SAU, Alm.del - 2013-14 - Bilag 166: Samlenotat for de sager på rådsmødet (ECOFIN) den 6. maj 2014, som er relevante for Skatteudvalget

Dagsordenspunkt 1: Moder-/datterselskabsdirektivetKOM(2013) 814ResuméKommissionen fremsatte den 25. november 2013 et forslag om ændring af det eksi-sterende moder- og datterselskabsdirektiv. Kommissionens forslag indeholder treændringer af direktivet:1. Det foreslås, at medlemslandene skal beskatte moderselskabet i et givet EUland af modtagne udbytter, i det omfang betalingen er fradragsberettiget fordatterselskabet i et andet EU-land. Dette forslag skal sikre, at direktivet ikkefører til situationer med dobbelt ikke-beskatning som følge af forskellig skat-temæssig behandling af hybride finansielle instrumenter i forskellige EU-medlemslande (mismatch).2. Det foreslås, at det bliver obligatorisk for medlemslandene at vedtage en fæl-les bestemmelse om bekæmpelse af misbrug.3. Det foreslås, at direktivets anvendelsesområde udvides til nye selskabsformeri Rumænien.Formandsskabet har herudover foreslået, at direktivets anvendelsesområde udvides tilnye selskabsformer i Polen.ECOFIN ventes den 6. maj 2014 at drøfte mulighederne for at få vedtaget de dele afforslaget, der vedrører hybride finansielle instrumenter og udvidelsen af anvendelses-området til nye selskabsformer i Polen og Rumænien. En vedtagelse heraf vil medførebehov for mindre tilpasninger af dansk selskabsskattelovgivning. Medlemsstaterne vilfortsætte arbejdet med den resterende del af Kommissionens forslag under italienskformandsskab.BaggrundKommissionen har ved KOM(2013) 814 af 25. november 2013 fremsendt forslag omændring af direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og dat-terselskaber fra forskellige medlemsstater (moder-/datterselskabsdirektivet). Forslageter oversendt til Rådet den 3. december 2013 i dansk sprogversion.Et selskab betegnes som et moderselskab, når det ejer mindst 10 pct. af aktiekapita-len i et selskab hjemmehørende i et andet medlemsland.Det nuværende moder-/datterselskabsdirektiv blev indført for at undgå dobbelt be-skatning i forbindelse med udbetaling af udbytte mellem moder- og datterselskaber.Et moderselskab i et EU-land (moderselskabslandet), som modtager udbytter fra sitdatterselskab i et andet EU-land (datterselskabslandet), skal derfor kunne modtageudbyttet skattefrit eller kunne fratrække den del af datterselskabets skat, der vedrørerudbyttet, i moderselskabets egen skattebetaling i moderselskabslandet. Herudovermedfører direktivet, at moderselskabet skal fritages fra beskatning af udbyttet i datter-selskabslandet.Dette skaber vanskeligheder i forbindelse med hybride lånearrangementer. Hybridelånearrangementer er finansielle instrumenter, som har elementer af både gæld ogegenkapital. Dette er f.eks. tilfældet hvor långiver (kreditor) har ret til en andel af over-skuddet hos låntager (debitor) (såkaldte profit participatingloans (ppl)). Hvis det hybri-de lånearrangement skattemæssigt karakteriseres forskelligt i to medlemslande, fxgæld i datterselskabslandet, og egenkapital i moderselskabslandet, kan det resultere ien utilsigtet dobbelt ikke-beskatning. Betalinger fra datterselskabet til moderselskabet i

forbindelse med det hybride lånearrangement kan således blive behandlet som enfradragsberettiget renteudgift i datterselskabslandet og som en skattefri udbeta-ling(udlodning) af udbytte i moderselskabslandet.Kommissionen varslede det nu fremsatte forslag i dens handlingsplan til styrkelse afbekæmpelsen af skattesvig og skatteunddragelse, KOM(2012) 722 af 6. december2012. Det fremgik af handlingsplanen, at Kommissionen i 2013 ville fremsætte et for-slag til revision af Rådets direktiv om moder- og datterselskaber fra forskellige med-lemsstater til håndtering af landenes forskellige skattemæssige behandling af finan-sielle instrumenter og styrkelse af bestemmelser til bekæmpelse af misbrug.Forslaget skal ses i forbindelse med problemerne med udhuling af selskabsskatte-grundlaget, som står meget højt på den politiske dagsorden i mange EU-lande oglande uden for EU. G20 og OECD har igangsat et initiativ, der ser nærmere på udhu-ling af skattegrundlaget og overførsel af overskud (BEPS – base erosion and profitshifting).Medlemslandene har diskuteret Kommissionens forslag på tre arbejdsgruppemøder.Diskussionerne har vist, at der er bred tilslutning til at få vedtaget den del af direktiv-forslaget, der vedrører hybride finansielle instrumenter, så hurtigt som muligt. Derimoder en række lande af den opfattelse, at værnsreglen til bekæmpelse af misbrug kræ-ver yderligere diskussioner.IndholdHybride finansielle instrumenterFormålet med denne del af direktivforslaget er at sikre, at anvendelsen af moder- ogdatterselskabsdirektivet ikke utilsigtet fører til dobbelt ikke-beskatning på området forhybride lånearrangementer. Herved sikres det, at der ikke skattemæssigt diskrimine-res mellem moder- og datterselskaber baseret i forskellige EU-lande og moder- ogdatterselskaber baseret i samme land.Medlemslandene er - for at løse dette problem - i adfærdskodeksgruppen på er-hvervsskatteområdet blevet enige om, at moderselskabslandet skal følge den sammeskattemæssige behandlingaf hybride lånebetalinger som anvendes i datterselskabs-landet. Hvis betalinger under et hybridt finansielt instrument i datterselskabslandetbehandles som en fradragsberettiget renteudgift, må moderselskabslandet såledesikke behandle disse betalinger som skattefri udlodninger af udbytte. Det undgås der-med at der gives skattefritagelse for hybride lånebetalinger i moderselskabslandet,som er fradragsberettigede i datterselskabslandet.Kommissionen ønsker med forslaget at sikre, at denne løsning kan implementeres påsikker vis under moder- og datterselskabsdirektivet. Kommissionen foreslår derfor, atmoderselskabslandet skal beskatte udbyttebetalinger, der modtages fra dattersel-skabslandet, i det omfang betalingen er fradragsberettiget for datterselskabet.Formandsskabet har foreslået en tydeliggørelse af den foreslåede bestemmelse. Æn-dringsforslaget ændrer ikke på forslagets indhold.Værnsregel til bekæmpelse af misbrugDen 6. december 2012 vedtog Kommissionen en henstilling om aggressiv skatteplan-lægning, C(2012) 8806. I henstillingen siges det bl.a., at medlemsstaterne bør vedta-ge en generel regel (værnsregel) om bekæmpelse af misbrug for at modvirke aggres-siv skatteplanlægning. Ved misbrug forstås et kunstigt arrangement eller en kunstigserie af arrangementer, fx selskabskonstruktioner, som er tilrettelagt med det hoved-formål at opnå en uretmæssig skattefordel og som virker mod målet for, ånden i ogformålet med direktivet.

Det nuværende moder- og datterselskabsdirektiv indeholder allerede en klausul ombekæmpelse af misbrug, som medfører, at medlemsstaterne kan indføre værnsreglermod misbrug. Denne klausul er imidlertid efter Kommissionens opfattelse uklar og kangive anledning til forvirring. Kommissionen foreslår derfor at indsætte enobligatoriskværnsregel til bekæmpelse af misbrug i direktivet.Problemerne vedrørende uklarhedvil dermed kunne fjernes, idet det vil fremgå, at medlemslandene skal have en gene-relt formuleret værnsregel til bekæmpelse af misbrug i deres nationale lovgivning.Samtidig sikres det, at direktivets fordele, skattefritagelse, ikke finder anvendelseitilfælde af et kunstigt arrangement eller en kunstig serie af arrangementer, som ertilrettelagt med det hovedformål at opnå en uretmæssig skattefordel og som virkermod målet for, ånden i og formålet med direktivet.Det vil også sikre, at værnsreglen vil være i overensstemmelse med frihedsrettighe-derne i traktaten, som de er fortolket af Domstolen for Den Europæiske Union (EU-Domstolen).Formandsskabet har foreslået, at arbejdet med denne del af Kommissionens forslagfortsættes under Italiensk formandskab.Rumænske selskaber omfattet af direktivetKommissionen foreslår - efter anmodning fra Rumænien – en opdatering af, hvilkerumænske selskabstyper, der skal være omfattet af direktivet. Der foreslås en udvi-delse, således at interessentskaber (societate in numecolectiv) og kommanditselska-ber (societate in comanditasimpla), som efter rumænsk skatteret behandles som selv-stændige skattesubjekter, omfattes af direktivet.Formandsskabet har foreslået, at der tilsvarende sker en opdatering af, hvilke polskeselskabstyper, der skal være omfattet af direktivet.Forslaget indebærer, at polskepartnerselskaber (spolkakommandytowo-akcyjna), der efter polsk skatteret behandlessom selvstændige skattesubjekter, omfattes af direktivet.HjemmelsgrundlagForslaget har hjemmel i TEUF-traktatens artikel 115, som kræver enstemmig vedta-gelse af medlemsstaterne.NærhedsprincippetKommissionen anfører i direktivforslaget, at forslaget er i overensstemmelse mednærhedsprincippet.Der henvises af Kommissionen til, at initiativets formål ikke i tilstrækkelig grad kanopfyldes alene af medlemsstaterne. Det er netop forskellene i national lovgivning ved-rørende skattebehandlingen af hybrid finansiering, som gør, at skatteyderne, isærselskabskoncerner, kan benytte grænseoverskridende skatteplanlægningsstrategier,som fører til fordrejninger af kapitalstrømme og af konkurrencen i det indre marked.Kommissionen mener derfor, at de foreslåede ændringer er i overensstemmelse mednærhedsprincippet.Den danske regering er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-cippet.Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med proceduren i TEUF artikel115. Europa-Parlamentet har ved beslutning af 2. april 2014 godkendt Kommissionensforslag med enkelte mindre ændringsforslag, der vedrører værnsreglen mod misbrug.

Det Økonomiske og Sociale Udvalg støtter forslaget og mener, at det er et stort skridtfremad i gennemførelsen af handlingsplanen for at styrke bekæmpelsen af skattesvigog skatteunddragelse. Udvalget støtter Kommissionens forslag om at indføre en gene-rel anti-misbrugsregel og støtter bestræbelserne på at begrænse brugen af hybridefinansielle instrumenter med grænseoverskridende koncerner for at opnå skatteforde-le, der undergraver konkurrencen på det indre marked.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforHybride finansielle instrumenterImplementeringen af moder- og datterselskabsdirektivet, for så vidt angår de situatio-ner, hvor moderselskabet er hjemmehørende i Danmark, findes i sel-skabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2. Danske moderselskaber er efter denne bestem-melse ikke skattepligtige af datterselskabsudbytter, når beskatningen af udbytter skalfrafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i moder- og datterselskabsdirektivet.Danske moderselskaber er derimod skattepligtige ifølge bestemmelsens 3. pkt., nårdet udbyttegivende selskab (datterselskabet) har fradrag for udlodningen.I disse til-fælde beskattes danske moderselskaber af datterselskabsudbytter, hvorved dobbeltikke-beskatning undgås. Det er dog med det forbehold, at skattefriheden for moder-selskabet opretholdes, hvis datterselskabslandet anser betalingen for omfattet af mo-der-/datterselskabsdirektivet.En vedtagelse af forslaget vil medføre behov for en mindre tilpasning af dansk sel-skabsskattelovgivning, idet det omtalte forbehold for datterselskabslandets anvendel-se af moder- og datterselskabsdirektivet vil kunne fjernes ved vedtagelse af direktiv-ændringen.Værnsregel til bekæmpelse af misbrugDer findes ikke en generel lovbestemt værnsregel til bekæmpelse af misbrug i danskskattelovgivning. I dansk ret sker beskatning efter en i (rets)praksis udviklet realitets-grundsætning, hvorefter der foretages en bedømmelse af, hvad der faktisk er sket.Det betyder, at tomme og kunstige skattebetingede dispositioner kan tilsidesættes,således at beskatningen i stedet foretages i forhold til den modstående realitet. Danskskatteret er altså grundlæggende helt på linje med internationalt gældende principperom ’substans over form’.Det følger af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, at der skal ske beskatning iDanmark, medmindre det må konkluderes, at der efter moder- og datterselskabsdirek-tivet er en pligt til at frafalde beskatning.I dansk ret og hidtidig praksis er udgangspunktet, at det er afgørende, om en udbyt-temodtager er retmæssig ejer (”beneficialowner”) i dobbeltbeskatningsoverenskom-sternes forstand. Er dette er ikke tilfældet, er der efter de danske myndigheders opfat-telse tale om misbrug, jf. direktivets artikel 1, stk. 2. Det skal bemærkes at der verse-rer en række sager ved domstolene om dette spørgsmål.Der vil skulle indsættes en generelt formuleret værnsregel til bekæmpelse af misbrugaf moder- og datterselskabsdirektivet i skattelovgivningen. Det vurderes, at en sådanværnsregel vil kunne have et bredere anvendelsesområde end den nuværende reali-tetsgrundsætning.Rumænske og polske selskaber omfattet af direktivetEfter selskabsskatteloven skal udbyttebeskatningen frafaldes, når beskatningen skalfrafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i moder- og datterselskabsdirektivet.Bestemmelserne opregner ikke de enkelte typer af selskaber.Udvidelsen for så vidt angår rumænske og polske selskabstyper vil ikke kræve lovgiv-ning.

Statsfinansielle konsekvenserForslaget skønnes ikke at have væsentlige provenumæssige konsekvenser.Samfundsøkonomiske konsekvenserForslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.HøringDirektivforslaget har været sendt i høring hos Advokatrådet, AE Rådet, ATP, Børs-mæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit-fond, Dansk Aktionærforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening,Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Iværksætterforening, Danske Advokater, Dan-ske Regioner, Den Danske Fondsmæglerforening, Den danske Skatteborgerforening,DI, DVCA, Ejendomsforeningen Danmark, Finansrådet, FSR – danske revisorer, For-sikring & Pension, InvesteringsForeningsRådet, KL, Kraka, Landbrug & Fødevarer,Lokale Pengeinstitutter, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Realkredit-foreningen, Realkreditrådet, SRF Skattefaglig forening og Videnscentret for Landbrug.Resultatet af høringen fremgik af grund- og nærhedsnotatet af 19. december 2013.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSagen er ikke tidligere forelagt for Folketingets Europaudvalg.HoldningDansk holdningDanmark støtter, at den del af forslaget, der vedrører hybride finansielle instrumentersamt rumænske og polske selskabstyper, vedtages.Danmark kan endvidere støtte, at der fortsat arbejdes med den resterende del af di-rektivforslaget under italiensk formandskab.Andre landes holdningEU-landene forventes at støtte vedtagelsen af den del af forslaget, der vedrører hybri-de finansielle instrumenter samt rumænske og polske selskabstyper. EU-landeneventes også at støtte det fortsatte arbejde med den resterende del af forslaget.

Sagen er beskrevet i et prioriteret uddrag. Der henvises i øvrigt til grund- og nærheds-notat om forslaget til forstærket samarbejde oversendt til Folketingets Europaudvalg iapril 2013. Der henvises også til samlenotater i sagen forelagt Folketingets Europaud-valg forud for ECOFIN d. 8. november 2011, d. 13. marts 2012, d. 22. juni 2012, d. 9.oktober 2012, d. 13. november 2012, d. 4. december 2012 og d. 22. januar 2013.BaggrundEU-kommissionen fremsatte sit nye forslag til direktiv om beskatning af finansielletransaktioner (Financial Transaction Tax – FTT) d. 14. februar 2013 som led i et så-kaldt forstærket samarbejde herom. Forslaget er fremsat i opfølgning på, at 11 lande –Tyskland, Frankrig, Belgien, Portugal, Østrig, Grækenland, Slovenien, Italien, Spani-en, Estland og Slovakiet – har anmodet Kommissionen om at kunne indlede et for-stærket samarbejde om en FTT.Formålet med forslaget er ifølge Kommissionen at øge koordineringen af nationaleordninger for beskatning af finansielle tjenesteydelser. En øget koordinering heraf vilifølge Kommissionen bidrage til en styrkelse af det indre marked. Kommissionenfremhæver desuden vigtigheden af at sikre, at de finansielle institutioner yder et rime-ligt bidrag til dækning af omkostningerne forårsaget af den globale økonomiske ogfinansielle krise, og at den finansielle sektor beskattes på lige fod med andre sektorer.ECOFIN d. 22. januar 2013 vedtog en bemyndigelse af det forstærkede samarbejdeefter forslag fra Kommissionen, idet ECOFIN vurderede, at kriterierne for forstærketsamarbejde er opfyldte. Skridt mod et forstærket samarbejde om en FTT skal ses ilyset af, at drøftelserne på EU-niveau har vist, at der ikke kan opnås den nødvendige(enstemmige) støtte til Kommissionens forslag til FTT eller indførelse af en andenform for finansiel transaktionsafgift i alle EU-lande (EU27-forslaget).EU27-forslagetblev således forkastet på ECOFIN i juni 2012, da det ikke var muligt inden for et rime-ligt tidsrum at opnå enstemmighed om forslaget.Forhandlingssituationen indebærer således, at de EU-lande som i koordination ønskerat indføre en finansiel transaktionsafgift, må afsøge andre muligheder for etablering afet sådant samarbejde. EU-traktaten åbner i den forbindelse for, at der kan etableres etforstærket samarbejde på områder, som ikke er EU enekompetence (fx på skatteom-rådet). Se bilag 1 for uddybning.Kommissionens forslag til det forstærkede samarbejde forhandles nu på teknisk ni-veau i Rådet (i skattearbejdsgruppen Working Party on TaxQuestions– IndirectTaxa-tion), hvor alle 28 EU-lande, heriblandt Danmark, deltager i drøftelserne. Kun delta-gende lande har stemmeret om forslaget.

IndholdKommissions forslag til FTT i det forstærkede samarbejde ligger generelt på linje medEU27-forslaget, idet Kommissionenhar foretaget visse justeringer af EU27-forslaget,særligt mhp. at imødegå omgåelse og unddragelse af afgiften.Forslaget til forstærket samarbejdeIfølge forslaget pålægges en afgift som hovedregel på finansielle transaktioner, hvormindst en af deltagerne i transaktionen er en finansiel institution mv., der ifølge forsla-get anses for etableret i et land, som deltager i det forstærkede samarbejde. Afgiftenpålægges, hvad enten den finansielle institution handler for egen regning, for en an-den persons regning eller optræder på vegne af en af transaktionsparterne.Afgiften pålægges transaktioner med værdipapirer og andre finansielle instrumenter.Det gælder fx transaktioner med aktier, obligationer og investeringsbeviser. Det gæl-der desuden pengemarkedsinstrumenter, genkøbsaftaler (repo’er) og afledte finansiel-le instrumenter (derivater), som fx optioner, forwards, futures og swaps.Selv om der principielt er tale om en finansiel transaktion, er udstedelse af finansielleinstrumenter (primærmarkedstransaktioner), fx af aktier og obligationer,ifølge forslagetundtaget fra afgiften. Finansielle aktiviteter, såsom forsikringsaftaler, lån, forbruger-kreditter, betalingsservice og køb af valuta, er også undtaget afgift.Hvis disse aktivite-ter imidlertid omfatter finansielle instrumenter, er handel efter udstedelse med dissefinansielle instrumenter omfattet af afgiften. Det betyder fx, at finansieres boliglån vedudstedelse af bagvedliggende finansielle instrumenter, såsom danske realkreditobliga-tioner, er den efterfølgende handel hermed omfattet. Desudenfastslårforslaget, atudstedelse af beviser i investeringsinstitutter, herunder investeringsforeninger,ikkeskal pålægges afgift. For EU27-forslaget skulle sådanne beviser pålægges afgiften.Forslaget fastlægger regler (beskatningsprincipper) for, hvornår en finansiel institutionmv., som er part i en finansiel transaktion, iht. forslaget skal betragtes som etableret iet deltagende land og derfor skal betale afgift til dette land. Der er således to beskat-ningsprincipper (hvoraf blot et enkelt skal være opfyldt), som bestemmerom en trans-aktion beskattes og i givet fald hvilket deltagende land, som kan beskatte transaktio-nen. Disse principper er:Et bredt etableringsprincip (modpartsprincippet), som indebærer, at der skalbetales FTT til et deltagerland, når der handles med (eller mellem) finansielleinstitutionermv. fra det pågældende deltagende land. Dette princip ligger til1grund for både det oprindelige EU27-forslag og det nye forslag.Et udstedelsesprincip, som indebærer, at der skal betales FTT til et deltager-land, hvis der handles et værdipapir udstedt i det pågældende deltagendeland mellem parter, som er etableret uden for de deltagende lande. Dette2princip er nyt ift. EU27-forslaget.

skaber, investeringsselskaber og investeringsforeninger, og pensionsfonde. Endviderevil også andre aktører, der i væsentligt omfang udfører bestemte finansielle aktiviteter,kunne falde ind under begrebet finansiel institution.Det er som udgangspunkt de omfattede finansielle institutioner, der hæfter for betalin-gen af afgiften.Ikke-finansielle virksomheder (fx borgere og virksomheder) vil dog ogsåkunne komme til at hæfte for afgiften givet de foreslåede hæftelsesregler.Undtagetfra afgiften er bl.a. transaktioner med den europæiske centralbank (ECB),medlemslandenes centralbanker, EUsamt en række af EU’s institutioner, internationa-le finansielle institutioner, samt transaktioner med eurolandenes lånefacilitet (ESM).Derudover er centrale modparter og værdipapircentraler i deres funktion heraf undta-3get. Desuden præciserer forslaget, at transaktioner med medlemsstater, herunderoffentlige organer, der i deres funktion heraf forvalter offentlig gæld, er undtaget. Han-del med statspapirer mellem andre aktører er ifølge Kommissionens forslag imidlertidstadig omfattet af afgiften.Kommissionen foreslår en minimumsharmonisering af afgiften, hvilket indebærer, atmedlemslandene selv kan fastsætte det nationale afgiftsniveau højere end et mini-mumsniveau. Minimumssatsen er 0,1 pct. af handelsværdien for alle finansielle trans-aktioner bortset fra handel med derivater, hvor minimumssatsen er 0,01 pct. af værdi-en af de underliggende aktiver. Afgiften skal afregnes af de finansielle institutionermv.Afgiften pålægges bruttotransaktioner, dvs. der tages ikke højde for evt. modgå-ende handel mellem parterne, som resulterer i en lavere nettotransaktion.Kommissionens foreløbige skøn er, afgiften i den foreslåede form vil medføre årligeindtægter på i størrelsesorden 31 mia. EUR i de deltagende lande som helhed (sva-rende til ca. 231 mia. kr.). Dette skøn vil dog i høj grad afhænge af markedernes reak-tioner og risikoen for omgåelse af afgiften, herunder også snyd. Det bemærkes, atskønnet er baseret på minimumssatserne på henholdsvis 0,1 og 0,01 pct. Provenu-skønnet er usikkert. Et muligt provenu fra afgiften vil afhænge af afgiftens udformning.For at modvirke skatteunddragelse er der i forslaget som noget nyt ift. EU27-forslagetmedtaget en generel bestemmelse mod misbrug. Bestemmelsen indebærer, at derkan ses bort fra konstruerede arrangementer uden forretningsmæssig begrundelse,hvis hovedformål vurderes at være at undgå beskatning og at opnå skattemæssigefordele. Sådanne arrangementer skal således vurderes ift. deres økonomiske sub-stans og derfor pålægges afgift.Forslaget suppleres af øvrig EU-lovgivning, herunder reglerne om administrativ bi-stand og inddrivelse på skatteområdet. Dette indebærer fx for ikke-deltagende lande,at skattemyndighederne i disse lande vil være forpligtet til at bidrage med oplysningertil brug for, at der kan gennemføres en korrekt skatteansættelse i deltagende lande.Skattemyndighederne skal ikke selv lave skatteansættelser eller opkræve afgiften påvegne af deltagende lande, men myndighederne i ikke-deltagende lande skal biståmed at inddrive afgiften, hvis den ikke betales af afgiftspligtige finansielle institutioner.Kommissionens forslagindebar, at afgiften skulle gennemføres i medlemsstaterneslove og administrative bestemmelser senest den 30. september 2013 med virkning fra1. januar 2014. Hvornår et forslag i givet fald kan få virkning fra, vil afhænge af, hvadder kan opnås enighed om.ECOFIN d. 6. maj 2014ECOFIN d. 6. maj 2014 ventes at have en statusdrøftelse af sagen mhp. retningslinjerfor det videre tekniske arbejde.3

Et udestående er særligt afgiftens anvendelsesområde, herunder om nogle typer afværdipapirer og evt. nogle aktører skal undtages afgiften. Dette har betydning for stør-relsen af et provenu fra FTT’en. Det forventes på den baggrund, at muligheden for entrinvis indførelse (step-by-step approach) af afgiften i de deltagende lande vil blivedrøftet på ECOFIN. En trinvis indførelse har også været drøftet i EU tidligere. En trin-vis indførelse kunne fx betyde, at afgiften indføres for aktier og derivater i første trin,og at afgiften i næste trin udvides til også at skulle pålægges handel med obligationerog andre finansielle instrumenter.Et andet udestående er særligt hvilke beskatningsprincipper, som afgiften skal byggepå. Det udestår således nærmere at afklare, om afgiften som foreslået skal bygge påbåde et etableringsprincip og et udstedelsesprincip, og hvilken form principperne igivet fald nærmere skal have.Der er endnu ikke fremlagt et samlet kompromisforslag, og der ventes ikke fremlagt etsamlet kompromisforslag forud for det kommende ECOFIN. ECOFIN har ikke tidligeredrøftet Kommissionens forslag til forstærket samarbejde. De deltagende lande hardiskuteret sagen uformelt.Vurdering fra Rådets juridiske tjenester (RJT)Etableringsprincippet betyder i den foreslåede form fx, at finansielle institutioner uden-for de deltagende landeiht. forslaget vil blive anset som etableret i et deltagende land,hvis de handler med finansielle institutioner mv. i det pågældende deltagende land –uafhængigt af hvilke værdipapirer der handles, og derfor skal betale afgiften til dettedeltagende land, når der handles.EU’s Ministerråds juridiske tjeneste (RJT) har i september 2013 vurderetdette bredeelement af forslaget. RJT’s vurdering er, at denne form for etableringsprincip ikke er ioverensstemmelse med gældende international ret og EU-retten, herunder rammernefor det forstærkede samarbejde som fastlagt i EU-traktaten.RJT vurderer, at denne form for etableringsprincip ikke respekterer ikke-deltagendemedlemslandes beskatningskompetencer samt diskriminerer og vil kunne føre til kon-kurrenceforvridning til skade for ikke-deltagende lande. RJT vurderer desuden, atdenne form for etableringsprincip rejser spørgsmål vedr. EU-traktatens principper omkapitalens fri bevægelighed, som er et grundlæggende princip for EU’s indre marked.RJT vurderer på den baggrund, at afgiften ikke kan indføres baseret på denne form foretableringsprincip. EU-kommissionens juridiske tjeneste er uenig i den konklusion.RJT har alene vurderet det brede etableringsprincip. RJT har ikke vurderet andre deleaf etableringsprincippet eller udstedelsesprincippet.Det bemærkes ifm. ovenstående, at UK i april 2013 har lagt sag an ved EU-domstolenom at annullere Rådets bemyndigelse af det forstærkede samarbejde fra januar 2013.UK begrunder sit sagsanlæg med, at forslagets via sine beskatningsprincipper hareksterritoriale (dvs. grænseoverskridende) virkninger, som er strid med EU-retten oginternational ret. Desuden begrunder UK sagsanlægget med, at forslaget via EU-reglerne om administrativ bistand i skattesager, vil påføre ikke-deltagende lande om-kostninger, hvilket UK anser for værende i strid med EU-retten. Sagen pågår fortsat.EU-domstolen ventes ifølge det oplyste at afsige dom d. 30. april 2014.HjemmelsgrundlagForslaget er fremsat med hjemmel i artikel 113i Traktaten om den Europæiske UnionsFunktionsmåde (TEUF). Forslaget skal vedtages med enstemmighed blandt de delta-gende lande i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.

NærhedsprincippetDanmark deltager ikke i det forstærkede samarbejde på nuværende tidspunkt, hvorfornærhedsprincippet ikke direkte er relevant for Danmark.Forslaget omhandler ifølge Kommissionen en fælles struktur for en transaktionsafgiftog fælles regler for, hvornår afgiften forfalder. Det er derimod ifølge Kommissionenoverladt til de deltagende lande at indføre afgiftssatser, der er lig med eller over mind-stesatsen. Den foreslåede harmonisering går endvidere ifølge Kommissionen ikke udover, hvad der er nødvendigt for at nå de ønskede mål om et velfungerende indremarked. Kommissionen anser på den baggrund forslaget for at være i overensstem-melse med nærheds- og proportionalitetsprincippet, idet målet med forslaget ikke itilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne selv.Europa-Parlamentets udtalelserEuropa-Parlamentet skal høres om forslaget til forstærket samarbejde i overensstem-melse med proceduren i TEUF artikel 113. Parlamentet vedtog i juli 2013 en betænk-4ning om forslaget. Ifølge betænkningen støtter Parlamentet det forstærkede samar-bejde om en FTT. Parlamentet foreslår i sin betænkning visse ændringer af Kommis-sionens forslag. Fx foreslår Parlamentet en styrkelse af etableringsprincippet. Desu-den foreslår Parlamentet en styrkelse af reglerne mod unddragelse af afgiften.Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herforDanmark deltager ikke i det forstærkede samarbejde på nuværende tidspunkt. Forsla-get vil således ikke skulle gennemføres i Danmark.Danmark har ingen tilsvarende lovgivning.En vedtagelse af forslaget i den foreliggende form vurderes ikke at ville kræve æn-dringer af gældende dansk lovgivning.Statsfinansielle konsekvenserDa Danmark ikke vil deltage i det forstærkede samarbejde på nuværende tidspunkt, vildirektivforslaget ikke direkte indebære et merprovenu for staten. Der vil derimod væreomkostninger for staten ved, at lande som ikke deltager, ifølge forslaget skal værebehjælpelige med at indhente oplysninger samt hjælpe med at inddrive afgiften fradanske finansielle institutioner mv. til deltagerlandene.Et forstærket samarbejde kan – afhængig af afgiftens konkrete udformning – have en indi-rekte effekt på finansielle investorer og handlen med værdipapirer i ikke-deltagende landeog dermed potentielt på et skatteprovenu og statens låneomkostninger i disse lande.Fx kan en FTT i deltagende lande isoleret set indebære et merprovenu for ikke-deltagende lande, såfremt en FTT tilskynder til, at finansielle aktører fra deltagendelande etablerersig i ikke-deltagende EU-lande, eller hvis aktører fra tredjelandeogikke-deltagende lande ”omdirigerer” finansiel aktivitet i retning af ikke-deltagende lan-de for at undgå afgiften. Dette vil isoleret set kunne betyde en højere efterspørgselefter værdipapirer og mere handel med sådanne papirer i ikke-deltagende lande, hvil-ket vil kunne øge grundlaget for en række andre skatter og afgifter.Modsat vil afgiften isoleret set kunne medføre øgede omkostninger for forbrugere affinansielle ydelser, i det omgang de handler med en finansiel institution mv. i et delta-gende land og/eller handler med et finansielt instrument udstedt i et deltagende land.4

Desuden vil det kunne reducere likviditet og effektiviteten i markedet for danske vær-dipapirer, hvis finansielle institutioner fra deltagende lande handler med værdipapirerfra ikke-deltagende lande. Dette kan reducere likviditet og effektiviteten i markedet fordanske værdipapirer, fordi en sådan transaktion ifølge forslaget skal pålægges afgift,jf. etableringsprincippet. Dervedkan en række andre skatte- og afgiftsgrundlag blivereduceret, og afgiften vil dermed kunne medføre et mindreprovenu fra de berørte skat-ter og afgifter. Det kan fx være aktieavancebeskatning og pensionsafkastbeskatning.Nettoeffekten af disse modsatrettede virkninger kan ikke bestemmes.Danske statsobligationer kan blive påvirket af forslaget, også selvom Danmark pånuværende tidspunkt ikke deltager i det forstærkede samarbejde. Det skyldes, at for-slaget indebærer, at der skal betales afgift, når der handles med eller mellem finan-sielle aktører fra medlemslande, som deltager i det forstærkede samarbejde, jf. etable-ringsprincippet. Det gælder fx, når der handles med danske statsobligationer. Hvisdirektivforslaget gennemføres som fremsat, kan forslaget således føre til højere låne-omkostninger for staten, hvis de øgede transaktionsomkostninger ved den efterføl-gende handel som følge af afgiften indebærer lavere efterspørgsel efter statsobligati-oner. Der vil imidlertid være færre handler med danske statsobligationer, som pålæg-ges afgift, når Danmark ikke deltager, end hvis Danmark havde deltaget i samarbej-det. En mulig negativ effekt af afgiften på statens låneomkostninger vurderes derfor iudgangspunktet at være begrænset.Samfundsøkonomiske konsekvenserSelvom Danmark ikke på nuværende tidspunkt deltager i det forstærkede samarbejdevil forslaget givetvist have samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark. Samleter den umiddelbare vurdering, at direktivforslaget på længere sigt kan indebære etmindre afledt fald i BNP-vækst og beskæftigelse i Danmark. Størrelsen heraf er usik-ker,idet der ventes at være forskellige modsatrettede effekter.For ikke-deltagende lande vil afgiften således på den ene side kunne dæmpe densamfundsøkonomiske aktivitet via påvirkningen af de finansielle markeder, herundervia mindre likvide og effektive markeder. Det skyldes generelt, at en transaktionsafgiftvil gøre det dyrere at handle med finansielle instrumenter. Dette vil generelt afhængeaf, i hvilket omfang ikke-deltagende landes finansielle institutioner handler med finan-sielle institutioner fra deltagende lande, og i hvilket omfang finansielle institutioner fradeltagende lande handler (indbyrdes) med instrumenter fra ikke-deltagende lande (ogderfor skal betale afgiften), jf. etableringsprincippet. Det vil også afhænge af, i hvilketomfang ikke-deltagende landes finansielle institutioner handler med finansielle instru-menter udstedt i et deltagerland, jf. udstedelsesprincippet. Det vil desuden afhængeaf, i hvilket omfang institutionerne i de ikke-deltagende lande formår at vælte afgiftenover på en transaktionspart i et deltagerland.Dansk realkreditfinansiering kan blive påvirket af afgiften, også selvom Danmark pånuværende tidspunkt ikke deltager i samarbejdet. En evt. højere rente på danske real-kreditobligationer som følge af afgiften vurderes i udgangspunktet at være begrænset,jf. beskrivelsen under statsfinansielle konsekvenser.Idet Danmark ikke deltager i det forstærkede samarbejde på nuværende tidspunkt, vilforbrugerne af finansielle ydelser umiddelbart kun blive direkte berørt i det omfang dehandler med en finansiel institution mv. etableret i et deltagerland og/eller handler medet finansielt instrument udstedt i et deltagerland. Afgiften vil blive pålagt de finansielleinstitutioner, der udfører handlerne. Det må forventes, at afgiften i høj grad vil blivevidereført til de direkte og indirekte ejere af de omsatte finansielle instrumenter. Enstor del af byrden vil således hvile på personer, selskaber, pensionsselskaber m.v.,som de finansielle institutioner handler på vegne af.

For ikke-deltagende lande vil afgiften dog også kunne have positive samfundsmæssi-ge konsekvenser, idet afgiften vil kunne tiltrække omsætning af finansielle instrumen-ter fra andre ikke-deltagende lande og tredjelande, der ellers ville være tilgået delta-gende lande, og tiltrække omsætning af finansielle instrumenter fra deltagende lande.Dette vil kunne have positive samfundsøkonomiske konsekvenser i det omfang, detfører til mere likvide og effektive finansielle markeder i de ikke-deltagende lande.HøringDer henvises til resumé af høringssvarene om forslaget til forstærket samarbejde, somfremgår af grund- og nærhedsnotat sendt til Folketingets Europaudvalg i april 2013.Tidligere forelæggelse for Folketingets EuropaudvalgSamlenotater i sagen er blevet forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFINd. 8. november 2011, d. 13. marts 2012, d. 22. juni 2012, d. 9. oktober 2012, d. 13.november 2012, d. 4. december 2012 og d. 22. januar 2013. Der henvises i øvrigt tilgrund- og nærhedsnotat om Kommissionens forslag til forstærket samarbejde over-sendt til Folketingets Europaudvalg i april 2013, samt til grund- og nærhedsnotat omEU27-forslaget oversendt til Folketingets Europaudvalg i november 2011.HoldningRegeringens holdningRegeringen har ingen ideologiske vanskeligheder med en afgift på finansielle transak-tioner. Regeringens bekymringer herom er af økonomisk og praktisk karakter.Regeringens generelle holdning til en afgift på finansielle transaktioner og Kommissio-nens forslag er velkendt og uændret. De aktuelle drøftelser om et muligt forstærketsamarbejde om en sådan finansiel transaktionsafgift ændrer ikke herpå.Regeringens holdning er derfor, at Danmark ikke på nuværende tidspunkt vil deltage iet forstærket samarbejde om en finansiel transaktionsafgift.Hvis der kan findes robuste løsninger på de væsentlige udfordringer, der er forbundetmed at indføre en finansiel transaktionsskat, så er regeringen åben for at overveje sinposition på ny.Regeringen vil under alle omstændigheder følge og vurdere sagen, herunder i lyset afde konkrete erfaringer med det forstærkede samarbejde.Regeringen lægger vægt på, at et forstærket samarbejde ikke kompromitterer ikke-deltagende landes rettigheder eller det indre marked, samt mindsker en mulig afledtuhensigtsmæssig påvirkning af finansielle markeder i ikke-deltagende lande.Regeringen lægger vægt på, at drøftelser af sagen sker i overensstemmelse medrammerne for det forstærkede samarbejde som fastlagt i traktaten, herunder at sagenbehandles blandt alle lande i Rådet.Regeringen støttede en vedtagelse af bemyndigelsen af det forstærkede samarbejdepå ECOFIN 22. januar 2013. Danmark indgik på ECOFIN i en erklæring sammen medSverige, Polen, Rumænien, Bulgarien og Ungarn (som alle står uden for det forstær-kede samarbejde). Erklæringen udtrykker de seks landes støtte til bemyndigelsen ogen forventning om, at der i det fremadrettede arbejde vedr. Kommissionens forslag tilden konkrete afgift tages højde for ikke-deltagende landes interesser.Andre landes holdning

Bilag 1: Generelt om processen for forstærket samarbejdeEU har kun anvendt traktatens bestemmelser om at etablere et forstærket samarbejdei få tilfælde, senest i sagen om EU-patentet. ECOFIN har endnu ikke erfaringer medforstærket samarbejde.Forstærket samarbejde har hjemmel i artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Union(TEU) og i sjette del, afsnit III (artikel 326-334), i Traktaten om den Europæiske Uni-ons Funktionsmåde (TEUF). Indledning af et forstærket samarbejde forudsætter, atfølgende betingelser er opfyldt:Et forstærket samarbejde skal indføres inden for rammerne af Unionens ikke-eksklusive kompetencer (TEU artikel 20, stk. 1).Et forstærket samarbejde skal være en sidste udvej, når de tilstræbte mål ikkekan nås inden for en rimelig frist af Unionen som helhed (TEU artikel 20, stk.2).Mindst ni medlemsstater skal deltage i et forstærket samarbejde (TEU artikel20, stk. 2).Et forstærket samarbejde skal tage sigte på at fremme Unionens mål, beskyt-te dens interesser og styrke integrationsprocessen (TEU artikel 20, stk. 1).Et forstærket samarbejde skal overholde traktaterne og gældende EU-ret(TEUF artikel 326).Et forstærket samarbejde må ikke skade det indre marked eller den økonomi-ske, sociale og territoriale samhørighed og må ikke medføre begrænsning afeller forskelsbehandling i samhandelen mellem medlemsstaterne eller fordrej-ning af konkurrencevilkårene (TEUF artikel 326).Et forstærket samarbejde skal respektere ikke-deltagende medlemsstatersrettigheder, beføjelser og forpligtelser (TEUF artikel 327).Et forstærket samarbejde skal ske på et af de områder, der er nævnt i trakta-terne (TEUF artikel 329 stk. 1).

Retsakter, der vedtages inden for rammerne af et forstærket samarbejde, er ifølgeTEU artikel 20 kun bindende for de deltagende medlemsstater. Alle øvrige medlems-stater kan til enhver tid tilslutte sig et forstærket samarbejde.Forstærket samarbejde kan indledes, når Rådet fastslår, at der ikke vil kunne opnåsden nødvendige grad af enighed om et forslag. De medlemsstater, som ønsker atindføre et forstærket samarbejde, retter en anmodning til Kommissionen, hvori denærmere angiver anvendelsesområdet for det påtænkte forstærkede samarbejde ogde mål, der tilstræbes opfyldt hermed. Kommissionen tager efterfølgende stilling til,om de formelle krav herfor er opfyldt, jf. ovenfor.Hvis det vurderes, at forudsætningerne herfor er opfyldt, fremlægger Kommissionen etforslag til bemyndigelse til at indlede forstærket samarbejde samt forslag til det kon-krete samarbejde. Bemyndigelsen til at indlede et forstærket samarbejde gives af Rå-det efter forslag fra Kommissionen og efter Europa-Parlamentets godkendelse. Kom-missionen skal over for de berørte lande begrunde, hvis der ikke fremsættes et for-slag. Såfremt bemyndigelsen gives, behandles det efterfølgende forslag fremsat afKommissionen af alle lande i Rådet, idet kun de lande, som deltager i det forstærkedesamarbejde, har stemmeret herom.