PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Miljøudvalget 2013-14
MIU Alm.del Bilag 494
Offentligt

J.nr. 001-11721

18. september 2014

Miljøministerens besvarelse af

samrådsspørgsmål AL stillet af

Folketingets Miljøudvalg efter ønske fra

Hans Christian Schmidt (V)

Samrådsspørgsmål AL

Vil ministeren, i lyset af artiklen ”Blæser på

vindmøllenaboer” bragt i Ekstra Bladet den 3.

august 2014, redegøre for Miljøstyrelsens rolle i

forbindelse med tilblivelsen af bekendtgørelsen.

I den forbindelse ønskes ministerens kommentar

til de to eksperters udtalelse.

Svar (som besvaret)

Vi har indtil flere samråd, og der er svaret på en

række spørgsmål om vindmøllestøj. Jeg vil

naturligvis gerne blive ved med at svare på

spørgsmål om reguleringen af vindmøller, og

kaste lys på den proces, der førte frem til

vindmøllebekendtgørelsen, som vi kender den i

dag, hvis der stadig er uafklarede spørgsmål.

Også selvom processen blev sat i gang af den

tidligere regering, og selvom arbejdet foregik for

3 år siden, og selv om jeg tidligere har redegjort

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

meget nøje for udarbejdelsen af

vindmøllebekendtgørelsen, herunder også for

Miljøstyrelsens rolle i denne proces.

Jeg har svaret på flere folketingsspørgsmål om

forløbet med vindmølleindustrien og lagt et

omfattende materiale frem. Jeg henholder mig

selvfølgelig til de svar, jeg tidligere har givet. Jeg

forestiller mig derfor ikke, at vi igen i dag skal

have en minutiøs gennemgang af alle møder i

tilblivelsesprocessen, men at vi på dette samråd

skal fokusere på det, der er spurgt til, nemlig

artiklen og de spørgsmål, den kan give anledning

til.

Lad mig begynde med Miljøstyrelsens rolle.

Indledningen til arbejdet med bekendtgørelsen

var en beslutning i forligskredsen bag aftalen om

etableringen af det nationale testcenter i

Østerild, om at indføre en grænseværdi for

lavfrekvent støj for vindmøller. Efter en sådan

beslutning er det Miljøstyrelsens opgave at

udarbejde det faglige grundlag, som kan danne

udgangspunkt for en politisk beslutning om en

ændring af reglerne.

I forbindelse med udarbejdelsen af det

støjfaglige grundlag for et forslag til

grænseværdi, er det styrelsens opgave at sikre

involvering af de væsentligste interessenter,

således at embedsmændenes faglige arbejde er

afprøvet i den kontekst, som de nye regler skal

virke i.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det er helt almindelig praksis, og på den måde

kan vi som politikere stå på et solidt og oplyst

grundlag inden en endelig beslutning og have

vished for, at vores politiske beslutninger ikke

har uhensigtsmæssige konsekvenser, vi ikke var

opmærksomme på.

Den branche, som en given regulering vedrører,

er naturligvis en selvskreven interessent i sådan

et arbejde – og derfor er vindmølleindustrien

naturligvis en interessent i denne sammenhæng.

Når jeg læser artiklen fra Ekstra Bladet hæfter

jeg mig først ved påstanden om, at

Miljøstyrelsen skulle have lavet en

”lokumsaftale” med industrien. En lokumsaftale

ville i min optik indebære, at de politiske

beslutningstagere ikke traf beslutninger på et

oplyst grundlag, men at embedsmændene har

holdt noget skjult, eller at sagen reelt besluttes

før beslutningsgrundlaget er tilvejebragt. Ingen

af delene er tilfældet.

Jeg mener, at det beslutningsgrundlag, der har

været lagt frem for forligskredsen, og det

materiale, der i øvrigt er lagt frem i denne sag, er

fyldestgørende. Og jeg er ikke enig i, at der er

holdt noget skjult, og at der er truffet

beslutninger på et uoplyst grundlag. Som jeg

tidligere har svaret udvalget, så blev

vindmølleindustrien, som gerne så en mere

lempelig regulering, netop ikke imødekommet,

da reguleringen jo bl.a. har haft som konsekvens,

at nogle bestemte mølletyper ikke længere er på

markedet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der henvises i artiklen til, at Miljøstyrelsen

skulle have lavet aftaler med industrien, da det

blev styrelsen bekendt, at nogle møller ville have

svært ved at overholde den nye lavfrekvente

grænse på 20 dB. Det er heller ikke korrekt.

Det er helt naturligt at gå i dialog med relevante

interessenter om mulige konsekvenser af

regelændringer - i dette tilfælde

vindmølleindustrien. Og det har Miljøstyrelsen

gjort, for at komme nærmere på de

konsekvenser, som de nye regler kunne få. En

viden, som Miljøstyrelsen ikke selv besidder. I

den forbindelse må jeg også afvise, at styrelsen

har givet fortrolige oplysninger til industrien.

Der er tale om, at industrien har sendt nogle

fortrolige data til Miljøstyrelsen om vindmøllers

kildestyrker. Af konkurrencemæssige hensyn er

de konkrete tal overstreget i forbindelse med en

aktindsigt. Der er intet odiøst i dette.

Jeg må indrømme, at jeg ville finde det

kritisabelt, hvis ikke interessenterne og deres

viden blev inddraget. Denne praksis følger i

øvrigt også af Justitsministeriets Vejledning om

lovkvalitet og samme overvejelser om

inddragelse af de relevante parter gør sig

gældende i forhold til udarbejdelsen af

bekendtgørelser.

Det påstås også i artiklen, at Miljøstyrelsen som

følge af opdagelsen af, at nogle møller vil have

svært ved at overholde de nye regler for

lavfrekvent støj, indfører usikkerheder og

ændrer i lydisolationstal, så de nye regler ikke

medfører nye begrænsninger for opstilling af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

vindmøller. Dette er heller ikke korrekt. Det er

helt naturligt at Miljøstyrelsen arbejder med og

beregner konsekvenser ved en række forskellige

forudsætninger - også forskellige isolationstal.

De møller, som havde svært ved at leve op til de

nye krav, havde også svært ved det, da

bekendtgørelsens trådte i kraft, og møllerne er

ikke en del af markedet i dag.

I artiklen citeres to eksperter. Professor i

miljøret Peter Pagh citeres for at mene, at

forløbet ser mistænkeligt ud, og at Miljøstyrelsen

har strakt sig meget langt i denne sag. Som jeg

lige har nævnt, deler jeg ikke denne vurdering.

Og som jeg også har nævnt, skabte de nye regler

ikke begejstring hos industrien.

Peter Pagh citeres også for at mene, at det ikke er

normalt at holde fortrolige samtaler med

branchen, og at Folketingets ombudsmand

burde se nærmere på, hvordan samarbejdet er

foregået. Til det sidste er min kommentar, at det

jo altid står ombudsmanden frit for at gå ind i en

sag. Til det første om dialogen med industrien vil

jeg blot gentage, at det ville være kritisabelt, hvis

styrelsen ikke havde haft den dialog.

En anden ekspert, professor i statskundskab

Peter Munk Christensen, er citeret for at mene,

at det ser ud som om, vindmølleindustrien har

vundet over vindmøllenaboerne, og at stærke

erhvervsinteresser ofte vinder. Jeg mener ikke,

at vi kan tale om vindere og tabere i denne sag.

Vi må som politikere foretage en afvejning af

forskellige samfundshensyn og interesser: i dette

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tilfælde hensynet til naboerne, hensynet til grøn

energi i Danmark og hensynet til industrien.

Jeg mener fortsat, at vi med

vindmøllebekendtgørelsen har fundet en

passende afvejning mellem benyttelse og

beskyttelse. Og hvis der skulle komme ny viden,

er jeg naturligvis parat til at se på, om der er

behov for at ændre i vindmøllebekendtgørelsen.

Herudover ser jeg frem til, at vi fortsat har en

fortsat konstruktiv dialog i forligskredsen – og

hertil vil jeg gerne bemærke, at alle spørgsmål

gerne frit må rejses her, så vi får belyst en række

faglige spørgsmål til reguleringen i

forligskredsen.