Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 3. behandling af lovforslag nr. L 86:

Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, lov om afgift af elektricitet og ligningsloven. (Støtte til solcelleanlæg og øvrige små vedvarende energi-anlæg m.v.).

Af klima-, energi- og bygningsministeren (Martin Lidegaard).

(Fremsættelse 20.11.2012. 1. behandling 29.11.2012. Betænkning 11.12.2012. 2. behandling 14.12.2012. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling).

Der er ikke stillet ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig? Hr. Per Clausen som Enhedslistens ordfører.

Når jeg alligevel synes, at det her lovforslag skal have et par ord med på vejen, inden Enhedslisten stemmer for det her ved tredjebehandlingen, så skyldes det jo ikke mindst, at der har været rigtig, rigtig meget debat ude i samfundet omkring det her forslag. Umiddelbart kan det jo også fremstå mærkeligt, at Enhedslisten støtter et lovforslag, hvor man reducerer støtten til én form for vedvarende energi og samtidig med det vedtager at udsætte etableringen af vindmøller. Det kan godt fremstå besynderligt. Men jeg vil alligevel sige, at når det her lovforslag er vedtaget, har vi faktisk vedtaget en stor opprioritering af solenergien i Danmark i forhold til det, der indtil nu har været politisk enighed om skulle ske. Det synes jeg er vigtigt at holde fast i. Det er også lykkedes os at fastholde, at vi har en energipolitisk målsætning, som er i overensstemmelse med den, som regeringen har i sit regeringsgrundlag, og i overensstemmelse med den energipolitiske målsætning, som de nuværende regeringspartier aftalte med Enhedslisten, da vi var i opposition. Så set i det lys synes jeg alligevel, at det her lovforslag er holdbart.

Jeg synes også, man må erkende, at selv når vi snakker om vedvarende energi, kan det prisfald, der er på produktionen af vedvarende energi, jo føre til, at støtteordninger, som er etableret på et andet tidspunkt, bliver unødvendigt og urimeligt gunstige. I det her tilfælde kan vi oven i købet konstatere, at støtten har været urimelig og unødvendig gunstig særlig i forhold til villaejere og i virkeligheden særlig i forhold til den økonomisk bedre stillede del af danskerne, hvorimod der har været tale om diskrimination af fællesanlæg, og ikke mindst har der været tale om diskrimination af de mennesker, som bor i de almene boliger. Enhedslisten har lagt rigtig meget vægt på i de forhandlinger, der har været, at sikre, at der blev ligestilling mellem de mennesker, som bor i enfamilieshuse, og de mennesker, som bor i den almene boligsektor. Vi er ikke helt færdige med det arbejde endnu, men det er i hvert fald lykkedes, kan man sige, at sikre, at der nu mellem forskellige ministerier foregår et seriøst og grundigt arbejde for at udrede, hvad der forhindrer denne ligestilling, og også komme med konkrete forslag til, hvordan vi kan sikre ligestillingen. Jeg vil godt sige, at det, at vi har fået den aftale på det område, har været et meget, meget vigtigt argument for, at Enhedslisten kan støtte det lovforslag, der ligger her.

Så er der jo i debatten meget forskellige vurderinger af, hvilke konsekvenser det vil have. Hvis man læser aftalen mellem alle Folketingets partier med undtagelse af Liberal Alliance, vil man se, at der fremstår en bekymring for, at det her løber løbsk, altså at der kommer for mange solceller i løbet af de kommende år. Den bekymring deler Enhedslisten sådan set ikke. Vi er meget mere bekymrede for, at der kommer for få solceller, altså at der bliver investeret for lidt i solenergi fremover. Uanset om den ene vurdering eller den anden vurdering er rigtig, er det jo noget, som de kommende måneder og år vil give os et svar på. Det er sådan, at det fremgår af aftalen, at vi senest i 2015 skal ind at vurdere, hvordan det er gået med henblik på nye initiativer i den ene eller anden retning. Jeg vil bare understrege over for dem, som har været bekymret over, at vi skulle vente til 2015, at energiforligspartierne sådan set hvert eneste år mødes og diskuterer, hvordan udviklingen er i forhold til omstilling til vedvarende energi, og hvordan udviklingen er i forhold til økonomien i den omstilling. Der har vi selvfølgelig hvert eneste år mulighed for at lave ændringer, hvis ting går i en anden retning, går for langsomt i forhold til det, som vi havde ønsket, og det, vi havde aftalt. Jeg kan forsikre, at Enhedslisten vil udvise næsten lige så stor nidkærhed, som vi har gjort i en række andre spørgsmål under den tidligere regering, i forhold til at følge den her udvikling meget nøje, og hvis det viser sig, at udviklingen er uhensigtsmæssig og forkert, vil vi selvfølgelig sikre os, at vi får en drøftelse af det i forligspartikredsen, med henblik på om der skal tages nogle nye initiativer.

Men foreløbig satser vi altså på, at de bagvedliggende beregninger, som vi har fået fra ministeriet, viser sig at holde stik, og hvis det er rigtigt, kan vi konstatere, at vi nu har en højere prioritering af solenergi i den statslige energipolitik, end vi nogen sinde tidligere har haft, og vi har også en fælles forståelse iblandt forligspartierne om, at der skal laves en strategi, hvor solenergien placeres på et rimeligt og fornuftigt sted i den samlede energistrategi. Det synes vi sådan set er rigtig godt, så på den baggrund kan vi med ro i sindet stemme for det lovforslag, der ligger her.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det hr. Villum Christensen som ordfører for Liberal Alliance.

Når jeg inden afstemningen ønsker at tage ordet, er det ikke for at starte en energipolitisk debat om, hvor meget vind-, sol- eller kulstrøm, vi skal have igennem stikkontakterne. Nej, så er det mere, fordi det her lovforslag har nogle utrolig uheldige erhvervspolitiske konsekvenser. Man kan vel næppe forestille sig noget værre.

Først siger man til branchen, at nu må vi se at komme ud over stepperne. Hele tre incitamentsordninger på en gang får hele sektoren til at blive mere end rødglødende. Og det er altså alt sammen noget, vi har besluttet herinde. Der investeres, der produceres, der ansættes folk, også hos tømreren og hos elektrikeren. Og fra den ene dag til den anden, en kold novemberdag, kommer der et forlig herinde, og alt stopper. Jeg gentager: Alt stopper. Ikke en telefon ringer i ordreafdelingen, ikke en kunde møder op. Ingen kan længere forstå eller gennemskue ordningen. Energistyrelsen jonglerer med nogle absurde tilbagebetalingsberegninger, som absolut ingen kan genkende. Jeg ved simpelt hen ikke, hvad det er for batterier, de har i lommeregneren derovre. Og i øvrigt: Hvem ved lige, hvor meget af deres solcellestrøm de bruger, når solen skinner? Er de hjemme lige på det tidspunkt, hvor solen skinner? Det er en ret afgørende forudsætning og helt utrolig vanskeligt at sige. Jeg tror ikke, at ret mange herinde ville kunne svare på det spørgsmål.

Også de små vindmøller bliver ramt. En vindmøllefabrikant fra Thy, der har udviklet en husstandsmølle, og som omsætter for 20-30 mio. kr., var mødt op i vores udvalg. Han havde nu udviklet den her over et par år og skulle så til at tjene penge. THYmøllen, hedder den. Den var så lydsvag, at man ikke engang kunne registrere det på det måleapparatur, man havde. Men så kom forliget, og nu siger han, at indtil maj til næste år så ruller det her ud. Han kan ikke finde beskæftigelse til sine medarbejdere. Samtlige vil blive fyret, for telefonen stoppede med at ringe fuldstændig prompte den her novemberdag. Han siger sådan lidt galgenhumoristisk, at det ikke bare er stop-go-politik, nej, det er fuldt stop, og det er no go.

Vi har hverken brug for fuldt stop eller no go i de mange små virksomheder. Jeg er bange for, at den her lov måske også er udtryk for, at vi desværre har mange her i salen, hvis levebrød aldrig har været bestemt af, om telefonen ringer, og om der afgives en ordrebestilling. Husk på, at den her vindmøllefabrikant fra Thy ikke har gjort noget forkert, men alene knoklet for det, vi politisk har fremskyndet. Og når telefonen fra den ene dag til den anden bliver tavs, så er det ikke, fordi han har satset forkert eller spillet smart, nej, det er alene, fordi vi herinde fører en elendig erhvervspolitik, når vi sådan siger: kør, kør ikke.

Som jeg sagde under førstebehandlingen, så forudser jeg, at den her lov vil få en meget kort levetid. Det synes jeg også jeg hørte lidt på hr. Per Clausen. Der ligger ingen energipolitisk eller erhvervspolitisk analyse bag det her. Der er slet ikke nogen strategi, selv om det postuleres i forliget, og det har ministeren så også senere bekræftet. Der er kun en kassetænkning i forhold til manglende afgifter. Det er her, vi finder sandheden, og derfor må så mange komme i klemme som det, vi ser her. Jeg har i min tid herinde aldrig modtaget så mange sure mail. Solcellebranchen er altså fortsat rødglødende, men nu er det af raseri, alene fordi vi fører sådan en stop-go-politik. Lad mig sige det ligeud – nu er det jo ved at være jul, så vi skal være flinke ved hinanden: Det er skisme ikke nogen god lov.

Der er en kort bemærkning fra hr. Steen Gade.

Jeg vil gerne spørge hr. Villum Christensen, om han egentlig mener, at erhvervsudviklingen skal fremmes ved at have ordninger, som er så økonomisk kostbare for samfundet, at det var rimeligt at gribe ind. For det er jo det, der er tilfældet med den her lovgivning, nemlig at prisen faldt så meget på solceller, at vi var nødt til at justere på støtten.

Ordføreren.

Jeg er fuldstændig enig med spørgeren i, at det var meget attraktive ordninger, og derfor var det også godt, at man afskaffede afskrivningsmulighederne, det var godt, at jobordningen ikke kunne fortsætte, sådan at man ikke ligefrem får tre gange støtte til den samme aktivitet. Men i Liberal Alliance er vi jo alle sammen ret enige om, at vi gerne vil være foruden afgifter. De må gerne komme så meget ned som overhovedet muligt, og det her betragter vi ikke som tilskud, men i langt højere grad som et spørgsmål om fravær af afgifter. Hvis der endelig er et finansieringsproblem ude på den lange bane, vil jeg sige, at så sagde jeg også i min ordførertale ved førstebehandlingen, at det da så kunne være mere interessant at skubbe vindmøllerne endnu længere, måske helt derud, hvor vi dropper nogle af dem, for her har vi et folkeligt engagement, som vi aldrig nogen sinde har oplevet før i dansk energipolitik.

Hr. Steen Gade.

Tak. Jeg tror nu, at hr. Villum Christensen færdes for lidt de steder, hvor der står vindmøller. Der er et utrolig stort folkeligt engagement, og folk bruger også deres private penge på at investere i vindmøller. Det, der jo er karakteristisk, er, at den ordning blev for gunstig, fordi vi ikke i tide fik tilpasset støtteniveauet. Det er jo faktisk sådan, at det har været langt mere gunstigt med solceller, end det har været med at investere i vind, også for private. Så jeg er da glad for, at hr. Villum Christensen også mener, at vi skulle gribe ind. Det er også derfor, at jeg synes, at det, hr. Villum Christensen fremfører nu, måske bliver lidt hult. Hvis der skulle gribes ind, ville det også få nogle konsekvenser, og så er det måske lidt dumt at tale hele branchen ned og chancerne ned, som jeg synes hr. Villum Christensen gør.

Ordføreren.

Jeg taler bestemt ikke branchen ned. Jeg prøver bare at være realistisk, og som jeg sagde i min tale, er det her mere et erhvervspolitisk indlæg. Det kan ikke være rigtigt, at vi fører en politik på den her måde, at man investerer i klar tillid til nogle bestemte bestemmelser, og vi så gør det så usikkert, som jeg sagde før, at man ikke kan gennemskue det, for hvis man sidder hjemme ved køkkenbordet og skal snakke med sin ægtefælle om, om man skal bruge 100.000 kr., vil man jo gerne kunne forstå, om man sparer penge eller ej. Det kan man ikke med den her ordning. Så derfor kan vi sagtens få masser af solceller uden at gøre det så attraktivt, som det var tidligere, og når vi er kommet i sådan en stop-go-situation, er det netop, som jeg sagde, fordi der ingen analyse, ingen strategi er. Det nævnte hr. Per Clausen jo også. Den kommer bagefter. Herinde vedtager vi noget, og så laver vi strategien bagefter, og præcis derfor går det så galt, som det går her.

Der er et par yderligere korte bemærkninger, fru Pernille Rosenkrantz-Theil først.

Jeg vil godt bede ordføreren for Liberal Alliance medgive, at de mennesker, der har investeret i solceller, kan fortsætte på den gamle ordning i 20 år. Og det vil sige, at der ikke er nogen grund til usikkerhed for de mennesker, der har investeret i solceller.

Dernæst vil jeg bede hr. Villum Christensen bekræfte, at det, vi gør med den her ordning, jo er, at vi åbner op for et helt nyt marked for solcellebranchen. Hvor det tidligere kun har været interessant for parcelhusejere, er det sådan, at det i fremtiden også bliver interessant for almennyttige boligselskaber at investere i solceller. Og det er jo stadig væk en god investering også for parcelhusejerne. Det blev for guldrandet et papir, og det er jo også et spørgsmål om at bruge pengene på en ordentlig måde.

Men vil hr. Villum Christensen bekræfte, at der ikke er nogen usikkerhed for dem, der allerede har investeret, og dernæst, at der bliver åbnet et nyt marked, hvor de almennyttige boligselskaber nu også kan komme i gang med at investere i solceller til gavn for klimaet, men jo også til gavn for pengepungen i de almennyttige selskaber, der nu kan få gavn af den her ordning.

Ordføreren.

Selvfølgelig vil jeg gerne bekræfte, at der de næste 20 år ikke er usikkerhed for dem, der har investeret. Det var heller ikke det, der var min pointe. Min pointe var, at ud fra en erhvervsøkonomisk betragtning er det en håbløs måde at føre energipolitik på. Fru Rosenkrantz-Theil siger, at nu åbner vi op for nye markeder. Jeg synes, vi skal snakke sammen om 3 måneder og så se, hvor fantastisk de nye markeder fungerer.

Jeg går ud fra, at vi får stort set de samme breve som energiordførere, og jeg ved simpelt hen ikke, hvordan det er, man læser de her høringsskrivelser, for i stort set samtlige står der, at de ikke kunne drømme om at gå ind i de her markeder. Men lad os snakke sammen.

Det bedste, der kan siges om det her lovforslag, er, at det formentlig ikke vil vare ret længe, før man bliver nødt til at ændre loven.

Fru Pernille Rosenkrantz-Theil.

Jeg er egentlig ikke specielt overrasket over, at branchen vil lægge så stort et pres på, som den overhovedet kan, for at støtteordningerne bliver så gunstige som mulige. Det ville sådan set være overraskende, hvis ikke det var det, der var budskabet fra branchen, i forbindelse med at man behandler afgifter på deres område.

Jeg vil bare bede ordføreren igen bekræfte, at det tidligere ikke har været lukrativt for almennyttige boligselskaber at gå ind i at investere i solceller. Det har været parcelhusejerne, og det vil sige, at alle danskere har været med til at finansiere de solceller, der sad på parcelhusejernes tage. Nu bliver det så i stedet for sådan, at det både kan betale sig for en parcelhusejer og for de almennyttige selskaber at investere i solceller.

Det, der jo har været virkeligheden med de almennyttige selskaber, er, at det er dem, der har fået lavet flest energirenoveringer hurtigst. Det er her, fokus på energirenovering har været allerstørst. Det er herfra, efterspørgslen på at skabe en ordning omkring solceller, som også var lukrativ for dem, har været rigtig, rigtig stor. Og det vil sige, at det er rigtigt, at vi skruer ned, fordi tilskuddene var blevet for store, men vi åbner altså også et fuldstændig nyt marked.

Så jeg tror, man skal passe på med at lade alene branchen vurdere, hvor gode forhold de skal have. Måske skal man se en lille smule på virkeligheden.

Så er det ordføreren.

Som jeg også prøvede at indikere, er det ikke et spørgsmål om økonomisk incitament alene, men gennemskuelighed. Og det er ikke rigtigt, at de private vil fortsætte derudad, som jeg ligesom hører, for de kan ikke længere gennemskue, hvad det kommer til at betyde for hr. og fru Hansen, når de sidder hjemme ved køkkenbordet og skal vurdere, om de sætter 100.000 kr. af til det her. Det er ganske, ganske vanskeligt, og stort set alle eksperter tilbageviser Energistyrelsens beregninger.

Ministeren siger endda, han har siddet og regnet efter, at tilbagebetalingstiden er 10 år, og så er det da mærkeligt, at stort set alle andre får 15 eller 20 år. Og så kommer lige præcis det her med, at det regnestykke altså beror på den forudsætning, at man ved, om man er hjemme, når solen skinner. Det tror jeg virkelig er det afgørende, nemlig at den usikkerhed gør, at man så stopper op. Og vi har jo også set, at det er stoppet.

Må jeg ikke lige sige i al stilfærdighed: Jeg synes, det går meget godt med roen i salen, men jeg vil bede om, hvis vi skal kunne afvikle det så smidigt, at der kan fremsættes korte bemærkninger nede fra pladserne, også når vi er så mange, at man ikke fører højrøstede samtaler, og at man ikke står i synsretningen mellem dem, der stiller spørgsmål, og dem, der skal svare – dem, der samtaler – for det forstyrrer. Men det går meget godt, det var ikke nogen bebrejdelse, det var en henstilling. Vi har måske en meget lang dag foran os.

Der er en kort bemærkning fra hr. Per Clausen.

Jeg er jo sådan set enig med hr. Villum Christensen i, at det er ærgerligt, at vi ikke på et langt tidligere tidspunkt har fået inddraget solenergien i vores energistrategi. Men skal det forstås sådan, at hr. Villum Christensen og Liberal Alliance nu mener, at der er brug for en statslig strategi og brug for en statslig politik som et led i at sikre omstilling til vedvarende energi, for så er det jo nyt.

Det andet, jeg godt vil spørge hr. Villum Christensen om, er: Er hr. Villum Christensen ikke godt klar over, at det faktisk betyder relativt lidt for tilbagebetalingstiden, om man har en forventning om at bruge 40 pct. af den el, man selv producerer, eller 20 pct. af den el, man selv producerer? Så det er jo ikke et spørgsmål om, at man er fuldstændig ude af stand til at beregne, hvordan den økonomiske situation vil være fremadrettet. Der vil være usikkerheder, men man kan jo vælge at være lidt mere skeptisk og forsigtig, end Klima- og Energiministeriet opfordrer til. Jeg tror da, det vil være rigtigt at være lidt mere forsigtig.

Ordføreren.

Vi har jo allerede set, at forsigtigheden har afspejlet sig i, at telefonerne er fuldstændig døde.

I forhold til det med at lægge strategier vil jeg sige, at det jo altid er fornuftigt, at man laver nogle ting og ser, om de virker i en sammenhæng, og det er netop det, der ikke er sket her. Når vi synes, at solceller kan have et fortrin i forhold til mange andre måder at få energi på, så er det jo altså, fordi det er den private mand, der tager sine penge op af lommen og investerer. Uanset om det er en lille vindmølle, eller det er solceller på taget, så er der noget sympatisk i det, og det skal vi ikke som stat sætte forhindringer op for, fordi vi har lavet et absurd afgifts- og tilskudssystem. Skal man så betale den rette omkostning for at gemme strømmen på nettet? Jamen der er også regler for, hvordan man kan regne sådan noget ud.

Men at sige, at det er en dårlig idé at indrette sig i et system, så man selv skaffer sin egen varme, er vi uenige i. Vi synes som liberale bestemt, at vi skal støtte op om det og sige, at det er det, vi gerne vil. Det er naturligt for os, og det vil vi ikke sætte hindringer i vejen for.

Hr. Per Clausen.

Nu er Enhedslisten jo også enige i, at det er vigtigt med et decentralt element i energiforsyningen. Det er vigtigt, at der er et incitament til, at mennesker selv gør en indsats. Det er vi fuldstændig enige i, men jeg er nok ikke enig i, at idealsamfundet er der, hvor hver enkelt husstand selv producerer sin egen el. Altså, det tror jeg ikke det er. Derfor må vi jo indrette vores støttesystemer i forhold til vedvarende energi sådan, at det fremmer den generelle omstilling til vedvarende energi og også fremmer de løsninger, som, fordi de er fællesskabsløsninger, sådan set ud fra en samfundsmæssig betragtning er mere fornuftige, end den individuelle løsning er.

Det kan Liberal Alliance af ideologiske grunde være imod, det er der jo ikke noget at sige til. Men jeg synes, hr. Villum Christensen må erkende én ting, og det er, at det ikke kan nytte noget, at han fastholder, at spørgsmålet om, hvor meget el man selv kan bruge af den el, man producerer, er utrolig afgørende for tilbagebetalingstiden, for det er det ikke. Hr. Villum Christensen taler jo selv, om jeg så må sige, solcellerne ned ved at fremstille situationen mere usikker, end den er, og det synes jeg er rigtig ærgerligt.

Ordføreren.

Jeg har intet som helst ønske om at tale solcellerne ned. Jeg tror, de enkelte husstande er så rationelle, når de sidder og regner på, om det her kan lade sig gøre, at de meget lettere end os herinde kan tage stilling til, om de vil bruge deres egne penge på det her, eller om de vil bruge nogle penge, fordi man siger et eller andet herindefra. Det der med at tro på, hvad der kommer herindefra, tror jeg vil veje mindre og mindre. Så jeg er sikker på, at den afgørende beslutning vil være meget finkæmmet, med hensyn til, som ordføreren er inde på, om det nu kan betale sig eller ikke kan betale sig. Det kan familierne sagtens selv finde ud af.

Hr. Mike Legarth for en kort bemærkning.

Jeg vil bare sige til ordføreren, at det her er et af de mest hykleriske indlæg, jeg har hørt fra Liberal Alliance i lang tid.

Hvad startede Liberal Alliance med? Man startede med at forlade forhandlingerne om energiforliget, man ville ikke være med til at tage ansvar, man ville ikke være med til at påvirke tingenes udvikling.

Så har vi en sag om solceller, som Det Konservative Folkeparti har ført, efterfølgende med hjælp fra Venstre, for at håndhæve bedst mulige vilkår for solcellefolket.

Så tilslutter Liberal Alliance sig dette meget senere. Og nu prøver man så at fremstille sig selv som et stort orakel, som en stor, hjælpende hånd.

Men det er fuldstændig til grin, vil jeg sige til hr. Villum Christensen. For det, det jo handler om, er, at vi har lavet en regel, der ikke virker med tilbagevirkende kraft, netop fordi Det Konservative Folkeparti krævede det. Og det var de andre partier heldigvis med på efter nogen palaver.

Så vi har jo netop sikret, at det regime, vi har givet folk at investere efter, bliver opfyldt; vi har givet folk 20 år, hvor ingen vilkår bliver forringet, hvad angår nettomålerordningen, og vi har gjort alt, hvad vi kunne, for at branchen kunne få så gode vilkår som muligt.

Så er der en branche derude, vi også har forsøgt at være behjælpelige over for. Og det kan jeg se på formanden at jeg må vente til anden runde med at sige noget om. Det gør jeg så.

Ordføreren.

Nu var pointen i mit oplæg slet ikke, om man har lavet noget med tilbagevirkende kraft eller ej, overhovedet ikke. Min pointe med oplægget var, at det her er en meget, meget dårlig erhvervspolitik. Og det bør selvfølgelig ligge De Konservative på sinde, at man ikke kan ikke opføre sig sådan over for en branche.

Når den investerer i noget og så lige står og skal til at »cashe ind « igen, ja, så dør markedet, fordi vi træffer beslutninger, der ikke hænger sammen – og det sker uden en analyse og uden en strategi.

Hr. Mike Legarth.

Nu kender jeg jo hr. Villum Christensen, og han er normalt en flink og venlig fyr. Men jeg kan jo høre, at han ikke aner en pind om, hvad der er foregået i de her forhandlinger. Det er måske, fordi Liberal Alliance ikke var med fra starten.

Det Konservative Folkeparti har altså netop ført den kamp. Og hvor var hr. Villum Christensen til at hjælpe med den? Han var fuldstændig væk. Hvor var Liberal Alliance? De var fuldstændig væk.

Men vi har sørget for, at der i det mindste i hvert fald ikke er nogen, der bliver ramt med tilbagevirkende kraft, og det er vigtigt. Vi har også sørget for, at der er nogle gode betingelser fremadrettet. Vi har gjort, hvad vi kunne for, at man kunne bevare nettomålerordningen, og at man kunne få en bedre overgangsordning.

Vi Konservative har været erhvervslivets talsmand i den her sag, mens Liberal Alliance har været fuldstændig fraværende.

Ordføreren.

Ja, det er rigtigt, at vi ikke ved, hvad der er sket i forhandlingerne, for vi deltog ikke. Det er fuldstændig rigtigt. Vi meldte os ud af forhandlingerne, fordi vi var uenige i det høje ambitionsniveau, der blev lagt, og hvor der skulle bygges så mange vindmøller, at vores eludgifter bl.a. af den grund ville blive så store, så erhvervslivet ville tjekke ud, som vi aldrig har set før.

Så jeg synes samlet set, at det er en dårlig erhvervspolitik, når man får så høje energiomkostninger. Og det var en af grundene til, at vi tjekkede ud. En af grundene var den meget, meget ambitiøse vindmøllestrategi.

Var det en ordførertale, der blev bedt om, og ikke en kort bemærkning? Ja, så siger jeg tak til ordføreren. Så tager vi fru Pernille Rosenkrantz-Theil som ordfører for Socialdemokratiet, værsgo.

Partierne kunne have meldt sig.

Det, der så alligevel kalder mig herop, er, at jeg kun kan tilslutte mig hr. Mike Legarths bemærkninger om, at det her er topmålet af hykleri. Hr. Villum Christensen står heroppe og bekymrer sig om prisen på vindmøller og prisen på den samlede energiaftale, og derfor står Liberal Alliance uden for.

Det forslag, vi behandler her, går jo lige præcis ind og finder den hårfine balance mellem på den ene side at skulle passe på skatteydernes kroner, forbrugernes kroner, og på den anden side gerne at ville lave en grøn omstilling.

Hvis jeg havde haft flere korte bemærkninger, ville jeg gerne have spurgt om, om det ikke var korrekt, at lige præcis bemeldte vindmøller er væsentlig billigere i forhold til at skabe energi end de solceller, vi behandler her.

Så hvis det var sådan, at Liberal Alliance havde travlt med at sikre sig, at der var billige elpriser i Danmark, ville det sådan set være på sin plads, at man stemte for det her forslag. For det, det her forslag gør, er jo at skrue ned, så vi når et niveau, hvor det er en god investering at investere i solceller, men ikke er et guldrandet papir. Og det er præcis den balance, vi skal finde. For det, der er det vigtige med solceller, er selvfølgelig det folkelige engagement, der er i at få lavet en grøn omstilling i Danmark. Det skal kunne betale sig at investere i solceller, men det skal ikke være sådan, at det bliver et guldrandet papir, hvor den investering er langt bedre end alle andre investeringer, man kan finde på hele markedet. Den balance må og skal vi kunne finde. Den har vi fundet med det her stykke papir.

Hertil kommer så, at vi har åbnet for, at almennyttige boligselskaber bliver ligestillet med parcelhusejere. Jeg mener i virkeligheden, at det er ganske betænkeligt, at man i en årrække har haft det sådan, at samtlige forbrugere i Danmark, samtlige skatteydere i Danmark, har bidraget til en ordning, som kun parcelhusejerne har kunnet få del i.

Med den aftale, vi har indgået her, med det lovforslag, vi behandler her, bliver det sådan, at det ikke kun er parcelhusejerne, men at det er hele den danske befolkning, der kan få adgang til at investere i solceller. Og det er på et rimeligt leje, hvor vi også tager hensyn til skatteyderne.

Så jeg vil sige, at jeg mener, at vi samlet set har lavet en aftale og nu også et lovforslag, som rammer en rimelig balance i forbindelse med de hensyn, der er at tage både til solcellebranchen og til solcelleejerne, som vi netop har givet gunstige vilkår fremadrettet, samtidig med at vi har sikret, at det ikke virker med tilbagevirkende kraft.

Så jeg vil sige, at jeg er enig med hr. Mike Legarth. Det er topmålet af hykleri, når Liberal Alliance står heroppe og taler imod forslaget.

Det har udløst et par korte bemærkninger fra Liberal Alliance. Først hr. Anders Samuelsen for en kort bemærkning.

Topmålet af hykleri siges der.

Det, der er, og det, som man ikke kan tale sig ud af, hvad enten man er fru Pernille Rosenkrantz-Theil eller hr. Mike Legarth, er, at det her Folketing har lagt stemmer til for 3,5 mia. kr. ekstra skatter. Det er ekstra skatter, der i den sidste ende ender hos forbrugerne. Det er den ene ting, som er fuldstændig skandaløs og topmålet af hykleri, når man siger, at man har tænkt på borgerne.

Den anden ting er, at man fører en forfejlet erhvervspolitik, som er fuldstændig korrekt beskrevet af hr. Villum Christensen; det er en stop-go-politik. Og hvis man er i tvivl om det, og det er man åbenbart, når man er inde i det her hus, skulle man da bare gå ud i virkeligheden og spørge, hvad der foregår derude. Der foregår ikke længere noget, for man har ikke tillid til, hvad der foregår herinde. Og det er med god grund.

Ordføreren.

Det er fuldstændig korrekt, at energiaftalen kostede lige godt 3,5 mia. kr. Men hvis ordføreren tog en tur ud i virkeligheden, ville han opleve, at ude i virkeligheden er det også sådan, at man sparer 5,6 mia. kr. Man sparer 5,6 mia. kr. på grund af bl.a. de sparetiltag, der er. Og det vil altså sige, at den samlede regning går den rigtige vej.

Vi ved jo udmærket godt, at priserne på energi stiger i de her år. Det har større og større betydning for dansk erhvervsliv og for de danske forbrugere. Vi ved alle sammen, at vores varmepriser stiger.

Det, der er lavet med den her energiaftale, er ganske rigtigt også en udgift, men på den lange bane er der altså inden for den rækkevidde af aftalen en kæmpestor besparelse for forbrugerne og for dansk erhvervsliv. Mon ikke også, det var derfor, at både Dansk Industri, Dansk Erhverv og Dansk Landbrug bakkede op om aftalen?

Hr. Anders Samuelsen.

Der er én grund til, at de bakkede op, og den er, at de havde frygtet det, der var værre.

Priserne falder på energi i øjeblikket. Det er jo utroligt, at man skal stå og høre på det der. Sandheden er, at vi her i Danmark betaler op mod det firedobbelte for energi, end man f.eks. gør i Schweiz. Hvorfor? På grund af jer! Det er det, der er sagen.

Man forringer Danmarks konkurrenceevne, man poster ekstra regninger ud i hovedet på forbrugerne, og så står man oven i købet oppe på Folketingets talerstol og påstår, at det her fører til nettobesparelser for den danske borger. Det er jo simpelt hen noget vrøvl fra ende til anden!

Ordføreren.

Så er vi vist tilbage til det der med topmålet af hykleri. Det lovforslag, vi behandler her, skruer ned for en ordning, fordi solceller er dyrere end vindmøller, og hvis vi skal bruge pengene på klog vis i forhold til den grønne omstilling, skal vi selvfølgelig sørge for, at ordningerne bliver tilpasset, efterhånden som markedspriserne falder. Prisen på solceller er faldet til det halve inden for det sidste år, og derfor bliver man selvfølgelig nødt til at gå ind og justere på de ordninger.

Jeg vil bare sige, at det er 5,6 mia. kr., dansk erhvervsliv og danske forbrugere sparer på ryggen af den energiaftale. Det er da sådan set gode 3,5 mia. kr. givet ud, at man foretager den investering.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll for en kort bemærkning.

3,5 mia. kr. i nye udgifter har man kastet i hovedet på danskerne og dansk erhvervsliv. Energipriserne stiger, siger ordføreren. Ja – i Danmark. Vi har Europas højeste energipriser, men er sandheden ikke, at både kul og gas bliver billigere ude i verden, mens regeringen gør energipriserne dyrere i Danmark?

Ordføreren.

Jeg gentager bare, at hvis man kerer sig så meget om energipriserne, som jeg kan høre at de to herrer fra Liberal Alliance gør, er det da mærkværdigt, at Liberal Alliance som det eneste parti stemmer nej til et forslag, hvor man går ind og justerer på tilskud til solceller på en måde, så man kommer ned på et naturligt leje. Prisen på solceller er faldet til det halve på et år. Hvis ikke det skulle være en anledning til at gå ind og justere på de tilskud, der bliver givet fra statens side, så ved jeg ikke, hvad en god anledning ellers ville være.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Jeg vil sige til fru Pernille Rosenkrantz-Theil: Vi stemmer nej til, at Folketinget snyder befolkningen, at man lokker dem ind i en ordning og bagefter narrer dem. Det er simpelt hen ikke rimeligt over for den danske befolkning, at et flertal herinde har narret folk til at købe solceller ud fra nogle givne forudsætninger og derefter ændrer forudsætningerne. Folk har i øvrigt købt dem for deres egne penge.

Så blev der ikke svaret på spørgsmålet, men det er vel, fordi man kender svaret. Er det ikke korrekt, at både gas og kul i disse år bliver billigere, mens vi stadig har Europas højeste energipriser, som man så lige har smækket en tand yderligere op? Hvorfor er det, at danskerne skal betale overpris, og hvorfor er det, at man narrer den danske befolkning til at købe bestemte energityper og derefter fjerner grundforudsætningerne? Det kan man ikke være bekendt over for den danske befolkning.

Ordføreren.

Jeg tror måske, der er et lille issue, man skal have afgjort i Liberal Alliance. For det er sådan, at Liberal Alliances ordfører på området, som man må forvente har lidt mere tjek på tingene end hr. Simon Emil Ammitzbøll, lige har bekræftet fra talerstolen, at der ikke er blevet lavet lovgivning med tilbagevirkende kraft. Det er lige blevet bekræftet af ordføreren heroppe på talerstolen. Og det vil altså sige, at vi står i en situation, hvor hvert eneste menneske, der har foretaget en investering i solceller, har sikring for den investering. Det tror jeg måske lige man skal have en lille snak om i Liberal Alliance, for ellers er det jo rimelig uhyrlige anklager, der kommer fra Liberal Alliances side her.

Der er nogle flere korte bemærkninger. Vi har stadig væk en rimelig chance for at komme hjem til jul. Hr. Per Clausen.

Jeg skal først være færdig søndag morgen, så det går nok.

Jeg synes, det var nogle meget underholdende indlæg, der kom fra Liberal Alliance her. Jeg er glad for, at de har overtaget den der rolle med at komme med de morsomme indlæg, for så er vi andre fri for det.

Jeg vil bare i al stilfærdighed spørge fru Pernille Rosenkrantz-Theil, om hun ikke kan bekræfte, at energipriserne i Danmark ikke er høje, at elpriserne i Danmark er nogle af de laveste i Europa, men at det er rigtigt, at vi opkræver skatter i det her land for at have penge til velfærd, og at det nok er det der med penge til velfærd, som Liberal Alliance i grunden er sure over.

Ordføreren.

Altså, uden at vi skal bevæge os ud i en lang teknisk forklaring på energipriserne i Danmark, så har hr. Per Clausen fuldstændig ret i, at det er sådan, at vi har Europas laveste priser. Og det har vi bl.a., fordi vindmøllerne jo bliver betalt af med tiden, hvilket vil sige, at vi sådan set kvit og frit har strøm derfra, når først vi har fået betalt dem.

Det, der så ligger i energiaftalen, er bl.a., at vi har lavet en forsyningssikkerhedsafgift, og den er jo temmelig afgørende for, at vi har kunnet foretage de investeringer, der har gjort, at vi er nået frem til en situation, hvor vi har så lave energipriser, som vi har nu.

Jeg mener sådan set, at man skal notere sig, at Dansk Erhverv, Dansk Industri og Dansk Landbrug bakkede op om energiaftalen, og også om, at der bliver opkrævet afgifter på den her måde, fordi de fleste jo har indset, at vi – ikke bare for klimaets skyld, men også fordi energi politisk set fylder mere og mere verden over – bliver nødt til at lave en grøn omstilling og det derfor er nødvendigt at foretage de investeringer, som fremtidssikrer dansk erhvervsliv og dansk industri. Så ja, jeg kan bekræfte, hvad hr. Per Clausen siger.

Hr. Per Clausen.

Jeg vil til den almindelige folkeoplysning – og den kan der være hårdt brug for, når Liberal Alliance har haft op til tre medlemmer i gang med at tale – spørge fru Pernille Rosenkrantz-Theil om noget. Er det ikke er rigtigt forstået, at en af grundene til, at den aftale, vi lavede omkring solceller, faktisk blev ret dyr, var, at vi lavede en usædvanlig venlig overgangsordning af hensyn til dem, der havde investeret i forvejen. Det var en usædvanlig venlig ordning, hvor man ligesom fik sin investering sikret 20 år ud i fremtiden, hvilket er helt usædvanligt. Det kan godt være, at Liberal Alliance gerne vil have det sådan fremover, men det er faktisk helt usædvanligt, og det var en af grundene til, at det her blev rigtig dyrt. Der blev gjort uendelig meget for at undgå, at det ikke blev med tilbagevirkende kraft.

Ordføreren.

Det er fuldstændig præcist. Vi har beholdt muligheden for, at dem, der har investeret i solceller, får lov til at beholde det guldrandede papir, de investerede i. Og det betyder altså, at der er mennesker i Danmark, der har foretaget en investering i 2012 – hvor priserne på den gamle ordning var halveret – som får lov til at fortsætte på den gamle ordning. Det får de lov til, på trods af at man vel godt kan kalde det et hypertilskud til de solcelleejere, som altså investerede på et tidspunkt, hvor markedspriserne var faldet, og som oven i købet kom med på den gamle ordning. Vi havde selvfølgelig et ønske om at sørge for, at man kunne være sikker på, at den investering, man foretog, var garanteret fremover.

Angående det med, hvad der sker i markedet, vil jeg gerne gentage, at det er klart, at man skaber usikkerhed, hver gang man ændrer på lovgivningen. Men jeg synes, det er rigtig væsentligt at få understreget, at vi med det her lovforslag åbner op for, at de almennyttige selskaber også kan komme med om bord. Derfor har vi selvfølgelig et håb om, at antallet af solceller i Danmark også i årene fremover vil stige markant.

Hr. Hans Christian Schmidt for en kort bemærkning.

Det er mest, fordi jeg synes, at ordføreren for øjeblikket har mange tal fremme, og der er bare to spørgsmål, jeg gerne vil stille ordføreren, nemlig for det første: Var det noget, regeringen pressede igennem, altså at det ikke blev med tilbagevirkende kraft? Altså, var det noget, regeringen måtte kæmpe for at få gennemført, at det ikke blev med tilbagevirkende kraft?

For det andet: Vil ordføreren delagtiggøre os andre i, hvilke tal der er, og hvor de tal kan findes? Ordførerens udtalelser hviler på, at prisen for et solcelleanlæg er blevet halveret.

Ordføreren.

Det sidste er let at svare på. Der er det bare et spørgsmål om at gå ind på Energistyrelsens hjemmeside. Der ligger notaterne, der ligger til grund for aftalen, og der kan man læse om halveringen af prisen på solcellerne.

Med hensyn til det med tilbagevirkende kraft er det jo fuldstændig korrekt, at der var diskussion om, hvorvidt man skulle lægge det på det ene eller det andet niveau. Det er simpelt hen, fordi for de investeringer, der er foretaget særlig de seneste år i forbindelse med solceller, har det været et ualmindelig guldrandet papir. Der skal man jo finde en fin balance mellem, hvad man vil bruge resten af forbrugeres penge på, og hvad der er rimeligt i forhold til de mennesker, der har investeret.

Jeg er meget tilfreds med den løsning, som vi i fællesskab har fundet; det synes jeg sådan set der er god grund til at glæde sig over.

Hr. Hans Christian Schmidt.

Det lyder jo, som om ordføreren klandrer borgerne for, at man har udnyttet nogle regler, som Folketinget har vedtaget. Det er jo en besynderlig fremgangsmåde. Men jeg vil bare så konstatere, at ordføreren altså lader sin information hvile på, hvad man har fundet på Energistyrelsens hjemmeside, men ikke på, at man selv har sat sig ind i, hvorvidt prisen på solcelleanlæg er blevet halveret i forhold til for et år siden.

Jeg kan i hvert fald sige til ordføreren: Hvis ordføreren lige gider gå ind og google lidt på solcelleanlæg, vil man kunne finde derinde, at det ikke er en halvering af prisen.

Ordføreren.

Nu taler du til en ordfører, der er tilpas nørdet, når det gælder det der med solceller og priser, til, at jeg også kan sige, hvilken hjemmeside det er nemmest at gå ind på, hvis det er sådan, at man ikke vil stole på Energistyrelsens tal, men selv vil sidde og fedte rundt med det. Man kan gå ind på den hjemmeside, der hedder www.solcellepriser.dk. Der kan man følge med i markedsudviklingen. Man kan sammenligne, hvad de forskellige anlæg koster. Man kan i dag få nogle, der koster i omegnen af 79.995 kr., hvis det er et 6-kW-anlæg, man gerne vil have op på sit tag, og op til omkring 135.000 kr., hvis det er sådan, at man gerne vil have Rolls Royce-modellen inden for solcelleanlæg.

Der er altså sådan, at der er sket en halvering af prisen inden for det sidste år, men det er medlemmet af Folketinget selvfølgelig velkommen til at tjekke efter.

Vi bruger stadig væk ikke duformen i Folketinget.

Hr. Villum Christensen for en kort bemærkning.

Nu tror jeg, at jeg vil prøve for tredje gang, men det er jo selvfølgelig ikke sikkert, det lykkes. Men vi har jo rigtig mange gange hørt det her med, at det er en god forretning at bruge rigtig mange penge på energiområdet, for så tjener vi endnu mere. Jeg har hørt ministeren sige det rigtig mange gange og nu også den socialdemokratiske ordfører. Men det står jo i skærende kontrast til, at gaspriserne og kulpriserne på verdensmarkedet styrter ned. Vi ved, at biobrændslerne, som vi skal have rigtig meget af, er der meget lidt af ude i den store verden, og der bliver mindre og mindre, og så er mit spørgsmål:

Hvordan i alverden kan man tjene penge, når man går fra noget, som faldet i pris, og så flytter sit energiforbrug over på noget, som stiger i pris?

Ordføreren.

Altså, noget af det, der er hele ideen med vedvarende energi, er jo sådan set, at det er noget, der handler om – det er også det, det handler om, når vi taler om solceller – når man først har betalt for anlægget, at for det antal år, det kører ud over tilbagebetalingstiden, er strømmen gratis. Det er sådan en grundforudsætning, og det er ret rart at vide, når man beskæftiger sig med energipolitik. Nu, hvor vi så har Liberal Alliances ordfører ved mikrofonen, kunne det jo være rart at få udredt den der lille uenighed, der var mellem de forskellige medlemmer af Liberal Alliance. Så jeg vil gerne bede ordføreren, nu han har mulighed for at tage endnu en kort bemærkning, om at bekræfte, at der med det her lovforslag ikke bliver lavet lovgivning med tilbagevirkende kraft.

Hr. Villum Christensen.

Der er absolut ingen som helst uenighed. Det er korrekt, at man først siger 10 år, og så siger man 20 år. Men det ændrer jo ikke ved det forhold, at de forudsætninger, man startede med, da man sad ude ved køkkenbordet og besluttede, at nu ville man bruge 100.000 kr. af sine egne penge til at investere i det her, er blevet ændret. For mange af de her anlæg, kan jo vare i både 25 og 30 år; det kan man se på de garantiordninger, der er. Så der er jo lavet ændringer. Men det er klart, at i de 20 år, som der nu står – det kan enhver jo læse – sker der ikke nogen ændringer, men der sker noget efter de 20 år. Men pointen er altså – jeg siger det en gang til – at forudsætningerne er ændret fra det tidspunkt, hvor man tog beslutningen.

Hovedproblemet er ikke det med de 20 år for os. Det grundlæggende er – hvilket jeg også startede med at sige i mit indlæg – den stop-go-politik, der er, og det er den, vi anklager. Den kan vi simpelt hen ikke være bekendt. Det er i virkeligheden en helt anden problemstilling. Men så kunne jeg da godt tænke mig at spørge, når jeg nu har ordet:

Synes ordføreren, at det er tilfredsstillende? Er den her måde noget, vi skal forfølge, altså først skrue rigtig op for sluserne og så ned igen? Er det den erhvervspolitik, som man i Socialdemokratiet synes at det danske samfund kan have glæde af?

Ordføreren.

Jeg vil gerne sige meget klart, at jeg for det første er glad for, at ordføreren nu har fået sat på plads, at det ikke var det der med de 20 år, der var problemet, fordi der her ikke bliver lavet lovgivning med tilbagevirkende kraft.

Så vil jeg for det andet i forhold til stop-go-politikken sige, at på et hvilket som helst tidspunkt, hvor vi herinde går ind og laver om på ordninger, vil det skabe usikkerhed på markedet; det giver sig selv. Det er også tilfældet, hvad det her angår. Og der vil jeg bare sige: Vi kan i Danmark ikke under nogen omstændigheder have ordninger, hvor markedsprisen falder til det halve på et år, uden at vi går ind og justerer. Det er en fuldstændig uholdbar situation. Jeg troede egentlig, at Liberal Alliance var så glad for markedskræfter, at man var nogenlunde med på, at når udbud og efterspørgsel og priser forandrer sig, skal man selvfølgelig også gå ind og kigge på ordningerne.

Så jeg mener, at vi har fået skabt gode, stabile rammer på solcellemarkedet. Men det er klart, at i det sekund man forandrer på det, vil der selvfølgelig være usikkerhed i markedet. Ellers ville man jo aldrig kunne ændre på reglerne, hvis man ikke var villig til at tage den usikkerhed med mellemrum.

Jeg synes, vi her har fået lavet en rigtig god ordning både fremadrettet og bagudrettet.

Hr. Joachim B. Olsen for en kort bemærkning.

Jeg skal bare lige forstå en ting. Det, der kaldes støtte, når man sætter et solcelleanlæg op, er, at man ikke betaler afgifter, når man sætter sit solcelleanlæg op. Er det rigtigt forstået?

Ordføreren.

Det er korrekt.

Hr. Joachim B. Olsen.

Betyder det så også, at jeg skal have statsstøtte, når jeg selv planter kartofler i haven og dermed ikke går ud og køber mine kartofler i Brugsen og dermed ikke betaler moms? Er det så også statsstøtte, fordi jeg altså ikke betaler moms af de kartofler, jeg selv har lavet? Så får jeg også statsstøtte eller hvad?

Ordføreren.

Nej.

Fru Linda Kristiansen for en kort bemærkning.

Jeg vil bare spørge, om det er korrekt forstået, at erhvervslivet får glæde af det her forslag, da støtten til store anlæg sættes op.

Ordføreren.

Vores vurdering er, at det her kommer til at blive til gavn for solcellemarkedet, idet det ikke længere kun er de private parcelhusejere, men også almennyttige boligselskaber, der får mulighed for at sætte anlæg op.

Det, der har været virkeligheden med hensyn til hele omstillingen, den grønne omstilling, er, at dem, der er gået forrest, faktisk har været de almennyttige selskaber. Det er dem, der har været tidligst ude med at energirenovere i Danmark. Der har altså været et meget stort pres og et ønske fra de almennyttige boligselskaber om at få mulighed for også at få adgang til den her ordning. Så noget af det, der er rigtig vigtigt med det her lovforslag, er netop, at vi får åbnet for, at de almennyttige selskaber kan komme med om bord.

Det, der jo er kendetegnet ved dem, er også, at de kan efterspørge langt større anlæg end det, man kan have på sit private tag. Det giver næsten sig selv, fordi størrelsesforholdene er anderledes. Så vi glæder os rigtig meget til med den her ordning at kunne se frem til, at der kommer flere og flere solceller i Danmark i årene, der kommer.

Fru Linda Kristiansen, ikke mere?

Nej. Tak til den socialdemokratiske ordfører. Så er det hr. Steen Gade som SF's ordfører.

Tak. Der er et gammelt ordsprog, der siger, at man ikke kan både blæse og have mel i munden. Når man har gået rundt herinde i nogle år og har overværet debatterne, specielt debatten her i den sidste halve time, så kan jeg da konstatere, at der i hvert fald er et parti, der både kan blæse og have mel i munden, men nu var det ikke for at starte en polemik. Jeg vil prøve at sige nogle forholdsvis rolige ting om den her sag, fordi den berører mange mennesker og optager mange mennesker.

For det første er spørgsmålet om husstandsvindmøller ikke endeligt afgjort. Jeg siger det, fordi der blev givet eksemplet med THYmøllen. Det er sådan, at den endelige afklaring af, hvordan det system fremadrettet skal laves, kommer til at fremgå af det lovforslag, som også handler om kystmøller, og som bliver fremsat den 6. februar. Det var altså oplysningen om husstandsvindmøllerne.

Den anden oplysning er den, som også andre ordførere har fremført, nemlig at vi nu laver en ligestilling mellem almennyttige selskaber og parcelhusejere. Det synes jeg er vigtigt af to grunde: Den ene grund er, at det burde vi have gjort noget før. Den anden grund er, at vi udvider markedet for solceller ganske markant. Det er også en udvidelse, som gør, at små landsbysamfund vil kunne lave fællesanlæg, som økonomisk og energiøkonomisk er at foretrække, altså er bedre end de individuelle anlæg.

Det sidste, jeg så vil sige, og som egentlig også er en opfordring til branchen og alle, der har været aktive i den her debat, for den har været lidt højstemt nogle gange, er:

Det er vel egentlig dumt at tale branchen ned. Det er vel klogere at sige: O.k., her har vi nu nogle fremadrettede regler, som betyder, at vi i Danmark får opstillet flere solcelleanlæg, end der var aftalt for et halvt år siden, for det er facts. Det er målet, at der skal mere solcelleenergi på tagene end det, der var aftalt før.

Vi har så rettet tilskudssystemet til, sådan at det prisfald, der er på markedet, også afspejler sig i, at vi nedsætter støttesatserne. Men vi får altså mere solcelleenergi på tagene i Danmark, end vi aftalte, da vi lavede energiforliget.

Så til allersidst lidt selvkritik, for selvfølgelig kunne det her have været smukkere, og selvkritikken går på, at vi ikke så det før sommeren. Det var der nogle få der gjorde, og vi skulle have reageret noget før, men vi har ikke gjort noget, der stopper markedet. Man oplever selvfølgelig et fald, men vi laver altså en udvidelse af fællesanlæggene, og det, der sker, og som er mere økonomisk end at lave anlæg på individuelle husstande, er, at der laves flere større anlæg. Det er alt sammen med til at gøre, at branchen har en chance, og jeg synes, det er dumt, at vi herinde står og taler branchen ned, for vi ønsker faktisk mere solcelleenergi.

Der er to korte bemærkninger. Hr. Joachim B. Olsen.

Jeg prøver simpelt hen at forstå venstrefløjens logik. Det, der kaldes for statsstøtte, i forbindelse med at man sætter et solcelleanlæg op selv, er, at man ikke betaler afgifter. Så kan jeg simpelt hen ikke forstå, hvorfor det ikke også bør kaldes statsstøtte, når jeg hjemme i min have dyrker mine egne kartofler og dermed ikke betaler moms, som jeg ville have gjort, hvis jeg købte mine kartofler i Brugsen. Det må jo så også være statsstøtte. Det er fuldstændig det samme.

Det er jo en fuldstændig vanvittig logik at kalde noget for statsstøtte, fordi man ikke betaler en afgift på noget.

Ordføreren.

Der er vel den forklaring, at når man ikke betaler en afgift, skal de penge ind i kassen et andet sted, og så skal vi, som måske ikke har sat solceller op, være med til at betale det på en anden måde.

Hr. Joachim B. Olsen.

Jamen når jeg dyrker mine egne kartofler derhjemme og altså ikke køber dem nede i Brugsen og dermed ikke betaler moms af de kartofler, jeg har dyrket, så skal de penge vel også ind i statskassen på en anden måde. Og dermed må det, at jeg er kartoffeldyrker hjemme i min egen baghave, så også være ensbetydende med, at jeg får statsstøtte. Det er jo den samme logik – det er jo fuldstændig tosset.

Ordføreren.

Kartofler og strøm er ikke det samme.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll for en kort bemærkning.

Men skatter og afgifter er og bliver nu skatter og afgifter.

Ordføreren siger, at man ikke både kan blæse og have mel i munden, og med det skal det åbenbart forstås på den måde, at man ikke både kan være imod et energiforlig, der poster 3,5 mia. kr. i nye afgifter i hovedet på en skræmt befolkning, og samtidig være imod, at man snyder befolkningen, i forhold til hvilke forudsætninger der var gældende i forhold til solcelleanlæg. Hvis det er at blæse og have mel i munden, kan jeg sådan set ikke se problemet, for vi vil gerne være imod, at man kaster nye afgifter i hovedet på danskerne, og vi vil til enhver tid være imod, at man snyder danskerne i forhold til de forudsætninger, man lokker dem ind på.

Kan hr. Steen Gade så ikke forstå den vrede, der kan være blandt de mennesker, som har investeret i solcelleanlæg?

Ordføreren.

Punkt 1, jeg har faktisk haft den selvkritiske overvejelse, at vi skulle have justeret det her system tidligere.

Punkt 2, vi snyder ikke nogen. Alle, der har investeret i det her, får pengene hjem i meget rigelig mængde, også den forventede indtægt, de regnede med at få. Hvis spørgeren så mener, at det er dem, der ikke har købt, vi snyder, vil jeg bare sige, at til dem har jeg sagt, at det stadig væk er en o.k. forretning at sætte solceller på taget. Og vi har udvidet markedet, ved at almennyttige boliger og lokale fællesskaber nu ligestilles med parcelhusejere.

Hr. Simon Emil Ammitzbøll.

Man føler ikke, man har snydt, men alligevel fortryder man. Det er jo en start. Det kunne være, man så også på et tidspunkt fortryder, at man har belastet det her land med Europas højeste energipriser til skade for dansk erhvervsliv og i sidste ende for den danske befolkning.

Ordføreren.

Næh, jeg fortryder da ikke noget. Jeg siger, det kunne have været klogere, at vi havde lavet den justering af støtten lidt tidligere. Men hvis man fortrød, var det jo, fordi man syntes, man ikke skulle have lavet den her tilpasning af støtten. Når jeg udtrykker mig, som jeg gør, er det jo, fordi vi har måttet udskyde noget udbygning af vindkraft for at finansiere den forsinkelse i vores reaktion.

Så vil jeg lige rette en misforståelse: Vi ligger i bunden, når det gælder energipriser i Europa.

Hr. Ole Birk Olesen for en kort bemærkning.

Jeg vil høre, om SF's ordfører ganske kort kan fortælle, hvorfor vi i det hele taget har afgift på strøm i Danmark. Hvad er årsagen til, at der er afgift på strøm i Danmark?

Ordføreren.

Altså, forslaget handler om solceller, og det er jo da strøm, der kommer ud af det. Men det drejer sig jo om ændringer vedrørende solceller. Men lad mig så svare: Vi har afgifter på strøm i Danmark, fordi vi skal nedbringe det samlede energiforbrug. Det er et økonomisk, ressourcemæssigt fornuftigt initiativ, og det er med til at styre, at det samlede energiforbrug er lavere. Og så har vi det også til at finansiere omstillingen til vedvarende energi, som er fremtidens energiforsyning, ikke bare i Danmark, men i verden.

Hr. Ole Birk Olesen.

Vi har afgift, fordi vi skal have et lavere energiforbrug, fordi energiforbruget belaster klimaet og miljøet, mener man, og fordi der er mangel på fossile brændstoffer. Den afgift gælder så for strøm, der er produceret med fossile brændstoffer. Men hvorfor skal den også gælde for strøm, der er produceret med solceller? De tærer jo ikke på klodens ressourcer. De belaster jo ikke miljøet. Så hvorfor skal der i det hele taget være en miljøafgift på noget, der ikke belaster miljøet?

Ordføreren.

Jeg mener ikke, at der er en miljøafgift på solceller. Vi nedtrapper sådan set tilskuddet, men der er jo et tilskud.

Hr. Anders Samuelsen for en kort bemærkning.

Jeg skal bare lige holde fast i den påstand, der kom fra ordføreren, om, at Danmark har de laveste energipriser. Er det før eller efter afgifter og skatter?

Ordføreren.

Det er før afgifter. Nåh jo, men det er jo det, der betyder noget for erhvervslivet. Jeg ved ikke, hvorfor Liberal Alliance kører det her, for vi ligger i den lavere ende i Europa. Jeg sagde ikke, at vi lå lavest, men at vi ligger i den lavere ende i Europa. Det ved industrien, og det ved erhvervslivet godt.

Svaret er derfor, at det er før afgifter. Men da de jo ikke rigtig betaler nogen særlige afgifter på det her punkt, er det jo en stor fordel for dansk erhvervsliv, at vores energipriser er sådan. Og vi kan egentlig være stolte af, at vi har det sådan, samtidig med at vi har så stor en andel af vedvarende energi.

Hr. Anders Samuelsen.

Det er jo fuldstændig sort snak. At stå på Folketingets talerstol og prøve at bilde befolkningen ind, at vi har nogle af de laveste energipriser i Europa, svarer til at påstå, at vi også har de billigste biler. Det har vi jo rigtigt nok, men det er, lige inden de kommer ind over grænsen, for vi har så tårnhøje afgifter, at det, når man importerer biler i Danmark, er til de billigste priser. Det er man simpelt hen nødt til, for der kommer så enormt mange afgifter på efterfølgende.

Så er det jo rigtigt nok, at vi har de billigste biler i Danmark, men det har vi bare ikke, når forbrugerne skal have fat i dem, for så er der kommet skatter og afgifter på. Det er jo nok det, der er det afgørende, er det ikke?

Ordføreren.

Jeg forstår, at hr. Anders Samuelsen i hvert fald har forstået det, altså at vores produktionspriser ligger i den billigste ende. Det synes jeg da at vi kan være rimelig stolte af. Så har vi lavet nogle afgifter, som først og fremmest hviler på os som forbrugere, og som er med til at finansiere omlægningen til vedvarende energi. Men det er jo ikke sådan, at erhvervslivet, specielt Dansk Industri, er hårdt ramt af vores energipriser, faktisk tværtimod.

Hr. Per Clausen for en kort bemærkning.

Det er jo sådan, når Liberal Alliance har haft ordet, at der er et stort behov for folkeoplysning. Og jeg synes, det er der, hvor taletiden måske bliver en lille smule for kort, når man skal svare på de spørgsmål, der kommer. Derfor har jeg bare det her afklaringsspørgsmål:

Kan hr. Steen Gade ikke bekræfte, at når energiafgifterne i Danmark kun i meget, meget begrænset omfang påhviler virksomhederne, og derfor kun i meget, meget begrænset omfang påvirker deres konkurrenceevne – og danske virksomheders konkurrenceevne er jo som en følge deraf ganske gunstig, når vi snakker om energiudgifter – og når vi ydermere i den energiaftale, vi har lavet, har sikret, at erhvervslivet yderligere bliver lettet, så har vi faktisk en meget, meget erhvervsvenlig energiafgiftspolitik i Danmark?

Ordføreren.

Jeg vil sige til hr. Per Clausen, at jeg er meget glad for det spørgsmål. Og jeg vil egentlig rose hr. Per Clausen, for det var jo en endnu mere fyldestgørende forklaring til Liberal Alliance end den, jeg selv fik givet. Jeg fik jo sagt den første del af det, og det var, at erhvervslivet faktisk kun i meget begrænset udstrækning er belastet af de her energiafgifter. Men det andet, som hr. Per Clausen jo understreger, er, at vi laver en meget kraftig tilbageførsel til erhvervslivet.

Hvis vi nu skal gå tilbage til at sige noget om den samlede energipolitik, for det er jo det, der bliver diskuteret her, så er det sådan, at den blev til under rimelig stort pres fra bl.a. Dansk Industri, som faktisk synes, at det er en ganske god energipolitisk aftale, der blev indgået med alle partier her i Folketinget, undtagen Liberal Alliance.

Tak til SF's ordfører. Ønsker flere at udtale sig?

Det er ikke tilfældet. Så går vi til afstemning om lovforslagets endelige vedtagelse.

Vi starter afstemningen.

Vi slutter afstemningen.

For stemte 108 (V, S, DF, RV, SF, EL og KF), imod stemte 5 (LA), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.