S 202 - 2012-13 - Endeligt svar på S 202: Er ministeren ikke enig i, at det ikke er juridisk muligt at suspendere en paragraf i grundloven?

Spørgsmål nr. S 202 fra medlem af Folketinget Søren Espersen (DF):”Er ministeren ikke enig i, at det ikke er juridisk muligt at su-spendere en paragraf i grundloven?”Svar:1.Justitsministeriet antager, at spørgeren henviser til forholdet mellemgrundlovens § 81 og spørgsmålet om at suspendere indkaldelsen af værne-pligtige, som omtales side 40 i regeringsgrundlaget fra oktober 2011EtDanmark, der står sammen.2.Justitsministeriet kan i den forbindelse oplyse følgende:Grundlovens § 81 har følgende ordlyd:”§ 81.Enhver våbenfør mand er forpligtet til med sin person at bidrage tilfædrelandets forsvar efter de nærmere bestemmelser, som loven foreskri-ver.”

Bestemmelsen er uændret siden grundloven af 1849. Om baggrunden forbestemmelsen fremgår følgende af Henrik Zahle (red.), Danmarks RigesGrundlov med kommentarer, 2. udgave (2006), side 592:”Baggrunden for bestemmelsen er et ønske om at drage omsorg for, atværnepligten kom til at påhvile alle uanset rang og stand i modsætning tiltidligere praksis, og at den kom til at påhvile enhver med hensyn til per-sonlig deltagelse, og at pligten således ikke kunne afløses af andre formerfor bidrag.”

Tidligere havde værnepligten således i første række påhvilet bønderne. Sehertil Henrik Zahle, Dansk forfatningsret, bind 2, 3. udgave (2001), s. 311.3.Forarbejderne til bestemmelsen giver ingen nærmere vejledning medhensyn til spørgsmålet om, i hvilket omfang grundloven forudsætter, at derskal indkaldes værnepligtige. Spørgsmålet er kun i begrænset omfang be-handlet i den statsretlige litteratur.I Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret, 3. gennemarbejdede udgave ved OleEspersen (1980), anføres følgende side 174:”Fx mener jeg, at forudsætningen [i grundloven] om en forsvarsmagt ikkekan være til hinder for at afskaffe alt militær, dersom de internationaleforhold skulle udvikle sig på en sådan måde at man fandt dette forsvar-ligt.”2

I Knud Berlin, Den Danske Statsforfatningsret II, 2. gennemsete udgave(1939), anføres følgende side 475-477:”Grl.s § 88 [nu § 81] slaar altsaa nu fast, at der skal gælde Værnepligt ogat den skal være almindelig. Herved er der vel i Princippet paalagt allevaabenføre danske Mænd en Pligt, men kun som en almindelig Grund-sætning, der for at faa aktuel Retskraft for den enkelte maa nærmere ud-formes i Lov.[…]I disse Ord ligger, at paa den ene Side Lovgivningsmagten i Almindelig-hed har fuld Frihed til at give alle nærmere Regler angaaende Værneplig-tens Ordning, derunder ogsaa, i hvilket Omfang der aarligt skal indkaldesMandskab til Vaabenøvelse, men at der paa den anden Side dog er denBegrænsning i Lovgivningsmagtens Frihed, at det kun skal være ’nærme-re’ Bestemmelser, d.v.s., at de ikke maa komme i Strid med det i Grund-loven fastslaaede Princip om Værnepligtens Almindelighed.[…]Men selvom der saaledes i det enkelte Tilfælde kan være mer eller mindreTvivl, om en Lov, der ’nærmere’ udfører Grl.s § 88 [nu § 81], kan siges atvære i Strid med eller stemme med denne Grundlovsbestemmelse, saa kander i Ethvert Fald ikke være Tvivl om, at en Lov, der fuldstændigt ophæ-vede den af Grundloven paabudte eller paa bindende Maade forudsattealmindelige Værnepligt, maatte siges at være i Strid med Grundloven, thidette vil klarligt ikke kunne kaldes en ’nærmere’ Bestemmelse af Grl.s §88 [nu § 81], der paabyder almindelig Værnepligt.[…]Derimod kan Grl.s § 88 ikke retligt siges at være krænket derved, at efterde gældende Love om Hærens og Søværnets Ordning stadig faktisk kunen ringe Del af de værnepligtige udskrives til Krigstjeneste, naar Ud-skrivningen dog stadig sker på Grundlag af almindelig Værnepligt. Thiangaaende Antallet af det Mandskab, der aarligt skal uddannes, giverGrundloven ingen Regel, men overlader det ganske til den almindeligeLovgivningsmagt at fastsætte dette efter de skriftende Tiders Tarv ogTrang.”

4.Efter Justitsministeriets opfattelse er det væsentligste indhold af grund-lovens § 81 et forbud mod usaglig forskelsbehandling ved fastlæggelsen afværnepligtens nærmere udformning.Efter Justitsministeriets opfattelse kan det derimod ikke antages, at grund-lovens § 81 er til hinder for, at man for en periode indstiller indkaldelsenaf værnepligtige. Justitsministeriet lægger herved vægt på, at bestemmel-sen overlader det til lovgiver nærmere at bestemme, i hvilket omfang derskal indkaldes værnepligtige.