Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af lovforslag nr. L 211:

Forslag til lov om indfødsrets meddelelse.

Af justitsministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 19.04.2013).

Mødet er genoptaget.

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver ordet til Jan E. Jørgensen, ordfører for Venstre.

Jeg har det som karakteren spillet af Ulrich Thomsen i den danske dogmefilm »Festen«, der har to taler, han kan holde. Den ene er gul, og den anden er grøn. Og hvis nogen har set filmen, vil de vide, at indholdet af de to taler er ganske forskelligt.

Min gule tale er en god tale, det er en positiv tale, det er en glad tale; det er en tale, hvori jeg glæder mig over, at vi nu her om lidt giver mulighed for, at 683 mænd og kvinder og 380 drenge og piger får dansk statsborgerskab. Det er voksne og børn, som har besluttet sig for at være en del af Danmark, som har vist, at de kan det danske sprog, eller, som Grundtvig sagde, har for modersmålet øre, og som har vist, at de vil Danmark, at de brænder for Danmark – som Grundtvig sagde: har for fædrelandet ild. Det er godt, det er positivt; det kan vi alle sammen kun glæde os over.

Men så er der altså også en enkelt blandt de her mange mennesker, som vi fra Venstres side ikke finder spor grund til at glæde os over nu bliver dansk statsborger. Det er en person, som Politiets Efterretningstjeneste vurderer kan være til fare for rigets sikkerhed, og af samme grund har man besluttet sig for at indstille, at vi ikke giver den pågældende statsborgerskab nu, men udsætter det i 2 år. Til det har man så fra regeringens side valgt at sige: Jamen det gør vi ikke; vi indstiller, at han skal have statsborgerskab nu, fordi der er tale om en statsløs. Og så mener man ud fra nogle fortolkninger af to konventioner – statsløsekonventionen og børnekonventionen – at vi er forpligtet til at give den pågældende statsborgerskab.

Der er tale om en person, som ikke fik søgt i tide, men som nu nogle år senere fortæller, at han i sin tid er blevet vildledt om sine muligheder for at få statsborgerskab. Det er ikke på nogen måde dokumenteret i sagen, vi har kun den pågældendes eget ord for det, men det mener man altså i Justitsministeriet er tilstrækkeligt til, at den pågældende skal være omfattet af de her konventioner, og derfor er vi altså ifølge fortolkningen tvunget til at give ham statsborgerskab.

Det mener vi i Venstre er dybt utilfredsstillende, og det mente man i sin tid også hos Socialdemokraterne at det var, for før valget blev daværende retsordfører for Socialdemokraterne, fru Karen Hækkerup, spurgt, om det her nu virkelig kunne være rigtigt. I en artikel i Politiken fik hun stillet spørgsmålet:

Skal Danmark opsige FN-konventionen, hvis den har den virkning?

Hertil svarede hun:

Det vil være en meget dramatisk konklusion. Man skal først og fremmest undersøge, hvad man gør i andre lande. Vi må arbejde for at få konventionen ændret, hvis man ikke har mulighed for at udelukke folk, som er til fare for statens sikkerhed.

Det sagde hun dengang. Nu er man kommet i regering. Nu mener man noget andet. Nu mener man sådan set, at konventionerne er fine nok, som de er, og der er ingen grund til at spørge andre lande, om de har tilsvarende problemer. Der er ingen grund til at tage kontakt i FN-systemet for at få ændret konventionen. Det er bare fint, at vi nu giver statsborgerskab til en, som Politiets Efterretningstjeneste altså vurderer vil være til fare for rigets sikkerhed: Velkommen til det land, som du måske påtænker at angribe på den ene eller den anden måde – vi ved jo ikke konkret, hvad det er, at den pågældende er mistænkt for.

Vi mener i Venstre, at det er dybt, dybt utilfredsstillende, og vi kan simpelt hen ikke forstå, at man ikke fra regeringens side tager det her problem mere alvorligt. Jeg har stillet spørgsmål til vores justitsminister talrige gange på samråd osv., og der har han ikke svaret på de spørgsmål, jeg har stillet. Jeg forventer sådan set heller ikke, at vi får noget at høre fra ham i dag. Det lader til at være en vane, at man viger udenom fra justitsministerens side, og det er selvfølgelig rigtig ærgerligt. Man kan jo tvinge hesten til truget, men man kan som bekendt ikke at tvinge den til at drikke.

Så Venstre stemmer for lovforslaget på grund af de rigtig mange nye danskere, som vi gerne vil have med. Vi havde meget gerne haft mulighed for at stille et ændringsforslag, så man kunne have fået pillet vedkommende af listen, men det kan desværre ikke lade sig gøre. Så vi stemmer for, for det skal ikke komme de mange til skade, at der altså er en på listen, som er yderst problematisk.

Der er en kort bemærkning fra hr. Christian Langballe.

Tak. Altså, det, vi ved, er, at når PET vurderer, at en person er til fare for rigets sikkerhed, så drejer det sig om forbrydelser mod staten. Det vil sige, at det er de meget alvorlige paragraffer, som jo omfatter terrorisme og forskellige andre ting. Så det afgrænser det i hvert fald, i forhold til hvad det kan være, og det vil sige, at vi har at gøre med en potentiel terrorist af den ene eller den anden art.

Det, jeg så spørger om, er, hvorfor Venstre ikke stemmer imod. Jeg har nu stået i den her situation nogle gange, og indvendingen – når man bliver spurgt, hvorfor man ikke stemmer imod – har været, at så tager man de folk, som også er på loven, som gidsler. Her vil min argumentation være: Det er justitsministeren, det er regeringen, der tager de her personer som gidsler, fordi regeringen har valgt at sætte den her person på loven, selv om vedkommende er til fare for rigets sikkerhed. Og så vil jeg bare spørge Venstre: Kan Venstre følge mit ræsonnement? Og i så fald: Hvorfor siger man ikke bare nej?

Ordføreren.

Jamen hr. Christian Langballe har fuldstændig ret. Det er de rigtig alvorlige paragraffer, vi er inde at røre ved. Det er bestemmelser, der er så alvorlige, at man endog vil kunne fratage folk deres statsborgerskab, hvis de senere bliver dømt for at have overtrådt de pågældende bestemmelser.

Nu kan man sige, at personen bliver hverken mere eller mindre farlig af, at personen får dansk statsborgerskab, for vi kan under ingen omstændigheder udvise den pågældende, for vi ved ikke, hvor vi kan udvise ham hen. Det kunne være, at han ikke altid forblev statsløs, der er jo bl.a. tale om, at man vil give mulighed for at oprette en palæstinensisk stat, som vil kunne give statsborgerskab. Så det kunne jo godt være, at det ikke var en permanent situation, men som landet ligger nu, gør det rent sikkerhedsmæssigt ikke nogen forskel.

Jeg kan sagtens forstå hr. Christian Langballes synspunkt, men vil dog sige: Det er rigtigt nok, at det er regeringen, der har fremsat lovforslaget. Men vi er jo nødt til at være med, for ellers er vi jo medskyldige i den her gidselsituation, hvor man tager en hel masse danskere som gidsler, fordi der er en på listen, vi ikke bryder os om. Så vi vil heller ikke være medskyldige i en sådan situation, selv om det er regeringen, der har skabt den.

Christian Langballe.

Altså, årsagen til, at jeg spørger, er, at jeg selvfølgelig mener, at skulle det ske den dag i morgen eller om ½ år, at den her person fik held med en terrorhandling her i Danmark, så vil det være regeringens og et flertal i Folketingets ansvar, at vedkommende fik statsborgerskab. Jeg er simpelt hen ude af stand til at forstå, hvordan man i det her Ting kan belønne en person, som er under mistanke for terrorisme, med et statsborgerskab. Det er da den mest besynderlige og forargelige måde at gå frem på her i Tinget.

Ordføreren.

Jamen det er også meget vanskeligt at forstå, det er det. Og vi står jo i et ægte dilemma, for på den ene side har vi den person, som vi meget nødig vil give statsborgerskab, og på den anden har vi altså flere hundrede personer, som vi rigtig gerne vil give statsborgerskab. Der står vi i et ægte dilemma, hvor der ikke findes en løsning, som er perfekt, så derfor må vi vælge den løsning, som vi finder trods alt er mest perfekt, og det er den, hvor vi giver de mange danskere, som gerne vil Danmark, og som gerne vil bidrage positivt, statsborgerskab, og ikke indfører en form for kollektiv straf og rammer dem, fordi der er en person, vi ikke bryder os om.

Jeg glemte i øvrigt at sige i min ordførertale, at min tale også blev holdt på vegne af Det Konservative Folkeparti, fordi hr. Tom Behnke ikke har mulighed for at være her senere, men det var godt, at jeg fik mulighed for at få det tilføjet.

Tak til Venstres ordfører. Så giver jeg ordet til Socialdemokraternes ordfører, hr. Lennart Damsbo-Andersen.

De af os, der var så heldige at deltage i statsborgerskabsdagen her på Christiansborg forrige søndag, kunne jo ved selvsyn se, hvor meget det betyder for de nye danske statsborgere, og hvor glade de er for at blive fuldgyldige medlemmer af det danske fællesskab.

Fra Socialdemokratiet skal der også lyde et stort tillykke til de 685 voksne og 380 børn, der er omfattet af dette lovforslag og dermed bliver danske statsborgere. Så jeg skal i al korthed blot sige, at vi støtter forslaget.

Der er korte bemærkninger. Først er det fra fru Karina Adsbøl.

Kan ordføreren ikke lige forklare, hvorfor man ikke kan få pillet den ene person, der er til fare for rigets sikkerhed, ud af det her lovforslag? Og kan han ikke samtidig forklare, hvad man har forsøgt at gøre for at få pillet den her, hvad skal man sige, kommende terrorist, eller hvad det nu er – for vi ved jo ikke, hvad det drejer sig om, for det kan vi jo heller ikke få oplysninger om – ud af lovforslaget? Har man undersøgt alle muligheder for at få den her borger ud af det her lovforslag?

Ordføreren.

Vi har det jo sådan i Socialdemokratiet, at de konventioner, som Folketinget har vedtaget, holder vi fast i. Det vil sige, at når man opfylder de betingelser, der er i konventionerne – og det gælder for denne person – har vi ikke nogen problemer med at sige, at vedkommende skal være opført i forslaget.

Karina Adsbøl.

Jamen så siger ordføreren jo sådan set også, at den her formodede terrorist, eller hvad vedkommende er, kommer i første række, og det er jo dybt problematisk. Ordføreren siger, at konventionerne overtrumfer alt, de overtrumfer sådan set borgernes retssikkerhed og sikkerhed her i landet. Det står ordføreren klokkeklart og siger. Er ordføreren enig i, at det er det, han siger, altså at vi bare skal overholde alle de her konventioner, og så er det sådan set ligemeget, om rigets sikkerhed er i fare?

Ordføreren.

Altså, jeg har ikke hørt nogen steder, at rigets sikkerhed er i fare. Jeg kan høre, at Dansk Folkeparti synes det, men det må de jo stå til regnskab for. Jeg har ikke hørt det nogen steder.

I Socialdemokratiet har vi det sådan, at de konventioner, som Folketinget har vedtaget, står vi inde for, og vi opfylder dem så også i forbindelse med det her lovforslag.

Hr. Christian Langballe for en kort bemærkning.

Nu spørger jeg Socialdemokraternes ordfører, fordi jeg regner med, at der er en vis form for klangbund og forståelse i Socialdemokratiet; det forventer jeg i hvert fald, og det har der normalt været i sådan nogle sager her – i modsætning hos Det Radikale Venstre og Enhedslisten, som er fuldstændig uden for pædagogisk rækkevidde i de her sager.

Det, jeg spørger om, er sådan set bare, hvordan Socialdemokraterne kan stemme for et lovforslag, når der i det lovforslag også er et menneske, som af PET er mistænkt for at være til fare for rigets sikkerhed, og som altså er en potentiel terrorist? Hvordan kan man stemme for?

Jeg har i et tidligere tilfælde bedt om at få teknisk bistand hos justitsministeren for at få pillet den her person af lovforslaget. Det har man ikke villet. Så det vil sige, at vi simpelt hen ikke kan komme videre. Det er ligesom at rende panden mod en mur. Jeg synes simpelt hen, det er utroligt og grotesk, at man stemmer for et lovforslag, hvori der er en potentiel terrorist.

Jeg vil så stille det enkle spørgsmål: Hvad vejer tungest for socialdemokraterne, er det danskernes sikkerhed eller nogle forældede konventioner?

Ordføreren.

Sådan kan man jo ikke stille det op. Ordføreren for Dansk Folkeparti stiller tingene op, som om det er sort/hvidt. Sådan ser verden jo ikke ud. Man må jo ikke referere om det her, for det er jo lukkede møder. Derfor kan jeg heller ikke helt forstå, at Venstres ordfører siger så meget om den her sag. Men det er i hvert fald ikke, så vidt jeg har set, dokumenteret, at der er tale om en terrorist. Det er Dansk Folkeparti, der bruger det ord.

Så vidt jeg ved, er det heller ikke sådan, at det, hvis man ønsker at være terrorist i Danmark, er betinget af, at man er statsborger. Rigets sikkerhed ligger os meget på sinde. Det har vi rigtig mange gode folk der holder øje med, og det har ikke noget som helst at gøre med, om man har et statsborgerskab.

Det, der er vigtigt for os, er, at vi overholder de konventioner, vi har indgået, f.eks. om, at statsløse har ret til at få statsborgerskab. Det har vi også tænkt os at overholde i den her forbindelse.

Christian Langballe.

Jeg har ved en tidligere lejlighed spurgt her i huset om, hvad det er for nogle paragraffer, der er tale om, når PET giver udtryk for, at der er en, der er under mistanke for at være til fare for rigets sikkerhed. Jeg fik det svar, at det er de alvorligste paragraffer om forbrydelser mod staten. Så kan man sige terrorist, eller man kan sige noget andet, men vi er oppe på det niveau. Vi er oppe på et meget, meget højt niveau. Så spørger jeg: Hvad vejer tungest for Socialdemokraterne – lad os nu få et klart svar – er der nogle forældede konventioner eller danskernes sikkerhed?

Ordføreren.

Jeg vil starte med igen at sige, at sådan kan man jo ikke stille tingene op. Konventionerne er ikke spor forældede. De sikrer en masse mennesker retten til at få et statsborgerskab. De kommer jo fra en tid, nemlig fra dengang – det tør jeg godt sige – hvor hverken ordføreren eller jeg ikke engang var født, hvor man oplevede en verden, hvor de mennesker, der ikke tilhørte nogen stat, fuldstændig var uden sikkerhed med hensyn til den måde, de blev behandlet på af andre stater. Det skal man gøre noget for at modvirke. Derfor har vi sagt ja til de konventioner. Det skal vi også blive ved med.

Til spørgsmålet om, hvorvidt man skal optage denne person på lovforslaget, er det sådan, som jeg har sagt før, at vi i Socialdemokratiet ikke sætter spørgsmålstegn ved det, fordi vi har tænkt os at overholde de konventioner, vi har sagt ja til. Og rigets sikkerhed har intet – absolut intet – at gøre med, om vedkommende person er på statsborgerskabsloven eller ej. Det har noget at gøre med, hvordan vi forholder os til de mennesker, der er i Danmark.

Hr. Preben Bang Henriksen for en kort bemærkning.

Jeg vil såmænd blot høre, om ordføreren er enig i det, som Karen Hækkerup udtalte, nemlig at man ville arbejde for at få konventionerne ændret.

Ordføreren.

Jeg tror, at sidste gang og forrige gang, vi havde lovforslag om indfødsret på dagsordenen, blev jeg stillet det samme spørgsmål, og der kan jeg simpelt hen bare svare nej.

Preben Bang Henriksen.

Nej, men der var så ikke mere.

Nej. Så går vi videre til den næste spørger, fru Mette Bock.

Tak for det. Jeg skal nok senere redegøre for Liberal Alliances holdning både til den samlede liste og til den person, vi diskuterer her, men jeg bed mærke i, at i ordførerens tale blev der givet udtryk for, at Socialdemokratiet under alle omstændigheder, uanset hvilke forhold der ellers måtte gøre sig gældende, vil stemme for, hvis en person opfylder de krav, vi stiller for at få statsborgerskab. Er det korrekt forstået?

Ordføreren.

Ja, det er fuldstændig korrekt.

Mette Bock.

Hvad i alverden skal vi så med en rådgivning fra Politiets Efterretningstjeneste?

Ordføreren.

Jamen den kan være god at have, og i nogle tilfælde har det noget at gøre med, at man skal opfylde betingelser. Det er bare særligt i de tilfælde, hvor der er tale om en statsløs, fordi de konventioner, vi har i forhold til statsløse, gør, at vi har forpligtiget os til at give dem statsborgerskab.

Tak til Socialdemokraternes ordfører. Så ser det ud, som om hr. Christian Langballe også vil have ordet som ordfører for Dansk Folkeparti, når han har fået pudset sine briller. ( Christian Langballe (DF): Det er nødvendigt!).

Jeg kan sige, at jeg i dag træder op på Folketingets talerstol med den største ulyst – sådan er det ikke normalt – for jeg mener, at det er en skam og en skændsel for folkestyret, at et stort flertal i Folketinget, dvs. alle partier på nær Dansk Folkeparti, vil give statsborgerskab til en person, som ifølge PET er til fare for rigets sikkerhed. Det vil sige, at den pågældende person er en direkte trussel mod den danske stat og altså en potentiel fare for danskernes sikkerhed.

Så er det, mit spørgsmål har lydt til de ordførere, der har været her: Hvad vejer tungest: En forældet FN-konvention fra 1961 eller statens og danskernes sikkerhed? Jeg har prøvet og prøvet, de gange, hvor der har været sådan en person på lovforslaget, at få personen pillet af. Det har så ikke kunnet lade sig gøre, fordi justitsministeren ikke vil hjælpe mig, og han er så også tilsyneladende nu uinteresseret i det, som jeg har at sige, men det er der jo ikke noget at gøre ved.

Altså, jeg synes, at det er en skam og en skændsel for folkestyret. Jeg synes, at det er en skam og en skændsel, at jeg ikke kan få mulighed for at sætte den her person på et ændringsforslag, så vi kan få pillet ham af. Jeg ved godt, at man kan begrunde alting ud fra hensynet til de mange og sige, at man ikke vil stemme imod lovforslaget, fordi der også er mange andre på. Det er ikke mig, og det er ikke os i Dansk Folkeparti, der har taget de personer som gidsler. Det har hr. Morten Bødskov, justitsministeren, undskyld, ved at sætte den her person på loven. Jeg beklager, men det er en sag, der ligger mig meget på sinde, for jeg synes simpelt hen, at det en skandale, at det her er kommet igennem, så det kan være, at jeg forglemmer mig lidt.

Men hvad vil man egentlig? Hvad med Venstre? Hvad med De Konservative? Vil disse grundfæstede borgerlige partier virkelig stemme ja til et lovforslag, som tildeler statsborgerskab til en potentiel terrorist? Er det virkelig De Konservatives og Venstres politik? Vi kan overhovedet ikke stemme for det her lovforslag på de her vilkår, ud over hvis vi kan komme til at fremsætte et ændringsforslag ved andenbehandlingen, hvor den her person bliver pillet af loven.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Indfødsretsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Jeg hører nu i min øresnegl, at fru Zenia Stampe muligvis ville have haft ordet. Hvis der er flere ordførere, der ønsker ordet, er talerstolen deres. Det kan nås endnu.

Den radikale ordfører, fru Zenia Stampe, værsgo. Men det er altid en fordel at holde sig lidt til, når man står for tur. Værsgo.

Hvis der er noget, vi Radikale er gode til, så er det jo at holde os til, så det skal jeg sørge for også at gøre hernede i Folketingssalen. Vi giver med det her lovforslag indfødsret, statsborgerskab, til 645 voksne og 380 børn. Det er en glædelig begivenhed for dem og for Danmark. For i Radikale Venstre tror vi, at det motiverer og forpligter at høre til. Vi har været triste over den række stramninger, der blev gennemført i 00'erne under VKO, men desto mere glæder vi os over de lempelser, som vi snart skal i gang med at forhandle om og gennemføre. Det gælder lempelser til danskkravet, til selvforsørgelseskravet og til indfødsretsprøven.

Vi arbejder også på at indføre dobbelt statsborgerskab, som er en gammel radikal mærkesag, og det gør vi, fordi vi lægger vægt på at give danskere mulighed for at deltage og engagere sig der, hvor de bor, også når det ikke er Danmark. Vi gør det også, fordi vi gerne vil give udlændinge mulighed for at engagere sig i Danmark som fuldgyldige medborgere, uden at de behøver at kappe båndene til deres oprindelsesland. Dobbelt statsborgerskab handler for os først og fremmest om medborgerskab og muligheden for medborgerskab. Det er rigtig store og banebrydende ændringer, der vil gøre en verden til forskel for mange, mange mennesker.

Men vi har allerede gjort en verden til forskel for nogle mennesker og især nogle familier. Allerede nu kan vi jo glæde os over, at Indfødsretsudvalget har anlagt en lidt lempeligere praksis i de dispensationssager, som vi løbende behandler. Andelen af ansøgere, der får dispensation, fordi de lider af en psykisk eller fysisk lidelse, er steget markant siden valget. Så hvis man hører til dem, der søger bevis på, at det eksisterende flertal gør en forskel, så vil jeg foreslå, at man spørger nogle af de familier, som tidligere har fået afslag på ansøgning om statsborgerskab, men har fået revurderet deres sag og i dag står til at få statsborgerskab. For dem har det nye flertal betydet en garanti for, at de kan slippe frygten og se fremad.

Jeg er glad for og stolt over den balance, som vi er ved at finde efter 00'ernes evindelige og bevidstløse stramninger på udlændingeområdet. Det er en balance, der motiverer de stærke og tager hånd om de svage. Det er den balance, som Danmark er bygget på, og derfor støtter vi det her forslag, og vi glæder os rigtig meget til at snakke endnu mere om indfødsret her i salen i fremtiden.

Det vil der blive lejlighed til. Der er korte bemærkninger, først fra fru Mette Bock. Fru Mette Bock har bedt om en kort bemærkning. ( Mette Bock (LA): Jamen det var som ordfører, undskyld min meget dårlige måde at melde mig på). Fru Mette Bock har anmeldt, at hun vil tage ordet som ordfører.

Så har hr. Jan E. Jørgensen bedt om en kort bemærkning.

Tak. Nu hører vi jo fru Zenia Stampe fortælle om alle vederstyggelighederne under den forrige regering og om, hvor fantastisk den nye regering er. Så vil jeg gerne spørge fru Zenia Stampe, om hun har en forklaring på, at antallet af nye statsborgere på det her lovforslag jo er styrtdykket i forhold til, hvordan det har været tidligere. Det er jo det laveste antal nye statsborgere, vi har set i mange, mange år. Hvad er forklaringen på, at tallet er så lavt? Er det, fordi man ikke længere ønsker statsborgerskab i Danmark under den nuværende regering, eller hvad er det, der er sket? Har fru Zenia Stampe en mulig forklaring på, at tallet er så lavt?

Ordføreren.

Nej, det har jeg ikke.

Jan E. Jørgensen.

Nå, men så tror jeg, at jeg vil give et bud. Jeg kunne forestille mig, at der kunne være en sammenhæng mellem det lave antal nye statsborgere og så sagsbehandlingstiderne i Justitsministeriet, for der har vi jo simpelt hen set den modsatte bevægelse. Sagsbehandlingstiderne i Justitsministeriet er eksploderet i opadgående retning. Det tager nu 14-16 måneder for Justitsministeriet at behandle en forholdsvis banal ansøgning om statsborgerskab, og det må naturligvis give sig udtryk i, at antallet af nye statsborgere rasler ned. Mener Det Radikale Venstre virkelig, at det er en tilfredsstillende udvikling? Er det noget, man har tænkt sig at påvirke i regeringen, hvis man ellers har mulighed for det, så de ting bliver ændret?

Ordføreren.

Det er rigtig, rigtig ærgerligt, at vi har de lange sagsbehandlingstider. Det er der jo en rigtig god grund til, nemlig at Indfødsretskontoret har rigtig, rigtig travlt for tiden med at rette op på ting, der desværre er foregået under den forhenværende regering. En af de ting, som Indfødsretskontoret bruger rigtig meget tid på for tiden, er Statsløsekommissionen. Og hvad bunder den i? Den bunder i fejl, der blev begået under den tidligere regering. Så det der med at komme og tørre ansvaret af på den nuværende regering, synes jeg er meget, meget kujonagtigt, eftersom det, som vi bruger tid på nu, og som gør, at vi er forsinkede, er oprydningsarbejde og atter oprydningsarbejde efter den regering, som hr. Jan E. Jørgensen støtter.

Hr. Christian Langballe for en kort bemærkning.

Jeg vil godt lige rette en faktuel fejl. Grunden til, at den statsløsesag overhovedet blev rejst, var, at Søren Krarup stillede spørgsmål til den her i salen. Der var ikke andre, der havde opdaget det, så det er jo ikke sådan et eller andet med, at det er noget, som Det Radikale Venstre har brugt lang tid på at studere.

Noget andet, jeg så vil gøre, er, at jeg gerne vil sige tak til fru Zenia Stampe. Tak for, at den radikale ordfører siger klart og tydeligt, at det er regeringens politik at føre flygtningelovgivningen, integrationslovgivningen, tilbage til før 00'erne, dvs. tilbage til før 2001. Tak for, at det bliver sagt så klart. Jeg har hørt statsministeren sige, inden statsministeren blev statsminister, at der overhovedet ikke ville blive lempet. Men Det Radikale Venstre har jo ligesom inden for den økonomiske politik fuldstændig dominans i værdipolitikken og altså også i det her spørgsmål. Så jeg glæder mig over, at det bliver sagt så højt og tydeligt af ordføreren.

Ordføreren.

Tak for rosen fra Dansk Folkeparti.

Hr. Christian Langballe.

Så vil jeg stille det samme spørgsmål, som jeg har stillet til de andre. For mig at se er den statsløsekonvention, vi taler om, fra 1961 jo en gammel, forældet konvention, som er præget af en anden virkelighed. Og konventioner er jo aftaler, som man laver, og det vil sige, det er aftaler, der kan revideres, rettes og laves om. Så vil jeg spørge ordføreren, hvad der egentlig vejer tungest – danskernes sikkerhed eller konventionerne?

Ordføreren.

Jeg mener, at de to ting er hinandens forudsætninger. Der er jo andre, der har været oppe her på talerstolen, også Venstre, som ellers tangerer Dansk Folkepartis holdning, og de har sagt, at det her intet har med statens sikkerhed at gøre. Om en person, som er født og opvokset i Danmark, og som har permanent opholdstilladelse, og som ikke kan sendes ud, får dansk statsborgerskab eller ej, gør ingen forskel – ingen forskel. Derfor er det spørgsmål, som ordføreren stiller, ikke bare et hypotetisk spørgsmål, det er et fuldstændig forfejlet spørgsmål, for man kan ikke stille det op på den måde.

Jeg vil sige, at det, som vægter rigtig tungt for os, er jo at få afskaffet statsløshed, for vi opfatter statsløshed som en grundlæggende og meget stor trussel mod sikkerhed, ikke alene sikkerhed i Danmark, men også sikkerhed i verden. For statsløse er sådan nogle kastebolde, som skaber ustabilitet og konflikt mellem lande, og det er derfor, vi har forpligtet os til at afskaffe statsløshed, fordi det indebærer en potentiel risiko, som gør verden mere farlig at leve i. Derfor siger vi også ja til at give statsborgerskab til statsløse, som måske ikke er vores billede på den perfekte svigersøn eller svigerdatter. Vi vedkender os vores ansvar for at afskaffe statsløshed, fordi det er et stort problem, ikke alene for de mennesker, der er statsløse, men også for verden, at vi har 12 millioner mennesker, som er potentielle kastebolde mellem konfliktende stater.

Fru Karina Adsbøl for en kort bemærkning.

Det er lidt tragisk at stå og høre ordføreren tale deroppe. Jeg forstår ikke, at ordføreren overhovedet ikke er bekymret på grund af det her, altså at der ikke er nogen bekymring for at have den her potentielle risiko, som den her person tilsyneladende er, med i lovforslaget. Vil Det Radikale Venstre overhovedet ikke være med til at kigge på, om den her person kan blive pillet ud af lovforslaget? Jeg forstår, at Det Radikale Venstre er utrolig glad for det her, men er der ikke en lille snert af bekymring for, hvad det er for en person, man giver dansk statsborgerskab, er der ikke en lille snert af bekymring? Jeg ved i hvert fald ikke, hvad det er for en person, og det kan jo være en terrorist, vi ved jo i hvert fald, at det kan være en, der kan være til fare for landets sikkerhed.

Ordføreren.

Man må da håbe, det ikke er en terrorist, for så burde vedkommende jo på en eller anden måde være i forbindelse med retssystemet allerede nu. Det er også væsentligt for mig at sige, at i Danmark er det et princip, at man er uskyldig, indtil andet er bevist. Det gælder også i de her sager. Så kan vi da være glade for, at vi har en efterretningstjeneste, som har øje på nogle, også før de eventuelt har begået noget strafbart. Men det skal bare ikke have nogen konsekvenser i forhold til statsborgerskab, og især ikke og vel at mærke ikke, når det er mennesker, som ikke har et statsborgerskab, fordi det højeste formål for os er at afskaffe statsløshed, fordi vi opfatter det som en meget stor trussel og et meget stort usikkerhedsmoment.

Karina Adsbøl.

Nu er det jo ikke for sjov, at PET har sat den her borger på den liste. Jeg spørger igen: Vil De Radikale give statsborgerskab til en borger, som kan være en potentiel fare for landets sikkerhed? Vil De Radikale være med til at se på, om de her konventioner kan effektiviseres, så der bliver en bedring af, hvad der foregår i dag i forhold til den udvikling, der ligesom er sket, og i forhold til den terrorudvikling, der også har været? Vil De Radikale overhovedet ikke være med til at kigge på det? Har de den samme holdning som Socialdemokraterne om, at man hjertens gerne vil give en potentiel terrorist, eller hvad det er, der står på loven, statsborgerskab?

Ordføreren.

Ja, det vil vi gerne, og det svarede jeg også fuldstændig klart på før. Vi mener, at den konvention, der ligger til grund for den her debat, nemlig statsløsekonventionen, er fuldstændig up to date og tidssvarende. For det, den forhindrer, er jo, at stater kan lade være med at give statsløse statsborgerskab under henvisning til, at de skulle være en risiko mod statens sikkerhed. Det kan jo hurtigt blive en glidebane og et rigtig godt argument for, at de mange stater, som har statsløse mennesker bosiddende, kan lade være med at tage det ansvar på sig.

Vi synes, den er fuldstændig up to date, for den giver os mulighed for at lade være med at give statsløse statsborgerskab – de skal bare være dømt. Og det er jo et helt almindeligt princip, altså at hvis man er dømt for en forbrydelse mod statens sikkerhed, kan vi lade være med at give vedkommende statsborgerskab. Hvis man ikke er dømt, skal man nyde de rettigheder, som man i øvrigt vil være berettiget til.

Tak til den radikale ordfører. Og vi giver straks ordet til Socialistisk Folkepartis ordfører, fru Karina Lorentzen Dehnhardt. Værsgo.

Tak for ordet. Den radikale ordfører har jo på fornemste vis redegjort for, hvilke forandringer den nuværende regering har lavet i udlændingepolitikken, så det vil jeg afholde mig fra at komme med lange udredninger om.

Jeg vil bare sige, at jeg faktisk synes, at det er rigtig fantastisk, at så mange forskellige borgere, der repræsenterer forskellige nationaliteter, religioner og kulturer, faktisk har taget skridtet og bedt om at blive statsborger i det her land. Mange har gjort deres ypperste for at gå igennem det snævre nåleøje og opfylde de krav, der skal til for at opnå statsborgerskab i det her land. Det skal vi rose dem for.

Hvis man er i tvivl om, hvor glade og tilfredse disse nye statsborgere er, skal man bare besøge statsborgerskabsdagen, som bliver afholdt en gang om året her i Folketinget. Jeg har deltaget, men deltog ikke denne gang – det har jo lige været afholdt i den her måned – men det er fantastisk fornøjeligt og festligt at møde alle disse mennesker, som er stolte af deres nye land.

Så jeg synes, vi fra SF's side skal ønske tillykke til alle disse kommende nye statsborgere, som står på det her lovforslag og formentlig snart får deres ønske opfyldt.

Tak til SF's ordfører. Og vi går straks til Enhedslistens ordfører, fru Stine Brix.

Jeg vikarierer for vores indfødsretsordfører, fru Johanne Schmidt-Nielsen, som desværre ikke kunne være til stede. Og jeg skulle hilse og sige, at vi synes, det er en stor dag. Det er der mange grunde til, men især er det en stor dag for de mennesker, som nu får statsborgerskab efter rigtig mange anstrengelser for at nå dertil.

Ligesom Socialdemokraternes ordfører havde jeg også den glæde at være til stede for et par uger siden, da de nye statsborgere var inde at besøge Folketinget, og den glæde, som de har, er meget smittende, så jeg glæder mig allerede til næste år, hvor vi skal se de nye statsborgere.

Jeg vil sige på vegne af Enhedslisten, at vi arbejder for, at flere i fremtiden kan få adgang til statsborgerskab. Vi mener, at de eksisterende regler er for stramme, og de udelukker mange mennesker fra at få de rettigheder, som der følger med et statsborgerskab, og som egentlig burde følge med det liv og det arbejde og den skolegang og det engagement, som de allerede har i Danmark. Så vi har derfor kastet vores kræfter ind i forhandlingerne om en ny indfødsretsprøve, som vi ser meget frem til.

Jeg vil bede eventuelle spørgere om at rette spørgsmål til vores indfødsretordfører, når de skulle få lejligheden til det.

Tak til Enhedslistens ordfører. Og vi går straks til Liberal Alliances ordfører, fru Mette Bock.

Mange tak. Jeg synes jo, at den diskussion, vi har haft i dag, egentlig vældig godt viser, hvorfor vi har den her mærkelige konstruktion med, at statsborgerskab kan man kun få ved lov, for det er virkelig væsentlige ting, der er til debat.

I Liberal Alliance vil vi stemme ja til forslaget, og det vil vi, fordi vi ikke vil tage de mange hundrede mennesker, som faktisk opfylder kravene for at opnå statsborgerskab, som gidsler. Til gengæld vil jeg også gerne sige, at vi synes, det er dybt beklageligt, at man vælger at overhøre rådgivning fra Politiets Efterretningstjeneste. Vi synes, der er en mulighed for, at Folketinget kunne gå ind i forhold til en enkelt person. Nu er det for sent, for nu har vi haft det igennem Indfødsretsudvalget. Men det er ikke rigtigt, at vi modtager rådgivning, som vi så ikke ønsker at lytte til. Så vi havde fra Liberal Alliances side gerne set, at denne person ikke var på listen. Nu er personen på listen, og vi synes ikke, det er rimeligt, at alle de øvrige skal tages som gidsler i forhold til det her.

For at svare hr. Christian Langballe på et spørgsmål, som han endnu ikke har stillet, men som han sikkert vil stille, vil jeg gerne sige: Ja, i Liberal Alliance vil vi til enhver tid gerne være med til at drøfte konventioner, ligesom vi vil være med til at drøfte alt muligt andet. Om konklusionen bliver, at de er, som de skal være, eller at der er behov for revision, er ikke til at vide, men selvfølgelig skal også konventioner kunne drøftes. Det har været tabubelagt i alt for mange år.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Er der flere, der ønsker ordet? Ja. Justitsministeren.

Tak for det, formand. Må jeg ikke sige tak for de mange bemærkninger. Noget af den debat, vi har haft, og som vi temmelig sikkert også får nu, har vi jo haft flere gange.

Jeg vil starte med at henlede Folketingets opmærksomhed på, at vi – jeg tror, det var i sidste weekend, ellers må formanden rette mig – havde statsborgerskabsdag herude. Jeg får at vide, det var i forrige weekend, undskyld. Det var igen en festlig begivenhed, hvor nye statsborgere blev inviteret ind for at se parlamentet, det hellige sted her, som er stedet, hvor de får statsborgerskab, og hvor Danmarks fremtid jo også formes for dem. Det var en festdag for alle og også for os politikere, som var til stede.

Det her lovforslag er som sagt et lovforslag, hvor der med de her 685 optagne personer, som hr. Jan E. Jørgensen rigtigt nok sagde, er tale om et lavere antal, end vi har set ved tidligere lovforslag. Men jeg skylder også at sige, at det skal ses i lyset af, som også fru Zenia Stampe sagde, at Indfødsretskontoret i løbet af det seneste halve år har gennemgået et endog meget stort antal sager i forbindelse med behandlingen af større generelle problemstillinger på området.

Derudover er det ikke nogen hemmelighed, at Indfødsretskontoret har udført et betydeligt arbejde som led i betjeningen af den kommission, som sidder og kigger på statsløseområdet, altså Statsløsekommissionen. Og endelig har der siden november 2012 været behov for at færdigbehandle et stort antal relativt komplicerede sager om ansøgere, der ikke opfylder betingelsen for at få meddelt indfødsret. Det er svaret på det spørgsmål, som hr. Jan E. Jørgensen stillede.

Altså er der selvfølgelig ordentlige begrundelser for, hvad baggrunden er for, at vi ligger så relativt lavt, i forhold til hvad vi har set tidligere. Men endnu en gang vil jeg sige tak for en god debat. Vi får jo inden længe en anden behandling, hvor vi måske kan få en ny debat om det her forslag.

Om Folketinget er et helligt sted, vil både jeg og kirkeordførerne betvivle. Men der er i hvert fald korte bemærkninger fra hr. Christian Langballe, som sikkert er enig med mig.

Det kan jeg give formanden fuldstændig ret i, jeg er også kirkeordfører. Undskyld i øvrigt, at jeg titulerede justitsministeren forkert før, det skal aldrig ske igen.

Der er to ting, jeg gerne vil spørge om. Det ene er, at jeg er fuldstændig klar over, at den person, som PET mener er til fare for rigets sikkerhed, er bosat her i Danmark. Jeg er fuldstændig klar over, hvordan omstændighederne er. Hvad vi bare siger i Dansk Folkeparti, er, at det da lige godt er utroligt, at man belønner et menneske, som mistænkes for at være til fare for rigets sikkerhed, med et statsborgerskab. Kan justitsministeren forstå vores undren, eller preller det fuldstændig af?

Så vidt jeg husker, kom der ved den første sag, vi havde, en melding fra justitsministeren om, at vedkommende ikke skulle på lovforslaget. Så blev det ændret i løbet af nogle timer til, at vedkommende skulle på lovforslaget, fordi det sagde statsløsekonventionen. Så ministeren må, tror jeg, have gjort sig visse overvejelser, moralske såvel som samvittighedsmæssige overvejelser, i forhold til om det her er en korrekt og ordentlig måde at gøre det på.

Justitsministeren.

Det her er en korrekt måde at håndtere det her spørgsmål på. Ellers var det ikke gjort, som det er blevet gjort. Når det handler om folk, der er til fare for rigets sikkerhed, så har vi heldigvis en efterretningstjeneste, som har til opgave at holde øje med dem, og jeg har fuldstændig tillid til, at den opgave udfører de.

Så er det jo rigtigt nok, at vi gentagne gange har haft diskussioner om bl.a. den her statsløsekonvention, hvilken forrang den skal have. Og der er regeringen og, må jeg forstå, et bredt flertal i Folketinget trods alt stadig af den opfattelse, at den har forrang. Hvis der var nogen herovre på min højre side, som var af en anden opfattelse og var enig med Dansk Folkeparti, så er muligheden jo at stemme imod lovforslaget. Det er jo en mulighed, man har, og det står folk frit for at gøre, hvis man vil det.

Christian Langballe.

Så har jeg et andet spørgsmål, som egentlig drejer sig om det, som fru Zenia Stampe sagde. For det var helt klart, at fru Zenia Stampes forståelse af regeringens politik var, at den skulle føres tilbage til før 2001, før hele den der forfærdelige flygtninge- og integrationspolitik i 00'erne – som jo overhovedet ikke var forfærdelig, for der skete faktisk noget. Der blev virkelig sat turbo på, og der blev virkelig stillet nogle ordentlige krav og lavet nogle skarpe regler, så vi vidste, hvad vi skulle forholde os til.

Jeg vil bare spørge: Er det også regeringens holdning, at det er meningen, at flygtninge- og integrationspolitikken skal rulles tilbage til før 2001?

Justitsministeren.

Mig bekendt handler det her lovforslag om indfødsret.

Så er det hr. Jan E. Jørgensen for en kort bemærkning.

Jeg vil gerne stille et spørgsmål til justitsministeren med baggrund i fru Zenia Stampe fra regeringspartiet Det Radikale Venstres indlæg. Hun sagde, at en af grundene til, at man sad indstillingen fra Politiets Efterretningstjeneste overhørig og puttede folk på et lovforslag alligevel, er, at man jo er uskyldig, indtil det modsatte er bevist. Og derfor skal det, at man er i PET's søgelys, ikke påvirke ens muligheder for at få statsborgerskab. Er justitsministeren enig i det synspunkt, som blev fremført af Det Radikale Venstres ordfører?

Justitsministeren.

Spørgsmål af den her karakter ved hr. Jan E. Jørgensen ganske udmærket er reguleret efter § 21 i cirkulæreskrivelsen, og forelæggelsen heraf for Indfødsretsudvalget er fortrolig. Derfor agter jeg ikke at udtale mig hverken om forelæggelsens indhold eller regeringens holdning i den henseende. Det håber jeg ikke kommer som en overraskelse for hr. Jan E. Jørgensen.

Jeg vil sige til hr. Jan E. Jørgensen, at hvis hr. Jan E. Jørgensen grundlæggende er uenig, er der jo en mulighed for at stemme imod lovforslaget. Det har Venstre jo mulighed for. I stedet for at stå heroppe hver eneste gang og tale dunder imod det, kan man jo bare trykke på de røde knapper. Det har man mulighed for.

Hr. Jan E. Jørgensen.

Det kan selvfølgelig godt være, at justitsministeren ikke hørte fru Zenia Stampes indlæg, for ellers tror jeg ikke, at han ville have set så forholdsvis rolig ud, som han gør nu. Jeg forstod ordførerens indlæg på den måde, at også de personer, som vi ikke er tvunget til at give statsborgerskab i medfør af statsløsekonventionen eller børnekonventionen, skulle have statsborgerskab, på trods af at de er i PET's søgelys.

Jeg spørger ikke om konkrete sager, jeg spørger om regeringens holdning: Ønsker regeringen at gøre op med det, som vi ellers hidtil har været enige om, nemlig at vi ikke skal give personer i PET's søgelys statsborgerskab, medmindre vi er tvunget til det i medfør af konventioner? Ønsker regeringen at gøre op med den holdning, sådan at alle kan få statsborgerskab, hvad enten de er statsløse eller ej, på trods af at de er i PET's søgelys under mistanke for at ville true rigets sikkerhed?

Justitsministeren.

Nu tror jeg, det måske er bedst, at hr. Jan E. Jørgensen efterfølgende her tager en diskussion med fru Zenia Stampe om, hvad det var, fru Zenia Stampe rent faktisk sagde. Men hvis det, hr. Jan E. Jørgensen spørger til, er, om regeringen har tænkt sig at gøre op med de principper, som står i cirkulæreskrivelsens § 21 nu, er svaret nej.

Hr. Preben Bang Henriksen for en kort bemærkning.

Er ministeren enig i, at PET's vurdering i realiteten er fuldstændig uden betydning, når vi taler om statsløse? Uanset hvad der står i den, så får de jo statsborgerskab. Er det så ikke et ganske ligegyldigt arbejde, PET laver på det her område over for udvalget?

Justitsministeren.

Det mener jeg bestemt ikke det er. Og hvis hr. Preben Bang Henriksen læste, hvad der står i § 21 i cirkulæreskrivelsen, ville han se, at det, han spørger om, ikke passer.

Preben Bang Henriksen.

Jeg har tilfældigvis læst § 21, og ministeren har fuldstændig ret i, hvad han siger. Jeg spørger bare til ministerens holdning: Kan ministeren se noget logisk i, at vi sætter PET til at udarbejde risikovurderinger af folk, når det er lige meget, hvad resultatet bliver af den risikovurdering? Hvad er ministerens opfattelse?

Justitsministeren.

Præmissen for hr. Preben Bang Henriksens spørgsmål om, hvorvidt PET's arbejde inden for rammerne af § 21 er fuldstændig ligegyldigt, holder jo ikke. Og det ved hr. Preben Bang Henriksen også ganske udmærket.

Talerlisten vokser og vokser. Fru Inger Støjberg for en kort bemærkning.

Tak. Jeg bed også mærke i, at fru Zenia Stampe tidligere sagde, at udlændingepolitikken skulle rulles tilbage til forholdene fra før 2001. Er det en opfattelse, justitsministeren deler og dermed også Socialdemokratiet deler?

Ministeren.

Det er ikke et synspunkt, regeringen deler, og det ved fru Inger Støjberg ganske udmærket også godt, al den stund at nogle af de ændringer, som regeringen rent faktisk har lavet f.eks. på børnefamiliesammenføringsområdet, har fru Inger Støjberg og Venstre jo selv stemt for.

Inger Støjberg.

Jo, men mig bekendt er fru Zenia Stampes parti jo også med i regeringen, så derfor kan man jo godt være lidt tvivlende, når justitsministeren står og siger, som han gør nu. I øvrigt ville han heller ikke svare, da det var hr. Christian Langballe, der spurgte om præcis det samme, så det øger jo sådan set bare tvivlen. Kaster man blikket på den lange stribe af lempelser, som regeringen allerede nu har gennemført, må man sige, at tvivlen jo er endnu større.

Så jeg vil spørge justitsministeren: Bakker Socialdemokratiet op om den linje, som Det Radikale Venstre her i dag har gjort sig til talsmand for, altså at rulle indvandrerpolitikken tilbage til forholdene fra før 2001?

Justitsministeren.

Hvis man vil stille spørgsmål til og have svar fra Socialdemokraterne, må man spørge den socialdemokratiske ordfører. Det, jeg vil henholde mig til, er, at det, fru Inger Støjberg her forsøger at skabe et billede af, vil hun med blot et enkelt øjekast på regeringsgrundlaget kunne se ikke har noget som helst hold i virkeligheden.

Fru Karina Adsbøl for en kort bemærkning.

Kan justitsministeren redegøre for, hvor mange af dem der har stået på PET's overvågningsliste, der har fået dansk statsborgerskab? Og så vil jeg høre, om det slet ikke bekymrer justitsministeren at give dansk statsborgerskab til nogen, der står på PET's overvågningsliste.

Justitsministeren.

Jeg er desværre ikke klar over, hvad det er for en overvågningsliste, fru Karina Adsbøl hentyder til, så hvis hun har mulighed for at uddybe det, kunne jeg måske svare på det. Jeg er ikke helt klar over, hvad det er for en overvågningsliste der hentydes til.

Karina Adsbøl.

Nu tror jeg bare, ministeren spiller lidt dum, for ministeren får jo oplysninger om, hvor mange der er til fare for rigets sikkerhed. Og det er oplysninger om, hvor mange af dem, der har stået på listen, som har fået dansk statsborgerskab. Hvor mange af dem, som ministeren ved at PET overvåger, fordi de ligesom er til fare for rigets sikkerhed, har fået dansk statsborgerskab?

Justitsministeren.

Det ved fru Karina Adsbøl ganske udmærket godt at jeg hverken kan eller vil svare på. Og det, som udvalget kan henholde sig til, er de ting, som bliver sendt til udvalget, og der kan fru Karina Adsbøl jo, går jeg ud fra, fra sit sæde i Indfødsretsudvalget jo selv se, hvem der ligger inden for rammerne af § 21 i cirkulæret.

»Spille dum« er ikke et udtryk, vi helst skal bruge her.

Fru Mette Bock for en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg skal bare lige høre, om det er den socialdemokratiske ordfører eller den socialdemokratiske minister, der udtrykker Socialdemokraternes holdning til, hvorvidt man skal lytte til PET's rådgivning, når det drejer sig om tildeling af statsborgerskab. For den socialdemokratiske ordfører gav udtryk for, at den havde ingen betydning, hvis man opfyldte kriterierne for at opnå statsborgerskab. Jeg hørte justitsministeren give udtryk for, at der kunne være rådgivning, som gjorde, at man blev nødt til at rette ind efter den rådgivning.

Justitsministeren.

Den rolle, som Politiets Efterretningstjeneste spiller, er udførligt beskrevet i cirkulærets § 21, og som fru Mette Bock ganske udmærket ved, er det ikke noget, regeringen har tænkt sig at rokke ved. Og derfor må jeg sige, at spørgsmålet er der jo ikke nogen som helst tvivl om svaret på. Har regeringen tænkt sig at ændre ved § 21? Det har regeringen ikke.

Mette Bock.

Tak. Så må jeg jo blot opfatte det som mangel på kommunikation internt i Socialdemokratiet.

Ministeren.

Det synes jeg ikke der er noget grundlag for. Regeringens holdning er meget, meget klar, og det er den, jeg har givet udtryk for her.

Hr. Karsten Lauritzen for en kort bemærkning.

Tak. Jeg kan så forstå, at regeringens holdning ikke er den samme som den socialdemokratiske ordførers holdning, og vi kan også forstå, og det vil jeg godt kvittere for, nemlig det svar, der kom tidligere fra justitsministeren til fru Inger Støjberg, at regeringens holdning heller ikke er den samme som den holdning, fru Zenia Stampe gav udtryk for. Det kan man jo undre sig over, men det er så, hvad det er.

Det, jeg godt vil følge op på og høre justitsministerens svar på, er sådan set hr. Preben Bang Henriksens spørgsmål, som jo gik på: Hvorfor kan det være, at den regering, vi har i øjeblikket, ikke synes, at det er problematisk, at folk, der er til fare for rigets sikkerhed, bliver givet statsborgerskab? Jeg forventer ikke, at justitsministeren skal komme med løsningen, men blot en tilkendegivelse om, at man vil være med til at diskutere, hvordan vi løser det her fremadrettet. Det var jo den holdning, som den tidligere regering havde, dengang hr. Søren Pind var integrationsminister.

Hvordan kan det være, at justitsministeren bare synes, at det er fryd og gammen, at vi er tvunget til at give statsborgerskab til folk, der af PET vurderes til at være til fare for rigets sikkerhed?

Justitsministeren.

Jeg skal ikke udtale mig om hr. Karsten Lauritzens tillid og tro på, at Politiets Efterretningstjeneste varetager sit arbejde. Regeringen har fuld tillid til, at Politiets Efterretningstjeneste så at sige har et øje på enhver finger, for så vidt angår personer, som måtte være til fare for rigets sikkerhed. Det er regeringens holdning. Og når det handler om indfødsret i den sammenhæng, ligger behandlingen af den her type af sager jo helt i forlængelse af det, der står i cirkulærets § 21. Jeg ved ikke, om Venstre har tænkt sig at ændre det – det har regeringen i hvert fald ikke.

Men der er jo altid den mulighed, at hvis Venstre ville, så kunne man jo bare stemme imod det her lovforslag. Det er sådan set meget enkelt. Det er op til Venstre, når vi går i gang med den næste runde af behandlingen, at tilkendegive, om man vil det eller ej. Det kan man gøre.

Vi har haft den her diskussion ganske mange gange, den samme diskussion, de samme synspunkter fra Venstre. Hver gang er Venstre endt med at stemme for, og det synes jeg er fornuftigt. Men hvis man havde lidt konsekvens i sine egne synspunkter, skulle man jo vælge at stemme imod.

Karsten Lauritzen.

Jo, men som jeg hørte talen af hr. Jan E. Jørgensen, som er Venstres ordfører på det her forslag, og det tror jeg også justitsministeren gjorde, redegjorde Venstres ordfører jo for, at vi ikke ønsker at tage et stort flertal til gidsler på grund af en enkelt person, fordi justitsministeren har skruet lovforslaget sammen på den måde. Det er noget, justitsministeren er ansvarlig for, og som justitsministeren skulle påtage sig ansvaret for.

Vi vil i Venstre gerne være med til i fællesskab at finde en løsning, så vi ikke kommer til at stå i en situation, hvor man belønner folk, som PET vurderer er til fare for rigets sikkerhed, med et statsborgerskab. Men der kan vi bare notere os, at det ønsker regeringen ikke, det ønsker justitsministeren ikke, og det må justitsministeren jo tage på sine skuldre.

Så kan vi i øvrigt notere, at forvirringen om, hvem der vil hvad i regeringspartierne, både med hensyn til udlændingepolitikken og det her spørgsmål, i hvert fald er fuldstændig. Jeg synes, regeringen skulle få styr på, hvad regeringspartierne vil, og få skabt lidt samhørighed omkring regeringens linje og regeringsordførernes linje, for den debat, vi har haft i dag, viser, at det er der ikke noget af i øjeblikket, og det er ærgerligt.

Justitsministeren.

Jeg mener bestemt ikke, at der er noget grundlag for at tale om forvirring om noget som helst. Det, der måske kan virke en smule underligt, er, at Venstre ikke på et eller andet tidspunkt bare tager konsekvensen af sine synspunkter og stemmer imod. Det er jo det, man har muligheden for, og det er jo det, som man kan høre på debatten at rigtig mange herinde har svært ved at forstå.

Altså, hvis man ville noget med den debat, som tidligere integrationsminister hr. Søren Pind satte i gang, så kunne man jo drage konsekvenserne af den. Så behøvede man ikke at bede regeringen eller den til enhver tid siddende justitsminister i en regering om at komme med gode ideer til, hvad man skal gøre. Man kan jo selv tage konsekvensen af det. Og det er jo det, der udtrykker hulheden i det, som Venstre står her hver gang og siger, nemlig at når det kommer til stykket, tør man ikke tage konsekvensen af sine egne synspunkter. Det er jo det, der er problemet.

Tak til justitsministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Indfødsretsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.