L 231 - 2012-13 - Endeligt svar på spørgsmål 1: MFU spm. om ministeren vil redegøre for, under hvilken post i finansloven midlerne til Landsforsvareren i Grønland findes, til justitsministeren

Notat om fordeling af ekstraordinære tilskud til omstillingaf folkeskolen for 20141. Aftale om ekstraordinært løft i kommuneøkonomiaftalen for 2014Det indgår i aftalen om kommunernes økonomi for 2014 vedrørende folkeskolen:”De kommunale serviceudgifter og bloktilskud løftes med 204 mio. kr. i 2014 og 407mio. kr. i 2015 og frem. Herudover løftes kommunernes bloktilskud ekstraordinærtmed 300 mio. kr. i 2014, 600 mio. kr. i 2015 og 2016 samt 300 mio. kr. i 2017 i lyset afde omstillingsudfordringer, som kommunerne står over for lokalt.Det ekstraordinære løft af bloktilskuddet fordeles på baggrund af objektive kriterier forkommuner med økonomiske udfordringer. Økonomi- og Indenrigsministerietudarbejder relevante kriterier med henblik på at foretage en udmelding medio august.”2. Økonomiske udfordringer på folkeskoleområdet i en omstillingsperiodeFolkeskolereformen fastlægger rammerne for et løft af folkeskolen. Den længere ogmere varierede skoledag indebærer, at eleverne tilbringer mere tid sammen medlærerne. Det opnås ved en bedre brug af de eksisterende personaleressourcer ogforudsætter en mere fleksibel anvendelse af lærernes arbejdstid samt en anderledesanvendelse af det pædagogiske personale fra SFO og fritidsklub i en del af denlængere skoledag.Timetallet i folkeskolerne varierer i dag fra kommune til kommune. Med folkeskole-reformen er der fastsat et nyt minimumstimetal, som indebærer, at eleverne tilbringermere tid sammen med en lærer.Det øgede timetal kan bl.a. opnås ved en bedre brug af de eksisterendepersonaleressourcer. Det betyder, at personaleressourcerne skal bruges på en bedremåde. Der skal prioriteres mere tid til undervisning – inden for den nuværendearbejdstid.Mulighederne for et løft i undervisningstiden på de enkelte skoler vil kunne variere frakommune til kommune.Den enkelte kommunes muligheder for selv at realisere målsætningen om øgetundervisningstid bestemmes bl.a. af forholdet mellem den nødvendige stigning itimetallet og mulighederne for en øget anvendelse af eksisterende lærerpersonale tilundervisning.

Herudover kan der være kommuner, som på baggrund af strukturelle forhold kan haveen større udfordring med at øge timetal og undervisningstiden. Det kan værekommuner, som har en lav befolkningstæthed og derfor historisk betinget har haft enmindre effektiv skolestruktur med forholdsvis mange og mindre skoler.En mere sammenhængende skoledag indebærer også, at mange børn vil havemindre behov for at benytte fritidsordninger og klubtilbud. I økonomiaftalen vedr. 2014skønnes, at der kan frigøres ressourcer svarende til i størrelsesordenen 1,2 mia. kr.som følge af reduceret pasningsbehov. Mulighederne for den enkelte kommune for atfrigøre personale i nuværende pasningstilbud vil bl.a. kunne afhænge af nuværendepasningsfrekvens og personalenormeringer i tilbuddene samtforældrebetalingsandelen.På baggrund af disse overvejelser er udarbejdet en model for fordelingen af tilskuddettil omstilling i folkeskolen, hvor der er inddraget følgende forhold: Det nuværendetimetal, udnyttelsen af lærerpersonales arbejdstid til undervisning,befolkningstætheden samt potentialet for frigørelse af midler ved reduceretpasningsbehov i SFO.3. Objektive kriterier og fordelingsmodelKonkret er ovennævnte forhold konkretiseret i kriterier på baggrund af følgendeoplysninger:Planlagte undervisningstimer for 2013. Kilde: UVM, UNI-C.Forhold mellem antal lærere og antal elever. Kilde: UVM, UNI-C.Kriterium for rejsetid til nærmeste 1000 indbyggere. Kilde: Tilskuds- ogudligningssystemet.Forældrebetalingsandel. Kilde: De kommunale regnskaber for 2012.Herudover er inddraget antallet af folkeskoleelever (UVM, UNI-C) samt kommunensbeskatningsgrundlag (ministeriets egen database).Med udgangspunkt heri er udarbejdet en fordelingsmodel, hvor alle kommunermodtager et grundbeløb fordelt efter antallet af elever i den enkelte kommune ogherudover et tillæg målrettet kommuner med et generelt svagere økonomiskudgangspunkt (kommuner med et beskatningsgrundlag under landsgennemsnittet),som samtidig har særlige økonomiske udfordringer ved omstilling af folkeskolen, hvorkommunen indgår i en af de nævnte tre kommunegrupper. Tillæggene fordeles efterantal elever i de kommuner, der opfylder kriterierne for tillæg. Modellen er nærmerebeskrevet i boks nedenfor:Fordelingen af tilskuddet fremgår af vedlagte tabel.

Model til fordeling af omstillingstilskud for 2014 udmeldt til kommunerneGrundbeløb100 mio. kr. fordeles til alle kommuner som et grundbeløb fordelt efter antallet affolkeskoleelever. Alle 98 kommuner modtager et tilskud.Tillæg til kommuner med beskatningsgrundlag pr. indbygger underlandsgennemsnit, der indgår i tre kommunegrupperHerudover ydes et tillæg til kommuner, hvor beskatningsgrundlaget pr. indbygger erunder landsgennemsnittet (175.252 kr. pr. indbygger) i følgende tre kommunegrupper:Af de i alt 67 kommuner med et beskatningsgrundlag pr. indbygger underlandsgennemsnittet modtager 55 kommuner et tillæg, hvor kommunerne indgår i eneller flere kommunegrupper.Kommunegruppe 175 mio. kr. fordeles til kommuner, hvor der er et højt behov for at øge timetal (timetalunder landsgennemsnit) og samtidig har et lavt potentiale for brug af lærerpersonale tilundervisning (lærer-elev ratio under landsgennemsnit). Delpuljen fordeles efter antalfolkeskoleelever i de kommuner, der opfylder kriteriet. 19 kommuner modtager tilskudefter dette kriterium.Kommunegruppe 275 mio. kr. fordeles til kommuner med lav befolkningstæthed (høj rejsetid pr.indbygger). Delpuljen fordeles efter antal folkeskoleelever i de kommuner, der opfylderkriteriet. 37 kommuner modtager tilskud efter dette kriterium.Kommunegruppe 350 mio. kr. fordeles til kommuner med lavt potentiale for at frigøre midler fra SFO mv.(forældrebetalingsandel højere end landsgennemsnit). Delpuljen fordeles efter antalfolkeskoleelever i de kommuner, der opfylder kriteriet. 41 kommuner modtager tilskudefter dette kriterium.Maksimum for tillægFor de kommuner, der indgår i en af de tre kommunegrupper, er fastsat et maksimumfor tilskuddet, således at tillægget højst kan udgøre 10 pct. af det samlede tilskud ihver kommunegruppe. Det yderligere tilskud som følge af maksimumreglen fordeles tiløvrige kommuner i den pågældende kommunegruppe.