Skatteudvalget 2012-13
L 50 Bilag 1
Offentligt
J.nr. 12-0174312Dato:1. november 2012
TilFolketinget - Skatteudvalget
Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt demodtagne høringssvar vedrørende forslag til Lov om afgiftaf husstandsomdelte reklamer (reklameafgiftsloven).
Holger K. Nielsen/Lene Henningsen
Høringsskema indeholdende høringssvar og kommentarer hertil vedrørende udkast til Forslag tilLov om afgift af husstandsomdelte reklamer (reklameafgiftsloven).BemærkningerAdvokatrådet har ingenbemærkninger.Avisen 2770 bemærker, atloven har en positiv bivirk-ning, som ligger i at højnekvaliteten for aviser medsammenblanding af redak-tionelt og kommercielt ind-hold. Lovforslaget vil væreen tiltrængt indirekte støttetil de mere seriøse lokalavi-ser. Det forudsætter, at und-tagelserne i lovforslagets §2, stk. 2, håndhæves.Kommentarer
AdvokatrådetAvisen 2770
Ugeaviser mv. foreslås fritagetfor afgiftspligten, da disse pro-dukter opfylder et behov i detenkelte lokalsamfund.De lokale ugeaviser fremmermediemangfoldigheden og ud-bredelsen af samfundsmæssigeoplysninger. På den måde bi-drager tryksagerne til den de-mokratiske og kulturelle debatog fremmer befolkningens ge-nerelle oplysningsniveau. Det ersåledes vigtigt, at produkternehar et vist redaktionelt indhold.Håndhævelsen af reklameaf-giftsloven vil være en del afSKAT’s indsatsområde på ligefod med andre skatter og afgif-ter.
Avisen 2770 indstiller, atkravene om mindst 25 pro-cent redaktionelt stof fast-holdes, og at der ikke måvære direkte tilknytningmellem det redaktionellestof og annoncer. Samt atloven følges op af effektivekontrolforanstaltninger.Derimod ser Avisen 2770ingen begrundelse for § 2,stk. 2, 1. punkt, om at avi-serne skal udkomme mindst40 gange årligt. Det vilramme f.eks. en 14-dagesavis, der ellers opfylder alleundtagelsesbetingelser. Isig selv at fremme højereudgivelsesfrekvens synesdesuden at stå i kontrast tilformålet om at nedbringemængden af papiraffald.BladkompagnietBladkompagniet har noteretsig, at der foreslås en afgiftpå tværs af forsendelserdvs. både uadresserede for-
Et af kriterierne for at komme ibetragtning til ugeavispuljen,som administreres af kultursty-relsen,er, at udgivelsenud-kommer mellem én og fire gan-ge ugentligt i mindst 36 uger pr.år eller mindst 2 gange om må-neden i mindst 10 måneder pr.år. Lovforslaget er tilrettet ioverensstemmelse hermed.
Husstandsomdelte reklameromdeles allerede i dag efteradresser, hvorfor det ikke vilvære hensigtsmæssigt at fritageSide 2
sendelser og adresseredeforsender, hvor sidst nævn-te kræver postbefordrings-tilladelse fra Trafikstyrel-sen.
alle adresserede forsendelser.
Hvor omdelingen sker til enflerhed af husstande inden for etafgrænset geografisk eller seg-menteret område, vil der væreBladkompagniet foreslår, at tale om husstandsomdeling. Derer tale om en afgiftspligtig re-reklameafgiftsloven entenklame, hvis omdelingen har ethelt fritager adresseredeforsendelser for afgift eller erhvervsmæssigt formål og skerbegrebsmæssigt ændrer ka- uden betaling fra modtageren.rakteristikken af ”begrebet”Det foreslås, at reklamer afgifts-husstandsomdelt.fritages, hvis der er tale ompostforsendelser, hvor der ikkesker individuel forhandling afprisen.Bladkompagniet nævner someksempel en forsendelse inde-holdende et kontoudtog. Der vili sådan tilfælde være tale om enforsendelse vedrørende et kun-deforhold, og hvor forsendelsenomhandler dette kundeforhold.Modtageren har sandsynligvisbetalt for forsendelsen i form afgebyr eller renter. Såfremt af-sender medsender reklamer isamme kuvert, vil forsendelsenaf praktiske hensyn være af-giftsfri i sin helhed.Bladkompagniet foreslår, atreklameafgiftsloven entenhelt fritager adresseredeforsendelser for afgift, ellerat sidste punktum til lov-forslagets § 2, nr. 1, fjernesfra reklameafgiftsloven, så-ledes at fritagelsen for re-klameafgift ikke medførerudelukkelse af brug af indi-viduelt forhandlede priser.Udgangspunktet i loven er, atalle husstandsomdelte reklamerer omfattet af afgiftspligten; og-så reklamer, som omdeles somdirect mails. Såfremt det ønskesat undgå betaling af afgift, erdet naturligt, at der følger kravmed hertil. Et af kravene for di-rect mails er, at der ikke er for-handlet individuelle priser. Her-ved kan der alene opnås afgifts-fritagelse for reklamer, somomdeles efter samme vilkår,som efter momslovens § 13, stk.1, nr. 13.Det vurderes ikke som hen-sigtsmæssigt at fjerne kravet omindividuelle vilkår, da det kanSide 3
medføre, at reklamer kan omde-les afgiftsfrit for postoperatørermed tilladelse efter postloven.Ved at opretholde kravet om af-giftspligt ved individuelle vilkårsikres, at der ikke kan konkurre-res på afgiftspligten.Bladkompagniet finder, atdet ikke er muligt for en ik-ke-befordringspligtig virk-somhed at sætte et fastprisniveau, der skal kunnekonkurrere mod momsfri-hed og udligningsrisiko.Bladkompagniet nævner,som eksempel en virksom-hed, som i en lukket adres-seret kuvert ønsker at frem-sende erhvervsmateriale tilvirksomhedens kundeklub,kundernes naboer og andremodtagere med karakteri-stika svarende til kunde-klubbens medlemmer. Detvil ikke være muligt forpostvirksomheden at kon-trollere hvilke forsendelser,som er til kundeklubben ogdermed ikke en reklame oghvilke forsendelser, der ertil modtagere uden for kun-deklubben og dermed po-tentielt en reklame. Post-virksomheden har hellerikke mulighed for at kon-trollere, om de pågældendemodtagere rent faktisk ermedlemmer af en kunde-klub, eller om afsendervirksomheden blot forsøgerat undgå et pristillæg somfølge af reklameafgiften.Den postbefordringspligtigevirksomheds momsfritagelse harbaggrund i et EU-direktiv ogligger udenfor denne afgiftslov.
De forsendelser, som beskrivesher, er typiske eksempler på desåkaldte direct mails. Directmails er reklamer, som frem-sendes med adresse. Disse eromfattet af Robinson-listen, jf.markedsføringslovens § 6, stk.3, og en erhvervsdrivende skaltjekke Robinsonlisten, før hanudsender adresserede reklamereller ringer forbrugere op i dereshjem. Den erhvervsdrivende vilderfor være forpligtet til at tjek-ke, hvorvidt der er personer iomdelingen, som ikke ønsker atmodtage disse forsendelser – pålige fod med hvad der er tilfæl-det for de husstandsomdelteuadresserede reklamer og ’nejtak’ ordningerne. Afsenderenved derfor, om der er tale om enreklame eller ej.Reklamer, som fremsendes tilmedlemmer af kundeklubber ogikke er en del af en abonne-mentsordning mod betaling, ersom udgangspunkt omfattet afafgiftspligten. Der er alene af-giftsfritagelse, hvis reklamenomdeles med hjemmel i postlo-ven uden, at der er forhandletindividuelle vilkår.Med hensyn til postomdelerensmulighed for at kontrollere omSide 4
ordregiveren (afsendervirksom-heden) forsøger at undgå et pris-tillæg som følge af reklameaf-giften, foreslås det, at postom-deleren kan anmode ordregive-ren om en leverandørerklæring,efter hvilken ordregiveren inde-står for, at der ikke er tale omreklamer omfattet af afgiftsplig-ten. En sådan leverandørerklæ-ring har frigørende virkning fordistributøren. Lovforslaget til-rettes i overensstemmelse medovenstående.Bornholms TidendeBornholms Tidende ermedlem af Brancheforenin-gen af Danske Distributi-onsvirksomheder, menBornholms Tidende har ik-ke medvirket til eller god-kendt høringssvaret fraBrancheforeningen af Dan-ske Distributions virksom-heder, og høringssvaret erikke dækkende for Born-holms Tidendes holdningog interesse.Bornholms Tidende henvi- Det er taget til efterretning.ser til høringssvaret fraDanske Medier, fra DanskeMediers Arbejdsgiverfor-ening og Den Danske Pres-ses Fællesindkøbsforening ifællesskab.Brancheforeningen afDanske Distributionsvirk-somheder (Branchefor-eningen) – fremsendt afAdvokatfirmaet Bech-BruunBrancheforeningen argu-menter for, at afgiften påhusstandsomdelte reklamerer ulovlig statsstøtte efterEU’s bestemmelser, da re-klamer med samme miljø-belastning ikke behandlesens. Det vurderes bl.a., aten generel afgift på rekla-mer med rabat efter indhol-det af redaktionelt stofnemmere kan godkendes afEU.Brancheforeningen mener,Afgiften på husstandsomdeltereklamer skal godkendes af EU-Kommissionen efter statsstøtte-bestemmelserne inden lovensikrafttræden.
Se kommentar til Bladkompag-Side 5
at afgiften bør opkrævesved ordregiveren (afsende-ren), da alene ordregiverener i besiddelse af den nød-vendige information om,hvorvidt betingelserne forafgiftspligt eller -fritagelseer opfyldt.
niet vedrørende brug af leveran-dørerklæringer fra ordregiveren.Ved udformning af en afgiftlægges der stor vægt på at mi-nimere de administrative byrder.Ved at opkræve afgiften hos di-stributørerne skal alene få virk-somheder registreres og indbe-tale afgiften. Det må formodes,at distributørerne vil lade afgif-ten fremgå af fakturaerne til de-res kunder, hvorfor afgiften vilvære tydelig for ordregiver. Li-gesom afgiften oftest vil værekendt af ordreholderne.Det er den registrerede virk-somhed, som fastsætter eventu-elle kreditvilkår i forhold til eg-ne kunder. Det er derfor ogsåden registrerede virksomhed,som bærer risikoen i forhold tilkundernes betaling og egen li-kviditet til afgiftsbetaling.I udkast til lovforslag er omde-lingsperioden afgørende i for-hold til tidspunktet for betalingaf afgiften, og angivelse og be-taling skal ske senest den 15.den efterfølgende måned.Lovforslaget er ændret, såledesat betalingstidspunktet rykkesen måned.
Opkrævning af afgiften hosdistributørerne medfører enskævvridning i forhold tilPost Danmark, da omdelingaf afgiftspligtige reklamerudgør distributørernes pri-mære opgave og dermed80-90 pct. af omsætningen.Af hensyn til virksomhe-derne likviditet bør betalin-gen af afgiften først ske ef-ter ordregivernes betalingfor omdeling inklusiv af-gift.
Endvidere indeholder hø-ringssvaret fra Branchefor-eningen en række punkterover unøjagtigheder oguhensigtsmæssigheder ilovforslaget:- begrebet husstandsomdelti § 1 bør præciseres.- reklameomslag.Lovforslaget er ændret.Et omslag, som omdeles sam-men med reklamer, skal vurde-res som en selvstændig reklame.Lovforslaget er ændret.Side 6
- begrebet ”mod betaling”bør præciseres.- begrebet postforsendelserbør præciseres.- begrebet ”individuellevilkår” bør præciseres.- præcisering af indstik ogtillæg i forhold til ugeavi-ser.
Lovforslaget er ændret.Lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 1,og bemærkningerne hertil erændret.Se kommentar ovenfor.Det følger af afgrænsningen ilovforslaget, at hvis et indstikeller tillæg ikke er omfattet afkriterierne for fritagelse, så erde afgiftspligtige. Allerede afden grund vil indstik / tillæg tilugeaviser være omfattet af af-giftspligten. Lovforslaget erpræciseret.Se kommentar til Avisen 2770vedrørende kontrol.Se desuden kommentar til Blad-kompagniet vedrørende brug afleverandørerklæringer fra or-dregiveren.Se kommentar ovenfor vedrø-rende tidspunktet for betaling afafgiften.Lovforslaget er præciseret.
- præcisering af hvorledesog af hvem afgiftsfritagel-serne og -lempelserne skaladministreres.
- omdelingstidspunktet,som fremgår af faktura, børvære afgørende for afgifts-perioden.- det bør præciseres, atspild ikke skal medregnes iafgiftsgrundlaget.- opgørelse af den afgifts-pligtige mængde bør tageudgangspunkt i fakturaen,hvor oplysninger om antal,vægt mv. fremgår.- kravet om, at ”omdelings-område” skal fremgå affaktura, er for vidtgående.- der bør gå minimum 6måneder fra lovens god-kendelse hos EU, til loventræder i kraft.
Lovforslaget er ændret.
Lovforslaget er ændret.
Det tilstræbes, at virksomheder-ne har tid til at gennemføre ad-ministrative tilpasninger, indenafgiften træder i kraft.Side 7
COOP
COOP fraråder, at der ind-føres en afgift på hus-standsomdelte reklamer, daafgiften vil medføre størreomkostninger og højereforbrugerpriser på daglig-varer.Konkurrencen mellem dag-ligvarekæderne er hård.Tilbudsaviserne er en af devæsentligste faktorer ikampen om markedsandeleog er med ugentlige tilbudmed til at skærpe konkur-rencen og holde prisernenede.
En afgift på husstandsomdeltereklamer medfører, at mængdenaf affald fra de husstandsomdel-te reklamer vil falde som følgeaf, at de hustandsomdelte re-klamer bliver dyrere målt i kro-ner pr. kilo.Virksomhedernes totale om-kostninger til afgift, produktionog omdeling af reklamer forven-tes ikke at stige som følge af af-giften, idet mængdeændringenkompenserer for afgiften.Et fald i mængden af husstands-omdelte reklamer kan betyde, atgennemsigtigheden reduceres,hvilket kan medføre højere pri-ser. Omvendt kan færre hus-standsomdelte reklamer ogsåmedføre, at forbrugerne vil bru-ge alternativer til de adresseløseforsendelser, hvilket kan betyde,at gennemsigtigheden forbliveruændret eller måske endda øges.
Det anerkendes, at de hus-standsomdelte reklamer er envæsentlig markedsføringsfaktorfor dagligvarekæderne. Formå-let med afgiften er heller ikke atafskaffe de husstandsomdeltereklamer, men at medvirke til atMeromkostningerne sommængderne nedbringes, og atfølge af afgiften kan med-miljøet får en højere priorite-føre færre investeringer iandre medier, da det ikke er ring.muligt at øge de samledeomkostninger til markeds-føring.Trods arbejdet med udvik-ling og styrkelse af digitalemedier forventes trykte re-klamer fortsat at være detvæsentligste medie.En ja-tak ordning foretræk-kes, da en sådan ordningreducerer miljøbelastningenog omkostningerne ogdermed frigør midler til in-vesteringer.Muligheden for at indføre ”Jatak til reklamer” er nærmerevurderet af Erhvervs- ogVækstministeriet i 2012. Detblev ikke fundet hensigtsmæs-sigt på nuværende tidspunkt atindføre ”Ja tak” til reklamer.Regeringen har i stedet gjort detenklere at sige ”nej tak” til re-klamer og foreslår samtidig enafgift på husstandsomdelte re-Side 8
klametryksager.Danmarks Naturfred-ningsforening (DN)DN finder det positivt, atman vil begrænse produkti-on, brug og bortskaffelse afde store reklamemængder,der omdeles i Danmark.DN finder det yderst posi-tivt, at der differentieresmellem miljømærkede ogikke-miljømærkede tryksa-ger. DN foreslår dog, atmiljømærket Svanen ind-drages i ordningen på ligefod med Blomsten. Det an-gives i lovforslaget, at Sva-nen ikke kan anvendes påden enkelte tryksag, mendet er ikke tilfældet.Et trykkeri kan være mærketmed Svanen, og en tryksag kanogså i sig selv være mærket medSvanen, hvis tryksagen er tryktpå et trykkeri, der er mærketmed Svanen samt opfylder nog-le krav for den enkelte tryksag.Det er rettet i lovforslaget. Detkan fremgå af mærkningen, omdet er tryksagen eller trykkeriet,der er mærket med Svanen.Betaling/gebyr for Svanen af-hænger af mængden af indkøbtpapir til salg til det nordiskemarked. Certificering efter Sva-nen er dyrere, og der er tale omet miljømærke efter nordiskeretningslinjer. Dette kan væreen hindring for udenlandske ik-ke-nordiske trykkerier med salgtil Danmark og resten af Nor-den, som ønsker at fremstilleprodukter, hvoraf der kan svaresen lavere afgift. Differentieringefter det nordiske miljømærkeSvanen vurderes ikke at værebrugbar i forhold til EU-retten.DN foreslår ligeledes, atmiljømærket FSC (bære-dygtigt skovdrift) anvendessom miljømærke.Afgiftssatserne er for laveog differentieringen for lil-le. Der foreslås i stedet af-giftssatser på 6 kr./kg forikke-mærkede tryksager, 5kr./kg for tryksager mærketmed enten Blomsten, Sva-nen eller FSC-mærket og 4kr./kg, for tryksager med 2FSC er ikke et officielt miljø-mærke som Blomsten eller Sva-nen. I forhold til afgiften er detvigtigt, at der er tale om et offici-elt miljømærke.I udkast til lovforslaget er af-giftssatserne på 2,25 kr./kg forreklamer mærket med Blomstenog 3,75 kr./kg for andre rekla-mer.For at øge incitamentet til at an-vende Blomsten til tryksagerøges differentieringen, og af-Side 9
eller flere miljømærker.
giftssatserne er ændret til hen-holdsvis 2 kr./kg og 4 kr./kg.
Mener ikke, at ”Nej-tak”-Se kommentar til COOP vedrø-ordningerne er særlig effek- rende en ”ja-tak”-ordning.tive og ser dem gerne er-stattet af en ”Ja-tak”-ordning.Vigtigt at undersøge, omomgåelsen af ”Nej-tak”-mærket kan stoppes. Derleveres i dag reklamer iomslag med påtrykt modta-gernavn.Danske AdvokaterUdkast til lovforslag giverikke Danske Advokater an-ledning til at afgive hø-ringssvar.DKK ønsker oplyst, om in-formation om lokale, kultu-relle tilbud og oplevelser tilborgerne vil være omfattetaf afgiftspligten.DKK anbefaler, at materia-le fra kulturinstitutioner ik-ke sidestilles med traditio-nelle reklamer og tilbuds-aviser og dermed fritagesfor afgiften på husstands-omdelte reklamer.Langt de fleste medlemmeraf DKK er lokalt forankre-de kulturhuse, som driveshelt eller delvist for kom-munale midler.Materialer, som omdeles til hus-stande uden betaling for modta-geren med henblik på f.eks. atøge salget af billetter, er omfat-tet af afgiftspligten.Afgiften på husstandsomdeltereklamer skal reducere mæng-den af papiraffald til gavn formiljøet. Enkelte andre produkterer fritaget for afgiftspligten,f.eks. pga. af redaktionelt ind-hold.Afgrænsningen af afgiftsfri-tagelserne lægger sig op af ”nejtak”-ordningerne.Der er umiddelbart ingen be-grundelse for at ændre dette iforhold til materialer fra kultur-institutioner, hvorfor disse ma-terialer vil være omfattet af af-giftspligten.Danske Mediers forslag imøde-kommes, idet det vurderes, atDanske Mediers forslag dækkerformålet med formuleringen ilovforslaget; nemlig at sikre enentydig identifikation af, hvadSide 10
”Reklamer – Nej Tak” er en fri-villig aftale mellem Forbruger-rådet, Forbrugerombudsmandenog branchen af distributører.
Danske Koncert- & Kul-turhuse (DKK)
Danske Medier
Danske Medier foreslår enanden definition i lovfors-laget § 2, stk. 2, nr. 8, ved-rørende sektioner til uge-aviser. Baggrunden er, atformuleringen i lovforsla-
get ikke afspejler den virke- der er omfattet af fritagelsen forlighed, som ugeaviserne ar- ugeaviser. Dog vil forslagetvedrørende valg af materialerbejder under.ikke blive imødekommet.Danske Medier foreslår enbestemmelse indsat i § 2,stk. 2, pkt. 9: ”Eventuelletillæg eller indstik, der di-stribueres sammen medugeaviserne, skal betale re-klameafgift”.Danske Medier foreslår, atugeaviserne gøres ansvarli-ge for vurderingen af af-giftsfritagelsen for ugeavi-ser og for evt. afgiftspligt iforhold til indstik i ugeavi-serne. Danske Medier be-grunder dette forhold med,at en ugeavis har en an-svarshavende redaktør,hvorfor der altid er ennavngiven person, som in-destår for udgivelsen. End-videre er ugeaviserne denrette til at vurdere eget pro-dukt.Danske Medier foreslår, atkravet til redaktionelt ind-hold skal opfyldes i gen-nemsnit over 4 fortløbendeudgivelser, og ikke for denenkelte udgivelse. Bag-grunden for forslaget bun-der blandt andet i trykkeri-erne og ugeavisernes hver-dag i forhold til blandt an-det ”4-siders spring”.Se kommentar til Branchefor-eningen vedrørende indstik iugeaviser.
Snittet i afgiftsloven er af admi-nistrative hensyn lagt, så færrestmulig virksomheder berøres.Derfor fastholdes, at det er di-stributørerne af de afgiftspligti-ge reklamer, som skal registre-res for afgift.Se desuden kommentar til Blad-kompagniet vedrørende brug afleverandørerklæringer fra or-dregiveren.
Danske Mediers forslag sam-menholdt med udstedelse af le-verandørerklæringer, som be-skrevet ovenfor, er en praktisktilgang og en brugbar løsning.Den foreslåede ændring vil be-tyde, at de afgiftspligtige distri-butører fritages for at vurdere,hvorvidt en ugeavis, som er om-fattet af medieansvarsloven iøvrigt, opfylder betingelserne tilfritagelsen for ugeaviser.Lovforslaget er ændret i over-ensstemmelse med forslaget.
Danske Mediers Arbejds-giverforening og PressensFællesindkøb
Tilslutter sig høringssvarfra Danske Medier.Mærkning efter Blomstenfor produktgruppen ”avis-papir” kan jf. Miljømærk-Der er d. 12. juli 2012 vedtagetkriterier for mærkning af Blom-sten indenfor produktgruppenSide 11
ning Danmark tidligst opnågodkendelse et godt stykkeind i 2013.Avispapir mærket medBlomsten er ikke til rådig-hed. Hverken på det danskemarked eller i øvrigt.Omstilling af produktionentil Blomsten hos de nordi-ske papirproducenter vilvære langvarig.Anvendelse af Blomstensom miljømærke er derforkonkurrenceforvridendeoverfor avisrotationspres-sen.Afgiften bør derfor førstimplementeres, når præ-misserne for at efterkommeBlomsten, er fuldt realise-ret. Der bør derfor værefuld fritagelse af afgift, ind-til retningslinjerne og papirmærket med Blomsten erpå plads og derefter 3kr./kg i en implemente-ringsperiode.Danske Reklame- og Re-lationsbureauers Branche-forening (DRRB)DRRB er imod en afgift påhusstandsomdelte reklamer.En afgift på husstandsom-delte reklamer vil tvingereklamerne over i andremedier. Medier, som ikkenødvendigvis når målgrup-pen, hvorfor reklamen ikkevil skabe den rigtige værdifor kunden.
”avispapir”. Lovforslaget tagerhensyn til indfasningen afBlomsten ved en lavere afgifts-sats for ikke-mærkede reklameri 2013.Se desuden kommentar til Bran-cheforeningen vedrørende afgif-tens ikrafttrædelse.
Se kommentar til COOP vedrø-rende afgiftens formål.Virksomhederne kan fortsatvælge at anvende husstandsom-delte reklamer, og det er vurde-ringen, at de erhvervsdrivendeforsat vil vælge dette medie,hvor gevinsten er større endomkostningerne – herunder af-giften.Det skønnes i lovforslaget, atreklamemængden vil falde med15 pct. som følge af afgiftensvarende til 12 kg årligt pr. hus-stand ud af 80 kg.Side 12
Husstande, som ikke ønskerat modtage reklamer, kanmed hjemmel i markedsfø-ringsloven tilmelde sig ”nejtak til reklamer”. Mængden
af reklamer til husstandeuden ”nej tak til reklamer”vil med afgiften blive be-grænset, hvorfor afgiftenvil udhule markedsførings-loven.Afgiften stiller ikke allemedier lige – bl.a. ved fri-tagelsen for ugeaviser, ind-stik i dagblade og reklameromfattet af befordringsplig-ten.Se kommentar til Avisen 2770vedrørende afgiftsfritagelse forugeaviser.Indstik i dagblade anses for atvære en del af et abonnementmod betaling. Direct mails eralene fritaget for afgift, når om-delingen er omfattet af postlo-ven, og der ikke sker individuelforhandling af prisen for omde-lingen.Mindre virksomheder kan fort-sat anvende husstandsomdeltereklamer.Afgiften foreslås udformet somen vægtafgift, hvor mindre tryk-sager afgiftsmæssigt er relativtbilligere. Desuden foreslås enbagatelgrænse, så den enkeltevirksomhed selv kan uddelemindre end 200 kg uden afgift.Afgiften på husstandsomdeltereklamer skal reducere mæng-den af papiraffald fra hus-standsomdelte reklamer. Brugtereklamer er affald, uanset at re-klamerne indsamles og genan-vendes.Miljømæssigt set er det bedst ataffaldsforebygge i forhold tilreklamer.Differentieringen efter Blom-sten vil yderligere reducere re-klamernes miljøpåvirkning udover den reduktion, som opstårsom følge af reduktionen imængden af husstandsomdeltereklamer.Side 13
Afgiften vil begrænse sær-ligt mindre virksomhedersmuligheder for at reklamereog derved nå ud til sin mål-gruppe.
DRRB sætter spørgsmåls-tegn ved miljøbegrundelsenfor at indføre en afgift, dareklamer oftest trykkes påmiljørigtigt papir og ind-samles. Desuden er hus-standsomdelte reklamer ik-ke mere miljøbelastendeend andre aviser og medier.
DRRB anfører, at Blomsten Se kommentar til Branchefor-eningen vedrørende lovenstil tryksager endnu ikke erikrafttrædelse.på plads, og at flere virk-somheder har indkøbt papirtil en længere periode.Virksomhederne har såle-des ikke en reel chance forat indrette sig i forhold tilafgiften fra 2013. Afgiftenbør tidligst træde i kraft fra1. januar 2014.Afgiftens umiddelbare pro-venu på 440 mio. kr. i 2013og 420 mio. kr. i 2014 -hvordan stemmer detoverens med de 400 mio.kr. i finanslovsaftalen?De 400 mio. kr. i finanslovsafta-len er umiddelbart provenu in-klusiv virkning på andre konti(moms) og automatisk tilbage-løb. Umiddelbart provenu inklu-siv virkning på andre konti(moms) og automatisk tilbage-løb for 2013 er skønnet til 400mio. kr.Afgiften på husstandsomdeltereklamer er en del af finans-lovsaftalen for 2012, som sam-let set vil øge beskæftigelsen.Beskæftigelsesmæssigt svareren omsætning på 1 mio. kr. tilca. 0,45 beskæftigede. Ved enreduktion af reklamemængdenpå 20.000 ton svarer det til etfald i beskæftigelsen på ca. 70personer.DRRB ønsker, at der i lov-forslaget indsættes en revi-sionsklausul, hvor det lo-ves, at afgiften vil blive re-videret efter 1 år fra ikraft-trædelsen.Dansk ErhvervDansk Erhverv er imod detforeliggende forslag om enafgift på husstandsomdeltereklamer.Den foreslåede afgift erkonkurrenceforvridende, daafgiften alene pålæggesvisse former for reklame.Se kommentar til COOP vedrø-rende afgiftens formål.En af Skatteministeriets opgaverer løbende at overvåge og revi-dere effekter af skatter og afgif-ter. Skatteministeriet følger så-ledes også løbende udviklingenaf afgiften på husstandsomdeltereklamer.
En afgift på husstandsom-delte reklamer vil koste ar-bejdspladser.
Side 14
Brugen af alternativer tilhusstandsomdelte reklamerer dyrere og mindre effek-tivt.Afgiften vil have en negativ Se kommentar til DRRB vedrø-rende afgiftens betydning foreffekt på beskæftigelsen.beskæftigelsen.En afgift på husstandsom-delte reklamer vil medførehøjere forbruger priser.Afgiften lægger op til va-rigt provenu på 265 mio.kr., hvilket er væsentligtmere end de 165 mio. kr.,som tidligere er meldt ud tilfinansieringen af den grøn-ne check.Se kommentar til COOP vedrø-rende stigende forbrugerpriser.Afgiftens størrelse tager ud-gangspunkt i et ønsket provenupå ca. 400 mio. kr. i 2013.De 165 mio. kr. skal sammen-lignes med afgiftens varigevirkning inklusiv adfærdsæn-dringer og arbejdsudbudseffek-ter, som er skønnet til 200 mio.kr. i udkast til lovforslag. Pga.justeringer efter høringen er denvarige virkning af lovforslagetskønnet til 180 mio. kr.Afgiften er en miljøafgift, ogdet varige provenu vil afhængeaf, hvordan virksomhederneindretter sig.Der er risiko for, at afgiftenindeholder elementer afulovlig statsstøtte.Dansk Erhverv bifalder denreducerede afgiftssats for2013 for ikke-mærkede re-klamer, men anbefaler ge-nerelt, at afgiften først træ-der i kraft fra, når retnings-linjer og godkendelsespro-cedurer for Blomsten erhelt på plads.Dansk Erhverv finder, atafgrænsningen af afgifts-grundlaget for bl.a. indstik iugeaviser samt begrebet”mod betaling” bør præci-Se kommentar til Branchefor-eningen vedrørende statsstøtte.Se kommentar til Branchefor-eningen vedrørende lovensikrafttrædelse.
Se kommentar til Branchefor-eningen vedrørende indstik iugeaviser.”Mod betaling” og afgiftsplig-Side 15
seres.Dansk Erhverv finder, atafgiften er høj sammenlig-net med prisen på papir.Dansk Erhverv er enig i, atafgiften skal opkræves,hvor det sker mest enkelt,samt at afgiften er en vægt-afgift.Dansk Erhverv foreslår, atantallet af afgiftspligtigereklamer skal være det an-tal, som fremgår af faktura-en.Betaling af afgiften vil stil-le store krav til de registre-rede virksomheders likvidi-tet.Dansk Erhverv foreslår, aten evaluering af afgiften påhusstandsomdelte reklamerskrives ind i lovforslagetsbemærkninger.Dansk Industri (DI)DI kan ikke støtte en afgiftpå husstandsomdelte re-klamer.
ten for indstik er præciseret ilovforslagets bemærkninger.Se kommentar til Danmarks Na-turfredningsforening vedrørendeafgiftssatser.
Se kommentar til Branchefor-eningen vedrørende afgiftsplig-tig reklamemængde.
Se kommentar til Branchefor-eningen vedrørende tidspunktetfor betaling af afgiften.Se kommentar til DRRB vedrø-rende revisionsklausul.
Afgiften på husstandsom-Se kommentar til COOP vedrø-delte reklamer vil skævride rende afgiftens formål.reklamemarkedet og der-med konkurrencen mellemikke blot trykte reklamer ogelektronisk reklame menogså imellem forskelligeformer for trykte reklamer.DI finder ikke afgrænsnin-gen af det afgiftspligtigevareområde i § 1 er til-strækkelig præcis.Efter § 1 er en husstandsomdeltreklame efter reklameafgiftslo-ven defineret som en forsendel-se, der har karakter af en er-hvervsmæssig aktivitet, og somomdeles uden betaling fra mod-tageren. Lovforslaget er præci-seret.Side 16
DI mangler klarhed i lov-forslaget om, hvem der eransvarlig for at tage stillingtil, om der foreligger en re-klame omfattet af reklame-afgiften eller den konkretehåndtering heraf.DI kan ikke støtte, at afgif-ten opkræves ved distribu-tørerne, da distributørenherved skal løbe den øko-nomiske risiko for betalingaf afgiften. I stedes ønskesafgiften opkrævet hos denenkelte ordregiver ellertrykkeri.DatatilsynetDatatilsynet forudsætter, atpersondatalovens bestem-melser vil blive iagttaget iforbindelse med behandlin-ger af personoplysninger,der vil ske som følge aflovforslagets bestemmelser.Tilbudsaviserne er i dag ethyppigt anvendt medie, ogtilbudsaviserne står for envæsentlig del af markedsfø-ringen i detailhandlen, damediet har den laveste kon-taktpris. En afgift på hus-standsomdelte reklamer viløge kontaktprisen.Det kan have 2 konsekven-ser; enten øgede omkost-ninger eller andre kanaler,som har en højere kontakt-pris.Mindre markedsføringmedfører risiko for øgedeforbrugerpriser. Brug afandre markedsføringskana-ler medfører også en risikofor øgede priser, da om-kostningerne også her for-ventes at stige.Kravet om minimum 25
Se kommentar til Avisen 2770vedrørende kontrol.Se desuden kommentar til Blad-kompagniet vedrørende brug afleverandørerklæringer fra or-dregiveren.Se kommentar til Branchefor-eningen vedrørende opkrævninghos distributørerne.Se desuden kommentar til Bran-cheforeningen vedrørende tids-punktet for betaling af afgiften.
Persondatalovens bestemmelservurderes ikke at være problema-tiske i forhold til den foreslåedeafgift på husstandsomdelte re-klamer.
De Samvirkende Køb-mænd (DSK)
Se kommentar til COOP vedrø-rende afgiftens formål.Se desuden kommentar tilCOOP vedrørendeforbrugerpriser.
Se kommentar til Avisen 2770Side 17
pct. redaktionelt indhold vil vedrørende afgiftsfritagelse formedføre højere annoncepri- ugeaviser.ser for de ugeaviser, som idag ligger under 25 pct. iredaktionelt indhold. Enlempelse af kravet vil gav-ne danske virksomheder, daugeaviserne oftest trykkesher i landet.DSK er enig i, at hvis derskal indføres en afgift påhusstandsomdelte reklamer,er det hensigtsmæssigt, atså få virksomheder sommuligt skal opgøre og ind-betale afgiften, samt at af-giften er en vægtafgift.DSK ønsker uddybet, hvadder ligger bag § 9, stk. 6.I overensstemmelse med de øv-rige afgiftslove foreslås det i §9, stk. 6, at skatteministerenbemyndiges til at fastsættenærmere regler for virksomhe-dernes og repræsentanternesregnskabsførelse. Det kan ek-sempelvis være nærmere reglerom oprettelse af og krav til be-stemte konti i regnskabet.Se kommentar til Branchefor-eningen vedrørende lovensikrafttrædelse.
I forhold til lovens ikraft-træden er det afgørende, atvirksomhederne af hensyntil virksomhedernes plan-lægning og allerede indgå-ede aftaler varsles mindste3 måneder inden lovensikrafttrædelse.Desuden kan DSK tilsluttesig, at tryksager med Blom-sten kan opnå en reduceretafgiftssats men anbefalersamtidig, at afgiften påhusstandsomdelte reklamerikke sættes i kraft, før detrent faktisk er praktisk mu-ligt at mærke med Blom-sten.DSK finder det tankevæk-kende, at politisk materiale
Materiale fra politiske partierhar ikke erhvervsmæssig karak-Side 18
ikke omfattes af afgifts-grundlaget.
ter, og er derfor ikke omfattet afafgiftspligten. Ligeledes er ma-teriale fra politiske partier hellerikke omfattet af de under mar-kedsføringsloven gældende ’nejtak’ ordninger.Lovforslagets bemærkninger erjusteret.
Årsagen til øget reklame-mængde efter 2007 skalformentlig ses i lyset afhårdere kamp om forbru-gerne, og næppe som følgeaf flere forretninger.I afsnit 3.6 sættes omkost-ningerne til husstandsom-delte reklamer i forhold tildagligvarehandlens samle-de omsætning. Også andreend alene dagligvarehand-len anvender husstandsom-delte reklamer.Afgiftens betydning forPost Danmark bør indgåved opgørelsen af de øko-nomiske konsekvenser fordet offentlige.
Lovforslagets bemærkninger erjusteret.
Afgiftens betydning for PostDanmark er ikke særskilt op-gjort, men indgår som en del afberegningerne under ”Økono-miske konsekvenser for er-hvervslivet” på lige fod medandre virksomheder.Der er miljømæssigt bedre at fo-rebygge affald end efterfølgen-de at håndtere affald i de kom-munale affaldssystemer herun-der til genanvendelse. Det erfortsat at foretrække, selv omreklamerne læses på internettet.Det fremgår også af lovforsla-gets bemærkninger, at afgiftenpå reklamer må forventes at ha-ve denne effekt.
De miljømæssige bemærk-ninger tager ikke højde for,at nedgangen i husstands-omdelte reklamer vil bliveerstattet af markedsføring iandre medier.
Det Økologiske Råd
Henviser til høringssvaretfra Danmarks Naturfred-ningsforening.Eniro finder det både rigtigtog naturligt, at lovforslagetved definitionen af afgifts-pligtige reklametryksagerbenytter sig af samme son-Side 19
Eniro
dring mellem husstands-omdelte tryksager, som al-lerede gør sig gældende forden eksisterende ”Reklamer– Nej tak”.Eniro har forslag til præci-seringer og ændringer aflovforslaget i forhold tilden foreslåede afgiftsfrita-gelse for telefonbøger.ForbrugerrådetForbrugerrådet støtter opom differentieringen, så devarer der forurener mest,også koster mest. Miljø-mærkede produkter erblandt de mest miljøvenligepå markedet og bør derforfremmes, hvis en grøn om-stilling af samfundet skalblive en realitet.Forbrugerrådet indstiller, at Se kommentar til Danmarks Na-turfredningsforening vedrørendeogså reklametryksagerSvanen.mærket med det nordiskemiljømærke Svanen bør fåen lavere afgift. Det angi-ves i lovforslaget, at Sva-nen ikke kan anvendes påden enkelte tryksag, mendet er ikke tilfældet, og derstilles endda strengere krav.Derfor bør disse ligestillesmed reklamer mærket medBlomsten.FSR-danske revisorerFSR finder det problema-Se kommentar til Bladkompag-tisk, at distributørerne erniet vedrørende brug af leveran-registreringspligtige og skal dørerklæringer fra ordregiveren.vurdere, om forskellige re-klamer opfylder kriteriernefor afgiftsfritagelse fx op-gørelse af det redaktionelleindhold i ugeaviser og tele-fonbøger.FSR foreslår, at der opret-tes en ordning med leve-randørerklæringer, hvor af-giftspligten for en tryksagoverlades til det led, somSide 20
Lovforslaget er ændret.
har kendskab til den enkeltetryksag.Efter lovforslaget skal denafgiftspligtige virksomhedopgøre og indbetale afgif-ten også i de situationer,hvor reklamen omdeles afen anden registreret virk-somhed. FSR foreslår, atdet bliver muligt for regi-strerede virksomheder atoverlade afgiftspligten tilandre registrerede virksom-heder, således som det ergældende i andre afgiftslo-ve.Opgørelsen af afgiftsgrundlagettager udgangspunkt i aftalenindgået mellem ordregiver ogordreholder (den afgiftspligtigevirksomhed) og i fakturaen ud-stedt af ordreholder. Antallet afafgiftspligtige reklamer er der-for som udgangspunkt antalletaf reklamer, som ordregiverenbetaler for at få omdelt. At op-dele afgiftsbetalingen efter, omnogle af reklamerne omdeles afen anden afgiftspligtig virksom-hed, som måske igen benytterandre omdelere, vil ikke værehensigtsmæssigt.Det anses heller ikke at væreproblematisk for virksomhederat skulle håndtere reklamer,hvor virksomheden selv er or-dreholder, eller reklamer, hvoren anden virksomhed er ordre-holder.FSR ønsker det præciseret,at spild ikke medregnes iafgiftsgrundlaget.FSR foreslår, at betingel-serne for betaling af afgif-ten ændres, da indbetalingaf afgiften stiller store kravtil de registrerede virksom-heders likviditet.FSR ønsker en præciseringaf begrebet ”hvortil” i for-bindelse med levering efter§ 9.Grafik Arbejdsgiverfor-ening (GA)Se kommentar til Branchefor-eningen vedrørende spild.Se kommentar til Branchefor-eningen vedrørende tidspunktetfor betaling af afgiften.
Lovforslagets bemærkninger erpræciseret.
GA er imod en afgift påSe kommentar til DRRB vedrø-husstandsomdelte reklamer, rende afgiftens betydning forda afgiften vil give en rela- beskæftigelsen.tiv beskeden indtægt til sta-ten men sandsynligvis med-føre tab af flere hundredearbejdspladser.Side 21
GA’s egne beregninger vi-ser, at provenuet fra afgif-ten vil overstige 400 mio.kr.
GA har i sine beregninger anta-get, at ca. halvdelen af reklame-tryksagerne vil blive mærketmed Blomsten. I provenubereg-ningerne i udkast til lovforslagetantages det, at 60 pct. af rekla-metryksagerne vil blive mærketmed Blomsten. Desuden antagerGA ingen mængdeændringer.I lovforslaget er det antaget, atden totale reklamemængdemindskes som følge af flere nej-takkere og øget fokusering afreklamerne. Lægges lovforsla-gets antagelser til grund i GA’sberegninger, fås et provenu, dersvarer til provenuskønnet i lov-forslaget.
Afgiften er et unødvendigtindgreb for at nedbringepapirforbruget og mængdenaf reklametryksager, hvormængden i forvejen er fal-dende.GA anbefaler, at afgiftenløbende evalueres.Manglende miljøargumentfor afgiften, men afgiftensmiljøprofil kan skærpes veden større differentiering afafgiften
Afgiften på husstandsomdeltereklamer vil reducere mængdenaf affald fra de husstandsomdel-te reklamer yderligere. Dette er ioverensstemmelse med affalds-hierarkiet.Se kommentar til DRRB vedrø-rende revisionsklausul.Se kommentar til DRRB vedrø-rende afgiftens betydning formiljøet.Se desuden kommentar tilDanmarks Naturfredningsfor-ening vedrørende afgiftssatser.
Se kommentar til Danmarks Na-GA anbefaler, at afgiften ien periode differentieres ef- turfredningsforening vedrørendeSvanen.ter Svanen.GA anbefaler, at afgiftendifferentieres efter klima-værktøjet ClimateCalc.Svanen og Blomsten er Danmarksofficielle miljømærker. Det erClimateCalc ikke. I forhold til af-giften er det vigtigt, at der er taleom et officielt miljømærke.Se kommentar til Danske Medi-ers Arbejdsgiverforening ogPressens Fællesindkøb vedrø-rende lovens ikrafttrædelse.Side 22
GA anbefaler, at den fore-slåede reducerede afgifts-sats for ikke-mærkede tryk-sager i 2013 udgår.
En afgift på husstandsom-delte reklamer vil medvirketil et fald i mængden af pa-pir, hvilket er i mod FN’sopfordring til at anvendeflere træprodukter – herun-der papir.Der findes ingen grundlagfor at antage, at trykte me-dier påvirker klima og mil-jø bedre end digitale medi-er.Afgiften vil medføre flereannoncer i ugeaviserne, re-klameindstik i dagbladenesamt etablering af nye pro-dukter med redaktioneltindhold. Dette er konkur-renceforvridende.GA foreslår, at kravet tildet redaktionelle indhold iugeaviserne hæves fra deforeslåede 25 pct. til 35 pct.for at undgå omgåelse.
Se kommentar til COOP vedrø-rende afgiftens formål.
Se kommentar til DSK vedrøren-demarkedsføring i andre medierog klimapåvirkning.
Se kommentar til Avisen 2770vedrørende afgiftsfritagelse forugeaviser.
Muligheden for og incitamentettil at lade afgiftspligtige rekla-mer ændre udseende og indholdalene for at undgå afgiften, erstærkt begrænset ved, at ugeavi-ser ud over krav til mængden afredaktionelt indhold også skalopfylde følgende krav:- skal have redaktioneltindhold fra forskelligekilder,- ikke må sigte på atfremme bestemte pro-dukter eller virksomhe-der, og- at hovedformålet ikkemå være kommercielt.Desuden tilføjes lovforslagetsom følge af bemærkninger fraDanske Medier endnu et krav,nemlig at ugeavisen skal væreomfattet af medieansvarsloven,hvilket bl.a. medfører krav omen ansvarshavende redaktør.Det skønnes, at de fleste hus-standsomdelte ugeaviser ved engrænse på 25 pct. vil være frita-get for afgift. En forhøjelse afSide 23
grænsen vil medføre, at flereugeaviser vil være afgiftspligti-ge.GA foreslår, at indstik idagblade omfattes af af-giftspligten.GA har ved supplerendebemærkninger bemærket, atmiljømæssigt er ”Coldsetoffset” ikke nødvendigvisat foretrække fremfor”headset offset”, jf. hø-ringssvaret fra Danske Me-dier.Se kommentar til DRRB vedrø-rende indstik i dagblade.Danske Medier har bl.a. foreslå-et, at valg af materialer og tryk-ning skal have betydning i for-hold til afgrænsningen af uge-aviser.Ved afgrænsningen af ugeaviserfra afgiftspligtige reklamer harvalget af materialer ingen be-tydning, jf. at ugeaviser fritagesfor afgift pga. af det redaktio-nelle indhold.Se kommentar til Avisen 2770vedrørende afgiftsfritagelse forugeaviser.Se desuden kommentar til Bran-cheforeningen vedrørende ind-stik i ugeaviser.Se kommentar til Avisen 2770vedrørende afgiftsfritagelse forugeaviser.Se desuden kommentar til Avi-sen 2770 vedrørende antallet afudgivelser.Ved afgrænsningen af fritagel-sen for ugeaviserne skal der an-vendes klare objektive kriterier.Et langt lavere antal årlige om-delinger vil øge risikoen foromgåelse af afgiftsbetalingen,ved at reklametryksager ændrerudseende og indhold alene meddet formål at undgå afgiftsbeta-lingen.Se desuden kommentar til Avi-sen 2770 vedrørende kontrol.Side 24
Hellerup Grafisk ApS
Hellerup Grafisk mener, atafgiftsfritagelsen for uge-aviserne er konkurrence-forvridende, da det bliverbilligere at få et indlæg i enugeavis fremfor at udsendeegen avis.Hus & Have Avisen er ikkeomfattet af den foreslåedefritagelse for ugeaviser, daHus & Have Avisen ud-kommer mellem 8 til 12gange om året.Hus & Have Avisen finderdet konkurrenceforvriden-de, at ugeaviser foreslås fri-taget for afgift, da Hus &Have Avisens redaktionelleindhold er sammenligneligmed ugeavisernes.
Hus & Have Avisen
Hus & Have Avisen sætterspørgsmålstegn ved, hvemsom skal kontrollere, hvor-
vidt ugeaviserne opfylderkravet om 25 pct. redaktio-nelt indhold.Store dagligvareforretnin-gers tilbudsaviser kan fi-nansiere afgiften ved hæveprisen på sine varer. Sam-me mulighed har Hus &Have Avisen ikke. Afgiftenmå med andre ord synes atramme små selvstændigeerhvervsdrivende særlighårdt.Idényt a/sIdényt kritiserer, at af-grænsningen af ugeaviserafviger fra definitionen iforhold til ”Reklamer – Nejtak”.Alle produkter behandles efterafgiftsloven lige ud fra objekti-ve kriterier
Afgrænsningen af ugeaviser iforhold til andre afgiftspligtigereklamer tager udgangspunkt i”Reklamer – Nej tak”. Imidler-tid er ”Reklamer – Nej tak” ba-seret på en frivillig aftale, ogafgrænsningen vurderes ikkesom brugbar i forhold til af-grænsningen af et afgiftsgrund-lag.Se kommentar til Branchefor-eningen vedrørende statsstøtte.Se kommentar til Avisen 2770vedrørende afgiftsfritagelse forugeaviser.
Afgiftsfritagelsen for uge-aviserne er statsstøtte.Afgiftsfritagelsen for uge-aviserne er i modstrid medlovens formål – at nedbrin-ge mængderne af papiraf-fald.Idényt mener, at kravet om40 årlige udgivelser vilhindre, at nye medier vilkunne starte op.ISOBRODen foreslåede undtagelsefor velgørende foreningerhar ISOBROS fulde støtte.
Se kommentar til Avisen 2770vedrørende antallet af udgivel-ser.
Limfjordsnyt
Limfjordsnyt adskiller sigSe kommentar til Avisen 2770ikke redaktionelt og annon- vedrørende antallet af udgivel-cemæssigt fra ugeaviserne. ser.Eneste forskel er, at Lim-fjordsnyt udkommer 12gange om året, hvorforLimfjordsnyt ikke er omfat-tet af den foreslåede afgifts-Side 25
fritagelse for ugeaviser,hvor det er et krav, at uge-avisen udkommer mindste40 gange årligt.Lokalavisen Bil & Boligpå AmagerLokalavisen udgiver en 14dages lokalavis på Amager,og er ikke omfattet af denforeslåede fritagelse forugeaviser.Lokalavisen finder, at deter uigennemtænkt, at detredaktionelle stof ikke måvære salgsfremmende, daen lokalavis netop beskri-ver, hvad der foregår i lo-kalområdet – også det derhar præg af kommercielmarkedsføring.En mulighed for at undgåafgiftsbetaling er at ændrefra husstandsomdeling tilomdeling via supermarke-der.Lolland-Falster Folketi-dendeLUPAR Grafisk Projekt-ledelseSamme bemærkning somBornholms Tidende.Lupar Grafisk Projektledel-se mener, at der er mang-lende kendskab til Blom-sten på tryksager i resten afEU.På baggrund af EU’s forordningnr. 66/2010 af 25. november2009 traf Kommissionen d. 16.august 2012 afgørelse om ret-ningslinjerne for tildeling afEU-miljømærket til tryksagerEn forordning har umiddelbarvirkning i EU’s medlemslande.Derfor vil det også være muligtfor udenlandske virksomhederat opfylde kriterierne.Lørdags-Avisens Distribu- Samme bemærkning somtionBornholms Tidende.Holmens PaperMediehuset HellerupHenviser til høringssvaretfra Skogs Industrierna.Mediehuset Hellerup(MHH) er imod en afgift påhusstandsomdelte reklamer.Side 26
Se kommentar til Avisen 2770vedrørende antallet af udgivel-ser.
Ved redaktionelt stof forstås,stof, som ugeavisen ikke harmodtaget betaling for. Det er så-ledes muligt for en ugeavis atskrive om åbning af forretningermv. i lokalområdet – blot detteikke sker mod betaling.
Det er korrekt. Der er alene af-gift på reklamer, som hus-standsomdeles.
Afgiften vil medføre tab afmange arbejdspladser i dengrafiske branche.Ugeaviser, som udkommermindst 40 gange årligt, fri-tages for afgiften. Hervedfritages de produkter, somudkommer oftest og der-med giver de største af-faldsmængder.
Se kommentar til DRRB vedrø-rende afgiftens betydning forbeskæftigelsen.Se kommentar til COOP vedrø-rende afgiftens formål.Se desuden kommentar til Avi-sen 2770 vedrørende afgiftsfri-tagelse for ugeaviser.
Der er flere krav til ugeaviserFritagelsen for ugeavisergiver mulighed for at undgå end blot redaktionelt indhold.afgiftsbetaling ved at tilføreredaktionelt indhold mv. tilhusstandsomdelte reklamer.Mediehuset Hellerup udgi-ver livsstilsmagasiner, somvil være omfattet af afgifts-pligten. Afgiften vil medfø-re, at Mediehuset Hellerupmå skille sig af med med-arbejdere.Mediehuset Mors, MorsøFolkebladMedieselskabet Nordvest-sjællandMidtjyske Medier Distri-butionMiljømærkning DanmarkSamme bemærkning somBornholms Tidende.Samme bemærkning somBornholms Tidende.Samme bemærkning somBornholms Tidende.Miljømærkning Danmarkgør opmærksom på, at kri-terierne for miljømærkningaf tryksager med EU-Blomsten netop er blevetpubliceret.Som konsekvens heraf erder på nuværende tidspunktingen trykkerier, der har li-cens til at producere tryk-sager mærket med Blom-sten.Miljømærkning Danmarkoplever allerede nu en storDifferentieringen efter et mil-jømærke skal fremme de mestSide 27
Mediehuset Hellerups produktervil være omfattet af afgiftsplig-ten, hvis der er tale om en af-giftspligtige reklame, som hus-standsomdeles.
Reklametryksager mærket medBlomsten er en ny mulighed formiljømærkning.Se desuden kommentar til Bran-cheforeningen vedrørende afgif-tens ikrafttrædelse.
efterspørgsel fra dansketrykkerier på Blomsten –initieret af udkastet til lov-forslaget.Miljømærkning Danmarkforeslår, at det overvejes atlade loven træde i kraft se-nere f.eks. pr. 1. juli 2013,eller alternativt også ladetryksager mærket med Sva-nen opnå lavere afgift.Miljømærkning Danmarkforeslår, at det overvejes, atmærkning efter både Blom-sten og Svanen giver redu-ceret afgift.Miljømærkning Danmarkforeslår, at det overvejesøkonomisk at muliggøreyderligere tilknytning afressourcer til opgaven.
miljøvenlige produkter på mar-kedet. Det er derfor ud fra enmiljøbetragtning en gevinst, attrykkerierne allerede nu efter-spørger Blomsten.Se kommentar til Branchefor-eningen vedrørende afgiftensikrafttrædelse.
Se kommentar til Danmarks Na-turfredningsforening vedrørendeSvanen.
Miljømærkning Danmark er endel af Dansk Standard og vare-tager arbejdet med miljømær-kerne Blomsten og Svanen.Dansk Standard indgår i denforbindelse en resultatkontraktmed Miljøstyrelsen om driften,herunder licensansøgning ogkontrolarbejde. Der er i dennekontrakt ikke ressourcer til ensærlig bistand til SKATs arbej-de med kontrol af afgiftsgrund-laget udover videregivelse afoplysninger indhentet fra Mil-jømærkning Danmarks alminde-lige kontrolarbejde.Relevant hjemmel etableres, ogrammerne for videregivelse afoplysninger fastsættes efter afta-le mellem MiljømærkningDanmark, Miljøstyrelsen ogSKAT.
Miljømærkning Danmarkforeslår, at det afklares, omder er behov for interaktionmellem Skatteministerietog Miljømærkning Dan-mark, og at der i lovgivnin-gen gives den rette hjem-mel hertil.
Det er nødvendigt i forhold tilkorrekt afgiftsangivelse og mu-ligheder for at imødegå afgifts-omgåelse, at SKAT har den for-nødne adgang til at efterkontrol-lere. Det vil sædvanligvis sige,at SKAT skal have adgang tiloplysninger fra de kompetenteSide 28
organer på området herunderMiljømærkning Danmark i for-hold til, hvorvidt en produktionaf en tryksag opfylder kriterier-ne for at være mærket medBlomsten. Lovforslaget inde-holder hjemmel til, at der kanske interaktion mellem Skatte-ministeriet og MiljømærkningDanmark.MiljøstyrelsenI forlængelse af diversedrøftelser omkring forar-bejdet, har Miljøstyrelseningen konkrete bemærknin-ger til forslaget. Styrelsenser frem til at blive inddra-get i det videre arbejde medlovforslaget herunder Mil-jømærkning Danmarks rol-le.Samme bemærkning somBornholms Tidende.Lovforslagets § 1 er præciseret.Post Danmark finder ikke,at begrebet ”reklamer” erdefineret tilstrækkeligtpræcist i § 1, og det bør til-føjes, at reklamen også skalhave et afsætningsfrem-mende formål. Hervedundgås, at f.eks. fremsen-delse af spørgeskemaer om-fattes afgiftspligten.Post Danmark foreslår præ-cisering af lovforslagets §2, stk. 1, nr. 1, og bemærk-ningerne hertil.Post Danmark finder, at re-gistrerings- og afgiftsplig-ten bør påhvile ordregive-ren eller trykkeriet. Hervedopnås systematik i forholdtil anden afgiftslovgivning,og afgiftspligten vil påhvileproducenten.Se kommentar til Branchefor-eningen vedrørende begrebetpostforsendelser.Se kommentar til Bladkompag-niet vedrørende brug af leveran-dørerklæringer fra ordregiveren.Se desuden kommentar til Bran-cheforeningen vedrørende op-krævning hos distributørerne.Miljøstyrelsen vil blive inddra-get i det videre arbejde.Se desuden kommentar til Mil-jømærkning Danmark vedrø-rende interaktion.
NORDJYSKE Distributi-onPost Danmark
Post Danmark finder lovens Se kommentar til Branchefor-eningen vedrørende afgiftensikrafttrædelsestidspunktSide 29
problematisk.Post Danmark ønsker, atder i lovforslaget indsættesen revisionsklausul, da derer tale om et nyt og gen-nemgribende regelsæt.SCA Forest Products ABSkive FolkebladSkogs IndustriernaHenviser til høringssvaretfra Skogs Industrierna.Se bemærkningen fraBornholms Tidende.Ny-fiber produceret papirmå ikke bruges til Blomst-mærkede tryksager. Det tiltrods for at ny-fiber produ-ceret papir er en naturligforudsætning for papir-fibercyklussen.Anvendelse af Blomstensom kriterium for nedsatafgift vil derfor være kon-kurrenceforvridende over-for den nordiske skovindu-stri.Det er lovens formål atmindske papiraffald. Papirer fornybart materiale, somkan genanvendes ved detrigtige indsamlingssystem,og anses derfor ikke somaffald. I Sverige indsamlesover 90 pct. af alt papir. IEU arbejdes der netop nupå kriterier for, hvornår af-fald skal betragtes som enråvare. Det vil derfor værebedre overensstemmelsemed lovens formel og EU'sarbejde at udarbejde bedreindsamling af affaldspapirend at indføre en afgift påreklametryksager.Papir er et fornybart mate-riale. Ud fra et klimasyns-punkt viser studier, at in-ternetbaserede reklamer er
ikrafttrædelse.Se kommentar til DRRB vedrø-rende revisionsklausul.
Se kommentar til LUPAR Gra-fisk Projekt-ledelse vedrørendekriterierne for Blomsten.Det er muligt at anvende ny-fiber produceret papir, blot detteikke udgør mere end en vis an-del.
Se kommentar til COOP vedrø-rende afgiftens formål.
Se kommentar til DSK vedrøren-deaf markedsføring i andre me-dierog klimapåvirkning.Side 30
ligeså miljøbelastende –hvis ikke mere – som papir-reklamer.Desuden er det ressource-og tidskrævende at omstilleproduktionen til Blomsten,hvilket der bør tages højdefor i forhold til lovensikrafttrædelse.3FSe kommentar til Branchefor-eningen vedrørende afgiftensikrafttrædelse.
Se kommentar til COOP vedrø-Reklameafgiften kan føretil øgede udgifter for det of- rende afgiftens formål.fentlige, idet det vil rykkeeller måske tippe forret-ningsgrundlaget for omde-ling af brevpost.Ved at presse aktiviteterne ireklamemarkedet væk fraden fysiske distribution bli-ver muligheden for at op-retholde befordringspligtenpå et forretningsmæssigtgrundlag forringet.Se kommentar til DRRB vedrø-Forslaget om en afgift påhusstandsomdelte reklamer rende afgiftens betydning forbeskæftigelsen.trækker i den forkerte ret-ning i denne sammenhængog vil derudover have nega-tiv virkning på antallet afarbejdspladser i distributi-onsbranchen.Det bemærkes i øvrigt, atalle dele af reklamemarke-det har miljømæssigt nega-tive konsekvenser, og atmiljøbelastningen ved pa-pirbaserede reklamer ikkenødvendigvis er større endandre områder.Se kommentar til DRRB vedrø-rende afgiftens betydning formiljøet.Se desuden kommentar til DSKvedrørende markedsføring i an-dre medier og klimapåvirkning.
Side 31
