Vilkårene for kommunalpolitik har ændret sig markant over de seneste år. Dan-mark er midt i en økonomisk tilpasning, og det stiller nye krav til kommunalpol i-tikken og den måde opgaverne løses på i kommunerne.Hovedudfordringen er, hvordan der i fremtiden kan skabes velfærd, vækst ogvelstand i Danmark. Velfærd, vækst og velstand skal skabes i lyset af ændringer-ne i de økonomiske styrkeforhold på den globale scene og i lyset af de strukt u-relle ændringer det medfører i samfundet – også lokalt.KL’s bestyrelse har som optakt til den nye valgperiode inviteret til debat om”Fremtidens kommunestyre”. Mange kommunalbestyrelser har taget imod op-fordringen. I det følgende sammenfattes de konklusioner, der står tilbage fra de-batten:Lokalpolitisk styring gør en stor forskel, når velfærden skal omstilles og fornys,og den politiske rolle har mange facetter. Men oplevelsen er samtidig, at værdienaf lokalpolitisk styring hverken står stærkt i borgernes bevidsthed eller i den bre-de offentlige debat, og at rollen som kommunalpolitikker er svær: Tiden til poli-tik er knap. Ansvaret er blevet større. Opgaverne er blevet mere komplekse ogsamspillet med borgerne og en fagligt stærkere forvaltning udfordrer. På denmåde er kommunestyret udfordret.Det er desuden en klar tendens, at det bliver vigtigere at bidrage til og understøt-te sammenhængskraften i lokalsamfundet. Det er vigtigt at skabe et inkluderendeog ansvarsfuldt samfund, hvor borgerne oplever at være en del af et fællesskab,hvor borgerne interesserer sig for hinanden, bringes sammen og kan bidrage til

Kommunalbestyrelsen driver omstillingen og fornyelsen på de kommunalevelfærdsområderKommunalbestyrelsen insisterer på helhed og sammenhæng i opgaveløsnin-gen og samarbejde med mange forskellige aktører om opgaveløsningenSamspillet mellem borgere og kommunalbestyrelse videreudvikles med fokuspå sammenhængskraft lokalt, så kommunens borgere oplever sig som en delaf et fællesskabDen enkelte og civilsamfundet skal have et større medansvarVækst og lokal udvikling skal have høj prioritet på den kommunalpolitiskedagsorden”Tid til politik” er en udfordring. Der skal fokus på, at tiden bruges på detrigtige, og grundlaget for de politiske drøftelser og beslutninger skal haveopmærksomhed.

Men debatten om fremtidens kommunestyre er ikke slut. Pejlemærkerne for detpolitiske fokus i næste valgperiode står klart, men der er brug for at sætte endnumere fokus på, hvordan det repræsentative lokaldemokrati får yderligere styrkeog kraft.KL vil derfor tage initiativ til et udviklingsprojekt. Projektet skal give bud på,hvordan kommunalpolitikernes rolle kan styrkes yderligere. Det er et projekt,som følger op på tendenserne i debattens første fase – herunder bl.a. udfordrin-gen vedrørende ”tid til politik”.

Kommunalbestyrelserne har påtaget sig ansvaret for at stå i spidsen for omstil-ling og fornyelse lokalt. Det er kommunalbestyrelserne, der kan tage en stor delaf æren for fx forandringerne på det specialiserede socialområde og i skolestruk-turen, for fælles områdeledelse i daginstitutioner, inklusion i folkeskolen, fore-byggelsen på sundhedsområdet og rehabiliteringen på ældreområdet.Den udvikling er der behov for at fortsætte, når reformerne på skoleområdet ogbeskæftigelsesområdet i de kommende år skal føres ud i livet. Og når der i dethele taget skal ske omstilling og fornyelse på de kommunale kerneområder:•••••

Der er brug for lokale indsatser, som kan bidrage til at reducere ledighed ogstyrke vækst. Indsatser, som kan styrke borgernes uddannelsesniveau og borger-nes muligheder for at blive længere på arbejdsmarkedet – også selvom de har enkronisk lidelse eller særlige behov. Og der er brug for nye indsatser på klima ogenergiområdet, som kan bidrage til klimasikring og energibesparelser og merevedvarende energi.Indsatserne skal ske indenfor en økonomisk snæver ramme. Økonomien vil værestram i mange år frem. Det handler i høj grad om at prioritere og om at få mereud af de eksisterende ressourcer. Det bliver derfor, også en væsentlig opgave forkommunalbestyrelsen at gå på jagt efter politisk og økonomisk råderum, så derbliver mulighed for det, man gerne vil politisk.Desuden er det vigtigt, at kommunalbestyrelsen er i kontakt med den dagligedrift og handler på de udviklingstendenser, som viser sig på velfærdsområderne.Det gælder også arbejdsgiverstrategier: Rekruttering, løndannelse og kompeten-cer er politiske temaer, der skal understøtte og være med til at realiserede politi-ske mål om at omstille velfærden, øge produktiviteten og sikre en effektiv ogfagligt stærk opgaveløsning.

Kommunerne har en unik mulighed for at skabe helhed og sammenhæng. Det erkommunalpolitikernes styrke, at de kan se borgernes og lokalsamfundets behovpå tværs af fagområder og organiseringer. De kan insistere på, at der udvikleshelhedsorienterede og tværgående løsninger til gavn for både den enkelte og fæl-lesskabet.Dagtilbud og folkeskolen skal hænge bedre sammen. Folkeskolen og ungdoms-uddannelserne skal i højere grad ses i sammenhæng. Ældreomsorgen og sund-hedspolitikken skal integreres. Og ikke mindst skal beskæftigelsespolitikken, so-cialpolitikken, sundhedspolitikken og uddannelsespolitikken knyttes tætteresammen, hvis flere skal kunne bidrage aktivt på arbejdsmarkedet.Et fællestræk ved stadig flere af de kommunale opgaver er, at opgaveløsningenikke kan løftes af kommunen alene. Kommunerne bliver stadig mere udadvendteog finder løsninger sammen med andre i og uden for lokalsamfundet.Der er brug for endnu stærkere samarbejder med andre aktører. Det kan fx væreregioner, sygehuse, uddannelsesinstitutioner, politiet og private virksomheder –men også borgerne. Det giver bedre og mere helhedsorienterede løsninger ogstørre sandsynlighed for, at løsningerne er tilpasset behovet og virker i praksis.Præventive indsatser for udsatte unge sammen med politiet og boligforeningerneeller en koordineret indsats med sygehuset om ind- og udskrivning af patienterer eksempler på den slags samarbejder. Et andet eksempel er, når kommunensammen med uddannelsesinstitutionerne sikrer, at velfærdsuddannelserne afspej-ler den udvikling og de behov som kommunerne oplever at stå overfor. Den ud-vikling skal fortsætte.Kravet om kvalitet i og effekt af de kommunale indsatser kalder også på, atkommunerne finder løsninger i fællesskab med andre kommuner. Der samarbej-des i dag om vækststrategier og om fælles målsætninger i de kommunale sund-hedstilbud. Der samarbejdes forpligtende om tilbud til hjerneskadede og mi s-brugere, når enkeltkommuner ikke har volumen til at løfte opgaven. Der sama r-bejdes om at bryde monopoler og styrke købermagten på digitaliseringsområdet.Og der samarbejdes om indkøb og administrative opgaver, når samarbejde bety-der bedre og billigere løsninger, der kan øge effektiviteten ikke blot for énkommune, men for mange.

Borgernes opbakning er kommunestyrets eksistensberettigelse. Det er borgerne,der giver det lokale demokrati og kommunalpolitikken legitimitet. Der er brugfor at give det lokale demokrati særlig opmærksomhed i de kommende år. Det eren udfordring at færre er interesseret i at stille op til kommunalvalg. Og det er enudfordring, at der har været et fald i valgdeltagelsen. Især alt for mange ungestemmer ikke.Et stærkt lokaldemokrati er ikke alene et anliggende for partierne. Det er også etanliggende for kommunalbestyrelsen. Og det er ikke kun, når valget nærmer sig,at udfordringerne skal have opmærksomhed. Dialogen og samspillet med bor-gerne – også med de unge – skal udvikles i løbet af valgperioden. Lokaldemokra-tiet skal styrkes imellem valgene.Der ligger en stor opgave i at få udviklet nye måder at være i dialog med borger-ne om kommunalpolitikken på.Borgerne skal have en aktiv rolle i omstillingen af velfærdssamfundet. Borgerneskal bidrage, og kunne forstå de beslutninger, der træffes. De skal kunne mærke,at kommunalpolitikerne er optaget af – sammen med borgerne – at skabe en godkommune med afsæt i de lokale vilkår, udfordringer og muligheder.Kommunalbestyrelsen har en vigtig opgave i at understøtte et inkluderende ogansvarsfuldt samfund, hvor borgeren oplever at være en del af et fællesskab, ogat de kan være med til at udvikle samfundet. Og kommunalbestyrelsen kan skaberammer for, at borgerne selv er med til at udvikle deres lokalområde og ram-merne for deres hverdag. Der er ikke kun én løsning. Svaret afhænger i høj gradaf lokale forhold.Når der skal omstilles og fornyes, bliver det at påvirke borgerne til at gøre nogetandet end de plejer, også en måde at udøve politik på. Hvis en kommunalbesty-relse har store ambitioner på klimaområdet, energiområdet eller ønsker et meretrafiksikkert lokalsamfund, så er det afgørende, at borgerne er medspillere ogmotiveres til at ændre adfærd. Det samme gælder, hvis kommunalbestyrelsen vilændre kommunens sundhedsprofil, så flere borgere lever et sundere liv og kanblive længere på arbejdsmarkedet.

Borgere og civilsamfund skal have et større medansvar

Det gælder på alle områder, at borgernes egne ressourcer så vidt muligt skalbringes i spil og være en del af løsningen. ”Hvad kan jeg selv”?, og ”hvordan kanjeg bidrage til mit eget og andres liv og livskvalitet?” bør i fremtiden værespørgsmål, som stilles, når borgeren møder kommunens medarbejdere. Det erallerede i dag sket i fx servicetilbuddene på ældreområdet, hvor begrebet hver-dagsrehabilitering er blevet et nøgleord landet over. Jo større ansvar og jo mereden ældre bidrager med jo længere en periode er man ”herre i eget liv”. Detsamme gælder forældrenes rolle og ansvar i folkeskolen. En god skole forudsæt-ter, at både skolen og forældrene påtager sig et ansvar. Så løftes kvaliteten.Der ligger en vigtig og ny opgave for kommunalbestyrelsen og kommunensmedarbejdere i at omstille fra ”det tager kommunen sig af” til, at borgerne tagermedansvar og kan klare mere selv. Der skal også fokus på, at andre medborgerebistår – hvad enten det er familiemedlemmer, venner, naboer eller frivillige.Kommunen skal være optaget af at finde ressourcerne hos alle. Det handler omnye værdier i velfærdssamfundet. Det er ikke kun en økonomisk nødvendighed.Civilsamfundet skal samtidig i langt større omfang tænkes ind i den lokale vel-færd. Danmark er det land i Norden, der har den laveste andel af aktive frivillige,men vi ved, at der er stadig flere danskere, der gerne vil være frivillige. Der liggeren politisk opgave i at udløse det potentiale og understøtte den frivillige indsatsog i at skabe et positivt samspil præget af respekt og tillid.Det er kommunalbestyrelserne, der skal stå i spidsen for den bagvedliggendeværdidiskussion og sikre rammerne for, at flere medborgere og frivillige kan bli-ve involveret. Er der faggrænser, lovgivning eller andre barrierer, der lægger hin-dringer i vejen for, at frivillige kan tage et medansvar, må det til debat. Kommu-nen skal være villige til at se på sin egen kultur og egne vaner og være klar til atgive ansvar tilbage til borgerne. Det er en politisk opgave, at være eksponent foret aktivt civilsamfund.

I spidsen for vækst og lokal identitet

Kommunerne er forskellige. Både når det handler om vækstmuligheder, om bor-gernes uddannelse og sundhed, og om hvor mange borgere, der er i beskæftigel-se. Der er forskel på, om borgerne kun bor i kommunen, eller om de både borog arbejder der. Det gør en forskel om kommunen har uddannelsesinstitutioner,et sygehus eller en havn. Om kommunen er geografisk stor eller lille. Det bety-der noget, om fremtiden tegner til vækst eller afvikling. Om borgerne er velud-dannede eller ufaglærte. Om de er sunde supermotionister eller om mange bøv-ler med svær overvægt. Om de unge flytter til eller fra kommunen? Og om deældre er i overtal, eller børnefamilierne strømmer til?

Kommunerne har indrettet sig forskelligt, fordi deerforskellige. De har en lokalidentitet, som afspejler de særlige kendetegn og vilkår, der er i netop den ko m-munen.Mange kommuner oplever i disse år voldsomme ændringer i de ellers velkendtestrukturer og mønstre. Det gælder fx til- og fraflytningsmønstre og erhvervs-strukturen. Nogle oplever en vækst, de næsten ikke kan følge med i, mens andreoplever, at de skal ”genopfinde” sig selv på grund af faldende vækst eller massivfraflytning. Uanset udviklingsperspektiv, er den politiske opgave at stille sig ispidsen for den lokale udvikling: At finde ind til kernen i den lokale identitet,definere de stedbundne potentialer og formulere retningen for, hvad kommunenskal leve af og kendetegnes ved. Det er en vigtig kommunalpolitisk opgave atudstikke retningen for den lokale vækst og udvikling og skabe en tydelig profilfor kommunen forankret i den lokale identitet.

Tiden til politik skal bruges på det rigtige

Det kommunalpolitiske arbejde udfordres og er i forandring. Det er en udvik-ling, der blev forstærket af kommunalreformen. Med reformen blev kommuner-ne større og flere opgaver blev kommunale. Nogle opgaver er blevet mere kom-plekse, og samspillet med både borgerne og med en større og fagligt stærkereforvaltning satte en ny dagsorden. Tiden til politisk er en mangelvare. Det bety-der, at der skal prioriteres, og at det er blevet endnu vigtigere, at tiden til politikbruges på det rigtige.I de lokale debatter om fremtidens kommunestyre har rammerne og vilkårenefor det kommunalpolitiske arbejde været et centralt tema. Et tema, som mangeaf de deltagende politikere efterlyser opmærksomhed på.Lokalt kan debatten om dén udfordring fx sætte fokus på:•

Rammerne for det politiske arbejde: Mødernes placering og forventningsaf-stemning i forhold til, hvad man som kommunalbestyrelsesmedlem deltager iog ikke deltager i m.v.Arbejds- og mødeformer: Samspillet mellem udvalg og kommunalbestyrelse,brugen af ad hoc udvalg, dialogen med borgere og samarbejdsparter, samspil-let mellem politikere og forvaltning, faglig bistand og herunder grundlaget fordet politiske arbejde: Er det de rigtige sager, der er på dagsordenen, hvordaner adgangen til ny viden og inspiration m.v.

Kommunalpolitikerne er drivkraften i den fortsatte omstilling og fornyelse på

velfærdsområderne

Insistere på helhed og sammenhæng i opgaveløsningen og samarbejde med

mange forskellige aktører om opgaveløsningen

Lokaldemokratiet skal styrkes

Borgere og civilsamfund skal have et større medansvar

I spidsen for vækst og lokal identitet

Tiden til politik skal bruges på det rigtige