PWC

bemærker, at det af det lovforberedende materiale fremgår, at lovforslaget ikke harEU-retlige konsekvenser.Det er PWC’s vurdering, at EU-forordning nr. 883/2004 finder anvendelse på alle typer afbidrag, som er med til at finansiere en social sikringsordning, herunder arbejdsulykker, idetdet ikke er en betingelse, at bidraget giver ret til en konkret og identificerbar modydelse.PWC oplyser, at EU-domstolen tidligere har taget stilling i sager, hvor Frankrig finansiere-de visse sikringsordninger – ved maskerede bidrag. EU-domstolen fastslog, at sådanne bi-drag ikke kan pålægges personer, som efter forordningens lovvalgsregler ikke er omfattet affransk ret. Der henvises til EU-domstolens domme af 15. februar 2000 i hhv. sag C-34/98,Kommissionen mod Frankrig og sag C-169/98, Kommissionen mod Frankrig.På ovennævnte baggrund retter PWC følgende spørgsmål til Skatteudvalget:1) Er de i lovforslagets §§ 1 og 3 omhandlede afgifter at anse som et socialt bidrag, derer omfattet af forordning 883/2004?2) Vil lovændringen medføre, at personer, som udfører arbejde i Danmark, men somefter de EU-retlige lovvalgsregler er omfattet af en anden medlemsstats regler omsocial sikring, alligevel vil blive opkrævet de i lovforslagets §§ 1 og 3 omhandledeafgifter?3) Vil lovændringen medføre, at personer, som udfører arbejde udenfor dansk territo-rium, bliver opkrævet de i lovforslagets §§ 1 og 3 omhandlede afgifter, såfremt per-sonen under udførelsen af dette arbejde, er omfattet af danske regler om social sik-ring?4) Har det nogen betydning for opkrævningen af de i lovforslagets §§ 1 og 3 omhand-lede afgifter, om arbejdsgiveren har et fast driftssted i Danmark?

Kommentar:

Ad. 1. Spørgsmålet henhører under Arbejdsskadestyrelsen. som har oplyst følgende:”Arbejdsskadestyrelsen bemærker indledningsvis, at PricewaterhouseCoopers fejlagtigt gårud fra, at arbejdsskadeafgiften har indflydelse på finansieringen af arbejdsskadesikringen iDanmark.Det er Arbejdsskadestyrelsens vurdering, at arbejdsskadeafgiften ikke er i konflikt medEU-forordning 883/2004, idet arbejdsskadeafgiften ikke har til formål at bidrage til at fi-nansiere arbejdsskadesikringen, men alene er en afgift, der skal medvirke til at skabe inci-tament for arbejdsgiverne til at forbedre arbejdsmiljøet i danske virksomheder.Det er endvidere hverken arbejdsgiverne eller de skadelidte, der skal betale afgiften, menderimod Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. Noget andet er, at betalingen i sidsteende pålignes de arbejdsgivere, som har pligt til at betale bidrag til Arbejdsmarkedets Er-hvervssygdomssikring.”Ad. 2. Med L 68 foreslås, en arbejdsskadeafgift, som opkræves hos Arbejdsmarkedets Er-hvervssygdomssikring, som er den eneste afgiftspligtige efter loven. Arbejdsmarkedets Er-hvervssygdomssikring forudsættes dog at søge dækning for afgiften hos de sikringspligtigearbejdsgivere og frivilligt sikrede, som er nævnt i lov om arbejdsskadesikring, ved en for-højelse af det bidrage, som allerede opkræves til sikringsordningen.Side 2

Når Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring søger dækning for afgiften, sker det hos dearbejdsgivere og redere, som er sikringspligtige efter arbejdsskadesikringsloven og hos deselvstændigt erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller, som frivilligt har valgt at sik-re sig mod erhvervssygdomme.Afgiften opkræves således ikke hos personer, som udfører arbejde, hverken i eller udenfordansk territorium.Ad. 3. Der henvises til svaret på spørgsmål 2.Ad. 4. Der henvises til svaret på spørgsmål 2.

L 68 - Forslag til lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Er-

hvervssygdomssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v.

PWC

Kommentar: