Nedenfor redegøres der nærmere for erfaringerne i de nordiske lande, en række europredegøreseuropæ-iske lande samt USA, da disse landes erfaringer skønnes at have den største interesse.Generel sammenfatningNogle af de lande Danmark normalt sammenligner sig med, har en meget udstrakt an-lande,,vendelse af stemmemaskiner, men også erfaret forskellige problemer ved anvendelsen afdisse (bl.a. USA og Belgien). Nederlandene har tidligere haften meget udstrakt anvendeanvendel-se af stemmemaskiner, som de har besluttet at ophøre med at anvende Andre lande haranvende.en mere begrænset anvendelse af stemmemaskiner (f.eks. Frankrig) eller har haft enmere begrænset anvendelse af stemmemaskiner, som de har besluttet at ophøre med atstemmemaskiner,anvende (f.eks. Tyskland, Storbritannien, Finland, Norge) Atter andre lande har indtNorge).indtilvidere besluttet ikke at anvende denne afstemningsform ved almindelige valg (Sverige ogIrland). For så vidt angår de nævnte digitale stemmeafgivningssystemer i Nederlandene,Finland, Irland og Tyskland er det værd at bemærke, at der ialletilfælde var tale om sy-stemer, der lagrede den afgivne stemme direkte i stemmemaskinen uden at producere1nogen form for papirspor af stemmen.Endelig er nogle få lande i højere grad stemt for at gennem øre elektroniske valg overgennemføreinternettet eller har gjort forsøg hermed (Norge, Schweiz, Estland) eller overvejer for thermedti-den, om der skal laves forsøg med internetvalg (Sverige). Kortet nedenfor viser et udsnitaf verdenskortet på forrige side, der her viser status for de europæiske lande for så vidtangår anvendelse af ee-valg.Figur 2: Europakort over digital stemmeafgivningkort

valglokalet ved brug af sædvanlig papirstemmeseddel. Internetvalget var således kun etsupplement til papirafstemning og kunne kun anvendes til forhåndsafstemning før valg-dagen.For at imødegå problemerne med at sikre stemmehemmeligheden og sikre vælgernemod utilbørlig påvirkning m.v. kunne vælgere omgøre deres stemme ved at brevstemmeelektronisk igen et ubegrænset antal gange, forhåndsstemme på almindelig vis med enpapirstemmeseddel og/eller stemme på valgdagen på papir. En forhåndsstemme ellerstemme på valgdagen afgivet i et kontrolleret miljø gik således altid forud for en stemmeafgivet elektronisk. Ca. 167.500 vælgere havde stemmeret i de nævnte forsøgskommu-ner. Heraf afgav ca. 26,4 % en forhåndsstemme over internettet, svarende til ca. 72,5%1af alle vælgere, der forhåndsstemte i forsøgskommunerne. På baggrund af erfaringernefra forsøget besluttede den norske regering i december 2012, at man vil gentage forsøg2med internetvalg ved stortingsvalget i 2013.Endvidere har Norge tidligere gennemført forsøg med stemmemaskiner på afstemnings-stederne ved fire lokalvalg i 2003, hvor det var frivilligt for vælgerne at stemme elektro-3nisk, og som forløb tilfredsstillende, men som man ikke har ønsket at gentage.I

Finland

afprøvede man ved et pilotforsøg under kommunalvalget i 2008 elektroniskafstemning både ved brevstemmeafgivning og på valgstederne i 3 kommuner. I alt blevder afgivet 12.234 elektroniske stemmer, svarende til ca. 58 % af de i alt afgivne stem-mer, og et flertal af de adspurgte vælgere tilkendegav, at systemet var meget brugerven-ligt.Forsøget var på trods heraf ikke nogen succes, bl.a. fordi det senere viste sig, at dermanglede 232 stemmer i den elektroniske optælling, og valget måtte derfor gå om i de trekommuner (ved almindelig afstemning med papirstemmesedler). Inden ovennævnte bristkom frem, havde man dog konkluderet, at fordelene ved elektronisk afstemning på valg-stederne ikke kunne begrunde en fravigelse fra den traditionelle form for afstemning. Detotale omkostninger ved e-valgsforsøget var ca. 1,6 mio. euro eller ca. 10 mio. danskekroner, svarende til knap 1.000 kr. pr. afgiven e-stemme. De finske valgmyndighederkonkluderede endvidere, at den elektroniske afstemning ikke havde nogen synlig effektpå valgdeltagelsen i forsøgskommunerne, samt at valgmyndighedernes arbejde ikke somforventet var blevet reduceret.I januar 2010 besluttede regeringen, at systemet ikke skulle videreudvikles, samtidigmed, at man ville følge de internationale erfaringer nøje med henblik på at overveje af-stemning via internettet på længere sigt. Regeringen har ikke siden truffet anden beslut-4ning.I

Sverigebesluttede

regeringen den 27. oktober 2011 at nedsætte en parlamentariskkomité, der skal gennemføre en vurdering af dele af valgsystemet. Komitéen skal blandtandet overveje, om der bør indføres elektronisk stemmeafgivning ved almindelige valg ogfolkeafstemninger. Udredningen skal aflevere sine overvejelser om dette spørgsmål se-5nest den 15. marts 2013. Kommissoriet forholder sig ikke til, om der skal arbejdes modelektronisk stemmeafgivning ved fremmødevalg eller internetvalg, men der synes at teg-ne sig en præference for internetvalg inspireret bl.a. af de norske erfaringer.

Der er ikke noget til hinder i svensk lovgivning for at anvende optisk scanning af papir-stemmesedler, der kan bidrage til en hurtigere optælling af stemmerne, om end denneteknologi ikke synes synderligt udbredt. Svenske vælgere har endvidere tidligere ligele-des i begrænset omfang anvendt stemmeafgivning via internettet ved enkelte vejledende6lokale folkeafstemninger. Derimod har Sverige hidtil ikke haft erfaringer med anvendelsen7af elektroniske stemmemaskiner.Øvrige EuropaI det øvrige Europa har elektroniske stemmemaskiner på afstemningsstederne haft denstørste udbredelse i

Nederlandene,

der indførte mulighed for at stemme elektronisk ibegyndelsen af 1990’erne. Ved de lokale valg i 2006 stemte ca. 90 pct. af alle stemmebe-rettigede i Nederlandene via elektroniske stemmemaskiner.Efter de lokale valg i 2006 i Nederlandene blev der rapporteret forskellige uregelmæssig-heder, som det ikke var muligt at undersøge nærmere, fordi afstemningen foregik påsåkaldte directrecordingmachines, som ikke producerer stemmesedler eller andet kontrol-lerbart materiale. En borgergruppe, ”We do not trust voting computers”, udgav i oktober2006 en rapport, der bl.a. påviste, at det trods den manglende offentlige adgang til oplys-ninger om systemet var muligt for personer med en vis teknisk indsigt at manipulere ma-skinerne på en sådan måde, at afstemningsresultaterne kunne ændres i løbet af det tids-rum, der løber mellem stemmeafgivningen og maskinens generering af valgets resultater.Certificeringen af alle de anvendte stemmemaskiner blev efterfølgende annulleret ved endomstolskendelse i oktober 2007.I 2008 besluttede den nederlandske regering, at der fremover alene skal anvendes papirog blyant, og afviste et forslag om udvikling af en ny generation af stemmemaskiner, derbl.a. skulle kunne udskrive en stemmekvittering. Regeringen har ikke siden truffet andenbeslutning.

Estland

har (som det første land i verden) anvendt digital afstemning via internettet vedkommunale valg siden 2005 og ved nationale valg siden 2007, hvor ca. 5,4 % af stem-merne blev afgivet på denne måde. Ved kommunalvalget i 2009 afgav ca. 9,5 % af væl-gerne deres stemme over internettet, og ved parlamentsvalget i marts 2011 var tallet8steget til ca. 15,4 % af vælgerne, der afgav deres stemme via internettet. Vælgerne kanstemme digitalt via internettet fra 10. til 4.-dagen før valget og kan omgøre deres stemmegentagne gange i samme periode (for at modvirke utilbørlig påvirkning og brud på stem-mehemmeligheden, idet vælgeren således kan omgøre den stemme, som vedkommendeer blevet presset til at afgive eller andre har gjort sig bekendt med, at vælgeren har afgi-vet) ved at afgive en ny digital stemme eller ved at brevstemme på papir fra 6 til 4 dagefør valget. Man kan dog ikke stemme på valgdagen, hvis man har afgivet en brevstemmevia internettet eller ved brug af en papirstemmeseddel. Vælgerne logger sig på systemetved at anvende deres nationale ID-kort, som samtidig er et såkaldt ”smartcard”, som kanbruges til at identificere borgeren digitalt over for myndigheder m.fl. Systemet betegnessom en succes og som mindst lige så sikkert som et almindeligt papirbaseret valg.

Belgien

har ved almindelige valg i stigende omfang siden 1991 anvendt stemmemaski-ner på afstemningssteder samt elektroniske tællemaskiner. Ved valget i 1998 har ca. 44pct. af vælgerne afgivet deres stemme elektronisk (201 kommuner ud af 589). På bag-grund af kritik af de anvendte stemmemaskiner fra borgergrupper og politiske partier blevder stoppet for indførelse af stemmemaskiner på yderligere afstemningssteder i 1999.

Ved valget i 2003 blev der registreret problemer med de anvendte stemmemaskiner, såman måtte holde valgstederne åbne i længere tid som følge af diverse forsinkelser.Det hidtidige system er netop blevet udskiftet efter udløbet af vedligeholdelseskontrakter-ne i 2010. Der er indgået en kontrakt for 10 år med en leverandør af en touch screenbaseret stemmemaskine til anvendelse ved fremmødevalg. Det nye system producerer tilforskel fra det gamle et print af den afgivne stemme, som vælgeren kan verificere, førvælgeren nedlægger stemmesedlen i en elektronisk stemmekasse, der scanner og op-tæller stemmesedlen automatisk. Systemet er indkøbt centralt og stillet til rådighed for dekommuner, der måtte ønske at anvende det. Systemet blev første gang anvendt vedlokalvalgene den 14. oktober 2012, hvor ca. 60 % af de flamske vælgere samt vælgerne ito kommuner i Bruxelles by-regionen skulle afgive deres stemme elektronisk ved hjælp af9det nye system (svarende til ca. 51 % af samtlige vælgere i Belgien) .Ca. 3 millioner væl-gere fra 155 byer og kommuner i Bruxelles-regionen og Flandern anvendte 17.400stemmemaskiner opstillet på 3.346 afstemningssteder. Den vallonske region har derimodbesluttet ikke at anvende stemmemaskiner ved valget i 2012 og vil alene anvende papir-10baseret stemmeafgivning ved parlamentsvalgene i 2014.Elektroniske stemmemaskiner på afstemningsstederne anvendes i et begrænset omfang i

Frankrig

(ca. 60-80 kommuner ved almindelige valg ud af mere end 36.000). På trods afkritik i den offentlige debat er der aldrig blevet rejst en sag ved domstolene omkring pro-blemer med de elektroniske afstemninger, ligesom der ikke hidtil har været rapporter omalvorlige tekniske problemer. Der er nedsat et udvalg, der skal revurdere de tekniskeretningslinjer for anvendelse af elektronisk stemmeafgivning, men fremtiden for elektro-nisk stemmeafgivning på afstemningsstederne er uvis, da det har været svært at påviseeffektiviseringsgevinster. Siden 2007 er der konstateret en faldende tendens i forhold tilanvendelse af stemmemaskiner i kommunerne (fra 82 kommuner i 2007, hvor ca. 1,5mio. vælgere kunne afgive deres stemme elektronisk ved stemmemaskiner, til 64 kom-11muner i 2012 med ca. 1 mio. vælgere). Ved præsidentvalget i 2012 skulle visse med-lemmer af Nationalforsamlingen vælges af franskmænd bosat i udlandet via internettet.I

Tyskland

anvendte man ved nogle valgkredse i seks tyske delstater elektronisk afstem-ning på afstemningsstederne ved forbundsdagsvalgene i 2002 og 2005 samt ved Europa-Parlamentsvalgene i 1999 og 2004. Forbundsforfatningsdomstolen erklærede imidlertid i2009, at forbundsforordningen om stemmemaskiner var ugyldig, idet den brød medgrundprincippet om valgets offentlighed efter den tyske grundlov. Domstolen slog fast, atforbundsforordningen ved anvendelse af de computerstyrede stemmemaskiner,der varomfattet af forordningen, ikke kan garantere en effektiv kontrol af valghandlingen, herun-der offentlighedens kontrol af, hvordan valgets resultat er opstået, eller en pålidelig re-vurdering af valgets resultat.Forbundsforfatningsdomstolens afgørelse har medført, at der er iværksat et omfattendeanalysearbejde i Tyskland med henblik på at afklare forfatningsmæssige, valgretlige ogtekniske spørgsmål ved brug af elektroniske valgapparater ved parlamentariske valg,samt at det ikke for tiden er tilladt at anvende elektroniske stemmemaskiner. Beslutnin-gen om, hvorvidt valgapparaterne fremover kan anvendes på en måde, der er i overens-stemmelse med den tyske forfatning, er endnu ikke truffet.

Storbritannien

har fra 2003 gennemført en lang række pilotprojekter med elektroniskstemmeafgivning (og optælling), herunder afstemning via internettet og sms - dog ikke i

forbindelse med parlamentsvalg. De seneste pilotprojekter er gennemført i 2007. Erfarin-gerne har ikke været udelt positive, og projekterne har været mødt af en stor grad afskepsis fra en række grupperinger i civilsamfundet. På denne baggrund har man fra detbritiske Justitsministeriums side besluttet ikke at afvikle yderligere pilotprojekter om elek-tronisk stemmeafgivning for indeværende, ligesom yderligere overvejelser om spørgsmå-let er sat i bero.I

Irland

iværksatte man i 2002 under stor politisk bevågenhed et storstilet projekt medhenblik på at implementere et landsdækkende elektronisk afstemningssystem. Intentio-nen var, at projektet skulle være klar til brug ved lokalvalgene og Europa-Parlamentsvalget i 2004. Projektet blev imidlertid ikke gennemført, da den kommission,der var blevet nedsat i 2004 for at imødekomme den manglende opbakning fra befolknin-gen, ikke godkendte systemet i dets daværende form, bl.a. af tekniske grunde, og fordisystemet ikke udskrev en fysisk (papir)manifestation af stemmen (voterverifiedpaperaudit trail,forkortet VVPAT). Kommissionens vurdering førte til stilstand i projektet, og detblev i 2009 besluttet, at projektet om elektronisk afstemning skulle opgives. Det indebæ-rer bl.a., at det dyrt indkøbte elektroniske system skal afskaffes, hvilket der efter en ud-budsrunde er indgået aftale om med et privat firma, der har købt maskinerne for12€70,267. Det skal sættes i relation til, at den samlede pris for det ikke gennemførte pro-jekt sammenlagt med projektets accessoriske omkostninger løber op i over € 55 mio. Pånuværende tidspunkt har man fra irsk side ingen intentioner om at tage projektet omkringelektronisk afstemning op igen.I

Schweizer

der et langsigtet (ca. 2020) føderalt mål om, at alle schweiziske vælgere skalkunne stemme via internet ved siden af stemmeafgivning pr. brev og på afstemningsste-der. Det er dog en forudsætning af, at sikkerheden er i orden, og der er derfor ikke vedta-13get nogen bindende tidsplan.I 2000indbød føderationen interesserede kantoner til at deltage i udviklingen af et inter-netvalgsystem med føderal økonomisk støtte. I første omgang deltog 3 kantoner (Genè-ve, Neuchâtel og Zürich). I 2006 deltog kommunerne i de tre kantoner i pilotforsøg medelektronisk afstemning via internettet (hidtil var der kun lavet forsøg ved folkeafstemnin-ger). Fra 1. januar 2008 har alle kantoner haft mulighed for at vælge at tilslutte sig forsø-get med denne afstemningsform, men man har vedtaget, at antallet af vælgere, der be-nytter den elektroniske form, skal være begrænset til 10 % indtil 2011, dvs. knap en halvmillion mennesker. Efter 5 år uden uheld kan en kanton ansøge forbundsregeringen omen udvidet bevilling til benyttelse af elektronisk afstemning.Siden 2009 har yderligere 9 kantoner gennemført forsøg med elektronisk afstemning tillokale valg via internettet, dog foreløbigt kun for schweizere bosat i udlandet. I alt er120.000 schweizere bosat i udlandet optaget på valglisten, og ved udgangen af 2012 vilca. halvdelen kunne stemme via internettet..Med hensyn til sikkerheden har man haft computerhackere ansat til at prøve at bryde ind isystemet, hvilket ikke er lykkedes. Man skønner, at elektronisk afstemning er lige så sik-ker som stemmeafgivning med brevstemme. Hvis elektronisk afstemning bliver indførtsom afstemningssystem i hele Schweiz, skønner man, at det over de næste 10 år vilvære forbundet med udgifter mellem 38 og 400 mio. CHF (svarende til mellem 500 mio.og 2 mia. kr.) alt efter, hvilket system der vælges.

Bulgarien

har gennemført forsøg med elektronisk fremmødevalg i 9 valgsteder i hoved-staden Sofia ved parlamentsvalget i 2009, men det blev siden besluttet, at denne form forafstemning trods tilfredsstillende resultater ikke var egnet til udbredelse i hele landet pga.de høje omkostninger herved. Der er dog fortsat politisk ønske om at modernisere valg-systemet, og der blev senest stillet et forslag til ændring af valglovgivningen i 2011, derbl.a. indeholdt hjemmel til gennemførelse af brevstemmeafgivning via internettet, mobilte-lefon eller sms. Der er dog ikke opnået enighed herom forud for lokal- og præsidentvalgeti oktober 2011, hvor de første (begrænsede) pilotforsøg efter planen skulle have fundetsted.

Tjekkiet

er i gang med at undersøge muligheden for at etablere et elektronisk fjernvalgs-afstemningssystem (via internettet). Arbejdet er stadig i sin indledende fase og har fore-løbigt resulteret i definitionen af et sæt principper for introduktion af e-valg i Tjekkiet. Un-dersøgelsen vil som det næste skridt koncentrere sig om en undersøgelse af de tekniskeudfordringer.Uden for Europa- USA

USA

bruger i udstrakt grad forskellige former for elektronisk stemmeafgivelse via stem-memaskiner og elektronisk optælling. Der er kun begrænset føderal lovgivning vedrøren-de valg. Det er derfor den enkelte delstat, som vedtager regler herom og gennemførervalghandlingerne samt fastsætter kravspecifikationerne og godkender leverandørerneheraf. Det er herefter op til hvert county (amt) i delstaten at træffe afgørelse om, hvilket afde godkendte afstemningssystemer man ønsker at anvende. Derfor vil man indenforsamme stat kunne se mange forskellige systemer anvendt. Dette medfører, at det ikke ermuligt at give et uniformt billede af anvendelsen af disse systemer.Ifølge organisationen VerifiedVoting anvendte ca. 25% af alle vælgere ved valget i 2012såkaldtdirectrecordingelectronic(forkortetDRE) systemer, dvs. stemmemaskiner, derikke printer nogen form for fysisk (papir)manifestation af stemmen, men lagrer den afgiv-ne stemme direkte i stemmemaskinen, mens ca. 67 % anvendte papirstemmesedler i eneller anden grad, der skal afkrydses/udfyldes manuelt, og som primært blev optalt ved15optiske scannere. Nogle stater anvender en kombination af disse teknologier, primærtfor at opfylde krav i den føderale lovgivning fra 2002 (HelpAmerica VoteAct,forkortetHA-VA), som bl.a. stiller krav til handicaptilgængelighed. I nogle stater er det således alenehandicappede vælgere, der må anvende digitale stemmemaskiner, mens andre vælgereskal stemme med en papirstemmeseddel, der så evt. optælles elektronisk.Så sent som ved præsidentvalget i 2012 blev der indrapporteret forskellige problemermed stemmemaskinerne; bl.a. var der flere rapporter om stemmemaskiner, der automa-16tisk ændrede vælgerens valg af den ene kandidat til den anden kandidat. Tendensen erbl.a. derfor, at man i stigende grad går bort fra elektroniske stemmemaskiner og over17til/tilbage til optisk scanning af håndudfyldte papirstemmesedler.Nedenfor er gengivet et kort, der illustrerer de forskellige former for afstemningsteknologi,18der anvendes i de amerikanske stater (2012). De anvendte stemmeafgivningsmetodervarierer fra de mørkegrønne stater, der alene anvender papirstemmesedler, der optællesmanuelt eller ved optiske scannere, til stater, der anvender stemmemaskiner uden papir-print af stemmen, (røde stater) og stater, der anvender stemmemaskiner med papirprintaf stemmerne, eller en kombination af sidstnævnte og papirstemmesedler (de lysegrønne14

Herudover har nogle amerikanske stater eksperimenteret med stemmeafgivning overinternettet, primært for amerikanske statsborgere bosat i udlandet og for amerikanskeudstationerede soldater. Der har været flere problemer med sikkerheden i disse syste-mer. F.eks. blev et pilotprojekt i Washington D.C., der skulle have givet statsborgere iudlandet og soldater adgang til at stemme over internettet, opgivet i 2010, efter at detlykkedes en forsker og to af hans ph.d.-studerende fra universitete i Michigan at hackestuderendeuniversitetetsystemet på under 36 timer under et prøvevalg (myndighederne havde forinden opfordretoffentligheden til at forsøg at hacke systemet for at teste sikkerheden). Forskerne havdeherefter stort set fuld kontrol over systemet, herunder adgang til at ændre samtlige væl-geres stemmer og bryde den enkelte vælgers stemmehemmelighed. Myndighederneopdagede først, at systemet var blevet hacket, da forskerne efter 48 timer fik systemet til19at afspille deres universitets kendingsmelodikendingsmelodi.Som eksempel på stater, der har erfaring med e-valgteknologi, kan nævnesFloridaogpelvalgteknologi,Californien:FloridaI den offentlige debat om e valg fremhæves problemerne med stemmeafgivningen i Flore-valgFlori-da ved valget i 2000 ofte som et eksempel på fejlslagen elektronisk stemmeafgivningmed alvorlige konsekvenser for valgets udfald. Ved det omtalte valg i 2000 anmodedepræsidentkandidat Al Gore om en fornyet manuel fintælling af stemmerne i 4 coucoun-

ties(amter) på baggrund af et meget tæt resultat og rapporter om uregelmæssigheder vedr)visse stemmeoptællinger. Der var dogikkeprimært tale om problemer med digitale aaf-stemningssystemer, men om de uheldige følger af et nedslidt hulkortsystem, hvor stestem-meafgivningen foregik ved, at vælgeren ved en dertil indrettet mekanisk stemmemaskineenskulle perforere et eller flere felter ud for det eller de valg, vælgeren ønskede at markere.Fejl og nedslidning af nogle af maskinerne bevirkede imidlertid, at stemmesedlerne ikke ialle tilfælde blev fuldt perforerede, som de skulle have været, og i nogle tilfælde derforikke kunne tælles maskinelt og desuden var svære at aflæse for vælgerens formodede2intentionerved en efterfølgende manuel gennemgang. Problemerne efter præsidentval-get i 2000 førte dog til, at Florida efterfølgende indførte forskellige former for digitalstemmeafgivnings-stemmeafgivnings og stemmeoptællingssystemer.Fuldt elektroniske touchtouch-screen stemmemaskiner (uden papirspor) blev brugt bredt i sta-ten fra 2002-2008 Ved midtvejsvalget i Florida i 2006 opstod der imidlertid problemer,2008.hvor der var en kraftig diskrepans ved stemmeafgivningen til Kongressen mellem antalletaf vælgere, der havde afgivet stemme, og de stemmer, der blev registreret afgivet til kon-gresvalget i SarasSarasotaCounty (der ”manglede” således ca. 18.000 elektroniske stemmerstemmer,svarende til 13 % af stemmerne). I USA kaldes fænomen for en ”under-vote”, når væl-fænomenetgerne undlader at stemme til et bestemt valg, hvilket ikke i sig selv er usædvanligt, men inoget lavere antal. Antallet af under votes ved de samme valg i andre counties lå på meunder-votesmel-lem 1-6 %.. Efterfølgende foranstaltede Florida kontrol af de involverede stemmemaskstemmemaski-ner, men ingen af dem viste fejl.. Konklusionen var, at fejlen formentlig skyldtes en uhel-dig indretning af skærmbilledet, der bevirkede, at vælgerne var tilbøjelige til at overse detdretningpågældende valg til Kongressen (i USA stemmer man almindeligvis om en række forskeforskel-lige poster ved samme valghandling). Da maskinerne ikke producerede noget papirspor,var det imidlertid ikke muligt at få bekræftet denne antagelse, da man ikke kunne rekorekon-20struere vælgernes hensigt.I 2007 vedtog Florida derfor en lov, der pålagde alle counties at overgå til papirstemme-sedler og optiske scannere til stemmeoptællingen som den primære afstemningsmetodeafstemningsmetode.Som kontrolforanstaltning genoptælles de optisk scannedestemmestemmesedler manuelt i 1-2 %af afstemningsstederne.afstemningsstederne..Brugen af touch-screen baserede stemmemaskiner er nu fuldtudfaset for vælgere i almindelighed, om end de i 64 ud af statens 67 counties stadig an-vendes til handicappede vælgere . Disse systemer skal dog være udfaset og erstattet afvælgere.21andre handicapvenlige systemer senest i 2016 Billedet nedenfor illustrerer den anven2016.anvend-te teknologi i Florida ved valget i november 2012:Figur 4: Kort over afstemningsformer i Florida (2012)

CalifornienICalifornienhar man siden den første ibrugtagning af elektroniske stemmesystemer i1997 set en nedgang i brugen af fuldt elektronisk stemmeafgivelse, efter at myndighmyndighe-derne i 2007 besluttede at gøre det obligatorisk at sammenholde alle elektronisk afgivnestemmer med papirkvitteringer af stemmerne. Samtidig igangsatte man en undersøgelseaf systemerne ved et uafhængigt forskerhold fra University of Califonia, Berkeley, dergodt nok frikendte de fleste af maskinerne, men samtidig fandt en del potentielle sikkesikker-hedshuller.Til valget i 2012 var der kun to counties, der anvendte digitale stemmemaskiner medpapirspor (dog kan enhver vælger anmode om at stemme med en papirstemmeseddel istedet for), mens de øvrige anvendte papirstemmesedler med optisk scanning.De medlysegrønt farvede counties nedenfor tilbød endvidere stemmemaskiner til handicappedegrøntvælgere (ifølge den føderale ”Help America VoteAct” fra 2002 skal der bl.a. tilbydes sæsær-22skilte tilgængelige løsninger til handicappede vælgere). Hvor ca. 25 % af stemmerne iCalifornien blev afgivet elektronisk i 2006, var der i 2012 blot ca. 5,7 % af vælgerne (fralifornien(fra-regnet de handicappede vælgere) der kunne stemme fuldt elektronisk via touchvælgere),touch-screensystemer.Figur 5: Kort over afstemningsformer i Californien (2012)

http://www.regjeringen.no/nb/dep/krd/prosjekter/e-valg-2011-prosjektet/resultat-fra-e-stemmegivningen-i-forsoks.html?id=654212samt Slutrapporten, side 20.2http://www.regjeringen.no/nb/dep/krd/pressesenter/pressemeldinger/2012/nye-forsok-med-internettstemming-i-2013.html?id=7101383http://www.regjeringen.no/nb/dep/krd/prosjekter/e-valg-2011-prosjektet/internasjonaleerfaringer2/kapittel4.html?id=603682#42Norden4http://valtioneuvosto.fi/ajankohtaista/tiedotteet/tiedote/en.jsp?oid=2857535http://www.val.se/det_svenska_valsystemet/rostning/internet/index.html6http://www.regeringen.se/content/1/c6/17/90/22/69d2c85b.pdf- se side 107http://www.regjeringen.no/nb/dep/krd/prosjekter/e-valg-2011-prosjektet/internasjonaleerfaringer2/kapittel4.html?id=603682#42Norden8http://www.vvk.ee/voting-methods-in-estonia/engindex/statistics9http://e-lected.blogspot.dk/2012/10/belgium-makes-new-bet-on-e-voting.htmloghttp://e-lected.blogspot.dk/2012/11/electronic-voting-makes-grand-return-to.html10http://www.regjeringen.no/upload/KRD/Prosjekter/e-valg/evaluering/Topic6_Assessment.pdf,side 168-69.11http://fr.wikipedia.org/wiki/Vote_%C3%A9lectronique12International Experience with E-voting, af JordiBarrati Esteve, Ben Goldsmithog John Turner, juni 2012, side88-89, samthttp://www.irishtimes.com/newspaper/breaking/2012/0629/breaking2.html13Ibid., side 127f.14En tænketank, der arbejder for lovgivning og regulering, der fremmer præcision, transparens og verificerbar-hed med hensyn til valg og bl.a. indsamler information om elektroniske valgsystemer i USA,se:http://www.verifiedvoting.org/about-vvo/15http://www.verifiedvoting.org/key-facts-2012/16http://thevotingnews.com/voting-machine-glitches-how-bad-was-it-on-election-day-around-the-country-csmonitor-com/17http://www.theblaze.com/stories/why-are-some-states-dumping-their-electronic-voting-machines-and-going-back-to-paper/18http://www.verifiedvotingfoundation.org/verifier/19https://freedom-to-tinker.com/blog/jhalderm/hacking-dc-internet-voting-pilot/20http://www.verifiedvotingfoundation.org/wp-content/uploads/2012/09/CountingVotes2012_Final_August2012.pdf,side 114.21http://www.verifiedvotingfoundation.org/wp-content/uploads/2012/09/CountingVotes2012_Final_August2012.pdf22http://en.wikipedia.org/wiki/Help_America_Vote_Act#Accessibility