Skatteudvalget 2013-14
SAU Alm.del Bilag 186
Offentligt

Nyt fra

Maj 2014

Fald i det sorte arbejde under krisenSort arbejde fylder i dag mindre, end detgjorde i 2008, hvor den økonomiske krisesatte ind.Det viser en analyse lavet på baggrundaf interview med 1.920 repræsentativt ud-valgte borgere, der i årene 2009-2012 erblevet spurgt om eventuelle sorte aktivi-teter i løbet af året.De har både svaret på,omde har ar-bejdet sort oghvor meget.Konklusionener, at de sorte aktiviteter udgør en mindredel af den samlede økonomi i forhold tiltidligere. Den sorte økonomi i 2012 fyldte2,2 pct. i forhold til BNP, hvilket svaredetil en markedsværdi på 40 mia. kr. Detteer et fald i forhold til de 2,8 pct., den blevmålt til i 2008, som omregnet til markeds-værdi dengang svarede til 48 mia. kr.Den mest sandsynlige forklaring på, atdet sorte arbejde er faldet, er, at dansker-ne er blevet mere tilbageholdende med atsætte aktiviteter i gang, hvad enten de ersorte eller hvide. Det vurderer forsknings-chef Torben Tranæs fra Rockwool Fon-dens Forskningsenhed: ”Når der er krise,så stiger ledigheden, og flere vil have tidtil, og måske også ønske om, at kompen-sere for en nedgang i hvid indkomst vedat udføre sort arbejde. Men det er altsåikke sket. Efterspørgslen har tilsyneladen-de ikke været der,” siger Torben Tranæs.Denne forklaring underbygges af detfaktum, at den sorte timeløn gennem pe-rioden har været faldende.Den svigtende efterspørgsel har ramtden sorte økonomi hårdere end den hvide,hvilket kan skyldes, at efterspørgslen ef-ter de ydelser, som typisk købes sort, ermeget indkomstafhængig.Figur 1

Sort arbejde målt i forhold til BNP3,0 pct.2,52,01,51,00,50

2008

2012

Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed og Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse(AKU). Tal for 2008 stammer fra bogenDanskerne og det sorte arbejde (2010)og omfatter dataind-samling fra efteråret 2008 og foråret 2009.

Mens sort arbejde udgjorde 2,8 pct. af BNP, da krisen brød ud i 2008, er detsiden faldet til 2,3 pct. i 2011 og videre til 2,2 pct. i 2012. Nye regler om digi-tal betaling fra juli 2012 kan højst forklare en beskeden del af faldet.

Lavere skat og nye fradrag kan ikkeforklare faldetRent politisk har der i perioden især væretto tiltag, som kunne formodes at reduceredet sorte arbejde. Dels en topskattelettelsevia den såkaldte forårspakke 2.0 fra 2010,dels boligjobordningen fra 2011, som gav

fradrag for løn til istandsættelse og vedli-geholdelse af boligen.”Vi har analyseret, om faldet i det sor-te arbejde kan tilskrives disse tiltag. Denkorte version af svaret er nej,” siger pro-fessor Søren Leth-Petersen fra ØkonomiskInstitut, Københavns Universitet – og del-tager i forskningsenhedens projekt omsort arbejde. Analyserne af politikændrin-gernes effekt på omfanget af sort arbejdebeskrives andetsteds i dette nyhedsbrev.Denne nye analyse af sort arbejde iDanmark er den seneste i en lang række,som Rockwool Fondens Forskningsenhedhar gennemført fra 1996 og frem. På bag-grund af data fra alle årene er det – forførste gang nogensinde – blevet analyse-ret, hvordan den sorte indkomst påvirkerforskellige menneskers livsindkomst. Detviser sig, at faglærte og ufaglærte mænd iløbet af livet kan forvente at tjene tre gan-ge mere på sort arbejde end andre – menat denne indkomst kun i begrænset gradpåvirker den samlede livsindkomst for dengennemsnitlige person, der arbejder sort.

Indhold> Side 2

IndholdOmfanget af sort arbejde er mindsket under krisenDet sorte arbejde fylder i dag mindre i den samlede økonomii forhold til umiddelbart før krisen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . sideSkattelettelserne i 2010 har ikke påvirket det sorte arbejdeSkattelettelserne i 2010 har tilsyneladende ikke påvirket danskernes lysttil at arbejde sort . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . sideBoligjobordningen fra 2011 gav heller ingen tydelig effektpå omfanget af sort arbejdeOrdningen med et skattefradrag for forskellige typer af arbejde på boligen ogi hjemmet har ikke haft en synlig effekt på omfanget af sort arbejde . . . . . . . . . . . . . sideKrise eller ej – de samme arbejder sortDet er i særlig grad unge og yngre mænd, der arbejdede sort, både i 2012 ogfør krisen brød ud. Kun mænd med en lang videregående uddannelse varmærkbart mindre aktive end andre mænd . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side

Højere sorte livsindkomster til faglærte og ufaglærte mændFor hver en krone, en mand med en lang videregående uddannelse tjener sort,tjener de ufaglærte og de faglærte det tredobbelte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 10Den sorte timeløn er faldet under krisenDet er ikke kun i den hvide økonomi, at krisen har sat sine spor. Også på detsorte arbejdsmarked har den økonomiske afmatning tilsyneladende haft effekti form af et vigende lønniveau . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 12Fakta om boligjobordningen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 14Udvalgt litteratur om sort arbejde 2010-14. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 15Ny dansk forskning i sammenhængen mellem skatter og arbejdsudbudI de senere år er der kommet flere vægtige danske analyser af sammenhængenmellem beskatningen og befolkningens arbejdsudbud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . side 16

Undersøgelsens publicering:Peer Ebbesen Skov.Danskernes sorte arbejde under krisen 2009-2012.Odense:Syddansk Universitetsforlag.Peer Ebbesen Skov.Danskernes sorte livsindkomst.Odense: Syddansk Universi-tetsforlag.Søren Leth-Petersen og Peer Ebbesen Skov.Does the marginal tax rate affect ac-tivity in the informal sector?Odense: Syddansk Universitetsforlag.

Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed ¶ Maj 2014

Omfanget af sort arbejde er mindsket under krisenDet sorte arbejde fylder i dag mindre i densamlede økonomi i forhold til for bare fåår siden.Mens de sorte aktiviteter ved senestemåling i 2012 udgjorde 2,2 pct. af BNP, såudgjorde de 2,8 pct. af BNP i 2008, somvar året, hvor den økonomiske krise brødud.Det viser en analyse, som RockwoolFondens Forskningsenhed har gennem-ført på basis af interview med 1.920 re-præsentativt udvalgte borgere, der i hvertaf årene 2009-2012 har svaret på, i hvilketomfang de har arbejdet sort. Værdien afdet sorte arbejde sættes i forhold til sam-fundets samlede produktion, BNP, ved atsammenligne de udførte timer på det for-melle arbejdsmarked med de udførte ti-mer på det sorte arbejdsmarked. Hvor op-lysningerne om de udførte timer på detsorte arbejdsmarked bygger på interview-besvarelserne.Og analysen viser altså, at omfangetaf det sorte arbejde er blevet mindre i for-hold til den samlede økonomi. At det sor-te arbejde under en krise udviser vigendetendens, er ikke selvindlysende. På denene side falder samfundets efterspørgselefter varer og tjenester, hvilket må formo-des at føre til mindre efterspørgsel eftersort arbejde. På den anden side må udbud-det formodes at stige, idet flere vil opleveen nedgang i deres formelle indtægt underen krise og måske ønske at kompensereherfor gennem sort arbejde.Figur 2

Sort arbejde i forhold til BNP, 2008-20123,5 pct.3,02,52,01,51,0

2008

2009

2010

2011

2012

Kilde: Rockwool Fondens Forskningsenhed og Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse(AKU). Tal for 2008 stammer fra bogenDanskerne og det sorte arbejde(2010) og omfatter dataind-samling fra efteråret 2008 og foråret 2009.

Omfanget af sort arbejde er faldet gennem krisen, men først steg det, og si-den faldt det.

det sorte arbejdsmarked kan altså sporesbåde i en faldende deltagelsesfrekvens ogi en kortere sort arbejdsuge.Perioden fra 2008 til 2012 indeholdtogså en faldende beskæftigelsesfrekvensog en kortere arbejdsuge på det formelle

Figur 3

Så mange arbejder sort, og så mange timer pr. uge bruger de på det40 pct.35Deltagelsesfrekvens3,503,002,502,001,501,000,502008200920102011Sorte timer pr. uge20120,00Gns. sorte timer pr. uge

Færre timer og faldende deltagelseEt fald i det sorte arbejde kan skyldes toforhold. Enten at færre arbejder sort, ellerat de, der arbejder sort, gør det i mindreomfang end tidligere. Eller de to ting ikombination.Analysen viser, at andelen af de18-66-årige, der har arbejdet sort, har væ-ret svagt faldende over perioden. Såledeshar 26 pct. i 2008 og 22 pct. i 2012 udførtsort arbejde.Samtidig er den typiske sorte arbejds-uge også blevet kortere. Den gennem-snitlige arbejdsuge for dem, der arbejdersort, er faldet fra 3 timer i 2008 til 2 timerog 30 minutter i 2012. Afmatningen på

302520151050

Deltagelsesfrekvens

Note: Tal baseret på analyser blandt de 18-66-årige.Kilde: rocKwool Fondens ForsKningsenhed.

Både den sorte arbejdsuge og den sorte deltagelsesfrekvens er faldet gennemkrisen.

Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed ¶ Maj 2014

arbejdsmarked. Men mens beskæftigel-sesfrekvensen på det hvide arbejdsmar-ked faldt fra 76 pct. i 2008 til 73 pct. i2012, svarende til en nedgang på 4 pro-cent, faldt deltagelsen på det sorte ar-bejdsmarked fra 26 pct. i 2008 til 22 pct.i 2012, dvs. ca. 16 pct. Dette indbyrdesforhold mellem det sorte og det formellearbejdsmarked er indeholdt i figur 2, som

viser, at afmatningen på det formelle ar-bejdsmarked var relativt mindre end pådet sorte arbejdsmarked.Det sorte arbejde sat i forhold til BNPer et udtryk for, hvor store værdier – måltsom andel af den samlede produktion isamfundet – forbrugerne erhverver sig viasort arbejde. I 2012 var det 2,2 pct. i for-hold til BNP eller 40 mia. kr.

Skattelettelserne i 2010 har ikke påvirket det sortearbejdeSkattelettelsen i 2010 var uden betydningfor danskernes lyst til at arbejde sort.Lettelsen hævede lønnen efter skat vedalmindeligt hvidt arbejde for en del men-nesker, hvorfor man kunne formode, atde ville arbejde mindre sort. Men skat-telettelsen reducerede ikke deres sortearbejde.Det viser en analyse, som RockwoolFondens Forskningsenhed har lavet omsort arbejde i perioden 2009-2012.Omdrejningspunktet i analysen er densåkaldte forårspakke 2.0, som blandt an-det sænkede marginalskatten fra 63 til 56pct. For topskatteydere blev skatten påden sidst tjente krone altså lettet.Samtidig blev topskattegrænsen hæ-vet fra 377.000 kr. i 2009 til 424.000 kr. i2010. Dermed slap en række tidligere top-Figur 4

Andel, der har udført sort arbejde i løbet af året, 2009-201270 pct.686664626058565452502009Kontrolgruppen201020112012Skattereformen 2010

Topskattegruppen

Note: Data baseret på en stikprøve bestående af 1.883 håndværksuddannede unge mænd med enindkomst omkring topskattegrænsen i 2009.Kilde: rocKwool Fondens ForsKningsenhed

Den gruppe af håndværkere, der fik lavere marginalskat i 2010, har ikke re-ageret med en lavere deltagelse på det sorte arbejdsmarked.

skatteydere helt for at betale topskat. Fordenne gruppe skatteydere faldt marginal-skatten, dvs. skatten af den sidst tjentekr., fra 63 pct. i 2009 til 41 pct. i 2010.I alt 1.883 unge mænd er blevet in-terviewet og hvert år blevet spurgt tileventuelle sorte aktiviteter. Alle er hånd-værksuddannede, og de har en indkomstomkring topskattegrænsen.Analysen deler deltagerne op i to grup-per baseret på deres indkomst i 2009. Denene gruppe, topskattegruppen, havde enindkomst i 2009 over topskattegrænsen –hvorfor de fik skattelettelsen. Den andengruppe, kontrolgruppen, tjente ikke noktil at betale topskat i 2009. Forårspakken2.0 betød kun lidt for kontrolgruppensmarginalskat, som var 42 pct. før refor-men og 41 pct. efter.Som det fremgår af figur 4, har denlavere marginalskat for topskattegruppenikke ført til en mindre sort aktivitet måltpå deltagelsesfrekvensen. Snarere tværti-mod. Med nogle udsving fra år til år ertopskattegruppen endt på stort set densamme deltagelsesfrekvens i 2012 som i2009, dvs. lige omkring 58 pct. I begge årvar seks ud af ti i topskattegruppen aktivepå det sorte arbejdsmarked.Målt i forhold til kontrolgruppen do-kumenterer figuren tilsvarende den ude-blevne effekt. Kontrolgruppen havde endeltagelsesfrekvens i 2009, der lå fire pro-centpoint over topskattegruppens. Kon-trolgruppen var altså en anelse mere aktivmed sort arbejde målt på deltagelse endtopskattegruppen i 2009. Skulle der væreen særlig effekt af skattereformen fra 2010på topskattegruppens adfærd, ville denneeffekt vise sig ved, at dette gab blev udvi-det og ikke indsnævret, som det er sket.Selv om der er en vis usikkerhed om deeksakte bevægelser pga. størrelsen af de

Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed ¶ Maj 2014

to grupper, kan udviklingen dog med sta-tistisk sikkerhed tolkes i den retning, atgabet mellem de to niveauer under alleomstændigheder ikke er blevet uddybet.Mens andelen, der arbejdede sort i top-skattegruppen altså var nogenlunde kon-stant, så blev den gennemsnitlige arbejds-uge kortere fra 2009 til 2012. Men det gæl-der både for topskatte- og kontrolgruppen.Og når arbejdsugen falder for både dem,der fik en skattelettelse, og dem der ikkegjorde, så er det ikke nærliggende at pegepå den faldende marginalskat som år-sag. Faldet fra 2011 til 2012 er relativt enanelse større for topskattegruppen end forkontrolgruppen, men forskellen er ikkestatistisk sikker.

Figur 5

Gennemsnitlig sort arbejdsuge i timer i løbet af året4,50 Timer4,254,003,753,503,253,002,752,502,252,001,751,502009Kontrolgruppen201020112012Skattereformen 2010

Topskattegruppen

Note: Data baseret på en stikprøve bestående af 1.883 håndværksuddannede unge mænd med enindkomst omkring topskattegrænsen i 2009.Kilde: rocKwool Fondens ForsKningsenhed

Den gennemsnitlige sorte arbejdsuge blev kortere fra 2009 til 2012 – men detgjaldt begge grupper.

Manglende kendskab til egne skatteforhold og skattereformens betydningHvis en skattelettelse i sig selv skal føre til min-dre sort arbejde, så er det en central forudsæt-ning, at skattelettelsen bliver forstået. Altså atskatteyderne rent faktisk ved, at de fremover skalbetale mindre i skat, hvis de tjener en ekstra hvid1.000 kr.-seddel.Undersøgelsen her viser både, at skatteyderneikke har noget godt kendskab til deres marginal-skat, de undervurderer den, og at de ikke har væ-ret klar over, hvad skattereformen betød for deresmarginalskat.For topskatteyderne blev marginal skatten satned fra 63 pct. i 2009 til 56 pct. i årene derefter.Reelt betød ændringen, at topskatteyderne fik om-kring 70 kr. ekstra ud af de sidst tjente 1.000 kr.For kontrolgruppen forblev marginalskattenstort set uændret, 42 pct. i 2009 mod 41 pct. efter.I undersøgelsen fra Rockwool Fondens Forsk-ningsenhed blev begge grupper bedt om at vur-dere, hvor meget de fik i hånden af de sidst tjen-te 1.000 kr. – både før og efter skattereformen i2010.Den ene overraskelse var, at begge grupperhavde en uændret opfattelse af, hvor stort et beløbdet drejede sig om – før og efter reformen.Gruppen af topskatteydere vurderede såledesuændret, at de fik omkring 460 kr. i hånden af desidst tjente 1.000 kr. Kontrolgruppen vurderede,at de fik omkring 515 kr. ud af det, både før ogefter 2010.Den anden overraskelse var, at gruppen af top-skatteydere både før og efter reformen overvurde-rede størrelsen af det beløb, de kunne disponereover efter træk i skat af de sidst tjente 1.000 kr.For topskatteydere burde beløbet have ligget om-kring 370 kr. før reformen og omkring 440 kr.efter.Det kan ikke udelukkes, at årsagen til denlavere marginalskats manglende effekt på sortarbejde i gruppen af topskatteydere er drevet afmanglende kendskab til egen marginalskat i al-mindelighed og betydningen af skattereformen isærdeleshed.

Hvis du tjener 1.000 kr. ekstra, hvor meget ender du så med selv at havei hånden efter skat?2009lavere marginalskatsamme marginalskat455 kr.513 kr.2010460 kr.516 kr.Forskel5 kr.3 kr.

Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed ¶ Maj 2014

Boligjobordning – ingen tydelig effekt på sort arbejdeFigur 6

Andel håndværksuddannede mænd, der har arbejdet sort i løbet afåret, 2009-20120,800,750,700,650,600,550,500,450,402009201020112012Boligjobordningen

Note: Stikprøven er taget blandt mandlige håndværkere i alderen 18-45 år med en indkomst i 2007mellem 250. og 450.000 kr.Kilde: rocKwool Fondens ForsKningsenhed

Mellem 2009 og 2012 skete der et mindre fald i andelen af håndværkere, derarbejder sort.

Figur 7

Andel håndværksuddannede mænd, der har arbejdet sort i løbet afåret, fordelt på branche, 2010-20120,800,750,700,650,600,550,500,450,402010Bygge og anlæg2011Øvrige brancher2012Boligjobordningen

Note: Stikprøven er taget blandt mandlige håndværkere i alderen 18-45 år med en indkomst i 2007mellem 250. og 450.000 kr. Udbyderne er fordelt på brancher efter deres officielle branchetilknyt-ning.Kilde: rocKwool Fondens ForsKningsenhed

Faldet i deltagelse i sort arbejde er sket blandt alle håndværkere – både in-den for bygge og anlæg og inden for de andre brancher.

Skattefradraget, der i 2011 skulle fremmebeskæftigelsen inden for bygge og anlæg,service i private hjem og lignende, er ble-vet brugt flittigt, og alene i 2012 blev ord-ningen benyttet af over en halv millionskatteydere. Ordningen kan således megetvel have øget indtjeningen og beskæfti-gelsen inden for de udvalgte erhverv. Tilgengæld ser der ikke ud til at have væretnogen sidegevinst i forhold til det sortearbejde. Ordningen har ikke haft nogensynlig effekt på omfanget af sort arbejde.Det viser en analyse fra Rockwool Fon-dens Forskningsenhed.Skattefradraget kom med den såkaldteboligjobordning. Fra midten af 2011 blevdet muligt at få skattefradrag for lønud-gifter til istandsættelse, vedligeholdelseog rengøring af helårsboliger. For hvervoksen skatteyder i en bolig har man si-den kunnet fradrage 15.000 kr., når detkunne dokumenteres, at pengene var gåettil rengøring, håndværkertimer eller ha-vearbejde.Ændringen betød, at prisen på hvidtarbejde inden for disse brancher blev la-vere, hvilket gjorde gevinsten ved at købesort arbejde mindre. Der har derfor væreten vis forhåbning om, at ordningen villemindske det sorte arbejde.Det tyder imidlertid ikke på, at refor-men har haft en sådan effekt. I udgangs-punktet kunne det ellers godt se sådanud. Som det fremgår af figur 6, er der iperioden efter boligjobordningens indfø-relse rent faktisk sket et mindre fald i an-delen af håndværkere, der arbejder sort:Mens 63 pct. arbejdede sort i 2010, var dertale om 59 pct. i 2012.Effekten forsvinder dog stort set, hvisman deler håndværkerne op i to relevantegrupper, nemlig dem, der arbejder indenfor bygge og anlæg, og dem, der arbejderinden for andre brancher. Det er nemlighåndværkere inden for bygge og anlæg,som især må forventes at blive påvirketaf skattefradraget, idet omkring 94 pct. affradragene er faldet inden for kategorienvedligeholdelse af egen bolig. Forventnin-gen er, at disse håndværkere øger deresformelle arbejdsudbud og sænker deressorte arbejdsudbud i højere grad end i an-dre brancher.

Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed ¶ Maj 2014

Som det fremgår af figur 7, er dette ikkesket. Det viser sig, at faldet i deltagelse isort arbejde er sket blandt alle håndvær-kere, både inden for bygge og anlæg oginden for de andre brancher.Faktisk har netop de områder, som varmålet for boligjobordningen, på ingenmåde tabt markedsandele inden for densorte sektor. Således tegnede bygge og an-læg samt rengøringsbranchen sig for 68pct. i 2009 mod 70 pct. i 2012. Stigningener dog ikke statistisk signifikant, men til-bage står, at de støttede brancher mindsthar fastholdt den relative andel af det sor-te arbejde.Betragter vi timeforbruget på sort ar-bejde i figur 8 ser vi et fald for begge bran-chegrupper. I 2010 lå begge grupper på 3timer og 45 minutter og i 2012 omkring3 timer.

Figur 8

Det ugentlige timeforbrug på sort arbejde fordelt på brancher4,00 timer3,753,503,253,002,752,502010Bygge og anlæg

Boligjobordningen2011Øvrige brancher2012

Faldet i det ugentlige timeforbrug på sort arbejde er set over perioden 2010-2012 ens for bygge og anlæg og gruppen af øvrige brancher.

Tabel 1

Udviklingen i den sorte deltagelse efter udbyderens sorte branchetilhørs-forhold2009bygge og anlæg samt rengøringØvrige, bl.a. autoreparationKilde: rocKwool Fondens ForsKningsenhed

20106832

20116832

20127030

6832

Hvad er sort arbejde?Sort arbejde er produktive – og i sigselv lovlige – økonomiske aktiviteter,der burde beskattes, men som ulovligtikke bliver det, fordi køber og sælgerer enige om, at sælger ikke indberetterdet til skattevæsenet.Illegale aktiviteter som rufferi ogsalg af narkotika og våben indgår ikkesom en del af det sorte arbejde.Skattesnyd, hvor køberen betalerfuld pris, og indkomsten alligevel ikkeopgives, er heller ikke sort arbejde.Det kan fx dreje sig om kioskejeren,der ikke slår et salg ind på kasseappa-ratet, men hvor køberen alligevel be-taler fuld pris.Sort arbejde skal betragtes som enfællesbetegnelse for sorte aktiviteter.Sorte aktiviteter omfatter sort arbejdeog sorte handler. Betalingen for sorteaktiviteter kan enten foregå kontanteller ved en byttehandel – fx når blik-kenslageren klarer malerens sanitetpå badeværelset, mens maleren giverblikkenslagerens stuer en omgang ma-ling.

Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed ¶ Maj 2014

Krise eller ej – de samme arbejder sortFigur 9

Frekvens af sort arbejde, kønsfordelt, 2008-201240 pct.353025201510502008Mænd2009Kvinder201020112012

Note: Tal for 2008 stammer fra en særkørsel på data indsamlet i efteråret 2008.Kilde: rocKwool Fondens ForsKningsenhed

Mænd arbejder i højere grad sort end kvinder. Knap hver tredje mand arbej-der sort i 2012, mens det kun gælder for godt hver sjette kvinde. Billedet varstort set det samme i 2009.

En krise fører ikke til den store udskift-ning blandt dem, der arbejder sort i Dan-mark. Gruppen af mennesker, der arbej-der sort, har i dag samme karakteristikasom før krisen: De er i særlig grad ungeog yngre mænd. Kun personer med enlang videregående uddannelse arbejdermarkant mindre sort end andre.Det viser en analyse af de demografi-ske data i forlængelse af, at en gruppe på1.920 personer i hvert af årene 2009 til2012 er blevet spurgt om deres deltagelsepå det sorte arbejdsmarked.Rockwool Fondens Forskningsenhedhar gennem næsten to årtier undersøgtdet sorte arbejde, og til alle tider har bil-ledet været det samme i forhold til køn:Langt flere mænd end kvinder arbejdersort. Det har ikke ændret sig under kri-sen. Således arbejder knap hver tredjemand sort i 2012, mens kun godt hversjette kvinde gør det samme.

Især unge og yngreHeller ikke i forhold til alder er der sket enændring i løbet af krisen i forhold til at ar-bejde sort. Det er, før som nu, primært deunge, der arbejder sort. Det ses blandt de18-29-årige, hvor 41 pct. angiver at havearbejdet sort, mens det samme kun er til-fældet for 12 pct. af de 60-74-årige i 2012.Det samme billede kunne ses i 2008.I forhold til uddannelse er det – ikkeoverraskende – i særlig høj grad menne-sker med en erhvervsfaglig baggrund,der arbejder sort. Omkring hver fjerdemed erhvervsfaglig uddannelse – 29 pct. i2008, 27 pct. i 2012 – arbejder sort.For andre uddannelsesretninger gæl-der det, at ca. hver femte svarer, at haneller hun har arbejdet sort inden for detseneste år. Der er dog en enkelt undta-gelse, nemlig mennesker med lang videre-gående uddannelse. Blandt disse angiver15-16 pct., at de har arbejdet sort.

Figur 10

Frekvens af sort arbejde, bopælsfordelt30 pct.2520151050Storbyer

2008ProvinsLand

2012

Anm.: Storbyer dækker over København, Aarhus, Odense og Aalborg,Provins indeholder byer med mellem 5.000 og 99.999 indbyggere,Land er byer med under 5.000 indbyggere.Tal for 2008 stammer fra en særkørsel på data indsamlet i efteråret 2008.Kilde: rocKwool Fondens ForsKningsenhed

Fald i storbyerneDet sorte arbejde er i løbet af kriseåreneblevet noget mindre udbredt i landets firestørste byer – København, Aarhus, Oden-se og Aalborg. I disse byer arbejdede knap

Personer med bopæl i storbyer arbejder mindre sort efter krisen. I storbyernearbejdede næsten hver fjerde sort i 2008, mens det gælder for knap hver fem-te i 2012.

Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed ¶ Maj 2014

hver fjerde sort i 2008, mens andelen i2012 var faldet til knap hver femte.Det er fortsat på landet – defineret sombyer med under 5.000 indbyggere – at detsorte arbejde er mest udbredt. I 2008 så-vel som i 2012 er det hver fjerde personpå landet, der udfører sort arbejde. Til-svarende er hyppigheden af sort arbejdeikke faldet i provinsbyerne. Faktisk er detkun i storbyerne, at hyppigheden af sortarbejde er faldet.

Tabel 2

Frekvens af sort arbejde, aldersfordelt, pct.200818-29 år30-39 år40-49 år50-59 år60-74 årgennemsnit3929231912242012412523131222

Note: Tal for 2008 stammer fra en særkørsel på data indsamlet i efteråret 2008.Kilde: rocKwool Fondens ForsKningsenhed

DataUndersøgelsen bygger på fire data-indsamlinger – i form af telefoninter-views i 2009, 2010, 2011 og 2012.Data er indsamlet som et panel, så-ledes at den samme person blev rin-get op i 2009, 2010 osv. De samme re-spondenter kan derfor indgå op til firegange.Der er interviewet 1.920 forskel-lige personer i alderen 15-76 år overde fire år.Alle beregninger er vægtet, så fre-kvenserne er repræsentative for dendanske befolkning i det givne år. Der-med er resultaterne for hvert år sam-menlignelige med de øvrige år.Tal for 2008 stammer fra en sær-kørsel på data indsamlet i efteråret2008.

Unge arbejder mere sort end ældre, og billedet er stabilt hen over kriseårene.Blandt de 18-29-årige arbejder 41 pct. sort i 2012, mens det samme gælderfor 12 pct. blandt de 60-74-årige.Tabel 3

Frekvens af sort arbejde, uddannelsesfordelt, pct.2008grundskole og gymnasialerhvervsfagligKort videregåendeMellemlang videregåendelang videregåendegennemsnit2329252315242012202720211622

Note: Tal for 2008 stammer fra en særkørsel på data indsamlet i efteråret 2008.Kilde: rocKwool Fondens ForsKningsenhed

Alle uddannelsesgrupper er repræsenteret, men det er de erhvervsfagligt ud-dannede, der hyppigst udfører sort arbejde. Det gælder for 27 pct. i 2012.Modsat er mennesker med en lang videregående uddannelse mindre tilbøje-lige til at arbejde sort. Kun 16 pct. af disse svarer i 2012, at de har arbejdetsort det seneste år.

Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed ¶ Maj 2014

Markant højere sorte livsindkomster til faglærte ogufaglærte mændFigur 11

Sorte livsindkomster for mænd fordelt på uddannelse, kr.400.000 Kroner350.000300.000250.000200.000150.000100.00050.0000GrundskoleuddannelseFaglig uddannelseKort eller mellemlangvideregående udd.Lang videregåendeuddannelse

Anm: Livsindkomsterne er opgjort i 2004-kr. og opregnet til 2012-kr. ved brug af Statens satsre-guleringsprocent.Kilde: dansKernes sorTe livsindKoMsT, rocKwool Fondens ForsKningsenhed

Ufaglærte og faglærte har i gennemsnit en sort livsindkomst, der er markanthøjere end hos andre faggrupper.

Figur 12

Mænds samlede sorte og formelle netto livsindkomstIndeks (100 = Faglærte hvid indkomst)

160140120100806040200GrundskoleuddannelseFaglig uddannelseKort eller mellemlangvideregående udd.Lang videregåendeuddannelseSortHvid

I løbet af et helt arbejdsliv har faglærteog ufaglærte mænd en langt højere sortindkomst end andre. For hver krone, enmand med en lang videregående uddan-nelse har i sort livsindkomst, tjener deufaglærte og faglærte det tredobbelte –altså tre kroner.Det viser en ny analyse fra RockwoolFondens Forskningsenhed. Den bygger pådata fra 24 surveyundersøgelser foretageti perioden 1996-2009. Analysen tager forførste gang nogensinde fat på spørgsmåletom, hvad sort arbejde betyder for menne-skers disponible livsindkomst.Resultatet er dobbelt. På den ene sidekan man ikke komme uden om, at der erstore forskelle på, hvad man tjener sort iløbet af et liv. På den anden side er for-skellene ikke store nok til for alvor at på-virke indkomstfordelingen i samfundet.Som det fremgår af figur 11, tjener bådefaglærte og ufaglærte mænd i gennemsnitomkring 375.000 kr. sort i løbet af et ar-bejdsliv, mens de, der har en lang videre-gående uddannelse, har en gennemsnitligsort livsindkomst på omkring 125.000 kr.At der er denne forskel på den sorteindkomst på tværs af uddannelsesniveau-er har været et gennemgående træk i alleårene. Specielt yngre faglærte og ufaglær-te arbejder sort – hvad enten der er taleom havearbejde, at lægge en terrasse ellerbygge et redskabsskur.Billedet i forhold til kvinders sorte ar-bejde er noget anderledes. Det viser signemlig, at kvinders sorte livsindkomst istore træk er uafhængig af uddannelses-niveauet.De, der i løbet af arbejdslivet tjenermest sort, er ufaglærte: Kvinder, der ale-ne har en grundskoleuddannelse, har iløbet af arbejdslivet en sort indkomst på100.000 kr. Kvinder med en lang videregå-ende uddannelse tjener en smule mindre,nemlig 85.000 kr.

Lille betydning for gennemsnitligindkomstDatamaterialet bag analysen er stort. Denævnte 24 surveyundersøgelser har i altgivet anledning til 18.151 besvarelser.Blandt disse har godt hver femte svaret, atde har arbejdet sort – eller udvekslet ven-netjenester – inden for det seneste år. De

Anm: Livsindkomsterne er opgjort i 2004-kr. og opregnet til 2012-kr. ved brug af Statens satsre-guleringsprocent. Ved de hvide indkomster er der tale om disponible indkomster, dvs. indkomsterefter skat.Kilde: dansKernes sorTe livsindKoMsT, rocKwool Fondens ForsKningsenhed

De sorte indkomster er ikke for alvor nok til at påvirke indkomstfordelingeni samfundet.

Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed ¶ Maj 2014

Indeks (100 = Faglærte hvid indkomst)

fleste har også kunnet angive en sort time-løn og en gennemsnitlig sort arbejdsuge.Alle disse oplysninger indgår i denneanalyse. På tværs af undersøgelserne erbefolkningen blevet delt op i køn, uddan-nelsesniveau og aldersintervaller, hvilkethar skabt mulighed for at beregne densamlede sorte livsindkomst.Mens der altså, som det fremgår oven-for, i kroner og ører er forskelle på, hvadisær mænd tjener sort i løbet af et liv, hardisse forskelle kun marginal betydningfor den samlede disponible livsindkomst,altså hvad man har i hånden gennem li-vet efter skat.Som det fremgår af figur 12, rokkes derikke ved billedet af, at der – i forhold tillivsindkomst – er store forskelle på, hvaduddannelsesgrupperne tjener.Ufaglærte tjener mindst – universitets-uddannede mest.Men på marginalen sker der altså no-get. Som bekendt er det relativt sent i li-vet, at mennesker med en lang videregå-ende uddannelse for alvor begynder attjene penge.Kigger man alene på den formelle dis-ponible indkomst, skal en mandlig aka-demiker i gennemsnit fylde 35 år, før han– alt i alt – har haft samme disponibleindkomst som en faglært. Men tager manhøjde for den sorte indkomst – der i særliggrad falder hos yngre faglærte – går deryderligere to år, før akademikeren sam-menlagt har tjent mere end den faglærte.Samme billede kan også illustreres påen anden måde: På det formelle markedtjener en mandlig akademiker i gennem-snit 34 pct. mere efter skat end en hånd-værker i løbet af livet. Hvis man tager høj-de for sorte indkomster, bliver forskellenmindre. I den situation falder akademike-rens merindkomst til 30 pct.

nelse, der arbejder sort, er der noget at hente: godt 800.000 kr.Hvor meget den disponible livsindkomst øges i procent, frem-går af figur 14. For den ufaglærte, der beslutter sig for at arbejdesort, stiger den gennemsnitlige disponible indkomst med 15 pct.,for den faglærte med 11 pct. og for den med lang videregåendeuddannelse med godt 7 pct.Dette ændrer ikke ved den overordnede konstatering af, atde sorte indkomster ikke afgørende rykker indkomstfordelingenmellem de forskellige uddannelsesgrupper.Dog er afkastet af uddannelse noget mindre for folk, der ar-bejder sort, end for folk som kun arbejder hvidt.Figur 13

Sort livsindkomst for dem, der arbejder sort1.400.000 kroner1.200.0001.000.000800.000600.000400.000200.0000GrundskoleuddannelseFaglig uddannelseKort eller mellemlangvideregående udd.Lang videregåendeuddannelse

Anm: Livsindkomsterne er opgjort i 2004-kr. og opregnet til 2012-kr. ved brug af Statens satsre-guleringsprocent.Kilde: dansKernes sorTe livsindKoMsT, rocKwool Fondens ForsKningsenhed

Snævres billedet ind til kun at omfatte dem, der faktisk arbejder sort, stigerde sorte livsindkomster betragteligt.Figur 14

Hvor meget øger den gennemsnitlige sort arbejdende sin netto livs ind-komst?

15 pct.1050GrundskoleuddannelseFaglig uddannelseKort eller mellemlangvideregående udd.Lang videregåendeuddannelse

Stor betydning for dem, der arbejdersortFremstillingen oven for bygger på gen-nemsnittet for hele befolkningen, dvs.både dem, der arbejder sort, og dem, derSortikke gør det. Indsnævrer vi nu interessenHvidtil alene at omfatte dem, der rent faktiskarbejder sort, ændres billedet af det sortearbejdes betydning for livsindkomsterne.For det første fremgår det af figur 13, atder nu er tale om væsentligt større beløbset over livet. Den sort arbejdende ufag-lærte har således en sort livsindkomst pånæsten 1,2 mio. kr. og den faglærte pånæsten 1,1 mio. kr. Også for de relativtfå med en langvarig videregående uddan-

Anm: Livsindkomsterne er opgjort i 2004-kr. og opregnet til 2012-kr. ved brug af Statens satsre-guleringsprocent.Kilde: dansKernes sorTe livsindKoMsT, rocKwool Fondens ForsKningsenhed

Blandt dem, der er aktive på de sorte arbejdsmarkeder, er det de ufaglærteder procentvis øger deres disponible livsindkomst mest.

Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed ¶ Maj 2014

Sort timeløn er faldet under krisenFigur 15

Realtimeløn for sort arbejde, 2009-2012165 kr.1601551501451401351301251202009201020112012

Anm: Timelønningerne er i 2012-kr. og oplyst som mediantimelønnen. Sammensætningsproblemerbevirker, at sammenlignelige oplysninger ikke kan gives for 2008.Kilde: rocKwool Fondens ForsKningsenhed.

Timelønnen for sort arbejde er faldet gennem krisen. Således kostede én sortarbejdstime typisk 161 kr. i 2009, mens man i 2012 måtte slippe 150 kr.

Det er ikke kun i den hvide økonomi, atkrisen har sat sine spor. Også på det sortemarked har den økonomiske afmatningtilsyneladende haft sin effekt i form af etvigende lønniveau i perioden 2009-2012.Det viser analysen af sort arbejde, somRockwool Fondens Forskningsenhed hargennemført. I hvert af årene 2009-2012har 1.920 repræsentativt udvalgte borgeresvaret på, om de har udført sort arbejde,og – såfremt de har gjort det – hvad defik for det.Som det fremgår af figur 15, er time-lønnen faldet gennem perioden. Hvor ni-veauet typisk var 161 kr. i 2009, faldt løn-nen til 150 kr. i 2012.Denne faldende tendens stemmer over-ens med det, man umiddelbart ville for-vente under en krise. Under en krise er ef-terspørgslen efter varer og tjenester rela-tivt lav, hvilket umiddelbart også forven-tes at gælde den sorte del af økonomien.Derudover er det også sandsynligt,at udbuddet af sort arbejdskraft stiger –fordi nogle søger mod det sorte arbejds-marked, når det bliver sværere at finde ar-bejde nok på det hvide. Hvis udbuddet erstort, vil prisen falde.

Figur 16

Realtimeløn for sort arbejde, kønsfordelt, 2009-2012180 kr.17016015014013012011010090802009MændKvinder201020112012

Kvinders sorte timeløn er stegetFaldet i timeprisen er dog ikke jævnt for-delt. Kvinder, der arbejder sort, har gjortdet til en stigende timepris i samme pe-riode. Mens kvinder i 2009 typisk fik 108kr. i timen, så var prisen steget til 120 kr.i 2012. Denne lønstigning påvirker dogikke det samlede billede meget, da kunrelativt få kvinder arbejder sort. Selvommænd altså fortsat tjener mere end kvin-der, så er løngabet mellem kønnene blevetmindsket under krisen – fra 53 kr. i timeni 2009 til 30 kr. i 2012.

Stigende sort løn til håndværkereLigesom timelønnen gennem krisen harværet stigende for kvinder, så har detsamme gjort sig gældende for dem, derhar en erhvervsfaglig uddannelse – fxhåndværkere.Mens håndværkerne i 2009 typisk fik

Anm: Timelønningerne er i 2012-kr. og oplyst som mediantimelønnen. Sammensætningsproblemerbevirker, at sammenlignelige oplysninger ikke kan gives for 2008.Kilde: rocKwool Fondens ForsKningsenhed.

Gennem krisen er løngabet mellem mænd og kvinder mindsket fra 53 kr. i2009 til 30 kr. i 2012.

Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed ¶ Maj 2014

161 kr. i timen, var lønnen steget til 175kr. i 2012.Modsat er det gået for dem, der hargrundskole eller gymnasium som højestegennemførte uddannelse. Deres løn er fal-det fra 129 kr. i timen i 2009 til 120 kr. i2012.Det betyder, at løngabet mellem de togrupper er blevet større i perioden. Detvar således 32 kr. i 2009, mens det var ste-get til 55 kr. i 2012.

Tabel 4

Den typiske timeløn for sort arbejde, kr.2009grundskole/gymnasial uddannelseerhvervsfaglig uddannelse1291612012120175

Anm: Timelønningerne er i 2012-kr. og oplyst som mediantimelønnenKilde: rocKwool Fondens ForsKningsenhed.

Håndværkere har sat timeprisen op under krisen. I forhold til andre, derkun har grundskole eller gymnasium bag sig, er løngabet blevet større.Mens forskellen var 32 kr. i 2009, var den i 2012 steget til 55 kr.

Typisk = medianAt en timeløntypiskudgør x kr. betyder, at x er media-nen, altså den midterste værdi i lønfordelingen.Man kunne alternativt have betragtet gennemsnitsløn-nen, der også er et udtryk for middeltendensen. Proble-met med gennemsnittet er dog, at det er følsomt overfor ekstreme værdier i datasættet. Der er grænser forekstremerne i nedadgående retning – man kan ikketjene mindre end 0 kr. – men ikke i opadgående. Mel-der én person at tjene 2.000 kr. i timen, vil det trækkegennemsnittet en del op. Men medianværdien bliverikke påvirket. Derfor er medianen et mere stabilt ud-tryk for middeltendensen end gennemsnittet.

Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed ¶ Maj 2014

Brugen af BoligJobordningenTabel 5

Fradragsberettigede servicefradrag2011antal personerservicefradrag, mia. kr.skatteværdi af fradrag, mia. kr.(umiddelbart mindre provenu)Kilde: www.sKM.dK

2012516.7905,31,7

342.2703,31,1

Tabel 6

Fordeling af servicefradraget på fradragskategorier (pct.)2011rengøringbørnepasninghavearbejdevinduespudsningvedligeholdelsei altKilde: www.sKM.dK

20121,80,13,31,393,5100,0

1,50,23,71,193,6100,0

Tabel 5 giver et overblik over nogle væ-sentlige data vedrørende fradragene somfølge af BoligJobordningen for årene 2011,hvor ordningen trådte i kraft den 1. juni,og for 2012, idet tal for 2013 endnu ikkeforeligger fra SKAT.Det fremgår af tabellen, at 342.000benyttede sig af ordningen i 2011 mod517.000 i 2012, hvor ordningen var fuldtindfaset. Det afspejles også i fradragenesstørrelse, der stiger fra 3,3 mia. kr. i 2011til 5,3 mia. kr. i 2012 (løbende priser).Omregnet til skatteværdien af fradra-gene var der en vækst fra 1,1 mia. kr. i2011 til 1,7 mia. kr. i 2012. I dette beløb erikke medregnet de dynamiske effekter afreformen i form af øget indkomstdannelsehos leverandørerne af de fradragsberetti-gede ydelser samt et øget momsgrundlagog dermed et øget beskatningsgrundlag.Tabel 6 giver en fordeling på fradrags-kategorier. Det ses af tabellen, at fradra-gene i forbindelse med vedligeholdelse afboligen med knap 94 pct. af det samledefradrag udgør den helt dominerende kate-gori i begge år.

Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed ¶ Maj 2014

Udvalgt litteratur med forskning i det sorte arbejde 2010-14udgivet af Rockwool Fondens ForskningsenhedFeld, Lars og Claus Larsen. 2012.Sortarbejde i Tyskland.Odense: SyddanskUniversitetsforlag og Rockwool FondensForskningsenhed.Feld, Lars og Claus Larsen. 2012.Un-declared Work, Deterrence and SocialNorms: The Case of Germany.Berlin.Heidelberg: Springer Verlag.Feld, Lars og Claus Larsen. 2012.DasAusmass der Schwartzarbeit in Deutsch-land.Odense: Syddansk Universitetsfor-lag og Rockwool Fondens Forskningsen-hed.Hvidtfeldt, Camilla, Bent Jensen ogClaus Larsen. 2010.Danskerne og detsorte arbejde.Odense: Syddansk Uni-versitetsforlag og Rockwool FondensForskningsenhed. (denne bog indeholderen kommenteret forskningsoversigt overområdet sort arbejde og skatteunddra-gelse).Leth-Petersen, Søren og Peer EbbesenSkov. 2014.Does the marginal tax rateaffect activity in the informal sector?Syd-dansk Universitetsforlag og RockwoolFondens Forskningsenhed.Skov, Peer Ebbesen. 2014.Danskernessorte arbejde under krisen 2009-2012.Syddansk Universitetsforlag og RockwoolFondens Forskningsenhed.Skov, Peer Ebbesen. 2014.Danskernessorte livsindkomster.Syddansk Universi-tetsforlag og Rockwool Fondens Forsk-ningsenhed.

Sort arbejde– sort på hvidtDanskerne og detsorte arbejdeCamilla Hvidtfeldt, BentJensen og Claus Larsen312 sider, rigt illustrereti farver, indbundet

148,00 kr.En samlet kortlægning af det sorte arbejdei Danmark, der bl.a. besvarer spørgsmålene:Hvor stort er problemet? Hvem vinder?Hvem taber?”…den nok mest omfattende undersøgelse af sin art i verden”.Skrev Berlingske Tidende

Rockwool Fondens Forskningsenhed – Syddansk Universitetsforlag

www.universitypress.dk

Resultaterne oven for er formidlet i ny-hedsbreve fra maj 2010, juni 2012 og maj2014.

Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed ¶ Maj 2014

Skat og arbejdsudbud: Nye danske undersøgelserEfter at det længe har været sparsomt med danske un-dersøgelser af sammenhængen mellem beskatningenaf indkomst og befolkningens arbejdsudbud, er deri de senere år kommet flere meget vægtige analyser.Der er almindelig enighed om, at omkostningerneved at ændre økonomisk adfærd mere grundlæggendekan være betydelige. Skifte job, flytte til en andenlandsdel og lignende, og derfor vil det dels tage tidfra en skatteændring gennemføres, til reaktionerneindfinder sig, dels skal skatteændringen være af envis størrelse for overhovedet at give anledning til, atfolk reagerer på den. De nye analyser bekræfter dettebillede.marginalskat fra 63 til 56 pct. samt at hæve grænsenfor, hvornår den højeste sats skal betales til 424.000kr. Reformen sænkede også bundskatten, men æn-dringen var beskeden i sammenligning med nedsæt-telsen af topskatteprocenten.I en undersøgelse af effekten af 2010-reformen detførste år for de til skattevæsenet indberettede måneds-lønninger finder Kreiner, Leth-Petersen og Skov ingeneffekt på arbejdsudbuddet for de 25 pct. bedst lønnedeskatteydere, som havde størst fordel af reformen. Tilgengæld var der en del, som fik indkomst optjent sidsti 2009 udbetalt i 2010. Tanken med skattenedsættelseni 2010 var ellers, at de højtlønnede skulle tjene nogetmere, enten ved at arbejde flere timer eller ved at ar-bejde mere produktivt. Dette skete altså ikke det førsteår med den lavere marginalskat.Fremstillingen i dette nyhedsbrev viser så yderli-gere, at skattelettelserne, der blev introduceret i 2010,heller ikke havde effekt på danskernes lyst til at ar-bejde sort de første tre år med lavere marginalskat.

Effekten på det lidt længere sigt ogarbejdskraftmobilitetTre analyser beskæftiger sig med effekten på det lidtlængere sigt på arbejdsudbuddet.I en undersøgelse af en rækkedanske skattere-former fra perioden midt i 1980’erne og frem finderKleven og Schultz en arbejdsudbudsreaktion, som erdobbelt så stor som i tidligere danske undersøgel-ser, men vel at mærke kun når skatteændringerne erstore. De finder nogenlunde samme effekt, som mantidligere har fundet, når der er tale om mindre skatte-ændringer. En kraftig ændring i marginalskatten gi-ver således en elasticitet af skattepligtige indkomsterpå knap 0,2, hvilket betyder, at hvis skatteyderen fårlov at beholde en 1 pct. større andel af sin indkomst,så vil vedkommende på sigt øge sin indtjening med0,2 pct. Den øgede indtjening kan både skyldes flerearbejdstimer, højere løn og mindre skattesnyd.I en anden analyse, der fokuserer på jobmobilitet,og som tager eksplicit højde for, at incitamenternetil at ændre økonomisk adfærd også ændrer sig forskatteydere, som ikke umiddelbart bliver berørt afen skattelettelse, finder Kreiner, Munch og Whitta-Ja-cobsen en arbejdsudbudseffekt af tilsvarende størrel-se. Endelig finder Kleven,Landais, Saez og Schultz,at den danske forskerordning med lav beskatning fortilflyttende eksperter har en betydelig effekt i forholdtil at tiltrække højtlønnet arbejdskraft til Danmark.

LitteraturHenrik Kleven og Esben Anton Schultz: EstimatingTaxable Income Responses Using Danish Tax Reforms,publiceres iAmerican Economic Journal-Policyi 2014.Henrik Kleven, Camille Landais, Emmanuel Saez ogEsben Anton Schultz. 2014. Migration and Wage Ef-fects of Taxing Top Earners: Evidence from the For-eigners’ Tax Scheme in Denmark.The Quarterly Jour-nal of Economics(2014) 129 (1): 333-378.Claus Thustrup Kreiner, Søren Leth-Petersen og PeerEbbesen Skov. 2013.Tax Reforms and Intertempo-ral Shifting of Wage Income: Evidence from DanishMonthly Payroll Records.Rockwool Fondens Forsk-ningsenhed, Study Paper no. 62.Claus Thustrup Kreiner, Søren Leth-Petersen og PeerEbbesen Skov. Year-End Tax Planning of Top Manage-ment: Evidence from High-Frequency Payroll Data,publiceres iAmerican Economic Review i P&Pi 2014.Claus Thustrup Kreiner, Jacob Roland Munch og Jør-gen Whitta-Jacobsen. Taxation and the Long Run Al-location of Labor. Publiceres iJournal of Public Eco-nomici 2014.

Topskattelettelserne fra 2010Hovedelementet i skattereformen fra 2010, den så-kaldte Forårspakke 2.0, var at sænke den højeste

Rockwool Fondens Forskningsenhed. Nyhedsbrev (ISSN 1396-1217) udgives for at informere offentligheden omresultaterne af den løbende forskning i Enheden.Nyhedsbrevet er ikke ophavsretligt beskyttet og må frit citeres eller kopieres med fornøden kildeangivelse.