Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14
FIV Alm.del Bilag 243
Offentligt
1396620_0001.png
27. august 2014
DI og Akademikerne: Fælles løsningsbidrag på udfordringerne rejst af
Kvalitetsudvalget
Kvalitetsudvalget har med sin første delrapport taget hul på en nødvendig
diskussion af det videregående uddannelsessystems indretning og struktur.
DI og Akademikerne finder det overordentlig vigtigt at tage en åben dialog
om de udfordringer, som Kvalitetsudvalgets solide rapport afdækker.
Udfordringerne er til at få øje på. Den politiske målsætning om, at 25 pct. af
en ungdomsårgang skal gennemføre en kandidatuddannelse er nu (over)
opfyldt og nærmer sig de 30 pct. Den danske stat bruger årligt 30 mia. kr.
på taxameterbevillinger og SU på det videregående uddannelsesområde. De
senere års markant stigende optag på universitetsuddannelserne sammen-
holdt med dimittendernes problemer med at finde fodfæste på arbejdsma r-
kedet understreger behovet for at få igangsat en bred og åben debat.
Kvalitetsudvalget har i sin første rapport spillet ud med forslag til en række
løsningsmodeller. DI og Akademikerne ønsker med dette fælles forslag at
bidrage til en konstruktiv og saglig debat om den fremtidige indretning af de
videregående uddannelser.
DI og Akademikernes fælles forslag har som bærende grundlag, at de vide-
regående uddannelser er og skal være forskellige, og kan således ikke anbe-
fale en one-size-fits-all løsningsmodel. En meningsfuld struktur skal tværti-
mod kunne favne de forskellige uddannelsesområder og deres arbejdsmar-
ked.
Kvalitetsudvalget har afdækket, at der er en betydelig skævhed i den måde,
der uddannes på set i forhold til behovet på arbejdsmarkedet. 30 pct. for-
ventes at få en universitetskandidatuddannelse, og uddannelserne er ikke i
tilstrækkeligt omfang rettet mod behovet på det private arbejdsmarked – alt
for mange er rettet mod den offentlige sektor.
Der er derfor to hovedudfordringer for de videregående uddannelsers struk-
tur:
For stor tilstrømning til universitetsuddannelserne
Mismatch mellem uddannelsesudbud og arbejdsmarkedets behov for
kompetencer.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
DI og Akademikerne støtter initiativet for øget oplysning til de uddannelses-
søgende om arbejdsmarkedsudsigterne med en given uddannelse samt indi-
katorer for uddannelsernes kvalitet (studieintensitet, forskerdækning, stu-
denterbedømmelser m.m.).
Endvidere bakker DI og Akademikerne op om en større brug af koordineret
adgangsbegrænsning og dimensionering, idet 25 pct.-målsætningen er en
god guideline for, hvor stor en andel af en ungdomsårgang der skal have en
kandidatuddannelse.
Dimensioneringen skal primært ske ved indgangen, dvs. på bacheloruddan-
nelserne, men der bør ligeledes være dimensionering på kandidatuddannel-
serne, da den stærke vækst på kandidatuddannelserne skyldes, at der ikke
kun optages universiteternes egen bachelorer på kandidatuddannelserne
men også studerende fra andre universiteter, professionsbachelorer, stud e-
rende fra udlandet m.m.
a. Dimensioneringen skal koordineres og foretages af universite-
terne dog under forudsætning af, at de i fællesskab kan redu-
cere optaget på uddannelser med vedvarende høj arbejdsløs-
hed
b. I fald universiteterne ikke viser sig i stand til selv at gennem-
føre den nødvendige dimensionering, bør staten overtage op-
gaven.
Forslag til struktur af universitetsuddannelserne
1. Den nuværende 3 plus 2-struktur bør opretholdes som hovedmo-
dellen på universitetsuddannelserne, men der bør suppleres med
andre modeller f.eks.:
i. Erhvervsbachelorer på universiteterne. Erhvervsbache-
lorer er karakteriseret ved, at de:
1. kan være længere end den traditionelle akademi-
ske bachelor
2. kan indeholde obligatorisk praktik, flere er-
hvervsrettede opgaver og projektforløb m.m.
3. ikke har retskrav på optag på en kandidatuddan-
nelse
4. når der kombineres med de almindelige universi-
tetsbachelorer og kandidatuddannelser, ligner
den samlede struktur DTU’s struktur på ingeniør-
området.
Allerede eksisterende modeller er også vigtige elementer i en fremtidig
struktur. Det gælder f.eks. 4 plus 4-modellen (ph.d.modellen) og
cand.merc.aud.-modellen.
Kandidatuddannelsen skal dog stadig være den vigtigste uddannelsesaktivi-
tet på universiteterne - det unikke hovedprodukt.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Der indføres elastik i retskravet for universitetsbachelorer til optag på den
naturlige kandidatuddannelse. Retskravet har virkning i op til fem år efter
bachelorgraden. Hensigten er at motivere flere til at stå af efter BA’en og
prøve kræfter med arbejdsmarkedet. Herved kan der på sigt etableres et
bachelorarbejdsmarked for uddannelsen. Denne direkte adgang gælder kun
på uddannelser, der er dimensioneret fra studiestart med henblik på beho-
vet på arbejdsmarkedet for kandidater.
Retskravet på optagelse på en kandidatuddannelse kan fjernes fra bachelor-
uddannelser, hvor der eksisterer et arbejdsmarked – f.eks. erhvervsbachelo-
rer.