Spørgsmål nr. 1 ad L 231, § 11 fra Folketingets Finansudvalg.

”Vil ministeren redegøre for, under hvilken post i finanslovenmidlerne til Landsforsvareren i Grønland findes, og hvordanafspejles en bekæmpelse af de kapacitetsmæssige og uddannel-sesmæssige udfordringer der er for landsforsvareren og forsva-rerne i FFL 2014?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet føl-gende udtalelse fra Domstolsstyrelsen, hvortil der henvises:”Midler til landsforsvareren i Grønland er på forslag til finans-lov for 2014 indeholdt i hovedkonto 11.41.02 (Retterne) ogfremgår ikke særskilt.Udgifter til bekæmpelse af kapacitetsmæssige og uddannel-sesmæssige udfordringer for landsforsvareren og forsvarerneafholdes således inden for den samlede bevilling til retterne.Domstolsstyrelsen kan i tillæg hertil oplyse følgende:Domstolsstyrelsen har over en længere årrække haft løbendeog tætte drøftelser med blandt andre dommeren ved Retten iGrønland og landsdommeren ved Grønlands Landsret i en be-stræbelse på at imødegå de særlige udfordringer, der eksistereri det grønlandske retsvæsen, herunder navnlig hvad angår op-hobning af sager og lange sagsbehandlingstider, der er en følgeaf, at det i ganske mange år har været særdeles vanskeligt atrekruttere og fastholde personale og kredsdommere ved kreds-retterne.På baggrund af drøftelserne har der været gennemført en rækkecentrale og decentrale initiativer ved kredsretterne, hvorafblandt andet kan nævnes udstationering af medarbejdere fradanske byretter og fra Retten på Færøerne, lederudvikling, for-øgelse af normering/lønbevilling i årene 2010, 2011 og 2012og beskikkelse af advokat/advokatsekretær som midlertidigdommer i skiftesager ved Kredsretten i Nuuk (før reformen).I 2010 blev der gennemført en gennemgribende reform af detgrønlandske retsvæsen. Blandt ændringerne var oprettelsen afen ny juridisk domstol i 1. instans (Retten i Grønland) og etab-lering af en egentlig uddannelse og fastansættelse af kreds-dommerne. Det var forventningen, at man med reformen ogfastansættelsen af kredsdommerne kunne imødegå nogle af deudfordringer, der længe havde været med rekruttering og fast-holdelse af kredsdommere.2

På trods af de løbende initiativer og den gennemførte reform erden ønskede effekt i det væsentligste udeblevet. Således hardet f.eks. kun været muligt at uddanne og besætte halvdelen afde 12 kredsdommerstillinger, som var forudsat ved reformen.På den baggrund har Domstolsstyrelsen siden starten af inde-værende år i samarbejde med blandt andre dommeren ved Ret-ten i Grønland overvejet en række forslag til nye initiativer, derkan forbedre situationen ved kredsretterne. Forslagene bestårdels i initiativer, der kan medvirke til at stabilisere sagsbehand-lingen ved kredsretterne, dels i initiativer, der kan medvirke tilat nedbringe sagsbunkerne ved kredsretterne.En del af forslagene kræver gennemførelse af forskellige lov-ændringer, mens andre kræver nærmere bearbejdning, f.eks. ien arbejdsgruppe.Forslagene blev præsenteret på et møde i Rådet for GrønlandsRetsvæsen primo august, hvor der generelt var tilslutning til defremlagte forslag. På baggrund af rådets drøftelser er det tan-ken, at der skal nedsættes en arbejdsgruppe, der inden for enforventet tidshorisont på 6 måneder nærmere skal kvalificereforslagene.”