Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14
KEB Alm.del Bilag 377
Offentligt
1394793_0001.png
Notat vedr. solcelleenergi i den fremtidige
danske energiforsyning
Dansk Solcelleforening
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1394793_0002.png
Indledning
Skiftende danske regeringer har haft ambitiøse målsætninger for at reducere udledningen af klimagasser.
Den nuværende regerings klima- og energimålsætning er, at Danmarks energiforsyning skal være baseret på
vedvarende energi i 2050 - et mål, der er i god overensstemmelse med EU's mål om en CO
2
-reduktion på 80-
95 pct. i 2050.
Begrundelsen for det langsigtede mål om 100 pct. vedvarende energi bunder i begrænsede ressourcer samt
klimahensyn, sikkerhedspolitiske overvejelser og ikke mindst i forhold til at understøtte
forsyningssikkerheden.
At omlægge Danmarks energiforsyning til vedvarende energi kræver visionære politiske beslutninger og et
knivskarpt fokus på involvering af borgere, erhvervsliv og private organisationer. Ligeledes skal beslutninger
om fremtidens klimapolitik tage højde for den bredt politisk prioriterede målsætning om, at skabe flere
danske arbejdspladser.
Dansk Solcelleforening mener, at solcelleenergien kan spille en vigtig rolle i at opnå disse målsætninger. Især
de seneste års masseproduktion og teknologiudvikling har gjort solceller konkurrencedygtige og billigere end
en række andre former for VE-teknologier. Solceller kan betale sig – både økonomisk og som en vigtig del af
et optimalt dansk VE-miks på 80 pct. vind- og 20 pct. solenergi
1
.
Desværre har den sidste tids mediedebat haft en negativ afsmitning på solcelleenergiens omdømme, hvilket
har gjort fremtiden for solceller som energikilde i Danmark usikker.
Derfor er der behov for at fokusere på fakta vedrørende solcelleenergi, samt de positive effekter som mere
stabile rammebetingelser, kan medføre for solceller i Danmark.
Med dette notat vil Dansk Solcelleforening vise:
1) At solceller er en konkurrencedygtig VE-teknologi
2) At solcelleenergi understøtter Danmarks forsyningssikkerhed
3) At solceller er et redskab til grøn omstilling og jobskabelse
4) At solceller skal anskues mere nuanceret.
God læselyst
Dansk Solcelleforening
Maj 2014
1
Energi-mix – hvor godt passer vind- og solel med det danske forbrug?, Gorm B. Andresen, Nordborg 2012
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1394793_0003.png
Ad 1) Solceller er en konkurrencedygtig VE-teknologi
Der findes meget få danske studier af prisudviklingen for solceller
2
, mens der i udlandet er drevet mere
intensiv forskning på området. Blandt andet har 10 internationale forskere fra Fraunhofer Institut For Solar
Energy Systems ISE i Tyskland forfattet rapporten
Levelized Cost Of Electricity Renewable Energy
Technologies
fra november 2013.
I den politiske debat fremføres der ofte myter om, at solcelleenergi er en dyr form for vedvarende energi.
Adskillige evidensbaserede rapporter som fx Fraunhofer rapporten viser dog, at solcelleenergi allerede nu
er billigere end en række andre VE-teknologier.
Rapporten viser, at reducerede produktionsomkostninger for solceller de seneste år har resulteret i
markante prisfald på det europæiske marked. Det har betydet en betragtelig markedsfremgang og har
dermed også kickstartet masseproduktionen med professionalisering og stordriftsfordele til følge.
Industrialiseringen af markedet har på hardware-siden betydet, at de forskellige komponenter er blevet
bedre og billigere, præcist som tilfældet var med computere da man startede med at masseproducere dem.
Det betyder at de billigste priser for et nøglefærdigt anlæg i dag koster mindre end 20 pct. af, hvad de gjorde
for bare fem år siden
3
. I dag er solcelleteknologien en fuldt ud pålidelig og moden teknologi, hvis samlede
omkostning pr. kWh for hele dets levetid (LCOE
4
) er faldet markant de seneste år. Hverken markedet eller
forskere forventer yderligere prisfald i 2014. Derimod forventes det, at prisen på solceller igen vil falde inden
for de næste 2 til 3 år.
Kostprisen ved at producere solcellestrøm fra store anlæg er på nuværende tidspunkt mindre end ved
havvindmøller. Et MW-anlæg i Danmark kan producere energi (der bliver leveret til døren, ikke til en platform
på havet) til en omkostning (LCOE) på under 75 øre/kWh
5
. DONG modtager som bekendt 1,05 kr./kWh for
Anholt-havvindmølleparken. Solcelleanlæg omfatter, i modsætning til havvindmøller, heller ikke store
nettab eller udgifter til kabel- og netværksudbygninger.
Grundet solcelleenergiens konkurrencedygtighed, samt de kommende års forventede prisfald, findes der
ikke længere samfundsøkonomiske forhindringer, der er i vejen for et optimalt VE-miks på 80/20 i Danmark.
2
Mere specifikt er der tale om PV-solceller
(Photo Voltaic, på dansk Fotovoltaik, hvilket er omdannelsen af lys til elektrisk energi, når
et materiale udsættes for sollys).
3
TRENDS IN PHOTOVOLTAIC APPLICATIONS - Survey report of selected IEA countries between 1992 and 2008 og TRENDS 2013
IN PHOTOVOLTAIC APPLICATIONS, side 64.
4
LCOE: Levelized Cost Of Electricity, som er en standardiseret udregning for omkostningen på udvundet energi, hvori den givne
teknologis levetid, produktionsomkostninger, operationelle omkostninger, samt vedligehold er medregnet. Resultatet måles i
X(pris)/kWh,
fx 58 øre/kWh.
5
Fraunhofer-ISE: LCOE Renewable Energy technologies, version Nov. 2013 side 21 figur 8. De store ”utility scale” solkraftværker
producerer til en omkostning på mellem 9.5 og 11 €c/kWh hvilket kan oversættes til under 75 øre/kWh
3
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1394793_0004.png
Derfor er det ifølge Dansk Solcelleforening oplagt, at politikerne fremadrettet fokuserer på, at skabe mere
stabile rammebetingelser, der understøtter målsætningen om det optimale 80/20 VE-miks mellem hhv.
vind- og solenergi.
Ad 2) Solcelleenergi understøtter Danmarks forsyningssikkerhed
I 2013 importerede Danmark mere energi end vi eksporterede. Det er første gang siden 1996 at energiens
betalingsbalance har været i underskud. Dette er i direkte modstrid med skiftende regeringers ønske om, at
gøre Danmark uafhængig af olie og gas fra lande som eksempelvis Rusland.
På baggrund af et ekstraordinært topmøde i februar 2011 anbefaler Det Europæiske Råd ligeledes, at EU-
kommissionen skal udarbejde en strategi for, hvordan EU gøres uafhængig af russisk gas
6
, da
forsyningssikkerheden kan komme i fare som et resultat af denne afhængighed.
En høj grad af forsyningssikkerhed er vigtig for en fortsat udvikling af det danske samfund i en positiv retning
med mere vækst og flere nye arbejdspladser.
I dette perspektiv giver det god mening at sprede energiproduktionen ud på flere komplementære VE-
teknologier, hvor sol- og vindenergi understøtter hinanden på hhv. vindstille dage og mørke nætter. Ved at
satse på flere komplementære VE-teknologier opnår man større stabilitet og sikkerhed.
Solcelleenergi har en helt åbenlys fordel, da solceller understøtter el-produktionen i de timer, hvor behovet
er størst. I øvrigt også hvor prisen på elektricitet oftest er højest.
I forlængelse heraf, er det naturligvis relevant at diskutere fordelingen mellem de forskellige VE-teknologier.
Energiproduktionen skal sammensættes på en måde, så det i både økonomisk og klimamæssig forstand giver
bedst mening.
En analyse
7
fra Agora Energiewende fra april 2014 sammenlignede de billigste energiformer med lav CO
2
-
udledning. Analysen tog udgangspunkt i tyske og engelske forhold og sammenlignede to forskellige
scenarier. Begge scenarier baserede sig på at gaskræftværker stod for 50 pct. af udvindingen af elektricitet
og adskilte sig ved at de resterende 50 pct. blev udvundet ved enten vind- og solenergi eller ved atomkraft.
De årlige omkostninger ved vind- og solenergi viste sig omtrent 20% billigere.
6
7
http://www.europeanvoice.com/article/2014/march/ukraine-crisis-prompts-push-for-eu-energy-independence/80171.aspx
Agora Energiewende,
“Comparing the Cost of Low-Carbon Technologies: What is the Cheapest Option? – An analysis of new wind,
solar, nuclear and CCS based on current support schemes in the UK and Germany”,
april 2014
4
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1394793_0005.png
Analysen understøtter at Danmark er på rette vej i vores valg af fremtidige energiformer, men også at
energimikset spiller en rolle i forhold til pris og forsyningssikkerhed.
Ad 3) Solceller er et redskab til grøn omstilling og jobskabelse
En af de unikke elementer ved solcelleenergi er, at det er muligt at få almindelige danskere til at bidrage
aktivt til den grønne omstilling. At installere et solcelleanlæg er i princippet noget de fleste boligejere,
andelsforeninger og boligselskaber kan gøre. Derfor må solcelleenergi anses som en både demokratisk og
socialt inddragende VE-teknologi, der samtidig giver danskerne den maksimale indflydelse på deres egen
energiforsyning.
Den 17. marts 2014 var der 89.029 solcelleanlæg i Danmark
8
. Solceller udgør derfor allerede en ikke
uvæsentlig del af den grønne energiomstilling i civilsamfundet. Erfaringerne fra udlandet viser da også, at
solceller rent faktisk kan spille en yderst positiv rolle i omstillingen til grøn energi, hvilket understøttes af den
seneste PVPS-rapport
9
fra det Internationale Energiagentur. Rapporten viser, at de tyske solcelleanlæg
dækker hele 6,2 pct. af landets energiforbrug.
Da solcelleenergi er en VE-teknologi, der kan inkludere civilsamfundet i den grønne omstilling, er det for
Dansk Solcelleforening oplagt, at politikerne fortsat fokuserer på, at skabe mere stabile rammebetingelser
for en udbredelse af solceller i Danmark.
I øjeblikket er mere end 4.000
10
danskere beskæftiget inden for arbejdet med solcelleenergi. En yderligere
udvikling af området, vil selvsagt kunne føre til flere varige arbejdspladser. I Tyskland lyder vurderingen på,
at der er skabt mere end 40.000
11
arbejdspladser alene grundet den tyske satsning på solcelleenergi.
En yderligere udbygning af solceller i Danmark vil skabe flere arbejdspladser. Beregninger fra det tyske
klimaministerium og Deloittes rapport
12
,
Solceller – energibesparelse og samfundsøkonomi,
fra 2012, viser
at et konservativt bud på en beskæftigelseseffekt – ved en total kapacitet på 200 MW – vil ligge på omtrent
12 fuldtidsjob pr. ekstra MW. Hvis den totale kapacitet blev øget til 1.500 MW, ville effekten være på 5
fultidsjob pr. ekstra MW og det samlede antal arbejdspladser i dansk solcelleindustri ville med 1.500 MW
udgøre 13.000 fuldtidsstillinger.
8
9
http://energinet.dk/DA/El/Engrosmarked/Udtraek-af-markedsdata/Sider/Statistik.aspx
International Energy Agency,
PVPS Report – Snapshot of Global PV 1992-2013, d. 31.03.2014
10
Deloitte,
Solceller – energibesparelse og samfundsøkonomi,
17 okt. 2012 – tallene er udregnet på baggrund af tyske
beskæftigelsestal (Bundesministeriums für Umwelt, Naturschutz und Reaktorsicherheit:
http://www.erneuerbareenergien.de/erneuerbare_energien/arbeit/arbeitsplaetze/doc/4 0289.php - Der henvises til de årlige
beretninger vedr. Bruttobeschäftigung durch erneuerbare Energien in Deutschland)
11
http://cleantechnica.com/2008/05/18/40000-solar-jobs-in-a-cloudy-country-germanys-solar-subsidies-rebate-debated/
12
Deloitte,
Solceller – energibesparelse og samfundsøkonomi,
17 okt. 2012
5
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1394793_0006.png
Ad 4) Solceller skal anskues mere nuanceret
Solcelledebatten er ofte karakteriseret af manglende nuancer. Solcelleenergi er mere end ét enkelt produkt.
Dansk Solcelleforening har en målsætning om, at solcelleenergi skal dække 5 pct. af Danmarks samlede
elforbrug i 2020. Til sammenligning viste energinets opgørelse for 2013 at solcelleenergi med 518 GWh stod
for omtrent 2 pct. af den samlede danske el-produktion på 34 TWh. Hvis Dansk Solcelleforenings mål skal
opnås, er det nødvendigt at flere forskellige typer anlæg komplementerer hinanden. De tre typer anlæg er
følgende:
1) Små private anlæg: Disse vil typisk være monteret på hustage i private ejendomme, og skal ejes
og finansieres af husejeren.
2) Mellemstore anlæg: Disse anlæg vil typisk være monteret i boligforeninger, offentlige
institutioner og virksomheder og skal ejes og finansieres af laug, andelsforeninger og
virksomheder.
3) Solkraftværker: Disse vil værre større anlæg, som anlægges med henblik på produktion og salg
af el til el-nettet og skal ejes, drives og finansieres af uafhængige energiproducenter, som en
pendant til de store vindmøller. Ved denne type anlæg er der ikke noget skatteprovenutab.
Det er en kendt sag at landbaserede vindmøller næsten alle steder løber ind i massiv folkelig modstand. Det
har fået en række kommuner til at udskyde eller skrinlægge planerne for landbaserede vindmøller. Her vil
små private anlæg, samt mellemstore anlæg kunne benyttes som yderst fornuftigt supplement. Samtidigt vil
det kommunerne mulighed for alligevel at opfylde de vedtagne VE-målsætninger.
Et bud på en ambitiøs, men realistisk udbygning:
Anlægstype
Antal
anlæg
Enheds-
størrelse
[kWp]
Samlet
effekt
[MWp]
Specifik
års-
produktion
[kWh/kWp]
900
925
950
Årlig
produktion#
[GWh]
450
463
950
1.863
Andel af
årligt el-
forbrug*
[%]
1,2%
1,2%
2,5%
5,0%
Private anlæg
100.000
5
500
Mellemstore
anlæg
2.000
250
500
Solkraftværker
200
5.000
1.000
I alt
2.000
#: 1 GWh = 1
mio. kWh
* Samlet el forbrug i Danmark (fremskrevet til år 2020)
(1 GWh =mio. kWh] [GWh]
37.500
De tre typer solcelleanlæg, stiller dog forskellige krav til de politisk fastsatte rammebetingelser.
6
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1394793_0007.png
Dansk Solcelleforening ønsker ikke permanent økonomisk statsstøtte, men for at tiltrække investeringer og
dermed stimulere væksten på hjemmemarkedet er det nødvendigt med forudsigelige rammer for afregning
af solcelleproduceret strøm samt konstant politisk fokus på at skabe de nødvendige rammebetingelser for
en udbredelse af solceller i Danmark. Rammebetingelserne bør tilsvarene indrettes, så det bliver muligt for
kommunerne at understøtte både det private og det offentlige i udnyttelsen af den mulighed solceller
bibringer til at løse problemet med den folkelige modstand, som landbaserede vindmøller bliver mødt med.
Anbefalinger til fremtiden
Som gennemgået i ovenstående er solcelleenergi særdeles konkurrencedygtigt og kan med fordel anvendes,
så fremtidens VE-miks fordeles mellem de optimale 80 pct. vind- og 20 pct. solenergi. Solceller bidrager
positivt til forsyningssikkerheden og understøtter civilsamfundets involvering i den grønne omstilling.
Derudover er solcelleenergi et godt instrument til at udjævne den manglende balance mellem forbrug og
produktion i el-systemet, da solcelleenergi produceres i dagtimerne, hvor samfundet efterspørger mest
energi. Endvidere reducerer den decentrale opbygning nettabet i el-distributionen.
Derfor er det nødvendigt, at der investeres i den teknologiske udvikling af solcelleenergi. Herunder at der
skabes stabile rammebetingelser for anlæggelse af solceller i henhold til det optimale VE-miks. De tre
forskellige segmenter skal grundlæggende behandles ud fra de forskellige omkostningsniveauer.
Derfor anbefaler Dansk Solcelleforening følgende for de tre forskellige typer anlæg:
1) Små private anlæg: De små anlæg substituerer egetforbruget på timebasis og kan sidestilles med
andre el-spare initiativer. Produktionen modregnes den private afregningssats inkl. alle
distributionsafgifter, elafgifter samt moms. Den samlede produktion skal friholdes for alle skatter og
afgifter inkl. rådighedsbetalingen da produktionen understøtter de energipolitiske målsætninger og
el-nettets stabilitet.
2) Mellemstore anlæg: Er typisk dimensioneret så strømmen fra solcelleanlægget substituerer et
egetforbrug og skal derfor sidestilles med el-spare initiativer. Produktionen bliver på timebasis
modregnet i den afregningssats som virksomheden eller boligforeningen i øvrigt betaler.
Overskudsproduktion kan evt. afregnes efter nuværende regler på 60 øre/kWh i 10 år. Disse anlæg
behøver grundlæggende ikke støtte – hvis det bliver tilladt at indgå private el-salgsaftaler friholdt
for moms, el-afgifter, rådighedsbetaling, net-tariffer o.l. For at sikre ligebyrdighed over for andre
energispare-initiativer samt for at understøtte det energipolitiske mål med en energiforsyning
baseret på vedvarende energi, bør det gælde for al strøm, der leveres direkte fra et VE-anlæg til en
(stor)forbruger.
7
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1394793_0008.png
3) Solkraftværker: Solkraftværker leverer solcelleenergi direkte til mellem- eller højspændingsnettet og
afregnes til fast pris (Feed-In-Tarif), altså med et pristillæg til Nordpol markedsprisen. Tillæggets
størrelse bør løbende justeres alt efter teknologiens modenhed og komponenternes markedspris,
for at sikre en tilstrækkelig og rimelig forrentning.
Om Dansk Solcelleforening
Dansk Solcelleforening er brancheforening for virksomheder, som professionelt beskæftiger sig med
solcelleanlæg og beslægtede teknologier.
Foreningens medlemmer er fabrikanter af komponenter til solcellebranchen og virksomheder, som
importerer og handler med produkter "business to business". Dansk Solcelleforening har også
brancheorganisationer, rådgivere, arkitekter, designere og ingeniører som medlemmer.
Dansk Solcelleforening sætter politisk fokus på branchen og arbejder for bedre rammebetingelser for
virksomhederne.
8