BORGERE I KLEMME.. MEDARBEJDERE ANSAT I DEN KOMMUNALE YDELSE OG BORGERSERVICE HARINDSENDT DISSE EKSEMPLER PÅ PROBLEMER I FORHOLD TIL UDBETALINGDANMARK, SOM DE OPLEVER I DERES DAGLIGE KONTAKT MED BORGERE.Indsamlingen er sket over mail i december og januar.Eksemplerne fra de ansatte fremstår i den form, som de er modtaget på mail.Med Venlig HilsenMie LadefogedOdense KommuneSocial- og ArbejdsmarkedsforvaltningenBorgerservicecenterTlf. 65 51 81 34Mobil 40 16 14 95mailto:[email protected]Formand for ”Netværket Ydelse & Borgerbetjening”Eksemplerne er inddelt i FIRE kategorier:1. Borgere mister penge, ydelser o.l.2. Dårlig service, mangel på helhedsorienteret sagsbehandling, ekstra arbejde i kommune3. Borgere bliver kastebolde4. Konsekvenser og problemstillinger hvis fx kontanthjælp, personlige tillæg og sygedagpengeovergår til Udbetaling Danmark

1) Borgere mister penge

(Østjysk Kommune)

Jeg har haft to borgere som søgte om personlig tillæg til ekstra varmeregning. Den ene regning lød på ca.6.000,- kr. Hjalp borgeren med at sende varmeregnskabet til Udb.Dk. Viste at borgeren skulle haveefterreguleret tilbage fra juni 2012. Da UDK havde lavet beregningen var de kun gået tilbage til 1/6 2013.Borgeren fik derfor udbetalt over 3.000,- kr. for lidt. Borgeren ville aldrig have opdaget dette, hvis hun ikkehavde søgt personlig tillæg og dermed været i kontakt med kommunen. Efter tre henvendelser til Udb.dklykkes det, at få beregnet tillægget rigtigt.I min kommune har vi haft i alt tre tilfælde med varmetillæg. Sammenlagt med omkring 9.000-10.000,- kr.for lidt i udbetaling til pensionisterne. Gad vide hvordan det ser ud på landsplan??

(Fyn)

Når en borger bliver folkepensionist, får de ansøgning og vejledninger elektronisk.Det vi oplever i vores ekspedition face to face med borgerne er at de ikke har fået søgt tillægsydelser ellerhelbredstillæg til medicin eller varmehjælp eller halv licens.Det opleves som om de opgiver at sætte sig ind i tingene selv. Førhen fik de jo individuel vejledning ikommunerne og mange kommuner havde informationsmøder for kommende folkepensionister.

(Vestjysk Kommune)

En borger mødte op i borgerservice. Han kunne ikke forstå, at han ikke havde modtaget varmehjælp. Havdeellers søgt via UDK, men også tilmeldt sig via e-boks. Han skulle opgøre og sende sit varmeforbrug for atkunne modtage varmehjælp.Men han er halvdement og kan ikke huske det. Borgeren gik glip af tre måneders varmehjælp.Hvad gør man ved den slags borgere? Dem, der fx ikke husker så godt?

(Østjysk Kommune)

Vi oplever at mange flere plejehjemsbeboere ikke får boligstøtte. Kan registrere at 150 færre end normaltfår boligstøtte – og tallet plejer at ligge meget stabilt. Nogle borgere ser ud til at miste ydelser, som de erberettiget til!Passer i øvrigt sammen med, at restancerne samtidig er steget med 800.000 kroner (grundet færre pengemellem hænderne).

(Sydjysk Kommune)

Enlig mor på kontanthjælp søger boligsikring midt i juli 2013.Da hun ikke hører noget først i august, kontakter hun UDK, som ikke kan finde hendes ansøgning.De aftaler derfor, at hun indsender en ny. Denne ansøgning rykker hun på flere gange, indtil hun iseptember får at vide, at de mangler oplysninger om lejligheden.I BBR står lejligheden til at være 33 kvm og i lejekontrakten 63 kvm.Iflg. aftale med UDK får hun udlejer til at maile og sende diverse papirer til UDK, så det kan bekræftes atlejligheden er 63 kvm.Sidst i oktober har hun stadig ikke hørt noget og ringer derfor igen.Hun er i den grad i pengenød og har kun klaret den igennem, da hun har en velvillig bank, som nu har sagtstop. Sagsbehandleren hun snakker med, går til sidst med til at udbetale aconto boligsikring på de 33 kvmog oplyser i den forbindelse, at forskellen på de 33 kvm mod 66 kvm er 136,00 kr. pr. måned!!! De kan ikkefinde hverken mail eller brev fra udlejer.I dag den 15. december 2013 får hun stadig kun udbetalt boligsikring efter 33 kvm.Hun føler hun løber panden mod muren hver gang hun snakker med dem. Det er forskellige sagsbehandlerehver gang hun ringer, og alle skal de sættes ind i hendes sag hver gang.

(Sjælland)

Når borgere ansøger om enkeltydelser, skal det omkring UDK til godkendelse, men der er 6-8 ugersventetid, så mange borgere får ikke udbetalt deres boligstøtte - og kan ikke betale husleje.Risiko for at de bliver opsagt - ellers må de håbe på henstand eller at de kan få en aftale med udlejer, mendet er jo ikke sikkert.

(Fyn)

Havde for et stykke tid siden en borger som gerne ville søge enkeltydelse – udlæg boligstøtte.Han havde søgt Udbetaling DK om boligstøtte men der var over 3 måneders sagsbehandlingstid og hanhavde brug for sin ydelse. Håbede vi kunne udlægge pengene mod tilbagebetaling indtil hans ansøgning varbehandlet, hvilket vi ikke kunne.

(Sydjysk Kommune)

Pensionist har søgt om boligydelse først i maj 2013, får ansøgningen retur pga. manglende udfyldning af etpunkt. Sender ansøgningen retur straks, men hører ikke noget fra UDK.Ringer i juni måned for at spørge om boligydelse og får her oplyst at de ikke har modtaget ansøgningen.

Personen har heldigvis kopi af ansøgningen og UDK undersøger igen om de har modtaget ansøgningen, detviser sig at de har modtaget ansøgningen, men at den ikke var blevet behandlet.

(Storkøbenhavnsk Kommune)

Jeg har også hjulpet en borger, der betaler bidrag til børn i udlandet, borgeren var vant til at blive trukketfor bidraget i kontanthjælpen, og derved blev betalingen ordnet. UDK kan ikke indeholde udlandsbidrag ikontanthjælpen, men det forfaldne bidrag bliver sendt til opkrævning i deres inddrivelseskontor, ogderefter modtager borger et girokort på tre måneders bidrag.Der er tale om en resursesvag borger, for hvem det er blevet gjort mere besværligt – og ydermere har hanmeget svært ved at administrere, at han skal huske at lægge pengene til side til denne udgift.

(Sjælland)

Jeg har lige haft et møde med en ældre borger. Han er folkepensionist, som ikke havde noget at leve af,fordi Udbetaling Danmark har 6 ugers behandlingstid. Han får en skrabet jul.

2) Dårlig service, mangler helhedsorienteret sagsbehandling, ekstra arbejde ikommunen

(Nordsjællandsk Kommune)

Har givet en kæmpe ekstra arbejdsbyrde i kommunen med at opkræve egenbetaling. Vi bruger 8-10arbejdsdage på det om måneden.Tidligere blev pensionister automatisk trukket i pensionen for beløb ifb med træning, kørsel tiltræning/center, mad på ældrecentre o.l. Men det kan ikke gøres mere, fordi pensionen ligger hos UDK. Sånu sender medarbejdere i kommunen i stedet manuelt regninger ud til hver enkelt pensionist – ca. 1000regninger pr. måned.Og for pensionisterne bliver det også meget mere besværligt, for de skal selv sørge for betaling.

(Fyn)

Eksempel 1:Kommunen er blevet kontaktet af en enlig mor med tre børn – børnene er store og den ene er tæt på 18 år.Den store søns kammerat, som lige er blevet 18 år, flytter i en kort periode ind i boligen, og UDK lukker forbørnetilskud. UDK mener, at der er tale om en samlever. Mor forsøger at forklare UDK, hvordan situationenhænger sammen, og at der ikke er tale om en samlever men om hendes søns kammerat. Mor får blot atvide, at de er to voksne på adressen, og derfor er hun ikke berettiget til ydelser. Hun er meget frustreret, oghun kontakter kommunen, som hun håber kan hjælpe.Eksempel 2:Kommunen har flere gange oplevet, at UDK ikke vil udbetale boligstøtte til en borger, hvis der er tilmeldtandre på adressen, selvom borgeren har forklaret til UDK, at han/hun bor i sin egen selvstændige bolig. Detdrejer sig typisk om, at en borger bor på 1. sal i en ejendom, hvor der bor en anden person i stueetagen. Dalejligheden på 1. sal ikke er lovlig i henhold til byggelovgivningen, har Folkeregisteret registreret beggepersoner i f.eks. nr. 8. Borgerne er således ikke registreret i henholdsvis st. og 1. sal, hvor de reelt bor.Borgerne har oplevet, at UDK ikke har lyttet til dem, når de har forklaret, at de reelt bor i hver deresselvstændige boliger, har indsendt tegninger over boligen mv. Borgerne har således oplevet, at de ikke har

kunnet få den boligstøtte, som de egentlig var berettiget til iht. boligstøtteloven, idet de bor i hver deresselvstændige boliger. Borgerne bliver frustrerede og tager derfor kontakt til kommunen.Fælles for flere eksempler er, at borgerne har oplevet, at UDK ikke lytter til deres forklaringer om, hvordantingene reelt forholder sig. UDK forholder sig blot til, hvorledes tingene formelt forholder sig i diversesystemer mv. Når borgerne oplever, at der ikke bliver lyttet til dem, bliver de meget frustrerede, og dekontakter kommunen for at få hjælp.

(Fyn)

Kommunerne er efterladt med store udfordringer.Besøgstallet i kommunens Borgerservice er faldet med ca. 38 %, målt på samtlige opgaveområder.Imidlertid er ressourcerne reduceret med ca. 50%, hvilket betyder, at der er et meget stort træk påmandetimer til digital vejledning.Målt på tidsforbruget på hver henvendelse, er ekspeditionstiden fordoblet. Dvs. at kommune reelt brugerflere ressourcer på de overdragede opdragede opgaver, end man gjorde, da man havde opgaven.En casePå et helt konkret område, har Udbetaling Danmark indført en procedure (boligstøtte til efterlevende), somreelt medfører, at en del af disse borgere henvender sig til kommunen. Udbetaling Danmark skal havedokumentation for, at den efterlevende – i sin tid – har underskrevet boligstøtteansøgning. Borgeren er i ensvær situation, og oplever det som om man nu også mister boligstøtten. Kommunen har opfordret til, atUdbetaling Danmark i stedet henvender sig til kommunen for at få oplysningerne. Dette har ikke kunnetgennemføres.En del af henvendelserne illustrerer også, at det for nogle borgere er meget vanskeligt at gennemføre enhenvendelse pr. telefon til Udbetaling Danmark. Nogle borgere giver udtryk for, at de bliver henvist tilkommunen. Det er ikke nødvendigvis sandheden, men viser de faktiske, konkrete problemer borgerne har iforhold til at føle sig trygge ved, at deres henvendelse bliver løst gennem telefonisk kontakt.Konceptet synes iværksat ud fra en antagelse om, at borgerne er digitale – fordi der findes 1-2 pc´ere pr.husstand. Det er imidlertid en sandhed med modifikationer. I forhold til det offentlige har borgerne ofte enhelt anden tilgang: Det handler om rettigheder, og ikke ”shopping”.

(Østjysk Kommune)

I forbindelse med en sygedagpengesag i dag, ringer en borger til mig for at få en bekræftelse på, at hun harsendt nogle dokumenter til os, og det vil hun gerne have, fordi hun har store problemer med UdbetalingDanmark.Vedrørende børnetilskud har hun skullet søge om forhøjet tilskud og mailer ansøgningen til UdbetalingDanmark igennem borger.dk. Hun kan så ikke forstå, da hun modtager børnetilskuddet, at det ikke erforhøjet. Hun ringer til dem, og de siger, at hun ikke har søgt. Det har hun, men hun kan ikke bevise det, ogderved mister hun en del penge. Dette kører der nu en klagesag over. I alt dette moras har UdbetalingDanmark ikke ringet tilbage, når de har sagt, at borgeren vil blive ringet op. De har heller ikke svaret tilbagepå de mails, hun har sendt.Borgeren oplever, at hvis Udbetaling Danmark skal yde noget, er de ikke samarbejdsvillige, men hvis det erborgerne, der skal yde noget, så kræver de og er hårde og firkantede. Man kan heller ikke blive stillet om tilen, man har talt med før eller få en kontaktperson, det vil sige, at alle de gange hun har ringet til UdbetalingDanmark, har hun skulle fortæller hele sagen igen og igen og igen og igen….

(Østjysk Kommune)

Her er et klassisk eksempel på, hvor meget arbejde vi stadig har i forhold til bidrag iht. LAS § 96a. (lov omaktiv socialpolitik, hvor evt. børnebidrag kan holdes tilbage ved udbetaling af kontanthjælp).Denne mail fra Udbetaling Danmark har først ”forstyrret” 2 andre kolleger, før den når frem til mig.Kommunen bedes tilbagebetale træk til pgl.Det er bestemt i loven, hvordan evt. returneringer af fejlagtige modregninger skal skeDet er kommunen, der udbetaler kontanthjælp efter aktivloven, mens Udbetaling Danmark pr. 1. oktober2012 har overtaget opgaven med forskudsvis udbetaling af børnebidrag.Det fremgår derfor nu af § 96 a, at udbetaler Udbetaling Danmark forskudsvis børnebidrag efter § 11 i lovom børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, og modtager den bidragsbetaleren hjælp efter §25, stk. 1, nr. 1, § 25, stk. 2, nr. 2, fradrager den kommune, der udbetaler hjælp til bidragsbetaleren, efteranmodning fra Udbetaling Danmark et beløb ved udbetalingen til dækning af det børnebidrag, som erudbetalt forskudsvis.Det er således kommunen, der træffer afgørelse om fradrag, og kommunen, der dermed påser, ombetingelserne for fradrag er til stede.Bidragsbetaleren får således mindre kontanthjælp udbetalt af kommunen, hvis kommunen foretagerfradrag på baggrund af Udbetaling Danmarks anmodning.Ophører den forskudsvise udbetaling, eller er betingelserne for fradrag ikke længere opfyldt, f.eks. fordibidragsbetaleren får flere børn, skal fradraget ophøre. Har kommunen ikke nået at standse fradraget i tide,skal kommunen udbetale det uberettigede fradrag til bidragsbetaleren hurtigst muligt.Venlig hilsenOpkrævning Udbetaling DanmarkJeg har sendt svar tilbage, at opgaven ligger hos Udbetaling Danmark, og hvis de har inddrevet for meget,mener jeg, at de selv søge for at tilbagebetale pengene til rette vedkommende.I forvejen er det stadig Ydelseskontoret, der undersøger, om der kan være tale om forskudsvis udlæg afbidrag fra kommunen, sender mail til Udbetaling Danmark med forespørgsel herom. Afventer svar fraUdbetaling Danmark. Indsætter advis for at huske, om der kommer svar tilbage. Sender partshøringsbrev tilborgerne og derefter afgørelsesbrev, hvorefter der igen sendes mail til Udbetaling Danmark om, at de skaligangsætte træk for den og den dato vedrørende pågældende person(er) og deres barn/ børn.Det betyder flere arbejdsgange for os. Det vil være nemmere og hurtigere, hvis opgaven stadig var HELThos os.

(Storkøbenhavnsk Kommune)

Jeg har et eksempel på en borger, der har fået ny lejlighed, og som skal søge boligsikring.Hun har søgt i oktober 2013 og skulle have boligsikring for oktober og november udbetalt den 1.11.2013.Hun skulle bare lige sende en kopi af lejekontrakten til UDK. Hun har sendt den 3 gange, også viaelektronisk post på borger.dk, men alligevel er den ikke nået fremOg ansøgningen er ikke færdigbehandlet. I går oplyste UDK, at hun skulle fremsende den med almindeligpost, og det hjalp jeg hende med.Generelt oplever vi, at borgerne synes, det er besværligt at søge om boligsikring, UDK virker fjernt og langtvæk.Og vi har haft mange, som har undladt at søge boligsikring, da den manglende boligsikring alligevel blevdækket af § 34 i aktivloven.Tidligere kunne vi sende dem ind til kollega i borgerservice for at få ordnet ansøgningen. Nu er det blevetfor besværligt for mange svage borgere med at kontakte UDK, finde lejekontrakt osv.

(Sjælland)

Ved administrationssager (altså hvor kommunen styrer borgerens økonomi).Kommunal sagsbehandler sender ”tværgående advis/besked” til UDK om, at pengene IKKE skal gå direkte tilborger, men til kommunen, fordi borgeren ikke selv kan administrere sine penge.UDK sætter dog penge direkte ind på borgerens konto og besværliggør dermed administrationen ogindsatsen over for den udsatte borger.

(Fyn)

Vi oplever generelt store problemer i forhold til arbejdsgiveres og selvstændiges indberetning til nem-refusion. I den forbindelse forsøger vi på bedste vis at hjælpe disse med deres udfordringer. Det er enmeget kompleks opgave, som kræver en del tid. Her er et eksempel:En case:En indberetning fra en selvstændig i forbindelse med barsel. Pågældende havde rettet henvendelse tilUdbetaling Danmark for at få råd og vejledning til, hvordan hun skulle gøre, da det var første gang hunskulle indberette til systemet. Denne oplevelse var en enormt dårlig oplevelse for hende. Hun ringedegrædende til Ydelseskontoret. Hun følte sig i den grad latterliggjort og ydmyget af den person hun havdetalt med ved Udbetaling Danmark.Vi oplever generelt i kommune en hel del "udfordringer" i forhold til indberetningerne til Nemrefusion.Særligt set i lyset af, at vi har mange små selvstændige fiskere, landmænd og kunstnere, altså selvstændigesom ikke har brug af pc som en naturlig del af deres erhverv og/eller hverdag. I den forbindelse oplever vimange henvendelser fra frustrerede borgere, hvor vi er nødt til at yde en anden service, fx brug af manuelleblanketter.Et andet eksempel:Barselsdagpenge – borgerEn borger havde gennem længere tid fået udbetalt en forkert sats i barselsdagpenge. Hun retterhenvendelse til Udbetaling Danmark for at høre, om hendes sats var rigtig. Det fik hun at vide, at den var. Etpar måneder efter modtager borgeren et brev fra Udbetaling Danmark med et tilbagebetalingskrav og enbesked om, at de tilbageholder hendes ydelse indtil det skyldige beløb er tilbagebetalt. Hun spørger om detikke var muligt at lave en afdragsordning, da hun tidligere har ringet ind i forbindelse med størrelsen afhendes barselsdagpenge beløb. Hun får at vide, at dette ikke er muligt og at hun kan klage over afgørelsen.Som kommune har vi svært ved at forholde os til dette, da vi mener at det er i strid med godforvaltningsskik, da borgeren selv har rettet henvendelse ang. hendes ydelse, og fået at vide, at alting såkorrekt ud.

(Vestjysk Kommune)

I dag den 12.12.2013 har jeg passet vores kvikskranke i XX Kommune.På en helt almindelig torsdag har der været ca. 15 ekspeditioner, hvor borgerne skulle have hjælp tilboligstøtte, pension, varmehjælp og lidt bidrag. Og det er jo vel og mærket fra borgere, som strengt tagetikke burde henvende sig i kommunens borgerservice, men de kan ikke selv finde ud af det, og derfor må vihjælpe dem her i Borgerservice via deres NemID. Nogle har prøvet at ringe til Udbetaling Danmark, mensiger, at de har svært ved at komme igennem dertil - dette - blot for at fortælle om mine oplevelser på enganske almindelig torsdag.

(Fyn)

Mange borgere kontakter kommunen i håb om, at vi kan hjælpe dem, da de ikke kan komme i kontakt medUDK.Fx henviser UDK borgeren til kommunen for at få oplyst hvornår hendes barsel stopper:UDK sender mail til borgeren, om at de kan henvende sig til kommunen for at få UDK’s tlf. oplyst.Generelt kan borgerne ikke komme i kontakt med UDK, hverken pr. tlf. eller via borger.dk. Jeg har borgere,der venter i op til 1 time på telefonen, uden at komme igennem. Borgerne oplyser, at de ikke får retur-svarvia borger.dkBorgerne er meget kede af det, kan ikke komme i kontakt med UDK. Især de, der mangler penge, får ikkeoplyst hvornår eller om de kan forvente at få penge.Har generelt problemer med syge gravide, som UDK henviser til kommunen.En borger er på delvis barsel, får løn eks. 30 timer og holder barsel 7 timer, arbejdsgiver indberetter ved enfejl i juni måned 2013, at de fortsætter med at udbetale (hvilket de også gør for 30 timer) men oplyser veden fejl, at de ikke udbetaler for 7 timer, dette opdager borgeren i oktober måned, UDK vil ikke rette sagen,så borgeren får ingen penge, arbejdsgiveren får afslag på refusion.

3) Borgere = kastebolde

(Østjysk Kommune)

Vi har et eksempel på en borger, der har været kastebold mellem os og UDK.Hun var på barsel og ville sygemeldes pga. bækkensmerter som følge efter graviditet. Vi mente ikke, hunkunne stoppe sin barsel pga. sygdom jf. Barselsvejledning og SM D-25-03. (hun er ikke i etansættelsesforhold).UDK mener, at hun til en hver tid kan stoppe sin orlov pga. sygdom. Efter en del telefonkontakt ogmailkorrespondance med UDK’s jurist blev sagen sendt til Ankestyrelsen. Hun har kontaktet os og UDK fleregange, hvor vi har sagt, at det var den anden instans, hun skulle kontakte. Hun er selvfølgelig megetfrustreret over de forskellige fortolkninger af loven og at blive kastet frem og tilbage.

(Nordsjællandsk Kommune)

Borger vil gerne have henstand. Har fået et nyt boligsikringskrav fra UDK - og de vil ikke give borgerenhenstand. Borgeren er på kontanthjælp og har været det i 2 år. Hun forventer at kunne indfri restancen, nårhendes afdøde fars hus er solgt. Borgeren kan ikke betale kr. 300 til os og kr. 500 til UDK.Lover at jeg undersøger og vender tilbage til borgeren.Ringede til UDK og fortalte, at vi har en betalingsaftale med borgeren. At borgeren ikke kan betale beggesteder. At hun er på kontanthjælp - og at ingen af os kan afkræve hende penge.Og stopper hun med at betale begge steder, så kan kravene muligvis aldrig inddrives.Telefon fra UDK, der vil høre om jeg har en samtykke-erklæring, for ellers kan de ikke drøfte sagen medmig. Borgeren må selv henvende sig - og kan hun ikke betale, bliver sagen sendt til SKAT.Jeg forklarede borger, at hun selv må ringe til UDK.Borgeren føler sig dårligt behandlet af UDK, som heller ikke har kunnet give hende en forklaring på restancesamt hvordan hun undgår fremtidige regninger.Hun oplyser, at hun har 2000 kroner til rådighed pr måned. Kan ikke betale, men ønsker heller ikke, at derløber en masse renter og gebyr på. Jeg gav henstand med vores krav til d. 1/4-14.Konklusion:

* Man har nu tre offentlige inddrivelsesinstanser (Skat, UDK og kommuner)* Borgere bliver kastebolde* Kommuner må tale og føre borgerens sag, fordi der ikke er en helhedsorienteret tankegang.

(Østjysk Kommune)

Her et eksempel på borger, der bliver kastet frem og tilbage mellem UDK og kommune, og som giverbesvær og ekstra administration:- Borger har fået et krav af kommunen om efterregulering af boligsikring.- Borger henvender sig til udbetaling Danmark med lønsedler med henblik på at få lavet en omberegning.- Kommunen sender en rykker for manglende betaling til Borger. Kommunen ved ikke, at der er tagetkontakt til Udbetaling Danmark.- Borger ringer til kommunen og får sagen sat i bero.- Udbetaling Danmark laver ny beregning og udbetaler det for meget opkrævede til borgerens nem konto.- Borger henvender sig til kommunen for at spørge om grunden til udbetalingen. Borger troede, at kravetblot faldt væk. Kommunen henviser til Udbetaling Danmark.- Borger ringer til Udbetaling Danmark, der siger til Borger, at pengene skal bruges til betaling af tidligerekrav.- Borger indbetaler gælden til kommunen.

4) Argumenter og konsekvenser hvis kontanthjælp, sygedagpenge, mv flyttes

(Storkøbenhavnsk Kommune)

Hvis kontanthjælp centraliseres/overgår til UDK er der mange situationer med snitflade-problematikker.F.eks.1. Hvis en enlig kontanthjælpsmodtager har formue på over 10.000 kr. – så skal der afklares forskelligtsåsom bolig, erhvervs og uddannelsesplaner, evt. udgifter til tandlægebehov (kommunenstandlægekonsulent)2. Opholdskommunerefusion, hvor der er brug for afklaring af, hvorfor en person/borger, der stårregistreret med en adresse i kommune A, bor i anden kommune (kommune B) og skal have hjælpe frakommune A og ikke fra kommune B. Hvem har henvist borgeren til et ophold i kommune B?3. Supplerende kontanthjælp med en ændret månedlig indkomst.4. Supplerende kontanthjælp til de selvstændige og deres virksomhedsregnskaber5. Opfølgning i forhold til økonomiske og personlige forhold6. Især med den nye kontanthjælpsreform hvor der er forskellige grupper af modtagere af ydelser,sammenholdt med f.eks. jobparate, uddannelsesparate og aktivitetsparate plus samlevende7. Afklaring af samlevende8. Afklaring af forskellige tillægsydelser if. med den nye kontanthjælpsreform.9. Tilbagebetalingsparagraffer - når f.eks. en person/borger modtager kontanthjælp mod tilbagebetaling,hvem holder øje med hvornår vedkommende er i aktivering?

(Sønderjysk Kommune)

Der er mange ”svage” borgere som kommer i klemme, hvis UDK overtager områder såsom kontanthjælp ogpersonlige tillæg.Disse borgere har i forvejen svært med at kommunikere med kommunen pga. sprogvanskeligheder,ordblindhed, ej digitale borgere osv.Ulempen ved UDK er også, at der ikke er mulighed for personlig fremmøde og der er mange personligehenvendelser på disse områder, fordi emnerne/lovgivningen er så kompleks i forvejen.Hvad angår personlige tillæg og enkeltydelser, så kræver dette megen dokumentation af borgeren og UDKer som bekendt ikke glad for alt for mange papirer, da en sagsgang gerne skal være så enkel som mulig.

(Sønderjysk Kommune)

Hvem skal rådgive om, hvornår man skal ansøge?En borger falder for sygedagpenge f.eks. 30.11 og ansøger om kontanthjælp, men hvem skal råde ogvejlede om konsekvenserne hvis pgl. søger 1.12?I dag er det sådan, at borgeren henvender sig og bliver rådgivet og vejledt om konsekvenserne for at søgefra 1.12, idet evt. indtægter i december skal modregnes i kontanthjælpen. Det er i mange tilfælde bedstøkonomisk for borgeren at søge fra 6.12, dagen efter sidste udbetaling af sygedagpenge. Hvis borgerensøger fra 1.12 så vil kontanthjælpen for december blive modregnet den udbetaling af sygedagpenge somborgeren får 5.12. Borgeren ved det jo ikke, hvis man ikke får vejledningen omkring dette.

(Storkøbenhavnsk Kommune)

Vi har meget dårlig erfaring vedr. helbredstillægget, som i dag er delt og har gjort sagsbehandlingen bådemeget lang og besværlig.Konsekvensen er, at borgeren kan mangle penge til at købe sin medicin, gå i gang med behandling hostandlægen/kiropraktor/fodplejer m.m. Vi kan ikke refundere for de nævnte udgifter før vi kan se i systemet,at pågældende har søgt om helbredskort og er berettiget til hjælp - når UDK har tjekket indkomst ellerformue. Dvs. hvis en borger sender ansøgning om helbredstillæg til kommunen, skal ansøgning sendes til

UDK. Først når UDK færdigbehandler ansøgningen, sendes det en advis til kommunen, at vi kan indberetteog sende helbredskort.En opgave som tidligere – altså før UDK tog 5-10 minutter i sagsbehandlingstid, har ændret sig til at tageflere dage og op til uger.BeboerindskudslånVedr. boligindskudslån er sagsgangen ofte sådan, at boligselskaberne skal have svar og også gerne enindbetaling af beboerindskudslånet her og nu, det kan vi godt være lidt bekymret for ikke sker hvis ydelsenovergår til Udbetaling Danmark, da sagsbehandlingen af så mange sager på en gang godt kan give længeresagsbehandling, det har vi set bare med sagsbehandlingen på boligstøtte som til tider har været nogetlængere end den var, da ydelsen lå i kommunen. I sidste ende kan det betyde, at borgeren mister retten tillejligheden.

(Østjysk Kommune)

Undertegnede arbejder inden for kontanthjælpsområdet.Det kan undre, at politikerne tror, at det ”bare” er at udbetale kontanthjælp. De bør i deres overvejelserom at overgive udbetalingen til Udbetaling Danmark tænke på, at det jo for en stor del afkontanthjælpsmodtagerne drejer sig om samfundets mest udsatte, da mange er misbrugere, psykisk sygeeller andet som gør, at de ikke selv er i stand til at varetage deres økonomi.Vi har mange kontanthjælpsmodtagere som vi er nød til at hjælpe med at administrere deres kontanthjælpog sørge for at de får betalt husleje og andre faste udgifter. Ofte må vi hjælpe dem med at få styr på helederes økonomi, da en del har utrolig mange kreditorer, det sker, at en kontanthjælpsmodtager møder opmed poser fulde af rudekuverter, rykkerbreve osv og beder os om at hjælp med at få styr på deres ting oggiver os fuldmagt til at lave aftaler med kreditorer, banker osv. Vi må hjælpe dem med at lave opsparinger,så de er i stand til at købe deres medicin og vi må lave aftaler med apotek og betaling af medicinen. Noglekontanthjælpsmodtager, skal have deres kontanthjælp delt, så de enten får den udbetalt 2 eller 4 gange ommåneden, for at de ikke skal risikere at bruge alle pengene de første dage efter udbetalingen.Derudover har vi meget samarbejde med andre samarbejdspartnere; læger, Misbrugscentre, Psykiatriskhospital, psykologer osv., hvor vi ved fælles hjælp og kommunikation, kan hjælp hinanden med at hjælpede udsatte kontanthjælpsmodtagere bedst muligt og sikre at de får den hjælp de har behov for.En stor del af de helt unge kontanthjælpsmodtagere har også brug for en del hjælp omkring økonomi, dade intet kender til at skulle administrere deres penge, skat osv.Alt dette og mange andre ting i forbindelse med hjælp og vejledning til en stor del afkontanthjælpsmodtagerne, kan kun lade sig gøre, hvis de har en sagsbehandler som de kender og stoler påog som de kan komme til at møde personligt. Man skal huske, at en stor del, er dårlige og ikke magter, atskulle ringe og hver gang få kontakt med en ny sagsbehandler og forklarer hele deres ”historie”, de skalhave mulighed for at kunne komme til en sagsbehandler, de kender og som kender til deres situation ogved, hvad de har behov for af hjælp.Denne personlige hjælp og vejledning samt det samarbejde der er med samarbejdspartnere omkring denenkelte, vil helt forsvinde hvis udbetalingen skal ske gennem Udbetaling Danmark. Dette med risiko for, atde særligt udsatte ikke får den vejledning og hjælp som de virkelig har brug for, for at få en hverdag til atfungere.

Vigtigt med nær-kontakten til de svageste

Jeg arbejder med kontanthjælpsområdet. Vi har rigtig mange borgere, som vi har under administration,dvs. vi betaler husleje, el og i en del tilfælde også andre regninger.Det er borgere, der ofte har brug for at komme forbi til en snak, da de har svært ved at få tingene til athænge sammen.Der er ikke altid penge til at ringe, og de har det bedre med at komme. Det er borgere, der i forvejen ikkehar det nemt, og de vil blive tabt.Når vi ikke kan få kontakt til dem, har vi 2 kollegaer som ”arbejder ude i byen” med bl.a. at finde voresborgere og få dem med op til os, så tingene kan blive ordnet. Det kan også være, de skal have hjælp til atlæse/forstå breve, og få afleveret dokumenter forskellige steder.De svage borgere vil bliver taberne, hvis kontanthjælp blev flyttet væk fra nærmiljøet.Vores udearbejdende kollegaer kommer indimellem med borgere, som er så dårlige, at de ikke selv får søgtkontanthjælp.En anden gruppe er dem med huslejerestance, hvor vi skriver til dem, men hvor de ikke orker at læse breve.Vi hjælper med f.eks. huslejerestancen, her bruger vi også de udearbejdende kollegaer, ikke fordi det skalhandle om dem, men det hele hænger sammen i en helhed, så det kan fungere. Kommunen vinder joingenting ved at borgerne bliver sat ud af deres lejlighed, ofte vil det blive dyrere os og samfundet.Såfremt kontanthjælp kommer til Udbetaling DK, vil endnu flere borgere skulle gå fra hus og hjem. Vi ikommunen kan have svært ved at få kontakten, men hvis det skulle flyttes, kan jeg ikke se, hvordan detskulle hænge sammen. Borgerne bliver som tidligere skrevet taberne.Borgerne får ikke søgt boligstøtte, da det er for besværligt. Borgerne har enten ikke penge på deres mobil,og de kan ikke sidde i kø på telefonen. Flere mener ikke, de har råd til at bruge penge på at ringe til UDK, ogpå den måde har man jo også sparet en del på udbetaling af boligstøtte!

(Fynsk Kommune)

Sygedagpenge og kontanthjælp til UDK = katastrofeI forbindelse med planerne om at flytte sygedagpenge over til anden aktør, er vores primære bekymring,om samarbejdet mellem jobcenter og ydelseskontor/center er tænkt med ind i planerne? Vi har et megettæt samarbejde med myndighedssagsbehandlerne i jobcentret. Vi taler ofte med hinanden om kompleksesager og vi har, som ydelsessagsbehandler, en tæt og god dialog med virksomhederne i forbindelse medfastholdelsessager.Vi mener, at flytte sygedagpenge området væk fra kommunerne, vil sænke serviceniveauet til undersmertegrænsen. Vi arbejder med borgere i alle aldersklasser, forskellige uddannelsesmæssige baggrundeog meget differentierede evner i forhold til den digitale verden.Kontanthjælp:I forhold til at flytte kontanthjælp vil det være intet mindre end en katastrofe for de berørte borgere! Ikontanthjælpssystemet er der rigtigt mange borgere, som aldrig har beskæftiget sig med digitaleselvbetjeningsløsninger. Mange kontanthjælpsmodtagere har andre problemstillinger ud over ledighed. Detkan eksempelvis være misbrugsproblemer, psykiske problemer/diagnoser, kognitivevanskeligheder/udfordringer mm. De kan være en meget svær målgruppe at trænge ind til i forhold til nyetiltag/forandringer. Mange af dem har brug for, at der opbygges en form for tillid/forståelse inden at vi kanarbejde med dem i forhold til ret og pligt.Kontanthjælpsmodtagerne vil tage rigtigt dårligt imod planerne om at flytte ydelsen til en decentral enhed.Det er en målgruppe, der er meget presset i disse tider; her tænker vi naturligvis på den kommendekontanthjælpsreform. Uanset overflytning af ydelsen til decentralenhed eller ej, vil reformen i sig selvafstedkomme så store frustrationer ved nogle borgere. Konsekvensen vil være yderligere massivt pres påkommunernes ydelseskontorer i form af især personlige henvendelser.

Ved aflevering af ansøgning oplever vi i op mod 70% af tilfældene, at der er behov for yderligere dialog medborgeren.Samspillet mellem aktiveringsindsatsen og borgerens økonomi kræver endvidere udstrakt samarbejde ogkoordinering i forhold til at kunne gennemføre en succesfuld proces, ikke mindst i komplicerede sager.Arbejdsgangen er tilrettelagt efter hurtig afklaring og iværksættelse af indsats. Borgeren retter personlighenvendelse i vores jobbutik og bliver meldt ledig. Derefter får de to dage til at skaffe den fornødnedokumentation i forhold til deres ansøgning. Denne afleverer de i ydelseskontoret som vurderer om de erberettiget til kontanthjælp eller ej. Dialogen med sagsbehandleren i jobcentret er her også meget tæt.Dette er både i forhold til borgeren i al almindelighed, men særligt i forbindelse med sanktioner og op tiludbetalingsdagen.

(Alle beskæftigelsessagsbehandlere ved Jobcenter i Sønderjysk Kommune)

I det daglige arbejde med bl.a. kontanthjælpsmodtagere, er der en tæt kontakt også til Ydelsescentret.Kontakten sikrer fælles holdning internt i teamet, og dermed også ensartet information og sagsbehandling iforhold til håndtering af f.eks. sanktioner. Information om betingelser på ydelsesområdet er i dag nemt attilgå. Ligesom muligheden for hurtigt at kunne få svar på konkrete spørgsmål er til stede, idetYdelsescentret er fysisk lettilgængelig. En flytning (og nedlæggelse?) af Ydelsescentret vil forringe servicenover for borgeren, da der mange gange er behov for information ”her og nu”, før man kan komme videre isagsbehandlingen.Det er en del af dagligdagen for os beskæftigelsessagsbehandler, at vi skal yde råd og vejledning, hvilket vier lovmæssigt forpligtet at skulle gøre. At under en samtale kunne gå ind til ydelsessagsbehandleren og fådrøftet en konkret sag gør, at man som sagsbehandler på jobcentret hurtigt kan servicere borgeren medinformation, hvorefter den videre sagsbehandling kan planlægges og iværksættes. Ligeledes er alternativetat kunne ”hente” ydelsessagsbehandleren til at informere borgeren ”her og nu” også til stede. Mulighedenfor borgeren at hurtigt kunne forholde sig til økonomiske konsekvenser er uhyre vigtigt, da en økonomisksituation mange gange hindrer borgeren i at kunne overskue og være med til at planlægge en relevantsagsbehandling ved jobcentret. Behov for at få de økonomiske aspekter afklaret, vil, med forslaget om atflytte Ydelsescentrets opgaver til Udbetaling Danmark, få til konsekvens, at sagsbehandlingen vil trække udi unødvendigt lang tid. Den fysiske adskillelse vil også medvirke til at vanskeliggøre den eksisterendemulighed til at indkalde til og afholde fælles, planlagte møder/samtaler sammen med borger,beskæftigelsessagsbehandler og ydelsessagsbehandler.Vores team arbejder med mange af de svageste borgere i samfundet. Ikke mindst for denne gruppe borgervil en flytning og fysisk utilgængelighed i forhold til Ydelsescentret dels lægge en større arbejdsbelastningpå sagsbehandlingen ved jobcentret og dels, og måske det vigtigste, bekræfte over for en allerede svækketgruppe mennesker, at de virkelig ikke kan klare sig på egen hånd. Det er ikke urealistisk at tro, at man, vedat gøre det sværere for borgeren at komme i direkte kontakt til Ydelsescentret, aktivt bidrager til atfastholde borgeren i dens identitet som et hjælpeløs væsen uden nogen ressourcer.En fysisk placering langt fra hinanden gør, at den daglige kontakt til hinanden vil forsvinde. Det kan derforikke udelukkes, at et retssikkerhedsmæssigt perspektiv vil vise på en forøget risiko for, at der bliver givetforskellig, og dermed også forkert, information.