L 68 - 2012-13 - Bilag 2: Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren

HøringssvarFinder, at høringsfristen på 8dage er for kort og udelukkeren nærmere stillingtagen til for-slaget.Vurderer på den baggrund, atdet må påregnes, at en rækkemyndigheder og organisationerreelt ikke har mulighed for atudfylde den funktion som hø-ringspart, som det lovforbere-dende arbejde normalt trækkerpå som led i kvalitetssikringenaf ny regulering og som led i enalmindelig demokratisk proces.Henviser desuden til, at rege-ringen i sit regeringsgrundlagunder overskriften ”God rege-ringsførelse” blandt andet haranført, at ”Regeringen vil i tætsamarbejde med Folketingetsikre høj lovkvalitet gennemrimelige høringsfrister, der sik-rer, at organisationer og andrehøringsparter har ordentlig tidtil at gennemgå lovforslag ogudarbejde kommentarer, samtat høringssvar og høringsnotatetmed ministeriets bemærkningerforeligger i god tid forud forførste behandlingen.”

KommentarHøringsfristen er fastsat påbaggrund af en tidspressetproces, hvor lovforslagethar skullet fremsættes i rettetid for at kunne træde i kraft1. januar 2013.Ved fastsættelsen af hø-ringsfristen er der såledessket en afvejning af en ræk-ke modsatrettede hensyn,herunder hensynet til hø-ringsparterne, hensynet til atundergive høringssvareneen seriøs overvejelse ogkommentering i Skattemini-steriet og hensynet til en or-denlig lovproces i Folketin-get.På trods af disse krævendevilkår – i høringsprocessenhar Skatteministeriet mod-taget højt kvalificeret inputfra interesseorganisationer,faglige sammenslutningerog andre.Det skal hertil i øvrigt be-mærkes, at et lovudkast tilarbejdsskadeafgiftslovenblev sendt i offentlig høringi februar 2012. Det nu fore-liggende lovforslag er ud-formet på baggrund af dissehøringssvar.

Er i tvivl om, hvordan bemyn-digelsen i lovforslagets § 4, stk.3, til skatteministeren om fast-sættelse af nærmere regler omArbejdsmarkedets Erhvervs-sygdomssikrings regnskabsfø-relse tænkes udmøntet.Oplyser i den forbindelse, atArbejdsmarkedets Erhvervs-sygdomssikrings regnskabsaf-læggelse allerede er detaljeretreguleret, hvorfor yderligereregulering er unødvendig.Oplyser, at afgiften vil bliveopkrævet som en integreret delaf den nuværende bidragsop-krævning ved en forhøjelse afArbejdsmarkedets Erhvervs-sygdomssikrings bidragssatser.Det betyder, at arbejdsgiverneikke vil modtage en selvstæn-dig opkrævning svarende tilden overvæltede afgift.

Arbejdsmarkedets Er-hvervssygdomssikring erden afgiftspligtige personefter loven, idet der dogsamtidig gives hjemmel tilat afgiften kan overvæltespå arbejdsgiverne.Der er således ikke tale om,at Arbejdsmarkedets Er-hvervssygdomssikring ad-ministrerer og opkræver ar-bejdsskadeafgiften hos deenkelte arbejdsgive-re/virksomheder.I lovforslaget er der derforheller ikke noget krav om,at Arbejdsmarkedets Er-hvervssygdomssikring skaludspecificere, hvilken andelaf bidraget, som skyldes, atder søges dækning for afgif-ten.Den i lovforslaget beskrev-Side 3

ne opkrævningsmodel sva-rer fuldt ud til den opkræv-ningsmodel, som er anvendti lov om arbejdsmiljø, hvorder bl.a. hos Arbejdsmarke-dets Erhvervssygdomssik-ring opkræves midler til sta-ten.I lov om arbejdsmiljø er dersåledes heller ikke krav omat de midler til staten, somopkræves hos Arbejdsmar-kedets Erhvervssygdoms-sikring, og som Arbejds-markedets Erhvervssyg-domssikring videreopkræ-ver hos arbejdsgiverne, ud-specificeres i forbindelsemed opkrævningen.Bemærker, at modellen for be-regning af bidragsforhøjelsen,som følge af den overvæltedeafgift, er detaljeret beskrevet ibemærkningerne til lovforsla-get. Arbejdsmarkedets Er-hvervssygdomssikring er umid-delbart uforstående overfor, atdet er nødvendigt at anvende enså kompliceret model for be-regning af bidragsforhøjelsen.Afgiften skal give virksom-hederne et økonomisk inci-tament til at forbedre ar-bejdsmiljøet for derved, atfå reduceret antallet og om-fanget af arbejdsskader.Det er derfor af afgørendebetydning, at Arbejdsmar-kedets Erhvervssygdoms-sikring søger dækning forafgiften i netop de branche-undergrupper, som afgifts-grundlaget kan henføres til.For at sikre, at virksomhe-derne ikke spekulerer i,hvilken brancheundergrup-pe de er placeret i, har detværet nødvendigt med denkomplicerede model.I det eksisterende bidrags-system opererer Arbejds-markedets Erhvervssyg-domssikring således medbrancheundergruppen”Uoplyst”.Brancheundergruppen”Uoplyst” består af virk-somheder, som af forskelli-ge årsager ikke har fået an-Side 4

givet branchekoden.Arbejdsskadestyrelsen haroplyst, at der altid vil væresager, som det er nødven-digt at henføre til branche-undergruppen, men at sty-relsen forventer, at den lø-bende kvalitetssikring af da-tagrundlaget vil minimereantallet af erstatningsudbe-talinger m.v. i branchegrup-pen ”Uoplyst”.Det forventes derfor, at der- når Arbejdsmarkedets Er-hvervssygdomssikring søgerdækning for afgiften - frem-adrettet kun vil være en me-get lille del af afgiften, somder søges dækning for ibrancheundergruppen”Uoplyst”.Da det forventes, at det iforhold til afgiften fremovervil være økonomisk attrak-tivt at være indplaceret ibranchegruppen ”Uoplyst”,er det i loven forsøgt at tagehøjde herfor.I § 8, stk. 3 foreslås derfor,at når ArbejdsmarkedetsErhvervssygdomssikringsøger dækning for afgiften ibrancheundergruppen”Uoplyst”, skal forhøjelsenopgøres som et gennemsnitaf de forhøjelser, som følgeaf afgiften i de øvrige bran-cheundergrupper.Gennemsnitsberegningenfor brancheundergruppen”Uoplyst” må dog ikke re-sultere i, at der samlet setsøges dækning for et højerebeløb end den afgift, somArbejdsmarkedets Er-hvervssygdomssikring skalindbetale til SKAT.I lovforslaget foreslås denneproblemstilling løst ved, atSide 5

forhøjelsen i alle de øvrigebrancheundergrupper korri-geres i forhold til den be-regnede forhøjelse af bidra-get i brancheundergruppen”Uoplyst”.For at sikre, at forhøjelsenaf bidraget til Arbejdsmar-kedets Erhvervssygdoms-sikring sker i overensstem-melse med de beskrevneprincipper i loven, er der ilovbemærkningerne indsaten matematisk formel herforog en præcis beskrivelseheraf.Bemærker vedrørende formlen i Lovforslaget vil blive præ-bemærkningerne til § 8, stk. 3,ciseret i overensstemmelseat ”Formel til beregning af æn- hermed.dring i bidrag: nr. (2) skal detlille ”a” i nævneren rettelig væ-re et stort ”A”.ArbejdsmarkedsstyrelsenArbejdsmiljørådetIngen bemærkninger.Henviser til høringssvarene frade enkelte organisationer i Ar-bejdsmiljørådet.Finder, at en høringsfrist på 7dage ikke er rimelig.Se kommentaren til Advo-katrådet.

Formålet med forslaget erfremadrettet atforebygge ogforhindre arbejdsskader,men ikke at tilgodese de ar-bejdsskadede økonomisk.De arbejdsskadede er der-imod dækket af eksisterendeforsikringsordninger.Afgiften får ingen betyd-ning for forsikringsselska-bernes udgifter til erstatnin-ger. Det er endvidere ikkesandsynligt, at forsikrings-selskaber i dag undlader atanke, hvis de mener en sager afgjort forkert. Det for-ventes derfor ikke, at afgif-ten vil ændre på antallet afSide 6

ankesager.Foreslår, at staten hellere skullelægge en afgift på de penge,som mange ulovlige arbejdsgi-vere tjener ved at undlade atanmelde arbejdsskader, der ersket, fordi de ulovlige arbejds-givere har sparet penge frem forat forbedre arbejdsmiljøet.Er imod forslaget om en ar-bejdsskadeafgiftslov i denneform med forbehold for, at for-eningen har forstået meningenmed forslaget.ArbejdsskadestyrelsenBemærker, at Arbejdsskadesty-relsen som følge af loven vil fåadministrationsomkostninger på2,5 mio. kr. i 2013 og 1,9 mio.kr. i de følgende år. Det frem-går ikke af lovforslaget, hvorle-des disse udgifter skal finansie-res.Arbejdsskadestyrelsen gør op-mærksom på, at styrelsen ikkehar mulighed for at udføre deopgaver, som forudsættes i lov-udkastet, hvis der ikke skaffesfinansiering af administrations-omkostningerne. Arbejdsskade-styrelsen forudsætter på dennebaggrund, at det af lovforslagetudtrykkeligt kommer til atfremgå, at Arbejdsskadestyrel-sen får tilført de fornødne mid-ler samt hvorledes udgifternefinansieres.Det fremgår af lovudkastet, atafgiften for ulykker er ændrettil 12 pct.,mens der i resuméetfortsat står 13 pct.Det er en fejl, at der i resu-méet står 13 pct. Der skal –sådan som det fremgår aflovforslaget – betales en af-gift på 12 pct. af de tilkend-te arbejdsulykkeserstatnin-ger.Der vil blive stillet æn-dringsforslag i overens-stemmelse hermed, såledesat det af lovteksten kommertil at fremgår, at efterføl-Side 7

relser påvirke afgiftsgrundlageti det år, hvor der er truffet afgø-relse herom, jf. § 3, stk. 6, ilovudkastet og bemærkningernehertil.BibliotekarforbundetBUPLIngen bemærkningerFinder det positivt, at afgiftenhar til formål at styrke arbejds-givernes incitament til at for-bygge, at ansatte kommer tilskade.Bemærker, at det ikke fremgåraf lovforslaget, hvordan denindtægt, som staten opnår skalanvendes. Indtægten bør efterBUPL’s opfattelse afsættes tilforebyggelse og forbedringer påarbejdsmiljøområdet.CO-SøfartDAIngen bemærkningerFinder det problematisk at rege-ringen fastholder, at der skaludmøntes en arbejdsskadeafgifttil stor skade for dansk er-hvervsliv.

Efter lovforslaget er afgiftenpå17 pct. af de indbetaltebidrag til ArbejdsmarkedetsErhvervssygdomssikring ogpå 12 pct. af de tilkendte ar-bejdsulykkeserstatningermv.I de almindelige bemærk-ninger til lovforslaget er dettilkendegivet, at en ændringaf den fastsatte sats på 17pct. vil blive drøftet på ny,hvis afgiftsgrundlaget iform af bidragene til Ar-bejdsmarkedets Erhvervs-sygdomssikring over tidSide 8

bliver markant større endforudsat.Det er forventningen, at deøgede omkostninger somfølge af arbejdsskadeafgif-ten vil give de enkelte ar-bejdsgivere et økonomiskincitament til at nedbringeantallet og omfanget af ar-bejdsskader og dermed overtid føre til en reduktion afde udbetalte arbejdsulyk-keserstatninger m.v. Somfølge heraf kan afgifts-grundlaget blive reduceret.På sigt forventes den fast-satte afgiftssats derfor atmedføre, at afgiftsprovenuetmindskes.Det er DA’s vurdering, at af-giftsgrundlaget i form af indbe-talte bidrag til Arbejdsmarke-dets Erhvervssygdomssikringog tilkendte arbejdsulykkeser-statninger og dermed også ar-bejdsskadeafgiften vil være sti-gende over tid på grund af for-hold, der handler om alt andetend arbejdsmiljø.DA anfører, at stigninger i er-statningsudbetalinger også af-hænger af politiske reformer,eksempelvis tilbagetræknings-reformen, FØP- og Fleksrefor-men, ligesom en stigning i er-statningsudbetalingerne ogsåkan skyldes effektiviteten i Ar-bejdsskadestyrelsen, Retsprak-sis eksempelvis Højesterets-dommen fra 2010, der afgjorde,at deltidsansatte skulle have er-statning som fuldtidsansattemed tilbagevirkende kraft.Også metoder til at beregnedeforventede års- og livtidsind-komster har betydning. Den en-keltes livsituation kan betyde,at en mindre skade får alvorligefølger ligesom behovet for for-sikringsmæssige hensættelserSide 9

Forhold som udviklingen iretspraksis og den enkelteskadelidtes livssituation ergrundvilkår, som yderligeretaler for, at der løbende børarbejdes med at sikre med-arbejderne bedst muligtmod alle typer af skader.Dette bør ligeledes afspejlesi afgiften, for yderligere atfremme denne udvikling.Ændringer i levealder, ren-teniveau og pensionsalder-forventes kun af have mar-ginal betydning for afgifts-grundlaget. Hvis det imid-lertid viser sig, at eventuel-lefremtidige nye reformergiver anledning til markantstigning i afgiftsgrundlaget,er der grundlag for at drøfteafgiftssatserne på ny.

som følge af udsving i rentenForeslår, at afgiften skal bereg-nes som et fast årligt nettopro-venu til staten på 300 mio. kr.,der ikke stiger udover den ge-nerelle pris- og lønudvikling.Derved undgås, at virksomhe-derne skal betale mere og merei arbejdsskadeafgift.Da hensigten med arbejds-skadeafgiften netop er at gi-ve arbejdsgiverne et øko-nomisk incitament til at for-bygge erhvervssygdommeog ulykker, er der ved ud-formningen af afgiftsmodel-len lagt afgørende vægt på,at afgiften mindskes somfølge af et fald i det tilkend-te arbejdsskadeerstatningerog øges ved en stigning isummen af tilkendte erstat-ninger.Såfremt afgiften udgjorde etfast beløb på 300 mio. kr.ville der ikke være noget in-citament til at forbedre ar-bejdsmiljøet.Finder det dybt uansvarligt, atregeringen fremlægger et lov-forslag, der sort på hvidt doku-menter, at arbejdsskadeafgiftenhar en negativ effekt på ar-bejdsudbuddet.Skatteministeriet har ikke tagethøjde for, at afgiftsgrundlagetstiger og stiger, hvilket vil fåendnu større negative konse-kvenser for arbejdsudbuddet.Mener, at det er den forkertevej i forhold til regeringens løf-ter om at skabe vækst og be-skæftigelse.Regeringen har ikke lagtskjul på, at arbejdsskadeaf-giften har to formål, delsskal afgiften anspore ar-bejdsgiverne til at forbedrearbejdsmiljøet, dels er afgif-ten med til at finansiere deøvrige tiltag på finanslovenfor 2012 Dette fremgår så-ledes af lovbemærkninger-ne.Se endvidere kommentarentil BUPL.

medarbejdere.Finder, at det er en meget dyrmåde at opkræve 300 mio. kr.på, idet regeringen mister 200mio. kr. i selskabsskatteindtæg-ter for at få 300 mio. kr. i stats-kassen. Såfremt regeringendroppede arbejdsskadeafgiftenville der kun være et ”hul” istatskassen på 100 mio. kr.Den af DA foretagne bereg-ning af ”hullet” i statskas-sen beror på en misforståel-se.Det umiddelbare afgiftspro-venu for staten skønnes til500 mio. kr.Det er lagt til grund, at for-højelsen af bidraget til Ar-bejdsmarkedets Erhvervs-sygdomssikring indebærer,at overskuddet i de berørtevirksomheder reduceres,hvilket resultater i et fald iandre skatter og afgifter –det såkaldte automatiske til-bageløb. I første omgangbetyder dette et fald i ind-tægterne fra selskabsskat-terne, da selskabsoverskud-det falder. Det faldendeoverskud resulterer i lavereudbytter eller kursfald, somogså beskattes, hvorfor til-bageløbet øges. Afhængigtaf ejerforholdene er skatter-ne forskellige, og der er der-for benyttet en standardan-tagelse om et automatisktilbageløb på 40 pct. sva-rende til et provenu til sta-ten efter tilbageløb på 300mio. kr.Der er således tale om énprovenuvirkning efter au-tomatisk tilbageløb på 300mio. kr. Såfremt afgiften af-skaffes, vil der derfor væreet ”hul” i statskassen på 300mio. kr. og ikke kun på 100mio. kr., som i givet fald vilskulle finansieres på andenvis.

bejdsskadeafgiften er fuldstæn-dig blottet for incitamenter tilforebyggelse eller reduktion afarbejdsskader. Der er såledestale om en ren skat på arbejde.Den manglende incitaments-virkning skyldes ifølge DA, atder ikke er sammenhæng mel-lem den enkelte ulykke og denafgift, der skal betales. Allevirksomheder inden for sammebranchegruppe skal betale densamme afgift uanset, at de harforskellige risikoprofiler. Virk-somheder, der aldrig har haft enarbejdsskade, skal som følgederaf også betale arbejdsskade-afgift. DA mener, at arbejds-skadeafgiften dermed bidragertil at gøre det dyrere at drivevirksomhed i Danmark uden atafgiften vil have en positiv ef-fekt på arbejdsmiljøet.

arbejdsmiljøet på den enkel-te virksomhed.Skatteministeriet har under-søgt muligheden for heltgenerelt at pålægge afgiftenpå virksomhedsniveau. Ar-bejdsskadestyrelsen har op-lyst, at der ikke eksisterertilstrækkeligt valide data forarbejdsskader på den enkel-te virksomhed. Af dengrund er det ikke muligt atmålrette afgiften den enkel-te virksomhed.Hertil skal det i øvrigt be-mærkes, at arbejdsskadesy-stemet – som indebærer etobjektivt ansvar for ar-bejdsgiverne – hviler på etforsikringsmæssigt solidari-tetsprincip. Opkrævning afafgiften på virksomhedsni-veau vil være et brud pådette bærende princip og vilf.eks. også kunne føre til detresultat, at en mindre virk-somhed med én større ulyk-ke i et givet år ville bliveramt uforholdsmæssigthårdt af afgiften.Det at arbejdsgiverne på så-vel virksomheds- som bran-cheniveau forbedrer ar-bejdsmiljøet og derved fo-rebygger arbejdsulykker ogerhvervssygdomme forven-tes at medføre, at summenaf arbejdsskadeerstatningerfalder. Det er Skatteministe-riet vurdering, at der hervedskabes et vist økonomiskincitament til at forebyggeog mindske arbejdsskader-nes omfang.

gående kalenderår er aleneaf praktiske hensyn. Såledeskan både ArbejdsmarkedetsErhvervssygdomssikring ogArbejdsskadestyrelsen i sa-gens natur først opgøresummen af indbetalte bidragog tilkendte arbejdsulyk-keserstatninger m.v. efterårets udløb.Den valgte afgiftsmodel gi-ver et vist økonomisk inci-tament. De nævnte er ek-sempler er ikke kerneområ-det for afgiftens incita-mentsvirkning.

Anfører i forhold til incita-mentsvirkningen, at visse ulyk-ker er næsten umulige at fore-bygge, eksempelvis kørsel i ar-bejdstiden, hvor en medarbej-der bliver påkørt af en modkø-rende eller tilfælde, hvor enmedarbejder under teambuil-ding kommer til skade i forbin-delse med en fodboldkamp.Det gælder desuden for er-hvervssygdomme, at de er svæ-re at forebygge for virksomhe-derne. Et element heri er, at ar-bejdsgiveren blot får informati-on om anerkendelse af skaden,men ikke indsigt i, hvilke be-lastninger, der har forårsagetskaden.

Det er korrekt, at reglerne ipersondataloven forhindrer,at arbejdsgiverne kan fåkendskab til en række per-sonhenførbare oplysninger.For arbejdsgiverne er derdog en vis hjælp at hente i”Vejledning om erhvervs-sygdomme”, som bl.a. om-handler de generelle vilkårfor anerkendelse af allesygdomme anmeldt fra 1.januar 2005. Hensigten medvejledningen er netop at gi-ve en forståelse af sammen-hængen mellem en sygdomog en bestemt belastning.Det er korrekt, at der særligtfor så vidt angår erhvervs-sygdomme kan være taleom arbejdsskader, som ersket mange år tidligere.Det skal hertil bemærkes, atarbejdsskadeafgiften i sigselv er et signal til arbejds-giverne om, at det er vigtigtat forebygge arbejdsmiljø-problemer og ikke mindstde problemer, som er af såSide 13

lem en virksomhed oplever, atalvorlig karakter, at de ud-Arbejdsskadestyrelsen tilkender løser arbejdsskadeerstatnin-en erstatning m.v., som følge af ger.en erhvervssygdom.Formålet med afgiften er,dels at give et incitament tilat forebygge arbejdsskader,dels at finansiere aftalte til-tag efter finansloven for2012.Som følge af den tidsmæs-sige forskydning mellemden erstatningsudløsendebegivenhed og Arbejdsska-destyrelsens afgørelse, vildet i opstartsfasen værenødvendigt at beregne afgif-ten på grundlag af arbejds-skader indtruffet før lovensikrafttræden.Såfremt afgiften alene skul-le beregnes på grundlag afskader indtruffet efter lo-vens ikrafttræden, ville af-giften ikke indbringe detforudsatte provenu.Mener, at danske virksomhederallerede i dag har et stort inci-tament til at forebygge arbejds-skader som følge af de omkost-ninger, der er forbundet medsygeløn, tab produktion m.v.Det kommer ifølge DA til ud-tryk ved, at arbejdsulykker ogerhvervssygdomme er ganskesjældne. DA oplyser, at AEShar beregnet, at der gennem-snitligt går 20 år mellem ar-bejdsulykkerne og 40 år mel-lem erhvervssygdommene påen virksomhed.Anfører, at det ikke er muligt ilovforslagets bemærkninger, atse hvad afgiften vil koste sta-ten, idet det fremgår af be-mærkningerne, at erhvervslivetskal bidrage med 375 mio. kr.af afgiften (75 pct.), og atkommuner og regioner skal bi-draget med 125 mio. kr. (25De nævnte tal ændrer ikkepå, at der fortsat er for man-ge og for alvorlige arbejds-skader, og at dette især gørsig gældende indenfor vissebrancher.

og regionernes andel udgør24 pct. svarende til 120 mio.DA anmoder derfor Skattemini-kr. i 2013, mens de økono-steriet om at redegøre for sta-miske konsekvenser for er-tens andel af arbejdsskadeafgif-hvervslivet er 360 mio. kr.ten i bemærkningerne til lov-svarende til 72,5 pct. jf.forslaget.punkt 6.Pointerer, at det heller ikkefremgår af lovforslaget, hvorforstaten ikke skal bidrage til densamlede finansiering bortsetfra, at det er en udgift for sta-ten. Mener, at det manglendefinansieringsbidrag fra statenfinansieres ved at pålæggekommuner, regioner og virk-somhederne en afgift, der erstørre end nødvendigt – og stør-re end deres andel af erstat-ningsudbetalingerne tilsiger.Anfører, at der er tale om enhelt urimelig forskelsbehand-ling, der i særdeleshed bliversynlig ved at statsligt ejedevirksomheder, som f.eks. DR,TV2 og DSB friholdes for af-giften.Afgiften opkræves hos Ar-bejdsmarkedets Erhvervs-sygdomssikring, som sam-tidig får hjemmel til og for-udsættes at søge dækningfor afgiften ved at forhøjebidraget til erhvervssyg-domssikringen.Alle arbejdsgivere, som haransatte, der udfører arbejdei Danmark, har pligt til atbetale bidrag til Arbejds-markedets Erhvervssyg-domssikring, herunder ogsåoffentlige arbejdsgivere.Af punkt 3.1.3 i de generel-le bemærkninger fremgårdirekte, at Arbejdsmarke-dets Erhvervssygdomssik-ring også søger dækning forafgiften hos staten, idet derom de sikringspligtige ar-bejdsgivere, som Arbejds-markedets Erhvervssyg-domssikring søger dækninger anført følgende: ”Desik-ringspligtige arbejdsgivereomfatter både private og of-fentlige arbejdsgivere, her-under staten, kommunerneog civilisten.”Ibemærknin-gerne til § 1 er anført føl-gende:”Alle arbejdsgivere,både offentlige og priva-te…”Afgiften vil derfor også bli-ve overvæltet på staten somarbejdsgiver.Staten som arbejdsgiver be-handles dermed på præcissamme måde som alle andreSide 15

arbejdsgivere i Danmark.Danmarks RederiforeningDansk Told & Skattefor-bundDanske MalermestreIngen bemærkningerIngen bemærkningerMed den foreliggende udform-ning af lovforslaget vil afgiftenpå ingen måde medvirke til atøge de enkelte virksomhedersøkonomiske incitament til atforbedre arbejdsmiljøet og fo-rebygge arbejdsskader.Grunden er, at afgiften skalfordeles på virksomheden indenfor de forskellige branchegrup-per, hvorfor der ikke for denenkelte virksomhed vil være ensammenhæng mellem den af-gift, den skal betale, og virk-somhedens egen bestræbelserpå at undgå arbejdsulykker ogerhvervsskader. I øvrigt er defølgeudgifter, der er forbundetmed en arbejdsulykke så storefor virksomhederne, at virk-somhederne næppe mangler in-citament til at gøre deres yde-rest for at undgå disse.Danske RegionerFinder, at det er positivt at enindsats for et bedre og meresikkert arbejdsmiljø er et priori-teret emne.Finder, at arbejdsskadeafgift eregnet til at medvirke til at øgeincitamentet til at forebygge ar-bejdsulykker.DatatilsynetDatatilsynet noterer sig, at lov-udkastet ikke indeholder enhjemmel til at personoplysnin-ger kan gøres til genstand forregistersamkøringDatatilsynet forudsætter, at per-sondataloven vil skulle iagtta-ges ved de behandlinger af per-sonoplysninger, som vil ske iforbindelse med de foreslåedebestemmelser i lovforslaget.Side 16

Ingen bemærkningerEr tilhænger af, at der i virk-somhederne skal gøres en størreindsats for at forbedre arbejds-miljøet og især forebygge ar-bejdsulykker og erhvervssyg-domme.Kan dog ikke støtte lovforsla-get, idet forslaget blot øgervirksomhedernes omkostnings-niveau, uden at det giver sik-kerhed for et bedre arbejdsmiljøi form af færre arbejdsulykkerog færre erhvervssygdomme.Lovforslagets bemærkningerindeholder ikke nogen analyse,der sandsynliggør, at den nyeafgift vil få en positiv effekt påarbejdsmiljøet.Det er vurderingen, at afgif-ten vil give et vist økonomiskincitament til at forbedre ar-bejdsmiljøet gennem fore-byggelse af arbejdsulykkermv. Arbejdsskadeafgiftensudformning afspejler imidler-tid en afvejning af hensynettil at begrænse de administra-tive omkostninger og sikreensartet behandling på tværsaf virksomhederne på denene side og hensynet til afgif-tens tilskyndelse til at redu-cere antallet af arbejdsskadermv. på den anden side.

Vurderer, at en øget forebyg-gelsesindsats over for arbejds-ulykker og erhvervssygdommeskal baseres på, at de enkeltevirksomheder har et eget øko-nomisk incitament til at øge fo-rebyggelsen og mindske risiko-en for arbejdsulykker og er-hvervssygdomme.Bemærker, at der ikke ses atvære nogen øremærkning af demidler, som afgiften vil ind-bringe. Provenuet vil derfor ik-ke blive brugt på en målrettet

forbedring af arbejdsmiljøet,men blive brugt til en reduktionaf det statslige underskud.FinanstilsynetForsikring & PensionFSR Danske RevisorerIngen bemærkningerIngen bemærkninger.Noterer med tilfredshed, at det imodsætning til det tidligerelovudkast ikke er forsikrings-selskaberne, som skal betale af-giften.Vurderer, at der ved at lade Ar-bejdsmarkedets Erhvervssyg-domssikring stå for betaling afafgiften er fundet en admini-strativt enkelt måde at opkræveafgiften.FTFFTF støtter forslaget, idet denopkrævningsmodel, der tænkesanvendt, indebærer, at det al-mindelige bidrag til Arbejds-markedets Erhvervssygdoms-sikring forhøjes med det beløb,Arbejdsmarkedets Erhvervs-sygdomssikring skal indbetaletil staten samt AES` udgifter tiladministration.Finder at der er et vist økono-misk incitament, da AES bidra-get pr. ansat i dag er afhængigtaf risikoen for erhvervssyg-domme i de enkelte brancher ogunderbrancher.FTF finder dog, at der skaletableres en egentlig incita-mentsmodel, der reelt belønnervirksomheder, der gør nogetekstraordinært for at forbedrearbejdsmiljøet.Finder at en høringsfrist på enuge er for kort.HåndværksrådetHenviser til deres høringssvar iforbindelse med at et andet lov-udkast vedrørende arbejdsska-deafgiften har været i offentlighøring i februar 2012.Er modstander af forslaget, daSe kommentaren til BUPLSide 18

der er tale om en ikke ubetyde-lig afgift på 300 mio. kr. for er-hvervslivet og finder, at der erbrug for ro på afgiftsfronten ef-ter flere års krise.Arbejdsskadeafgiften skaberikke incitament for virksomhe-derne til at forbedre arbejdsmil-jøet yderligere. Erhvervslivet erallerede pålagt omfattende ar-bejdsmiljøforanstaltninger, somskal hindre arbejdsulykker ogforbedre arbejdsmiljøet hos deansatte.KLFinder det uforståeligt og uac-ceptabelt, at der kun levnes enganske kort periode til den eks-terne høring – ikke mindst i be-tragtning af, at lovforslaget ud-mønter en del af finansloven for2012.Gav i sit høringssvar over et tid-ligere udkast til en arbejdsskade-afgift udtryk for, at KL læggerafgørende vægt på, at en arbejds-skadeafgift udformes, så den gi-ver alle arbejdsgivere et klart ogmærkbart økonomisk incitamenttil at forbedre arbejdsmiljøet ogdermed forbygge og arbejds-ulykker og erhvervssygdomme.Som lovforslaget nu er udformet,må KL imidlertid konstatere, atdet forebyggende incitament erfuldstændig forsvundet. Lovfors-laget indeholder nemlig ikke be-stemmelser om, at Arbejdsmar-kedets Erhvervssygdomssikringved overvæltningen skal tageshensyn til arbejdsgiverens risi-koprofil, men kan blot forhøje deeksisterende AES-bidrag. Resul-tatet er derfor, at en arbejdsgivermed ingen eller ganske få ar-bejdsskader betaler samme ar-bejdsskadeafgift som andre ar-bejdsgivere i samme branche-gruppe med mange skader.Bemærker, at arbejdsskadeafgif-ten skal give et fast årligt prove-nu. Så selv med en mærkbar fo-Der er tale om en misforstå-else.Side 19

Netop fordi hensigten medarbejdsskadeafgiften er,at ar-bejdsgiverne skal få et øko-nomisk incitament til at for-bygge erhvervssygdomme ogulykker, er afgiftssatserne fa-ste, mens afgiftsgrundlaget ervariabelt. Afgiftsprovenuetvil således blive mindre somfølge af et fald i de tilkendtearbejdsskadeerstatninger ogøges tilsvarende ved en stig-ning i summen af tilkendteerstatninger.Se kommentaren til Ar-bejdsmarkedets Erhvervs-sygdomssikring

Se kommentaren til DA.Mener, at det er en klar mangelved lovforslaget, at det ikke in-deholder bestemmelser om,hvorledes det sikres, at der ikkeopkræves mere end det forudsat-te provenu på 500 mio. kr. Det erder nemlig en stor risiko for, nårafgiften beregnes som en pro-centdel af erstatningssummer,som afhænger af en lang rækkeeksterne faktorer. F.eks. videsdet allerede nu, at AES-bidragene vil udvise en stigendetendens som konsekvens af ”pay-as-you-go-princippet” og bådeerstatninger for ulykker og forerhvervssygdomme kan påvirkesaf ny retspraksis.Mener, at det er en væsentligmangel ved lovforslaget, at derikke er nogen mulighed for atdifferentiere arbejdsskadeafgif-ten i forhold til den enkelte ar-bejdsgivers faktiske risikoprofil.F.eks. burde arbejdsgivere medet dokumenteret lavt ulykkesni-veau kunne opnå en reduktion iarbejdsskadeafgiften, hvis manskal opretholde forestillingen omSe kommentarerne til DA ogLO.

Finder, at den korte høringsfrist Der henvises til kommenta-virker som manglende interesse ren Advokatrådet.for de vilkår høringsparternehar til at bruge tid og ressourcerpå at afgive høringssvar.Kan tilslutte sig målsætningenom at øge virksomhedernes in-citament til at forbedre ar-bejdsmiljøet og forebygge ar-bejdsskader.I regeringsgrundlaget står, atregeringen ønsker at optimereressourceanvendelsen gennemafbureaukratisering og regel-forenkling. Det konkrete ønskeom en større afgift ved er-hvervssygdomme og arbejds-ulykker kunne måske være nåetved, at hæve beløbene til Ar-bejdsmarkedets Erhvervssyg-domssikring frem for et nytlovområde. Indførsel af en nyselvstændig lov giver ikke re-gelforenkling.Netop for at mindske deadministrative byrder forarbejdsgiverne foreslås det ilovudkastet, at Arbejdsmar-kedets Erhvervssygdoms-sikring er den eneste af-giftspligtige, som samtidigfår hjemmel til at søge dæk-ning for afgiften via en for-højelse af det eksisterendebidrag til ArbejdsmarkedetsErhvervssygdomssikring.For de enkelte arbejdsgive-re/virksomheder vil de ad-ministrative byrder derforikke blive forøget som følgeaf afgiften.

pens.Afgiften vil ikke forbedre ar-bejdsmiljøet, med mindre pro-venuet føres tilbage til det fore-byggende arbejdsmiljøarbejde.Foreslår en model, hvor afgif-ten beregnes som et fast årligtnettoprovenu til staten på 300mio. kr., der føres tilbage til ar-bejdsmiljøarbejdet.LederneKan tilslutte sig høringssvaretfra DA i sin helhed.Mener, at forslaget i sin nuvæ-rende for, må formodes at bliveopfattet som en ekstra skat afden enkelte virksomhed.Bemærker, at yderligere om-kostninger for virksomhedernevil virke forringende for kon-kurrenceevnen.Anfører, at den enkelte virk-somhed ikke gives direkte inci-tament til at forbedre arbejds-miljøet og sikkerheden på ar-bejdspladsen.Se kommentaren til DA.Se kommentaren til BUPLog LO.

Anfører, at da den enkelte virk- Se kommentaren til DA.somheds investeringer i sund-hed, sikkerhed og færre ar-bejdsulykker, grundet det bran-cheopdelte kollektive forsik-ringsprincip, ikke direkte af-spejles i virksomhedens afgifts-betaling, kan forslaget havemodsat virkning af tilsigtet, idetder ikke altid vil kunne findespenge til såvel øget afgiftsbeta-ling, som øgede udgifter til ar-bejdsmiljøforbedringer.LOBifalder hensigten med lovenog finder det helt rigtigt at ind-føre en arbejdsskadeafgift medhenblik på at øge virksomhe-dernes incitament til at forbedrearbejdsmiljøet og forbygge ar-bejdsskader.Finder det også positivt, atSkatteministeriet har lyttet tilSide 22

de bemærkninger omkring ad-ministrationen af arbejdsskade-afgiften, som arbejdsmarkedetsparter er fremkommet med.Beklager at LO’s forslag om enbelønningsordning overfor ar-bejdsgivere, der forbedrer ar-bejdsmiljøet og forebygger ar-bejdsskader og arbejdsulykker,ikke er blevet en del af lovfors-laget og stiller sig uforståendeoverfor, hvorfor Skatte- og Be-skæftigelsesministeriet ikke harfundet en model herfor.Forslår derfor, at der i tilknyt-ning til arbejdsskadesafgiftenetableres en belønningsordning,således at offentlige og privatevirksomheder, der gør en særligindsats for at styrke arbejdsmil-jø, forebyggelse og/eller fast-holdelse, reelt belønnes øko-nomisk.LægeforeningenIngen bemærkninger.Det er hensigten, at der pa-rallelt med vedtagelsen afdet foreliggende lovforslagom en arbejdsskadeafgift,bliver igangsat et udvalgs-arbejde med deltagelse afbl.a. arbejdsmarkedets par-ter med henblik på at af-dække mulighederne for ativærksætte yderligere øko-nomiske incitamenter til atforebygge arbejdsskader ogforbedre arbejdsmiljøet.