Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del Bilag 401
Offentligt
1403593_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
30. september 2014
Strafferetskontoret
Rasmus Nexø Jensen
2011-730-0008
1295070
1.
Vedlagt sendes til Retsudvalgets orientering Rigsadvokatens udtalelse af
2. september 2014 om tilbageholdelse og enerumsanbringelse af børn un-
der den kriminelle lavalder for 2013 efter ændringen af retsplejeloven i
2004. Rigsadvokaten har i 2006, 2008, 2009, 2011, 2012 og i marts 2014
afgivet redegørelser om samme emne, der ligeledes er sendt til Retsudval-
get.
Rigsadvokatens udtalelse indeholder dels et afsnit om redegørelsen vedrø-
rende 2012 (pkt. 2), dels en gennemgang af forholdene i 2013 baseret på
udtalelser fra statsadvokaterne i henholdsvis København og Viborg (pkt. 3)
samt endelig Rigsadvokatens bemærkninger (pkt. 4).
2.
Det fremgår indledningsvist af Rigsadvokatens udtalelse, at Rigsadvo-
katen på baggrund af de oplyste forhold vedrørende 2012 over for politi-
kredsene har indskærpet vigtigheden af, at det sikres, at reglerne om tilba-
geholdelse og enerumsanbringelse af mistænkte børn under den kriminelle
lavalder bliver overholdt. Rigsadvokaten har samtidig anmodet politikred-
sene om at gennemgå deres lokale retningslinjer mv. med henblik på at
sikre, at disse i tilstrækkelig grad understøtter, at der alene sker tilbagehol-
delse og enerumsanbringelse af mistænkte børn under den kriminelle lav-
alder, når betingelserne herfor er opfyldt.
Herudover fremgår det af udtalelsen, at Rigsadvokaten i et brev til politi-
kredsene af 20. marts 2014 og i retningslinjerne i Rigsadvokatmeddelelse
nr. 4/2007 om behandlingen af sager mod unge lovovertrædere har præci-
seret, at der ikke efter reglerne i retsplejeloven kan ske tilbageholdelse af
mistænkte børn i sager, hvor der ikke ville kunne ske anholdelse, hvis den
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
mistænkte havde været over den kriminelle lavalder, og at tilbageholdelser
af børn under den kriminelle lavalder alene er omfattet af retsplejelovens
regler i det omfang, barnet er mistænkt for et strafbart forhold, og det er
dette forhold, der begrunder tilbageholdelsen.
Endvidere fremgår det, at Rigsadvokaten har bestemt, at statsadvokaterne
også i deres årsrapporter for 2013 og 2014 skal redegøre for samtlige sager
om tilbageholdelse og enerumsanbringelse af mistænkte børn under den
kriminelle lavalder.
3.
For så vidt angår forholdene i 2013 fremgår det af Rigsadvokatens udta-
lelse, at statsadvokaterne i København og Viborg som et led i deres tilsyn
med politikredsene i 2013 har gennemgået samtlige sager om tilbagehol-
delse og enerumsanbringelse af børn under den kriminelle lavalder og re-
degjort for resultaterne i udtalelser af henholdsvis 31. marts 2014 og 19.
juni 2014 til Rigsadvokaten. Rigsadvokatens udtalelse bygger på statsad-
vokaternes udtalelser, der ligeledes vedlægges i kopi.
Om tilbageholdelse af børn under den kriminelle lavalder fremgår det, at
der har været et mindre fald i antallet fra 2012 til 2013. Det fremgår end-
videre af udtalelsen, at betingelserne for tilbageholdelse i en række sager
ikke har været til stede, idet der ikke har foreligget det fornødne anholdel-
sesgrundlag, jf. retsplejelovens § 821 a, stk. 1, jf. § 755, stk. 1.
Herudover fremgår det af udtalelsen, at der i nogle tilfælde er sket indbe-
retning af sager om tilbageholdelse, der ikke burde have været indberettet.
Det drejer sig om sager, hvor tilbageholdelsen af den unge synes at være
foretaget med hjemmel i politiloven, og hvor tilbageholdelsen således ikke
har været begrundet i en mistanke om, at den unge har begået et strafbart
forhold.
For så vidt angår enerumsanbringelse fremgår det af Rigsadvokatens udta-
lelse, at der er sket en mindre stigning i antallet af enerumsanbringelser fra
2012 til 2013 (6 enerumsanbringelser på Fyn og i Jylland og 26 på Sjæl-
land).
Det fremgår endvidere af udtalelsen, at Statsadvokaten i Viborg har oplyst,
at der i 5 tilfælde er sket enerumsanbringelse med den begrundelse, at der
ikke var disponibelt personale til at overvåge barnet, og at statsadvokaten
på den baggrund har indskærpet over for de pågældende politikredse, at
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
der ikke kan ske enerumsanbringelse under henvisning til manglende per-
sonale.
Herudover fremgår det af udtalelsen, at Statsadvokaten i København har
oplyst, at det er vurderingen, at enerumsanbringelser i det væsentligste er
foretaget i overensstemmelse med reglerne i retsplejeloven, men at der i 3
tilfælde er sket enerumsanbringelser ud over den absolutte 6-timers grænse
i retsplejelovens § 821 a, stk. 4, 3. pkt.
Det fremgår desuden af udtalelsen, at statsadvokaterne bl.a. har oplyst, at
der i 2013 har været fokus på området i alle politikredse, og at der i stats-
advokaternes tilsynsarbejde i 2014 fortsat vil være fokus på området med
udbredelse af best practice, tilbud om undervisning mv.
4.
Afslutningsvist fremgår det af Rigsadvokatens udtalelse, at det er Rigs-
advokatens opfattelse, at der også i 2014 er behov for at følge området tæt,
herunder gennem løbende drøftelser mellem politikredsene og statsadvo-
katerne, ligesom Rigsadvokaten har bedt statsadvokaterne om at redegøre
for samtlige sager om tilbageholdelse og enerumsanbringelse af mistænkte
børn under den kriminelle lavalder, der er foretaget i 2014.
Rigsadvokaten bemærker i den forbindelse, at den foreliggende udtalelse
vedrører tilbageholdelser, der fandt sted i 2013, og dermed før reglerne for
tilbageholdelse og indberetningspligtens udstrækning blev præciseret i
Rigsadvokatens brev af 20. marts 2014 til politikredsene og statsadvoka-
terne og i Rigsadvokatmeddelelse nr. 4/2007.
Endelig bemærker Rigsadvokaten, at Rigsadvokaten og Rigspolitiet i øje-
blikket drøfter, hvordan man fra centralt hold kan understøtte politikredse-
nes håndtering af og kontrol med tilbageholdelser mv. af børn under den
kriminelle lavalder.
5.
Justitsministeriet har noteret sig det, som Rigsadvokaten har anført, her-
under om de tiltag, der fra henholdsvis statsadvokaternes og Rigsadvoka-
tens side er iværksat.
Justitsministeriet kan tilslutte sig det, der er anført af Rigsadvokaten, her-
under behovet for at følge området i endnu en periode. Justitsministeriet
vil på den baggrund anmode Rigsadvokaten om, at denne afgiver en forny-
et udtalelse om tilbageholdelse og enerumsanbringelse af børn under den
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
kriminelle lavalder, når redegørelserne fra statsadvokaterne for 2014 fore-
ligger. Udtalelsen vil blive sendt til udvalget.
Karen Hækkerup
/
Freja Sine Thorsboe
4