Skatteudvalget 2012-13
L 49
Offentligt
1187719_0001.png
1187719_0002.png
J.nr. 12-0174303Dato:30. november 2012
TilFolketinget - Skatteudvalget

L 49 - Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, lig-

ningsloven, lønsumsafgiftsloven og forskellige andre love (Skattefrita-

gelse af avancer af selskabers unoterede porteføljeaktier og forhøjelse

af lønsumsafgiften for den finansielle sektor).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 4 af 23. november 2012. Spørgsmå-let er stillet efter ønske fra Mads Rørvig (V).
Holger K. Nielsen/ Lise Bo Nielsen

Spørgsmål 4:

Ministeren afviser i høringsskemaet DVCA's argumenter om, at reglerne om ledelsens sæde,CFC-beskatning og reglerne om investeringsselskaber i aktieavancebeskatningslovens § 19 al-lerede i dag forhindrer et set up, hvor aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked el-ler en multilateral handelsfacilitet, pakkes ind i et unoteret selskab. Ministeren bedes konkreti-sere sit svar med eksempler, idet ministeren i sit høringssvar skriver: "Der er dog tillige situati-oner, der ikke falder ind under disse bestemmelser,".

Svar:

Den foreslåede værnsregel i aktieavancebeskatningslovens § 4 C, stk. 4, har til formål atsupplere de allerede eksisterende værnsregler, herunder aktieavancebeskatningslovens § 19(beskatning af andele i investeringsselskaber) samt selskabsskattelovens § 32 (beskatningaf CFC-indkomst).CFC-reglerne har til formål at forhindre omgåelse af dansk beskatning ved at placere mobi-le indkomstarter, såsom værdipapirer m.v., i et finansielt datterselskab i udlandet. CFC-reglerne omfatter imidlertid ikke skattefrie avancer og udbytter, herunder skattefrie porte-føljeaktier, ligesom reglerne kun finder anvendelse, hvor det danske moderselskab har be-stemmende indflydelse i datterselskabet.Reglerne vedrørende investeringsselskaber i aktieavancebeskatningslovens § 19 finder an-vendelse på andele i selskaber, hvis virksomhed består i kollektiv investering i værdipapi-rer. Den primære anvendelse for den foreslåede værnsregel i § 4 C, stk. 4, i forhold hertil erde tilfælde, hvor porteføljeselskabet ejer en stor mængde noterede aktier, der ikke samtidigmedgår i opgørelsen af, om et selskab hører under aktieavancebeskatningslovens § 19(f.eks. datterselskabsaktier), eller hvor f.eks. ejerskabet holder selskabet ude af aktieavan-cebeskatningslovens § 19 (under 8 deltagere).Derudover spiller reglerne om skattefrie porteføljeaktier sammen med reglerne i moder-/datterselskabsdirektivet. Som eksempel herpå kan nævnes:Et antal selskabsaktionærer, A, ejer porteføljeaktier i et unoteret selskab, P. P’s primærefunktion er at eje datterselskabsaktier i et noteret driftsselskab, fra hvilket P løbende mod-tager skattefrit udbytte efter reglerne i moder-/datterselskabsdirektivet. Hvis A hereftersælger aktierne i P, vil A modtage skattefri avancer efter reglerne i § 4 C af aktier, der reelter en investering i et noteret driftselskab. Det ville uden værnsreglen være en åbenlys ogurimelig fordel for aktionærer i et noteret selskab at slå aktierne sammen i et unoteret hol-dingselskab, hvor hver aktionær ejer mindre end 10 pct. af porteføljeselskabet, men hvorden samlede aktiepost i det noterede datterselskab udgør mere end 10 pct. af datterselska-bets samlede aktiekapital. Aktionærerne ville således kunne ’konvertere’ udbytterne fra denoterede aktier til unoterede avancer og helt undgå beskatning af den noterede gevinst.
Side 2