L 212 - 2012-13 - Bilag 21: Henvendelse af 13/5-13 fra Vurderingsankenævnsforeningen

Til SkatteudvalgetVurderingsankenævnsforeningen har tidligere givet udtryk for en positiv tilgang til deændringer i klagestrukturen, der var skitseret i det udkast til lovforslag, der tidligerepå året var i høring.Udkastet er siden da forvandlet til lovforslag L212.Desværre er der i det fremsatte lovforslag indarbejdet en række ændringer, som ikkesynes gennemtænkte eller gennemarbejdede.Med ændringerne efterlader lovforslaget således det indtryk,• at man på den ene side ønsker at bevare det lokalfunderede læge element, og påden anden side samtidig ønsker at centralisere klagebehandlingen,• at man på den ene side ønsker lægmænd inddraget i klagebehandlingen og på denanden side samtidig ønsker en større del af afgørelseskompetencen flyttet fra an-kenævnene til forvaltningsmyndigheden, og• at man på den ene side ønsker at stille vurderingsankenævn og Landsskatterettenlige, og på den anden side samtidig indfører økonomisk incitament for at få borge-ren til at vælge behandling af klagen i Landsskatteretten.Samtidig med at gebyret for at klage til Landsskatteretten nedsættes, indføres dergebyr for klager til ankenævnene – angiveligt med den hensigt at ligestille borgere,der var uden indflydelse på, hvortil klagerne visiteres. Med ændringen i lovforslaget,hvorefter borgeren gives mulighed for selv at vælge, hvor klagen behandles, er denneforudsætning ikke længere til stede.Med borgerens valgfrihed forekommer det hverken logisk eller hensigtsmæssigt, atkun det ene valg giver mulighed for omkostningsgodtgørelse. De historiske grunde tilforskellen eksisterer ikke mere med kun en administrativ klagemulighed.I betragtning af at vurderingsankenævnene de senere år har modtaget mellem 4.000– 5.000 klager hvert år - og nogle år langt flere, vil den foreslåede omvalgsløsning,både belaste Landsskatteretten og være omkostningsforøgende som følge af godtgø-relse af udgifter til sagkyndig bistand for en langt større del af de, der anvender råd-giver i forbindelse med klagen. Det er foreningens opfattelse, at disse udgifter villevære bedre anvendt til at styrke sekretariaterne både kvalitativt og kvantitativt, ikkemindst med henblik på at forkorte sagsbehandlingstiden.

Vurderingsankenævnenes mulighed for at skønne over værdien af en fast ejendom,der til dels er baseret på besigtigelse og/eller lokalkendskab, er med forslaget reeltreduceret til de situationer, hvor borgeren vælger at komme med indsigelser eller be-der om et møde med ankenævnet. Det er således foreningens opfattelse, at det ikkeer hensigtsmæssigt, at sekretariatet fremsender deres indstilling til sagsafgørelse tilklager, uden vurderingsankenævnet har været involveret og inden nævnets eventuellebesigtigelse af ejendommen. Det kan give klageren en uberettiget forventning til re-sultatet af nævnets afgørelse.Lovforslaget indebærer endvidere, at der ikke udarbejdes sagsfremstilling, hvis derindstilles fuldt medhold. Da det er vurderingsankenævnet/Landsskatteretten og ikkeforvaltningsmyndigheden, der skal afgøre klagen, bør der efter nævnets opfattelsealtid udarbejdes en sagsfremstilling eller i det mindste et reelt beslutningsgrundlag.Vurderingsankenævnsforeningen vil endvidere foreslå mere glidende overgangsbe-stemmelser, så reglerne – som foreslået – kommer til at gælde for klager modtagetfra den 1. januar 2014, men sådan, at klager, der er indgået tidligere, færdigbehand-les efter de hidtil gældende regler i perioden indtil 30. juni 2014, hvor de nuværendeankenævns funktionsperiode udløber. Foreningens forslag skal ses i lyset af de admi-nistrative byrder ved en fornyet visitering af beholdningen af klager ved årets udgang.Til orientering kan oplyses, at beholdningen af uafsluttede klager ved vurderingsanke-nævnene for tiden er på omkring 8.000.Lovforslaget kan, i den form det er fremsat, svække det lokalt funderede lægmands-element i klagebehandlingen og dermed den legitimitet, dette element bibringer skat-tesystemet.Hvis dette er tilsigtet, er det foreningens opfattelse, at det bør ske på et grundlag derlangt bedre oplyst.