Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del Bilag 396
Offentligt
1402336_0001.png
Udlændingeafdelingen
Dato:
Kontor:
22. september 2014
Kontoret for Internatio-
nalt Udlændingesamar-
bejde
Sagsbeh: Jesper Egevang
Sagsnr.: 2014-3051/01-0024
Dok.:
1315019
Samlenotat vedrørende dansk deltagelse i Rådets og Europa-
Parlamentets forordning om et instrument for finansiel støtte til for-
valtning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af
Fonden for Intern Sikkerhed
Nyt notat
Sagen er omfattet af retsforbeholdet. Da der er tale om en udbygning af
Schengen-reglerne, har Danmark mulighed for at tilslutte sig forordningen.
KOM(2011) 750 endelig
Resumé:
Inden for rammerne af det flerårige finansielle rammeprogram for perio-
den 2014-2020 vedtog Rådet den 16. april 2014 fire forordninger om fi-
nansielle instrumenter på området for retlige og indre anliggender. For-
ordningerne er omfattet af retsforbeholdet. Danmark deltog derfor ikke i
vedtagelsen, og forordningerne er ikke bindende for eller finder anvendel-
se i Danmark. Forordningen om et instrument for finansiel støtte til for-
valtning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af Fon-
den for Intern Sikkerhed udgør imidlertid en udbygning af Schengen-
reglerne, og Danmark skal derfor, jf. protokollen om Danmarks stilling,
træffe afgørelse om, hvorvidt man vil gennemføre forordningen i dansk ret.
Hvis Danmark vælger at tilslutte sig forordningen, vil dette have statsfi-
nansielle konsekvenser. En gennemførelse vil ikke have lovgivningsmæssi-
ge konsekvenser. Forordningen vurderes at være i overensstemmelse med
nærhedsprincippet. Regeringen finder, at den finansielle støtte til forvalt-
ning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik er et vigtigt bidrag til at
sikre et højt sikkerhedsniveau i Schengen-området. Regeringen vil på den
baggrund meddele Kommissionen, at man vil gennemføre forordningen i
dansk ret.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1402336_0002.png
1. Baggrund
Kommissionen fremlagde den 15. november 2011 en meddelelse om bud-
gettet for området for indre anliggender i perioden 2014-2020. Meddelel-
sen blev ledsaget af forslag til fire forordninger med henblik på etablering
af en asyl- og migrationsfond og en fond for intern sikkerhed:
Forslag til forordning om oprettelse af en asyl- og migrationsfond
Forslag til forordning om et instrument for finansiel støtte til for-
valtning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del
af Fonden for Intern Sikkerhed
Forslag til forordning om et instrument for finansiel støtte til politi-
samarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt kri-
sestyring som en del af Fonden for Intern Sikkerhed
Forslag til forordning om almindelige bestemmelser om Asyl- og
Migrationsfonden og om instrumentet for finansiel støtte til politi-
samarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet samt kri-
sestyring
Det danske retsforbehold
Forslagene er fremsat med hjemmel i Traktaten om den Europæiske Uni-
ons Funktionsmåde (TEUF), tredje del, afsnit V.
Ifølge artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling deltager Danmark ikke
i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEUF,
tredje del, afsnit V, og ifølge protokollens artikel 2 er ingen af de foran-
staltninger, der vedtages i henhold til dette afsnit, bindende for eller finder
anvendelse i Danmark (”retsforbeholdet”).
Forordningen om et instrument for finansiel støtte til forvaltning af de ydre
grænser og den fælles visumpolitik som en del af Fonden for Intern Sik-
kerhed udgør imidlertid en udbygning af Schengen-reglerne.
Danmark skal derfor, jf. protokollens artikel 4, inden seks måneder efter
vedtagelsen af denne forordning træffe afgørelse om, hvorvidt man vil
gennemføre forordningen i dansk ret.
Beslutter Danmark ikke at gennemføre forordningen, overvejer de øvrige
medlemsstater og Danmark, jf. protokollens artikel 4, stk. 2, hvilke pas-
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
sende foranstaltninger der skal træffes. Det vil efter omstændighederne
kunne føre til dansk udtræden af Schengen-samarbejdet.
2. Indhold
2.1. Generelt
Med de to nye finansieringsfonde, Asyl-, Migrations- og Integrationsfon-
den og Fonden for Intern Sikkerhed, etableres tre finansielle instrumenter:
Et under Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og to under Fonden for
Intern Sikkerhed.
De nærmere regler for administrationen og den finansielle styring af Asyl-,
Migrations- og Integrationsfonden og det finansielle instrument for politi-
samarbejde mv. er fastlagt i forordningen om almindelige bestemmelser
om Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og om instrumentet for fi-
nansiel støtte til politisamarbejde, forebyggelse og bekæmpelse af krimina-
litet samt krisestyring. I henhold til forordningen om et instrumentet for fi-
nansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpolitik
finder de almindelige bestemmelser anvendelse sammen med denne for-
ordning for så vidt som de er nødvendige for gennemførelsen heraf.
Den nye finansieringsstruktur indebærer en forenkling i forhold til den hid-
tidige struktur, bl.a. i forhold til en enklere planlægning af nationale ind-
satser og anvendelse af nationale støtteberettigelsesregler. Endvidere etab-
leres en fleksibel krisemekanisme for de to finansieringsfonde, som vil gi-
ve EU mulighed for at reagere hurtigt på krisesituationer, som f.eks. stort
migrationspres, terrorangreb eller internetangreb.
Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden afløser Den Europæiske Fond for
Integration af Tredjelandsstatsborgere, Den Europæiske Flygtningefond og
Den Europæiske Tilbagesendelsesfond. Danmark deltager ikke i Asyl-,
Migrations- og Integrationsfonden på grund af det danske retsforbehold.
Fonden for Intern Sikkerhed afløser bl.a. Fonden for De Ydre Grænser,
som Danmark trods retsforbeholdet har deltaget i i perioden 2007-2013, da
der er tale om en udbygning af Schengen-reglerne. Endvidere afløser Fon-
den for Intern Sikkerhed de to særprogrammer om Forebyggelse og be-
kæmpelse af kriminalitet (ISEC) og Forebyggelse, beredskab og konse-
kvensstyring i forbindelse med terrorisme og andre sikkerhedsrelaterede
risici (CIPS), som Danmark ikke deltager i på grund af retsforbeholdet.
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.2. Forordningen om et instrument for finansiel støtte til forvaltning
af de ydre grænser og den fælles visumpolitik som en del af Fonden
for Intern Sikkerhed
Formålet med at etablere instrumentet for finansiel støtte til forvaltning af
de ydre grænser og den fælles visumpolitik er at bidrage til et højt sikker-
hedsniveau i EU. Dette skal bl.a. ske ved på mere systematisk vis at støtte
medlemsstaterne i at sikre området uden indre grænser og øge mængden af
specialiseret udstyr i medlemsstaterne, der kan stilles til rådighed for fæl-
les operationer under Frontex.
Det finansielle instrument skal støtte en fælles visumpolitik med henblik
på at lette lovlig indrejse og håndtere ulovlig indvandring samt støtte
grænsekontrol og derved sikre et højt beskyttelsesniveau på de ydre græn-
ser og en smidig passage af disse. Instrumentet er samtidig et middel til at
udvise finansiel solidaritet med de medlemsstater, der udfører opgaver på
de ydre grænser mv. i EU’s interesse.
Desuden skal det finansielle instrument bidrage til at finansiere udviklin-
gen af ”intelligente grænser”, herunder de forventede fremtidige smart
borders it-systemer.
Det finansielle instrumentets samlede budget er på 2,76 mia. euro. Heraf er
791 mio. euro afsat til finansieringen af de centrale komponenter af de for-
ventede fremtidige smart borders it-systemer, herunder et indrejse- og ud-
rejsesystem og et program for registrerede rejsende.
Hvis Danmark beslutter at gennemføre forordningen om et instrument for
finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpoli-
tik i dansk ret, vil Danmark ifølge forordningen som minimum modtage
10,3 mio. euro i gennemførelsesperioden 2014-2020.
3. Gældende dansk ret
Sagen giver ikke anledning til at redegøre for gældende dansk ret.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Som anført under punkt 1 er forordningerne omfattet af Danmarks retsfor-
behold vedrørende retlige og indre anliggender. Forordningerne vil derfor
ikke være bindende for eller finde anvendelse i Danmark, og de vil derfor
ikke i sig selv have statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekven-
ser.
Da forordningen om et instrument for finansiel støtte til forvaltning af de
ydre grænser og den fælles visumpolitik udgør en udbygning af Schengen-
reglerne, skal Danmark imidlertid inden seks måneder efter vedtagelsen
træffe afgørelse om, hvorvidt man vil gennemføre forordningen i dansk
ret.
Gennemførelsen af forordningen kræver ikke lovgivningsmæssige ændrin-
ger.
Det bemærkes dog, at hvis Danmark beslutter ikke at gennemføre forord-
ningen, der udgør en udbygning af Schengen-reglerne, overvejer de med-
lemsstater, der er bundet af forordningen, og Danmark, hvilke passende
foranstaltninger der skal træffes. Det vil efter omstændighederne kunne fø-
re til dansk udtræden af Schengen-samarbejdet.
4.2. Statsfinansielle konsekvenser
Forordningerne finansieres over fællesskabsbudgettet. Da de fire forord-
ningerne er omfattet af det danske retsforbehold, vil Danmark som ud-
gangspunkt skulle modtage refusion fra EU.
En dansk beslutning om at gennemføre forordningen om et instrument for
finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles visumpoli-
tik vil således indebære, at Danmark ikke modtager refusion for denne for-
ordning. Danmark vil således bidrage med ca. 430 mio. kr. af det samlede
budget over den syvårige periode, eller ca. 61 mio. kr. årligt.
Det bemærkes, at der på forslaget til finansloven for 2015 og i prognoserne
for det danske bidrag til EU allerede er taget højde for dansk deltagelse,
idet instrumentet alene er en videreførelse af Fonden for De Ydre Grænser,
som Danmark har deltaget i indtil nu. Dansk deltagelse medfører derfor
ikke merudgifter i forhold til det allerede budgetterede.
Endelig bemærkes det, at Danmark i perioden 2014-2020 som minimum
kan forvente at modtage ca. 75 mio. kr. i gennemførelsesperioden.
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5. Høring
Forordningsforslagene har været sendt i høring hos følgende myndigheder
og organisationer m.v.
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Procesbevillings-
nævnet, Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvokaten, Den Danske
Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Direktoratet for Krimi-
nalforsorgen, Foreningen af offentlige anklagere, Politiforbundet, Advo-
katrådet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Danske Advokater,
Amnesty International, Institut for Menneskerettigheder, Retspolitisk For-
ening og Retssikkerhedsfonden.
Ingen af de hørte myndigheder har haft bemærkninger til forslaget til for-
ordningen om et instrument for finansiel støtte til forvaltning af de ydre
grænser og den fælles visumpolitik.
6. Nærhedsprincippet
Det fremgår af de indledende betragtninger til forordningen om et instru-
ment for finansiel støtte til forvaltning af de ydre grænser og den fælles vi-
sumpolitik, at formålet med forordningen er at sikre solidaritet og ansvars-
deling mellem medlemsstaterne og Unionen for så vidt angår forvaltningen
af de ydre grænser og den fælles visumpolitik. Dette formål kan ikke i til-
strækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene, men kan bedre nås på
EU-plan.
Forordningen vurderes på denne baggrund at være i overensstemmelse
med nærhedsprincippet.
7. Andre landes kendte holdninger
De fire forordninger om finansielle instrumenter på området for retlige og
indre anliggender blev vedtaget i Rådet den 16. april 2014.
8. Foreløbig generel dansk holdning
Regeringen finder, at den finansielle støtte til forvaltning af de ydre græn-
ser og den fælles visumpolitik er et vigtigt bidrag til at sikre et højt sikker-
hedsniveau i Schengen-området, særligt ved de ydre grænser i syd og øst.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Endvidere bidrager instrumentet til at lette lovlig rejseaktivitet, bl.a. gen-
nem støtte til de forventede fremtidige smart borders systemer.
Hertil kommer, at instrumentet er en videreførelse af Fonden for De Ydre
Grænser, som Danmark har deltaget i indtil nu.
Regeringen vil på den baggrund meddele Kommissionen, at man vil gen-
nemføre forordningen om et instrument for finansiel støtte til forvaltning
af de ydre grænser og den fælles visumpolitik i dansk ret.
9. Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet vedtog de fire forordninger den 13. marts 2014.
10. Specialudvalget for Asyl- og Indvandringssamarbejdet
Sagen har været drøftet i Specialudvalget for Asyl- og Indvandringssamar-
bejdet (SPAIS) den 23. september 2014.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud
for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 13.-14. december 2011.
7