Spørgsmål vedr. lovforslag nr. L 68 - arbejdsskadeafgiftslovForanlediget af fremsættelsen af lovforslag L 68 om en arbejdsskadeafgift, samt de til forslaget høren-de bilag, retter vi henvendelse til Folketingets Skatteudvalg med spørgsmål om, hvordan lovforslagetskal forstås set i lyset af Danmarks EU-retlige forpligtelser.

Baggrund for vores spørgsmål

Baggrunden for vores henvendelse er, at det fremgår af det nuværende lovforberedende materiale, atlovforslaget ikke indebærer EU-retlige konsekvenser.Vi forstår imidlertid, at EU-forordning Nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de socialesikringsordninger finder anvendelse på alle typer af bidrag, som efter en objektiv vurdering specifiktog direkte er med til at finansirere en social sikringsordning, der er omfattet i forordningens materielleanvendelsesområde, herunder arbejdsulykker. Det er ikke en betingelse, at bidraget giver ret til enkonkret og identificerbar modydelse.Koordineringsreglerne betyder, at en person er omfattet af kun en EU-medlemsstats lovgivning adgangen. Hvilke rettigheder og pligter dette medfører, følger af landets nationale regler. Der kan såledesikke opkræves sociale bidrag fra flere medlemsstater af samme forsikringsperiode. Forordningen gæl-der for lovpligtige socialforsikringsordninger samt for visse frivillige forsikringsordninger.Hvilket lands lovgivning, der finder anvendelse følger af forordningens del II. Hovedreglen er, at enerhvervsaktiv person er socialforsikret i arbejdslandet. Der findes dog særlige undtagelsesbestemmel-ser blandt andet for personer, der samtidigt arbejder i flere EU-medlemsstater, samt for personer derbliver udstationeret til en anden EU-medlemsstat i op til 2 år.EU-domstolen har tidligere taget stilling til sager, hvor Frankrig finansierede visse sikringsordninger -ved maskerede bidrag. EU-domstolen fastslog, at sådanne bidrag ikke kan pålægges personer, somefter forordningens lowalgsregler ikke er omfattet af fransk ret, jf. EU-domstolens domme af 15. fe-bruar 2000 i hhv. sag C-34/98,Kommissionen mod Frankrigog sag C-169/98,Kommissionen modFrankrig.Det følger blandt andet af den sidstnævnte doms præmis 28-34:28. Den franske regering har endvidere anført, at forordning nr. 1408/71 ikke indeholder nogen definition af ud-trykket »sociale bidrag« og overlader det til medlemsstaterne selv at fastlægge reglerne for udformningen og finansie-ringen af deres sociale sikringsordninger.29. Når den i Danmark gældende ordning til finansiering af den sociale sikring, der hovedsagelig betales over skat-ten, er forenelig med fællesskabsretten, som Kommissionen selv har fremhævet, må det samme ifølge den franske re-gering gælde for CRDS. Dette bidrag udgør en indirekte skatte- og budgetmæssig foranstaltning, da indtægterne der-fra anvendes til finansiering af Cades, som på sin side indbetaler midlerne til statens budget. Bidraget kunne ganskevist have været finansieret ved en årlig bevilling på budgettet, hvortil midlerne blev tilvejebragt ved en forhøjelse afindkomstskatten eller merværdiafgiften, som også skulle betales af de grænsearbejdere, der er bosat i Frankrig. Den

wcFranske Republik har imidlertid ikke valgt en sådan ordning, som ville mangle »synlighed« i forhold til de skatteplig-tige og dermed i vid udstrækning ville risikere at forfejle sit mål.30. Endelig har den franske regering anført, at CRDS ikke er en foranstaltning, som har til formål at udligne denomstændighed, at grænsearbejdere ikke uden videre er tilsluttet den sociale sikringsordning i Frankrig og derfor ikkeifølge forordning nr. 1408/71 betaler noget bidrag til denne ordning. Satsen for CRDS udgør 0,5%, mens det samledebeløb for de opkrævede sociale bidrag udgør 42% af de skattepligtiges løn.31. Det bemærkes, som det fremgår af Domstolens praksis, at den omstændighed, at en arbejdstager pålægges socia-le bidrag af den samme løn som følge af, at der anvendes flere nationale lovgivninger på ham, selv om han kun kanvære forsikret i henhold til én af disse lovgivninger, indebærer, at han pålægges et dobbelt bidrag, hvilket er i stridmed artikel 13 i forordning nr. 1408/71 (jf. bl.a. dom af 5.5.1977, sag 102/76, Perenboom, Sml. s. 815, præmis 13, og af29.6.1994, sag C-60/93, Aldewereld, Sml. I , s. 2991, præmis 26).32. Det er ubestridt, at de personer, som berøres af den foreliggende traktatbrudssag - nemlig de fællesskabsborge-re, som er bosat i Frankrig, men som arbejder i en anden medlemsstat, og som ifølge artikel 13 i forordning nr.1408/71 alene er forsikret efter lovgivningen i beskæftigelsesstaten - ikke blot i medfør af denne medlemsstats social-sikringslovgivning skal betale sociale bidrag af indtægterne fra deres erhvervsmæssige beskæftigelse i denne med-lemsstat, men også sociale bidrag - nemlig CRDS i den foreliggende sag - i medfør af lovgivningen i den medlemsstat,hvor de er bosat, med forbehold af de dobbeltbeskatningsoverenskomster, Den Franske Republik måtte have indgået.33. Den franske regerings opfattelse, hvorefter CRDS i realiteten er en skat og derfor falder uden for forordning nr.1408/71's anvendelsesområde og følgelig også uden for forbuddet mod at anvende flere lovgivninger samtidig, kan ik-ke tiltrædes.34. Den omstændighed, at et bidrag betegnes som en skat i den nationale lovgivning, udelukker nemlig ikke, at detkan være omfattet af forordning nr. 1408/71's anvendelsesområde og dermed kan være omfattet af reglen om, at derikke må anvendes flere lovgivninger samtidig.

Spørgsmål til Skatteudvalget

Vi retter derfor følgende spørgsmål til udvalget:1) Er de i lovforslagets §§ 1 og 3 omhandlede afgifter at anse som et socialt bidrag, der er omfattetaf forordning 883/2004?2) Vil lovændringen medføre, at personer, som udfører arbejde i Danmark, men som efter de EU-retlige lowalgsregler, er omfattet af en anden medlemsstats regler om social sikring, alligevelbliver opkrævet de i lovforslagets §§ 1 og 3 omhandlede afgifter?3) Vil lovændringen medføre, at personer, som udfører arbejde udenfor dansk territorium, bliveropkrævet de i lovforslagets §§ 1 og 3 omhandlede afgifter, såfremt personen under udførelsenaf dette arbejde, er omfattet af danske regler om social sikring?4) Har det nogen betydning for opkrævningen af de i lovforslagets §§ 1 og 3 omhandlede afgifter,om arbejdsgiveren har et fast driftssted i Danmark?Vi anmoder om Skatteudvalgets velvillige behandling af vores henvendelse.Med venlig hilsen/)^