Retsudvalget 2013-14
REU Alm.del Bilag 364
Offentligt
1396013_0001.png
Big data – privacy og vækst
Man siger, at vi med internettet lever i en global landsby, hvor alle ved alt om alle –
men forskellen er en langt højere grad af ulighed i adgangen til oplysningerne. Alle
ved
ikke
alt om alle. Nogle få ved til gengæld rigtig, rigtig meget om rigtig mange.
Den ulige adgang til data
Staten, kommunerne og rigtig mange
virksomheder opbevarer data. Data om dig og
mig og os alle sammen og det er rigtig mange
data. Det har vi ikke altid givet lov til. Vi har ikke
bevidst og aktivt givet de data fra os. Og har vi for
eksempel været ved lægen eller indlagt på
hospitalet, har det været en nødvendighed uden
alternativer. Det er uafklaret, rent juridisk, hvem
der ejer disse data. P.t. opfører staten sig som om
den ejer de data, der samles ind gennem den
offentlige sektor og virksomhederne samler data
og holder på dem. Det kan være dine indkøb, el-
forbrug, dine kondital og løbetider eller hvor du
er og har været henne i de sidste par uger. EU
kommissionen anslår, at værdien af europæernes
persondata har en potentiel vækstmulighed på
tæt på 1 mia. euro frem til 2020.
1
Set fra
virksomhedernes side gradueres data på deres
værdi. Datamængder som kunne være til gavn for
samfundet via forskning eller udvikling af
programmer eller nye apps, bliver således ikke
frit tilgængelige, så længe de har en værdi for
virksomheden. Virksomhederne er her for at
tjene penge. Et nyere men efterhånden godt
brugt ordsprog hedder ”Når produktet er gratis –
er det dig, der er varen”. Spørgsmålet er, hvornår
vi som dataudbydere begynder at tage penge for
at være produktet? Og kender vi overhovedet
vores markedsværdi?
hjemmeside. Det kunne gøres ved en knap på alle
hjemmesider, der giver adgang til at se al info de
har om dig. Formålet er, at man skal kunne se
mængden af data, der findes og man skal kunne
se sine egne data. Princippet er, at data skal være
tilgængelige for den, der har leveret dem.
Hvorfor klarere lovgivning om
databeskyttelse?
Kun 26% af de europæiske brugere af sociale
netværk og 18% af brugere, der handler på
nettet føler at de har fuldstændig kontrol over
deres persondata på nettet.
43% af europæiske internetbrugere mener, at
de er blevet spurgt om flere informationer
end nødvendigt.
58% af europæiske forbrugere føler, at der
ikke er et alternativ til at oplyse krævede
personlige oplysninger ved køb eller service på
nettet.
90% af europæerne ønsker samme lovgivning
over hele Europa.
Kilde: Factsheet ”Why do we need an EU data protection
reform?
http://ec.europa.eu/justice/newsroom/data-
protection/news/120125_en.htm
Privacy by default
Når man besøger private virksomheders
hjemmesider bliver der opsamlet en ukendt
mængde data. Ikke bare om, hvad du foretager
dig lige nu på denne specifikke hjemmeside, men
også via cookies om, hvad du ellers foretager dig
på nettet. Løsningen på det er privacy by default.
Dvs. et software design koncept, der forhindrer
opsamling, fremvisning eller videregivelse af
enhver form for personlige data uden eksplicit
tilladelse fra brugeren. En af sidegevinsterne ved
[email protected]
ida.dk
Hvad Danmark ved om dig
En mulighed er at kræve at offentlige
virksomheder viser alt den data de har til
rådighed om en, når man går ind på deres
1
Factsheet: Data protection: Progress on EU reform now
irreversible after European Parliament vote, 12. Marts 2014:
http://ec.europa.eu/justice/data-protection/law/index_en.htm
Ingeniørforeningen, IDA
Kalvebod Brygge 31-33
DK-1780 København V
+45 33 18 48 48
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1396013_0002.png
privacy by default er, at mange brugere ikke ved
eller kan gennemskue, hvilke og hvor mange
oplysninger om dem, de videregiver ved at
besøge en hjemmeside eller være aktive på de
sociale medier. Udfordringen er at finde en
standard, der tager højde for forskellige typer
software, forskellige brugerbehov og som virker,
hvor den skal. Men uden at blive et forstyrrende
irritationsmoment ved for eksempel konstant at
præsentere brugeren for advarsler og krav om
godkendelse, før man kan komme videre.
Privacy
Privacy handler ikke om at skjule
oplysninger, men om retten til at kunne
bestemme over informationer om os selv.
Privacy by design
Når hensyn til privatlivet tages med i
opbygningen af systemet. Privacy by
design er kendetegnet ved 7 fundamentale
principper:
1. Det er proaktiv beskyttelse,
2. privacy by default, dvs. automatisk
beskyttelse som standardindstilling,
3. privacy er indlejret i it-design og ikke
noget man vælger til,
4. beskyttelse ses som plussum og ikke
som et trade off med f.eks. sikkerhed,
5. fuld –livscyklus beskyttelse, hvor data
bliver sikkert opbevaret og sikkert
destrueret,
6. uanset hvilken praksis, der bruges skal
det være åbent og verificerbart for alle og
endelig
7. brugercentreret, dvs. brugervenligt og
med fokus på brugerens privatliv.
Privacy by default
En standardindstilling, der forhindrer
indsamling, visning eller videregivelse af
personlige data.
Big Privacy
Er baseret på Privacy by design men
udvidet til også at omfatte netværk,
værdikæder og økosystemer ved brug og
produktion af Big data.
Standarder for privacy
Der findes følgende standarder til
beskyttelse af privatlivets fred på
internettet:
•
ISO 27001
Big data CSR
En anden mulighed er at skabe et valg for
brugeren. Når vi køber dagligvarer som kaffe kan
vi vælge bæredygtige mærker. Når vi køber ind
på nettet kan vi vælge web-butikker med e-
mærket. Det har en omkostning, ofte på prisen,
alligevel er det et marked, der er vokset voldsomt
de seneste 10 år. På samme måde burde man
kunne vælge hjemmesider, der tager hensyn til
dit behov for privacy. En privacy-venlig
hjemmeside kunne give mulighed for at vælge en
”valgt fra” knap. Det giver mulighed for at vælge
information eller handlinger fra, hvis du synes, at
du i samme omgang afgiver for mange
informationer. Omvendt kan man også give
mulighed for at afgive information, hvis det er en
fordel. Nogle kan for eksempel se det som en
kæmpe fordel, at man ved at afgive
informationer via GPS om, hvor man kører, kan
modtage gode råd om trafikforhold,
benzinforbrug, servicestationer og
kørselsøkonomi. Andre vil gerne kunne køre uden
at der bliver registreret andet end for eksempel
vejtype eller hvor meget man har kørt indenfor et
større område.
Konkret kan det gøres ved at klassificere ved
hjælp af vejledning og standardisering.
Ingeniørforeningen, IDA
Kalvebod Brygge 31-33
DK-1780 København V
+45 33 18 48 48
[email protected]
ida.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1396013_0003.png
Tidssvarende lovgivning er det nødvendige
udgangspunkt
Den nuværende lov om persondatabeskyttelse er
19 år gammel, forældet og yder for svag
beskyttelse. Det er afgørende vigtigt med
lovgivning – virksomhederne gør det ikke af sig
selv. Lovgivning kan være med til at sikre
motivation for at der investeres i kryptering. Og
samtidig er netop klar lovgivning en af
forudsætningerne for at virksomheder tør binde
an med Big data. Selv med god velvilje kan det
være svært at gennemskue, hvor grænserne går,
når det gælder personfølsomme oplysninger.
Jura er derfor et vigtigt pejlemærke for, hvad der
er i orden og hvad der ikke er acceptabelt.
Men samtidig er udfordringen: Hvad hjælper
lovgivning, hvis vi ikke ved, at den er brudt?
Dataopsamling sker ”bagved”. Der er behov for
meget skarpere datarevision, så virksomhederne
ikke overtræder reglerne. Man kan sammenligne
med karteldannelse, hvor den største udfordring
er opdage, hvad der faktisk foregår.
Big data og persondata har tre brudflader, der
skal tages vare på:
Data høst:
Når der opsamles data i dag er det
langt fra altid, at de enkelte borgere aktivt har
givet tilsagn om at deres private data må
opsamles og hvad de må bruges til. Og ofte er
folk slet ikke klar over, hvad der registreres.
Data mining:
Her renses data og analyseres i
forhold til andre data med det formål at skabe
sammenhæng mellem aktuelle forhold og
dermed give os ny viden. Det kan være i
forskningssammenhænge, men det kan også
være til rent kommercielle forhold.
Applikationsfasen:
Datamining resulterer i en
algoritme, der er en generaliseret form af den
nye viden. Værdien af den ligger i koblingen til
den virkelige verden, f.eks. et datasæt af
skoleelever eller kunder. Afhængig af algoritmen
kan man herved for eksempel forudsige
handlinger eller præferencer. Et kendt eksempel
er ”Dem, der lånte denne bog, kunne også lide
xxx”. Mere bekymrende kan det blive, når man
forsøger at differentiere priser på eksempelvis
rejser alt efter, hvilke præferencer man i øvrigt
ved at kunden har. Et eksempel på det er Safari-
sagen.
2
En lovgivning på området skal tage hensyn til
disse tre brudflader og til at der i dag er tale om
langt større muligheder for opsamling af data og
samkøring af data meget hurtigt og meget
billigere end tidligere.
Skadevolder betaler
Sikkerhed kan også motiveres ved at betale for
omkostningerne ved fejl. Eksempelvis ved
identitetstyveri, der har både store
menneskelige, men også økonomiske
konsekvenser for den, der rammes. Firmaer bør
modsat i dag have pligt til at oplyse, når der sker
datalæk og de skal bære de økonomiske
omkostninger ved ”oprydningen” ved f.eks.
identitetstyveri. En metode er altså at kunne gøre
sikringen af brugernes privatliv til et problem for
de udbydere, der indsamler data.
Hvem holder øje?
Det er Datatilsynet, der fører tilsyn med om
reglerne overholdes i Danmark. Men antallet af
inspektioner er ikke vokset i takt med udviklingen
på internettet
3
. Det er afgørende, at Datatilsynet
har ressourcerne og uafhængigheden til at kunne
løfte overvågningsopgaverne i takt med at
digitaliseringen stiger både private og i det
offentlige. Både fordi vi som privatpersoner
bruger nettet mere og mere, men også som en
logisk konsekvens af den stigende digitalisering af
den offentlige sektor og frigørelse af offentlige
data. Presset på sikkerheden stiger med
digitaliseringen og det stiller krav til vogterne. Et
bud kan også være at supplere med et skarpere
tilsyn med reglerne ved hjælp af datarevisorer
som vi kender det fra regnskabsrevisorer.
Læs mere på
conferences.sigcomm.org/co-
next/2013/program/p1.pdf
2
Se
http://www.datatilsynet.dk/publikationer/datat
ilsynets-aarsberetninger/
3
Ingeniørforeningen, IDA
Kalvebod Brygge 31-33
DK-1780 København V
+45 33 18 48 48
[email protected]
ida.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1396013_0004.png
EU kommissionens Data Protection Reform er
vejen frem
EU kommissionens Data Protection Reform også
kendt som persondataforordningen, er en vigtig
milesten på vejen til en mere fair og
tillidsvækkende brug af de muligheder Big data
giver. EU er på dette område en vigtig frontløber.
Desværre støtter Danmark ikke forordningen pga
hensyn til forvaltningstraditionen, modsat de
øvrige lande. En lang række
interesseorganisationer, herunder DI, PROSA,
Forbrugerrådet Tænk m.fl. støtter reformen.
Hovedpointerne heri er bl.a.:
Retten til at blive glemt:
Bedre adgang til at få
ens data slettet, når man vil det.
Dataportabilitet:
Herunder at flytte egne
oplysninger fra én udbyder til en anden.
Kontrol over egne data:
Retten til aktivt at sige ja
til opsamling af persondata og virksomheders og
organisationers pligt til at advare ved brud på
datasikkerhed.
Databeskyttelse først:
Privacy by design og
Privacy by default indgår som krav i EU's
personadataforordning, også ved f.eks. sociale
netværk.
Uddannelse og dannelse
Big data åbner en verden af nye muligheder. Det
stiller krav og modkrav. Hvordan får vi mest
muligt ud af de nye muligheder og hvordan lærer
vi at begå os i en verden, der ikke glemmer.
Beskyttelse af privatlivets fred og sikring af it-
sikkerhed i det hele taget, kræver en indsats på
flere fronter. Både når det gælder uddannelsen af
de it-specialister, der udvikler systemerne, og når
det handler om at lære folkeskolebørnene at
gebærde sig i det digitale samfund.
Uddannelse af ingeniører og teknikere
Erhvervsstyrelsen har i deres analyser
konstateret en tendens til stigende efterspørgsel
efter analytikere med stor indsigt i håndtering,
strukturering, analyse og visualisering af data.
Kernegruppen af eftertragtede analytikere består
af matematikere, statistikere, dataloger,
ingeniører og økonomer med de rette
kompetencer.
4
Danmark er i front på områder
som befolkningens IT-parathed, men udviklingen
går langsomt, når det gælder Big data. Der er
derfor behov for en målrettet indsats i forhold til
at styrke uddannelserne og efteruddannelserne
på netop de kompetencer der kræves ved
håndtering af Big data, hvis ikke vi skal falde helt
bagud.
Samtidig er det vigtigt, at uddannelse og
efteruddannelserne også får mere fokus på risici
ved IT-sikkerhed og brud på privacy. Teknologi er
hverken mere eller mindre end det, den bliver
brugt til. Men i takt med at teknologien kan mere
og mere, bliver risikoen for misbrug og
konsekvenserne ved fejl som f.eks. lækager langt
større. Skal vi bevare tilliden til fordelene ved Big
data, skal bevidstheden om, hvordan IT-
professionelle bruger data skærpes.
FN’s Verdenserklæring om
Menneskerettigheder 1948, artikel 12:
”No one shall be subjected to arbitrary
interference with his privacy, family, home
or correspondence, nor to attacks upon his
honour and reputation. Everyone has the
right to the protection of the law against
such interference or attacks”.
Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention, 1950,
artikel 8, stk.1:
”Enhver har ret til respekt for sit privatliv
og familieliv, sit hjem og sin
korrespondance”.
4
”Big data som vækstfaktor i dansk erhvervsliv”, Erhvervsstyrelsen,
Irisgroup, december 2013
.
Ingeniørforeningen, IDA
Kalvebod Brygge 31-33
DK-1780 København V
+45 33 18 48 48
[email protected]
ida.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1396013_0005.png
Big data kan skabe
•
•
•
•
sammenhænge som Big data afdækker, faktisk er
sande, så vi ikke risikerer falske forudsigelser:
Ny viden
Optimering af ressourcer
Forudsigelser
Overvågning
Om resultatet bliver til noget positivt eller
negativt afgøres af måden vi bruger data på.
Human sensors og naturkatastrofer
Blandt de mere dramatiske, men også
mest avancerede eksempler på brug af
Big data er et forskningsprojekt på
University of Illinois, USA, hvor professor
Tarek Abdelzaher har fokus på social
sensing og hvordan man får pålidelige
informationer ud af ”upålidelige” data
som eksempelvis tweets under
begivenheder som orkaner, jordskælv
eller civile uroligheder. Kan man opsamle
informationer fra menneskelige sensorer
kan det være et afgørende parameter for
at klarlægge omfanget af en katastrofe og
sende den rigtige hjælp ud allerede mens
det står på. Her er det ikke selve
høstningen af data, der er problemet, da
tweets netop er helt åbne og offentligt
tilgængelige informationer givet bevidst
af brugeren. Brugt på den rigtige måde
kan det til gengæld effektivisere livsvigtigt
rednings- og hjælpearbejde.
Kilde: Oplæg på ATV seminar om Big data 5. februar 2014,
Skal vi sikre privatlivets fred skal privacy tænkes
ind i og i langt højere grad integreres i vores
software, som det eksempelvis gøre i privacy by
design-tankegangen – det skal ingeniørerne
opdrages til.
”Hvis det er gratis, er det dig, der er varen”
Brugerne skal opdrages til, at der ikke er noget,
der hedder gratis. Virksomhedernes
forretningsmodel er, at de ganske vist giver dig
gratis adgang til at bruge f.eks. et spil, en app
eller et socialt medie. Til gengæld får de masser
af forbrugerdata tilbage, som de kan bruge til
markedsføring, videresalg mv.
Hvis man kan gøre forbrugerne mere bevidste vil
det også ændre virksomhedernes fokus, så tilbud
om øget privacy bliver et konkurrenceparameter.
Bekymringen i befolkningen er stigende, men
holdningen til, hvor grænserne går, er vidt
forskellige. Der er endnu ikke en fasttømret
kultur for, hvad der er acceptabelt og hvor vi
sætter grænserne. Der er omvendt heller ikke
endnu en bred erfaring med, hvad der er
konsekvenserne af at udlevere oplysninger,
ligesom det langt fra altid er klart for folk, hvor
mange oplysninger man afgiver, eksempelvis ved
at downloade en app som spillet ”Angry birds”.
Samtidig er forholdet til, hvad der er en del af
privatlivet forskelligt i forskellige lande. I Sverige
og Norge er alle selvangivelser eksempelvis
offentlige. I England er kameraovervågning i det
offentlige rum acceptabelt i langt højere grad end
[email protected]
ida.dk
Skal forudsigelser have konsekvenser, så er det
afgørende at være på det rene med, at statistisk
signifikant sammenhæng ikke nødvendigvis er
det samme som en videnskabeligt bevist
sammenhæng. Korrelation medfører ikke
kausalitet. Udfordringen blandt de kommende IT-
professionelle er at sikre en bevidsthed omkring,
hvordan vi sikrer at brug af data ikke ender i brud
på sikkerheden eller ulovlig overvågning. Ligesom
man skal være opmærksom på, om de nye
Ingeniørforeningen, IDA
Kalvebod Brygge 31-33
DK-1780 København V
+45 33 18 48 48
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1396013_0006.png
i Danmark, til gengæld er der en lettere forbløffet
skepsis overfor vores CPR-nr. system. Et projekt
om road pricing i Nordjylland viste, at nogle af
bilisterne ser en klar fordel i at kunne overvåge
børnene, når de låner bilen. Og man kunne nemt
forestille sig, at nogle gerne bytte private data for
bilkørsel for mere og bedre information om
kørsel i egen bil.
Men konsekvenserne er begyndt at vise sig og
det har en effekt. På EU niveau siger 70 % af de
adspurgte europæere, at de er bekymrede. Flere
lækager og en stigning på 77 % i datakriminalitet
betyder, at der nu er en tendens til at det
begynder at vende i befolkningernes holdninger.
Et dansk etisk moralkodeks?
Den engelske Information Commissioner’s
Office (ICO) har publiceret ”Anonymisation:
managing data protection risk”, november
2012. Denne code handler om
risikohåndtering i forbindelse med
personfølsomme data og er et led i den
britiske ”open data agenda”.
Se mere på:
http://search.ico.org.uk/ico/search?q=anony
misation%3A+managing+data
Konklusion: Forebyggelse er billigere end…
Der er store fordele ved brug af Big data i
forskning og i den offentlige sektor. Der er også
meget, der tyder på, at der er en erhvervsfordel
for Danmark ved at lade virksomheder få et eller
andet niveau af adgang til de mange oplysninger
om danskernes helbred, læge- og medicinforbrug
lagret i cpr-registret i gennem snart en
generation. Men en forudsætning for at vi kan
dette er tillid til, at vi ikke pludselig står overfor
negative konsekvenser i form af dyrere priser på
eksempelvis rejser eller forsikringer,
identitetstyveri eller offentliggørelse af følsomme
oplysninger, for eksempel om vores helbred.
En måde at sikre fordelene og undgå ulemperne
er at integrere data efter principperne i Privacy
by Design. En anden er at skabe et etisk kodeks
for, hvad der er god praksis for virksomheder på
nettet. En tredje er at skabe efterspørgsel efter
privacy niveauer, altså, at man som bruger kan
vælge det niveau af åbenhed man er klar til.
Formålet er ganske enkelt, at man som bruger er
bevidst om, at man er en del af en handel og
derfor selvfølgelig bør forhandle sig til den bedst
mulige pris. Men også, at man giver rum for, at
folk, der er villige til at afgive oplysninger også
kan få fordelene af eksempelvis bedre
trafikinformation eller mere målrettede
reklamer.
I Danmark har Datatilsynet en række
vejledninger på deres hjemmeside, se
www.datatilsynet.dk
Ingeniørforeningen, IDA
Kalvebod Brygge 31-33
DK-1780 København V
+45 33 18 48 48
[email protected]
ida.dk
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1396013_0007.png
IDA anbefaler
•
•
Private og offentlige virksomheder bør på
en let tilgængelig måde oprette adgang til
alle de oplysninger som den pågældende
virksomhed har om dig og hvad der ikke
bliver slettet, når du forlader siden, f.eks.
ved at man kan trykke på et ikon/knap.
Privacy bør være en standardindstilling og
ikke noget man skal gøre aktivt for at
sikre. Der bør i højere grad udvikles
pc’ere med indbygget software så fx
browsere allerede har default indstillinger
med højt privacy niveau, ligesom man
allerede nu kan købe tablets med
børnesikkerhedsindstillinger
Kommunikation med det offentlige skal
krypteres efter principperne om
anbefalet post.
Uddannelserne skal have fokus på
privacy, sikkerhed og databeskyttelse.
Etik og moral-parametre baseret på
konsekvensrisiko skal fremmes på
uddannelserne, så de unge kan sige fra,
når kommende arbejdsgivere kræver
uetiske ting af dem.
IDA støtter den nye EU forordning på
niveau med DI, PROSA og Forbrugerrådet
Tænk, Institut for Menneskerettigheder
m.fl.
Forureneren betaler-princippet bør
indføres. Omkostninger ved IT brud på
sikkerheden og identitetstyveri betales af
udbyder, fx bank eller virksomhed.
Nødvendigt, at der sker en opdatering af
lovgivningen, så den modsvarer det
teknologiske kvantespring som Big data
giver.
Datatilsynet styrkes til at kunne rådgive
om Big data, udstikke retningslinjer på
niveau med ombudsmanden og gøres
uafhængigt.
Der skal startes pilotprojekter op med
øget rådgivning til virksomheder om krav
til privacy og mulighederne for at
markedsføre sig på god skik.
Det bør overvejes om der er behov for at
supplere med krav om IT-revision.
IDA bør udvikle et etisk kodeks som
medlemmer skal overholde.
•
•
•
•
•
•
•
•
•
Vil du vide mere?
Kontakt
Chefkonsulent Grit Munk
[email protected],
tlf: 30596596
Chef for Politik, Presse og Analyse Søren
Lauridsen,
[email protected],
tlf: 30637723
•
Ingeniørforeningen, IDA
Kalvebod Brygge 31-33
DK-1780 København V
+45 33 18 48 48
[email protected]
ida.dk