L 231 - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 4: MFU spm. om udfordringer der er på retsvæsensområdet vedr. kredsdommere, til justitsministeren

Den strukturelle saldo er et beregnet mål for den underliggende stilling på de of-fentlige finanser. Beregningen foretages ved, at skønnet for den faktiske offentligesaldo korrigeres for de udsving, der følger af konjunkturerne og andre midlertidigeforholdjf. Finansministeriets metode til beregning af strukturel saldo (www.fm.dk).Kon-junkturernes bidrag til de offentlige finanser beregnes med udgangspunkt i for-skellen mellem den faktiske og den strukturelle beskæftigelse, dvs. det såkaldte be-skæftigelsesgab, samt det beregnede outputgab,jf. Finansministeriets beregning af gabog strukturelle niveauer (www.fm.dk).Opgørelsen af den strukturelle saldo er forbundet med usikkerhed. Usikkerheden– og den heraf følgende risiko for at skøn for den strukturelle saldo i et givet årmå revideres – skal ses i lyset af en række forhold.Da opgørelsen af den strukturelle saldo tager udgangspunkt i den faktiske offent-lige saldo, kan reviderede skøn for den strukturelle saldo i et givet år blandt andetskyldes:Revideret faktisk saldo som følge af ændringer i den planlagte finanspolitik.Revideret faktisk saldo som følge af en realiseret finanspolitik, i et helt ellerdelvist databelagt år, som afgiver fra den planlagte.Revideret faktisk saldo som følge af øvrige ændrede skøn for offentlige ud-gifts- og indtægtsposter i det omfang, virkningen af disse ikke renses ud i for-bindelse med konjunkturkorrektionen eller andre midlertidige forhold i opgø-relsen af den strukturelle saldo. Øvrige ændrede skøn kan fx bunde i nye op-lysninger om skattegrundlaget for personskatter mv., nye oplysninger fraDanmarks Statistik om udgangsåret, opdaterede skøn for ikke-ledighedsrelaterede overførsler mv.

Da der i beregningen af den strukturelle saldo indgår en korrektion for udsving ikonjunktursituationen, vil ændringer i den faktiske saldo, som alene skyldes æn-dret konjunktursituationen, i udgangspunktet blive renset ud af den strukturellesaldo. Der er imidlertid ligeledes usikkerhed forbundet med konjunkturrensnin-gen. Det skal ses blandt andet ses i lyset af, at ændrede oplysninger om lønudvik-ling, ledighed, kapacitetsudnyttelse, arbejdsstyrke mv. i princippet vil kunne giveanledning til revurdering af de beregnede output- og beskæftigelsesgab ved givneskøn for aktivitet og beskæftigelse.Grundet den usikkerhed, der er knyttet til opgørelsen af den strukturelle saldo,kan der i planlægningen af finanspolitikken for et givet fremtidigt år sigtes efter ensikkerhedsmargin til budgetlovens grænse for maksimale strukturelle underskudpå ½ pct. af BNP. Det skal ses i lyset af et fortsat behov for at fastholde tillidentil, at de finanspolitiske rammer i Danmark efterleves.Der vil løbende være behov for en konkret afvejning af størrelsen på den ønskedesikkerhedsmargin til budgetlovens grænse og ønsket om at tilrettelægge en kon-junkturstabiliserende finanspolitik.Isoleret set bør sikkerhedsmarginen være større, desto længere ude i fremtidenplanlægningsåret ligger.I den konkrete situation vedrørende 2014 skal sigtet om en sikkerhedsmargin ses ilyset af, at overførselsudgifterne på det statslige område iØkonomisk Redegørelse,august 2013 skønnes at ligge under det pågældende loft. Det er regeringens opfat-telse, at det hører med til at føre en ansvarlig og troværdig finanspolitik, at der erplads til de udgiftslofter, som Folketinget har vedtaget.Samlet er det ønskeligt at holde en vis sikkerhedsmargin, som kan øge sikkerhe-den for, at den endelige opgørelse vedrørende finanslov 2014 iØkonomisk Redegø-relse,december 2013 holder sig inden for budgetlovens grænse. Finansministerietvurderer, at en sikkerhedsmargen på ca. 0,1 pct. af BNP som udgangspunkt vilvære tilstrækkelig og hensigtsmæssig.

Spørgsmål

Svar