kommissionen har til opgave at gennemføre lovgivningen i toldunionen, som er

et område, hvor Unionen har enekompetence. Det er derfor ikke nødvendigt med en

vurdering af, om foranstaltninger på dette område er i overensstemmelse med nærheds-

princippet, der er fastlagt i artikel 5, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union.

Selv hvis overensstemmelsen med nærhedsprincippet skulle have været vurderet, på trods

af at det her drejer sig om et fuldt harmoniseret politikområde (toldunionen) med fuldt

harmoniserede regler, hvis effektive gennemførelse er afgørende for selve eksistensen af

toldunionen, er det også pga. den betydelige forskel mellem de nationale lovgivninger,

kun Unionen, der er i stand til at opfylde dette direktivs målsætninger.

Efter proportionalitetsprincippet som fastsat i artikel 5, stk. 4, i traktaten om Den Euro-

pæiske Union går dette forslag ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

Indholdet af dette forslag

er i overensstemmelse med de krav, der er nedfældet i EU’s

charter om grundlæggende rettigheder. Særligt er visse bestemmelser vedrørende proce-

dureregler blevet indført i overensstemmelse med principperne om ret til god forvaltning

og en upartisk domstol

samt princippet ne bis in idem.”

Rådets Juridiske Tjeneste har skriftligt tilkendegivet, at toldsamarbejdet i TEUF art. 33 er

underlagt delt kompetence mellem Unionen og medlemsstaterne, hvorfor nærhedsprin-

cippet finder anvendelse på foranstaltninger omfattet af denne artikel. Rådets Juridiske

Tjeneste lægger i den forbindelse navnlig vægt på, at toldsamarbejdet

–

i modsætning til

toldunionen, der er reguleret i TEUF artikel 30-32

–

ikke fremgår af TEUF artikel 3, stk.

1, der indeholder en opremsning af de områder, hvor Unionen har enekompetence.

EU-Kommissionen har i det reviderede forslag ændret sin vurdering af nærheds-

princippet og anfører nu følgende herom:

”Toldunionen, som er hjørnestenen i det indre marked, bygger på fælles regler og

procedurer, som sikrer gennemførelsen af EU's told- og handelspolitiske foran-

staltninger med hensyn til varehandel mellem EU og tredjelande. Den faktiske

håndhævelse af denne harmoniserede lovgivning er en yderst vigtig forudsætning

for, at både toldunionen og det indre marked kan fungere efter hensigten. Hånd-

hævelsen har hidtil været underlagt medlemsstaternes nationale ret. Det har med-

ført, at der er stor forskel på reglerne medlemsstaterne imellem, hvad angår told-

overtrædelser og -sanktioner. Konsekvensen heraf er, at økonomiske operatører,

der overtræder Unionens toldlovgivning, er underkastet forskellige overtrædelses-

og sanktionssystemer, afhængigt af i hvilken medlemsstat overtrædelsen er sket.

Formålet med direktivet er på denne baggrund at opstille en liste over de toldover-

trædelser, der er fælles for alle medlemsstaterne, og fastlægge grundlaget for ef-

fektive, afskrækkende og rimelige sanktioner, som medlemsstaterne skal pålægge

for at sikre en effektiv håndhævelse af den harmoniserede toldlovgivning, der er

nødvendig, hvis toldunionen skal fungere effektivt.

Side 7 af 15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Disse mål kan ikke opfyldes ved hjælp af handling på medlemsstatsligt plan og

kræver handling på EU-plan, især i lyset af de markante forskelle i de nationale

lovgivninger. Eftersom medlemsstaterne ikke i tilstrækkelig grad kan opfylde di-

rektivets mål, er handling på EU-plan således nødvendig i overensstemmelse med

nærhedsprincippet som fastsat i artikel 5, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske

Union.”

Regeringen er enig med Rådets Juridiske Tjeneste i, at toldsamarbejdet ikke er Unionens

enekompetence. Regeringen finder således i lighed med Rådets Juridiske Tjeneste,

og nu

tillige EU-Kommissionen,

at det er relevant at vurdere, hvorvidt direktivforslaget om

toldovertrædelser og -sanktioner er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Det er regeringens umiddelbare vurdering, at der kan rejses spørgsmål om, hvor-

vidt forslaget opfylder nærhedsprincippet, idet forslaget efter regeringens opfattel-

se er udtryk for harmonisering i videre omfang, end det er nødvendigt for at løse

de reelle problemer, som forskellene i medlemsstaternes sanktionsanvendelse

forårsager.

6. Gældende dansk ret

6.1 Straffebestemmelser

Der er i dansk ret fastsat regler om strafansvar for overtrædelser af toldlovningen i told-

loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 867 af 13. september 2005 med senere ændringer, og i

bekendtgørelse om toldbehandling, jf. bekendtgørelse nr. 403 af 3. maj 2012. Overtrædel-

se af toldloven og bekendtgørelse om toldbehandling kan straffes med bøde, hvis over-

trædelsen begås ved grov uagtsomhed eller forsætligt. Der kan dog i gentagne tilfælde af

bl.a. urigtig toldangivelse fastsættes bødestraf, selv om der ikke i det enkelte tilfælde fore-

ligger grov uagtsomhed.

I straffelovens § 289 er der fastsat en skærpet strafferamme for grove tilfælde af berigel-

seskriminalitet rettet mod offentlige midler, herunder f.eks. vedrørende told. Det følger af

bestemmelsen, at den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding

gør sig skyldig i overtrædelse af særlig grov karakter af bl.a. toldlovgivningen, straffes med

fængsel indtil 8 år.

Herudover følger det af straffelovens § 289 a, at den, der til brug for afgørelser om beta-

ling eller tilbagebetaling af bl.a. told giver urigtige eller vildledende oplysninger eller forti-

er oplysninger, herunder undlader at opfylde en oplysningspligt, af betydning for sagens

afgørelse med forsæt til at unddrage sig eller andre betaling eller med forsæt til at opnå

uberettiget udbetaling til sig eller andre, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6

måneder. Overtrædelser af særlig grov karakter straffes efter § 289. Bestemmelsen er sub-

sidiær i forhold til bestemmelser i særlove, i det omfang den pågældende særlov indehol-

der en tilsvarende regulering.

Side 8 af 15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Overtrædelse af straffelovens §§ 289-289 a kan alene straffes, hvis handlingen er begået

forsætligt.

Den overvejende del af de toldovertrædelser, som er omfattet af direktivforslaget, vil være

omfattet af de angivne straffebestemmelser.

6.2 Medvirken og forsøg

Straffelovens §§ 21 og 23 indeholder regler om strafansvar for forsøg på eller medvirken

til overtrædelse af straffelovens og toldlovens bestemmelser.

Endvidere indeholder toldlovens § 79, nr. 4, regler om strafansvar for forsøg på overtræ-

delse af ordens- eller kontrolforskrifter i EU-forordninger på toldlovgivningens område.

6.3 Juridiske personers strafansvar

Efter toldlovens § 79 b kan selskaber mv. (juridiske personer) pålægges ansvar for over-

trædelse af bestemmelser i toldloven og bekendtgørelse om toldbehandling. Juridiske

personer kan endvidere efter straffelovens § 306 pålægges ansvar for overtrædelse af

straffelovens bestemmelser.

En juridisk person kan efter straffelovens § 25 straffes med bøde. Strafansvaret for juridi-

ske personer er undergivet de almindelige betingelser, der efter straffelovens § 27 gælder

for denne ansvarsform. Det er således en forudsætning, at lovovertrædelsen er begået

inden for dens virksomhed, og at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere person(er)

knyttet til den juridiske person eller den juridiske person som sådan.

Adgangen til at pålægge en juridiske person strafansvar indebærer ikke en begrænsning i

mulighederne for at pålægge enkeltpersoner strafansvar i anledning af de samme overtræ-

delser. Dette spørgsmål afgøres i overensstemmelse med de almindelige principper for

ansvarsplacering.

6.4 Straffens fastsættelse

Straffelovens kapitel 10 indeholder generelle bestemmelser om straffens fastsættelse.

Efter straffelovens § 80 skal der ved straffens fastsættelse lægges vægt på lovovertrædel-

sens grovhed og på oplysninger om gerningsmanden. Ved vurderingen af lovovertrædel-

sens grovhed skal der bl.a. tages hensyn til skaden, faren og krænkelsen forbundet med

lovovertrædelsen. Ved vurderingen af oplysninger om gerningsmanden skal der tages

hensyn til bl.a. dennes almindelige personlige og sociale forhold.

Straffelovens §§ 81 og 82 opregner herudover en række specifikke forhold, der skal indgå

som henholdsvis skærpende og formildende omstændigheder ved straffens fastsættelse.

Bestemmelserne indeholder imidlertid ikke en udtømmende angivelse af de skærpende og

Side 9 af 15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

formildende omstændigheder, der vil kunne indgå ved straffens fastsættelse. Der vil såle-

des også kunne lægges vægt på andre forhold.

6.5 Forældelse

En lovovertrædelse straffes ikke, når der er indtrådt forældelse. Regler herom findes i

straffelovens kapitel 11.

Der er i straffelovens § 93, stk. 1, fastsat følgende almindelige forældelsesfrister, der reg-

nes fra den dag, da den strafbare virksomhed eller undladelse er ophørt:

2 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år for over-

trædelsen.

5 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 4 år for over-

trædelsen.

10 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 10 år for over-

trædelsen.

15 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel på ubestemt tid.

For så vidt angår overtrædelser af skatte-, told-, afgifts- eller tilskudslovgivningen er for-

ældelsesfristen dog i intet tilfælde mindre end 5 år, jf. straffelovens § 93, stk. 2, nr. 2.

Forældelsesfristen afbrydes ifølge straffelovens § 94, stk. 5, når den pågældende gøres

bekendt med sigtelsen, eller når anklagemyndigheden anmoder om rettergangsskridt,

hvorved den pågældende sigtes for overtrædelsen.

En idømt fængselsstraf bortfalder ifølge straffelovens § 97, stk. 2, ved forældelse inden

for følgende frister, der regnes fra det tidspunkt, da dommen efter lovgivningens almin-

delige regler kunne fuldbyrdes:

5 år for fængsel indtil 1 år.

10 år for fængsel i mere end 1 år.

15 års for fængsel i mere end 4 år, men ikke over 8 år.

20 år for fængsel på tid over 8 år.

En bøde bortfalder ifølge straffelovens § 97 a, stk. 1, ved forældelse, hvis der ikke forin-

den er indgivet anmodning om udlæg inden for følgende frister, der regnes fra det tids-

punkt, da afgørelsen efter lovgivningens almindelige frister kunne fuldbyrdes:

5 år, når bøden ikke overstiger 10.000 kr.

10 år, når bøden overstiger 10.000 kr.

6.6 Straffemyndighed

Regler om dansk straffemyndighed findes i straffelovens §§ 6-12.

Side 10 af 15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det følger heraf, at dansk straffemyndighed bl.a. omfatter handlinger foretaget i den dan-

ske stat, jf. straffelovens § 6, stk. nr. 1, (territorialprincippet).

Der kan i territorialprincippet ikke indlægges et krav om, at hele den kriminelle virksom-

hed er foretaget i den danske stat. Det følger således af straffelovens § 9, at når blot en

del af lovovertrædelsen er begået i den danske stat, anses lovovertrædelsen således i sin

helhed for at være begået her i landet. Det følger endvidere af straffelovens § 9, at i tilfæl-

de, hvor en handlings strafbarhed afhænger af eller påvirkes af en indtrådt eller tilsigtet

følge, anses handlingen tillige for foretaget, hvor virkningen er indtrådt, eller hvor ger-

ningsmanden har forsæt til, at virkningen skulle indtræde.

Har den kriminelle virksomhed

–

hverken for så vidt angår handling eller virkning

–

ingen

tilknytning til Danmark, kan der være straffemyndighed i medfør af straffelovens § 7

(personalitetsprincippet). Der vil herefter bl.a. være dansk straffemyndighed i tilfælde,

hvor gerningsmanden er dansk statsborger eller har bopæl i Danmark, og hvor handlin-

gen er strafbar både efter gerningsstedets lov og dansk lov (dobbelt strafbarhed).

7. Konsekvenser

Lovmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget i sin nuværende form vil medføre behov for ændringer af told-

lovgivningen. Det kan endvidere ikke udelukkes, at forslaget vil medføre behov for æn-

dringer i straffeloven.

Statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekven-

ser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Forslaget

har været

sendt i høring

, og der er indkommet følgende bemærkninger:.

Advokatsamfundet bemærker, at forslaget indeholder en række ikke-

proportionelle sanktioner, herunder bøder baseret på vareværdi i stedet for størrel-

sen af told (unddraget told), og indfører objektivt straffeansvar, som er vanskeligt

Side 11 af 15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

foreneligt med sædvanlig europæisk og dansk strafferet. Direktivforslaget bør

derfor tilrettes grundlæggende, inden det genfremsættes som forslag til vedtagel-

se.

Dansk Erhverv bemærker, at endelig stillingtagen til direktivforslaget afhænger af

den konkrete implementering i dansk ret.

Dansk Advokater bemærker, at den nuværende retstilstand er uhensigtsmæssig.

Der er betydelige forskelle på, hvordan toldovertrædelser sanktioneres i de enkelte

medlemslande, hvilket medfører stor økonomisk usikkerhed og konkurrencefor-

vridning for aktørerne på toldområdet.

Danske Advokater anser rammerne for sanktioner i henhold til forslaget for at

være en reduktion af de nugældende danske sanktioner. Bødeniveauet vil blive

reduceret betydeligt, og overtrædelse af toldbestemmelserne vil ikke længere kun-

ne medføre frihedsstraf. Omfanget af mindre alvorlige forseelser, som kan straf-

sanktioneres, vil dog blive udvidet betydeligt, og efter forslaget vil der fremover i

modsætning til i dag også kunne straffes på objektivt grundlag for mindre forseel-

ser.

Ifølge Danske Advokater hindrer forslaget ikke, at medlemsstaterne opretholder

egne straffebestemmelser, og opfordrer til at forslaget ændres således, at dette

ikke kan finde sted.

DIKO bemærker, at forslaget indeholder elementer, der kan få alvorlige, negative

konsekvenser for erhvervsvirksomheder.

Visse toldovertrædelser sanktioneres på objektivt grundlag. Ifølge KOM anvender

kun 3 medlemsstater i dag objektivt ansvar ved overtrædelser af toldlovgivningen.

DIKO bemærker, at der alene bør sanktioneres, når der forligger uagtsomhed eller

forsæt og opfordrer derfor til, at bestemmelsen om objektivt ansvar udgår.

Endvidere bemærker DIKO, at bødeudmåling bør ske som en procentdel af et

manglende betalt toldbeløb, og ikke som efter forslaget på grundlag af værdien af

de involverede varer, ligesom der bør være et loft over den maksimale bødestørrel-

se, også når bøden vedrører bestemte varer. Efter forslaget er der alene et loft over

en bødes størrelse, når overtrædelsen ikke angår bestemte varer.

Videre bemærker DIKO, at forslaget bør præciseres i forhold til omstændigheder,

særligt formildende omstændigheder, der skal tages i betragtning ved straffens

udmåling. Bl.a. bør det være en formildende omstændighed, at en virksomhed har

status som autoriseret økonomisk operatør (AEO).

Herudover foreslår DIKO, at selvanmeldelse af en toldovertrædelse bør medføre,

at der ikke pålægges en bøde.

Side 12 af 15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Endelig bemærker DIKO, at fristen for at pålægge en sanktion bør være tre år.

FSR støtter som udgangspunkt forslaget, da det primære formål er at undgå kon-

kurrenceforvridning på grund af forskellig sanktionslovgivning/praksis i EU’s

medlemslande.

FSR finder det dog uhensigtsmæssigt, at forslaget indeholder ikke-proportionelle

sanktioner, herunder bøder baseret på værdien af varerne i stedet for på størrelsen

af toldbeløbet.

Rigsadvokaten henholder sig til en udtalelse fra Statsadvokaten for Særlig Øko-

nomisk og International Kriminalitet, der bemærker følgende om forslaget::

Der lægges i direktivforslaget op til at indføre objektivt ansvar for en række told-

overtrædelser. Straffelovrådet tager i betænkning 1289/1995 om juridiske perso-

ners bødeansvar, side 129 ff. afstand fra anvendelse af objektivt individualansvar

og foreslår, at alle nugældende bestemmelser om bødeansvar på objektivt grund-

lag (bortset fra medieansvarslovens ansvarsregler) ophæves.

I bemærkningerne til lovforslaget om strafansvar for juridiske personer anføres

imidlertid, at det ikke kan udelukkes, at det på nogle områder vil have uheldige

virkninger for overholdelsen og håndhævelsen af lovgivningen at ophæve be-

stemmelser om objektivt individualansvar, herunder f.eks. på arbejdsmiljøområ-

det.

Det bør således nøje overvejes, om det er nødvendigt at indføre objektivt ansvar

for de opregnede toldovertrædelser, eller om håndhævelsen kan foregå tilstrække-

ligt effektivt ved et sædvanligt krav om tilregnelse i form af som minimum simpel

uagtsomhed.

Vedrørende sanktioner for toldovertrædelser fremgår det ikke helt klart, hvilket

ansvarssubjekt de nævnte bødetakster er møntet på.

I det omfang overtrædelsen foretages af ansatte i en virksomhed, vil virksomheds-

ansvaret på mange områder være det primære. Der henvises til Rigsadvokatens

Meddelelse 5/1999 om valg af ansvarssubjekt i sager om virksomhedsansvar.

Hvis der rejses tiltale mod både den juridiske person og ansatte i virksomheden,

vil bødestørrelsen normalt være afpasset på en sådan måde, at virksomhedsbøden

væsentligt overstiger den personlige bøde. Der kan f.eks. henvises til bødetakster i

forarbejderne til konkurrenceloven (LFF 2012-10-26 nr. 41 Ændring af konkurren-

celoven og straffeloven).

Side 13 af 15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det kan derfor overvejes, om det bør gøres klarere, hvorledes de opregnede bøde-

takster skal anvendes i forbindelse med et virksomhedsansvar og et personligt

ansvar for de begåede overtrædelser.

Herudover har Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen,

Rigspolitiet, Vestre Landsret og Østre Landsret udtalt, at de ingen bemærkninger

har til forslaget.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

En lang række medlemsstater har udtrykt generel bekymring over forslaget.

Tre medlemsstaters finansministre har skriftligt overfor det græske formandskab

tilkendegivet, at de grundet de mange problemstillinger af bl.a. juridisk og teknisk

karakter, som forslaget giver anledning til, ikke er overbeviste om, at det er muligt

at finde en tilfredsstillende løsning omkring forslaget.

Opmærksomheden henledes i øvrigt på, at skatteudvalget i den svenske Riksdag

har indstillet til Riksdagen, at der afgives en begrundet udtalelse til Europa-

Parlamentet om forslagets hjemmel og nærhedsprincippet.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er

–

som det også fremgår under punkt 5 om nærhedsprincippet

–

ikke for

nuværende overbevist om, at der er et reelt behov for at harmonisere begrebet toldover-

trædelser samt sanktioneringen heraf i medlemsstaterne, således som EU-Kommissionen

har lagt op til i det fremsatte direktivforslag.

Der er endvidere behov for nærmere afklaring af bl.a. hjemlen til fremsættelse af forslaget

og forslagets konsekvenser.

EU-Kommissionen har fremsat forslaget med hjemmel i TEUF, særligt artikel 33, som

omhandler toldsamarbejde. Rådets Juridiske Tjeneste har mundtligt tilkendegivet, at den

ikke finder, at TEUF artikel 33 er en tilstrækkelig hjemmel for forslaget. Rådets Juridiske

Tjeneste har i stedet peget på, at TEUF artikel 114, som omhandler harmonisering af

medlemsstaternes lovgivning vedrørende det indre markeds funktion, er en mere passen-

de primær hjemmel for forslaget.

Rådets Juridiske Tjeneste har endvidere på forespørgsel fra en række medlemsstater

skriftligt tilkendegivet, at TEUF artikel 83 om minimumsharmonisering af strafbare hand-

linger og strafferammer ikke ville være en korrekt hjemmel for forslaget, da forslaget ikke

pålægger medlemsstaterne at indføre strafferetlige sanktioner for de i direktivet definerede

toldovertrædelser. Derimod kan medlemsstaterne vælge mellem enten at indføre admini-

strative eller strafferetlige sanktioner. Medlemsstaterne er således ikke forpligtet til at

gennemføre forslaget strafferetligt.

Side 14 af 15

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen finder på baggrund af ovenstående, at der er behov for at vurdere hjemmels-

spørgsmålet nærmere.

Det bemærkes endvidere, at det præcise indhold og rækkevidden af visse af forslagets

bestemmelser giver anledning til tvivl, ligesom visse af forslagets bestemmelser rejser

spørgsmål af mere principiel karakter i relation til grundlæggende strafferetlige principper

og horisontale bestemmelser i straffelovens almindelige del.

Regeringen finder på nuværende tidspunkt ikke anledning til at tage endelig stilling til de

enkelte elementer i forslaget.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg

ved grund- og nærhedsno-

tat fremsendt den 27. maj 2014.

Side 15 af 15