Det næste punkt på dagsordenen er:

4) 1. behandling af lovforslag nr. L 26:

Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven og revisorloven. (Forenkling af revisionspligten og styrket offentligt tilsyn med revisorer m.v.).

Af erhvervs- og vækstministeren (Ole Sohn).

(Fremsættelse 10.10.2012).

Jeg giver først ordet til Venstres ordfører, hr. Preben Bang Henriksen.

Tak for det. Det forslag, vi behandler i dag, er et forslag, hvis hensigt er at lette erhvervslivets administration og erhvervslivets byrder. Forslaget indebærer bl.a., at små og mellemstore aktieselskaber og anpartsselskaber – det, der kaldes klasse B-selskaber – i stedet for sædvanlig revision, hvor revisoren foretager stikprøvekontrol af kasse, debitorer, varelager osv. og forholder sig til virkeligheden på den måde, kan komme lidt nemmere om det ved en form for revision, der hedder erklæringsrevision. Det er det, der er det nye. Der er udarbejdet en standard af foreningen af statslige revisorer og Erhvervsstyrelsen med forslag til, hvad sådan en erklæringsrevision, altså en lidt simplere version af revisionen, skal indeholde.

Erhvervsstyrelsen har anslået, at det på samfundsbasis vil medføre en besparelse på 236 mio. kr. – jeg har nu altid undret mig lidt over, hvordan man kan regne sådan noget ud og i det hele taget udregne det så præcist. Men der er da ingen tvivl om, at der er tale om en forenkling af en eller anden størrelse, om end jeg kan sætte spørgsmålstegn ved beløbets størrelse. Men jeg kan sige, at enhver forenkling af den her art selvfølgelig er noget, Venstre er tilhænger af.

Vi kan være lidt forbeholdne over for, at den her nye erklæringsstandardrevision, som den hedder, benævnes revision. For det er jo, så vidt jeg i hvert fald kan se af det bagved liggende materiale, mere en slags review, altså en overordnet gennemgang. Men det kan vi nok få belyst nærmere i udvalget. Det var den ene ting, der ligger i lovforslaget.

Den anden ting, der ligger i lovforslaget, er forhold vedrørende holdingselskaber, altså selskaber, der ejer andre selskaber. De har ikke tidligere kunnet fravælge den lidt tungere revision; det kan de nu, hvis der er tale om små holdingselskaber eller små koncerner.

Venstre har visse spørgsmål til holdingselskabers mulighed for fravalg af revisionspligten. Hidtil har det været sådan, at det, for at virksomheder kunne fravælge revisionspligten, krævedes, at hverken virksomheden eller ejeren havde begået strafbare forhold, dvs. havde fået bødeforlæg eller på anden måde var blevet pålagt sanktion for overtrædelse af lovgivningen. Man har i hvert fald hidtil sagt, at vi i disse tilfælde skal have fuldstændig revision af sådan nogle typer.

Jeg døjer lidt med at se, om forslaget betyder, at det samme kommer til at gælde for holdingselskaberne, altså om holdingselskaberne kan slippe, eller – rettere sagt – om der fortsat gælder det forhold, at man skal have fuld revision i holdingselskaber, hvis ejeren eller selskabet er idømt en bøde. Nu om dage får man jo bøder, i hvert fald i forbindelse med virksomhedsforhold; det er netop blevet gennemført, at man får bøder for langt mindre ting end sædvanlig, herunder f.eks. at der ikke er indberettet oplysning om medarbejdergoder eller lignende. Så derfor vil jeg under udvalgsbehandlingen gerne have belyst, hvor meget slinger i valsen, der skal til, for at det medfører, at man i givet fald ikke kan komme ind under de her bestemmelser, altså om der i anledning af lovforslaget er ændringer på det her område.

Til slut skal jeg sige, at lovforslaget her medfører en ændring af kvalitetskontrollen med de revisionsfirmaer, der reviderer offentlige og børsnoterede firmaer. De kontrollanter, der kontrollerer de revisionsfirmaer, skal fremover ansættes hos Erhvervsstyrelsen, og kvalitetskontrollen sker så på vegne af Revisortilsynet. På den måde sikres de uafhængighed af branchen, og det sikrer også, at de opfylder EU-standarderne. Og jeg bemærker, at der ikke er tale om en ændret økonomisk fordeling. Det er stadig væk de virksomheder, der bliver kontrolleret, der kommer til at betale for det.

Lovforslaget er helt generelt et forsøg på at lempe de administrative byrder for de såkaldte klasse B-virksomheder, som typisk er de mindre aktie- og anpartsselskaber, og Venstre går positivt videre med det i udvalgsarbejdet.

Tak til Venstres ordfører. Så er det Socialdemokraternes ordfører, hr. Benny Engelbrecht.

Jeg er særdeles glad for, at vi i dag kan tage et vigtigt skridt hen imod at gøre livet lettere for små og mellemstore virksomheder ved indførelsen af den såkaldte erklæringsstandard. Det er en sag, som har optaget Socialdemokraterne i flere år, og som især et forhenværende medlem af dette ting, hr. Jens Christian Lund, har arbejdet særdeles hårdt for. Der er tale om en byrdelettelse, der ikke blot kan måles af akademikere, men som kan føles i virkeligheden af håndværksmestrene og den lille produktionsvirksomhed, der får det lidt lettere, uden at vi vel at mærke slækker på myndighedskontrollen.

Regeringen har den klare ambition at føre Danmark sikkert gennem krisen. Det sker ikke ved at læne sig tilbage og vente på, at tingene ændrer sig af sig selv, tværtimod. Vi skal handle, vi skal skabe vækst og arbejdspladser, og derfor er det afgørende, at vi aktivt og målrettet sørger for at sikre erhvervslivet gode og fornuftige rammebetingelser at agere inden for. Det er baggrunden for, at vi ikke vil pålægge virksomhederne større administrative byrder end allerhøjst nødvendigt.

Tværtimod vil vi lette dem, men ikke med en såkaldt papirtiger. Papirtigeren var bestemt ikke en udrydningstruet art under den tidligere regering, og den er kendetegnet ved, at der nok kan beregnes en administrativ lettelse ved hjælp af akademiske metoder, men at det i virkeligheden ikke gør den store forskel. Næh, ingen papirtiger her, formålet med ændringen af årsregnskabsloven er tværtimod at give en faktisk og praktisk lettelse af byrder og en mindskelse af bureaukratiet for mindre danske virksomheder.

Konkret indføres en såkaldt erklæringsstandard, som de virksomheder, der er omfattet af lovforslaget, kan benytte sig af. Det betyder kort sagt, at en lille virksomhed ikke længere skal revideres efter samme målestok som Mærsk eller Danfoss, men uden at myndighedskontrollen udvandes. Erklæringsstandarden vil være særligt tilpasset forholdene i mindre virksomheder, og for de små virksomheder, der fravælger revisionen, vil det betyde, at de formelle oplysningsforpligtelser vil blive væsentlig mere enkle og let tilgængelige, end de er i dag. Ændringen vil betyde, at de forhold, der er relevante for regnskaberne i de enkelte virksomheder, fortsat bliver kontrolleret, men samtidig slipper man for at kontrollere de forhold, der udelukkende er interessante i større virksomheder.

Ændring af årsregnskabsloven er led i den målrettede regulering for erhvervsdrivende, som regeringen præsenterede i foråret, og som hænger sammen med det arbejde, der laves i Virksomhedsforum for enklere regler. Her er formålet netop at sikre et mere enkelt regelsæt og dermed give virksomhederne bedre mulighed for at leve op til kravene fra det offentlige.

Den anden del af forslaget omhandler revisorloven og har til formål at skabe overensstemmelse mellem dansk lovgivning og internationale normer og EU-standarder om offentlig kvalitetskontrol af revisionsvirksomheder, som også min ærede kollega fra Venstre var inde på. Det er utrolig vigtigt at sikre, at der internationalt er tiltro til danske virksomheder og deres årsrapporter og regnskaber. Derfor er det nødvendigt at skabe fælles fodslag med resten af Europa, så vi sikrer, at danske virksomheder fortsat er internationalt konkurrencedygtige.

Helt konkret vil det betyde, at den offentlige kvalitetskontrol af revisionsvirksomheder bliver ændret, så kontrollen af bl.a. børsnoterede og finansielle virksomheder fremover skal udføres af offentligt ansatte kvalitetskontrollanter i stedet for af praktiserende revisorer. Kontrollanterne skal udføre kvalitetskontrollerne på vegne af Revisortilsynet og på den måde sikre, at kontrollen stemmer overens med internationale normer.

Det aktuelle forslag til ændring af årsregnskabsloven og revisorloven vil altså for det første betyde bedre rammebetingelser for mindre virksomheder i form af mindre bureaukrati, og for det andet vil det sikre, at den danske lovgivning stemmer overens med internationale normer og standarder om offentligt tilsyn, og dermed sikre danske virksomheders internationale konkurrenceevne.

Socialdemokraterne tilslutter sig naturligvis lovforslaget.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Hans Kristian Skibby som ordfører for Dansk Folkeparti

Jeg vil gerne rose min forgænger på talerstolen for at holde så lang en tale om en så relativt lille ting – det synes jeg da sådan set er flot i sig selv. Men nok om det.

Jeg havde egentlig også glædet mig til i dag, hvor jeg så ville have rost den tidligere erhvervsminister, hr. Ole Sohn, for at have fremsat det her forslag, og jeg synes også, at det er et forslag af de bedre fra den regering, som vi har fået nu. Men han er her jo ikke mere – i hvert fald ikke som erhvervsminister – vi har fået en ny, og jeg vil gerne sige tillykke med valget, naturligvis. Men rosen skal selvfølgelig komme alligevel.

Vi synes i Dansk Folkeparti, at det her sådan set er en ganske fornuftig ændring, som gør, at der bliver færre administrative byrder. Skal vi endelig drysse lidt salt i såret, er det måske, at man godt kunne forestille sig, at det er et voldsomt ambitiøst tal, man har beregnet, for, hvor stor en begrænsning i udgifterne det giver de her virksomheder, nemlig over 400 mio. kr.

Men uanset hvad er det i hvert fald klart til den gode side. Det er en erklæringsstandard, som de frivilligt kan vælge i stedet for en traditionel revisionserklæring. Det betyder også, at hvis man fra revisors side har brugt færre mandskabstimer, får man selvfølgelig også en mindre regning. Så alt andet lige er det selvfølgelig til den positive side. Dansk Folkeparti kan på den baggrund som sagt støtte forslaget og anbefale det til vedtagelse.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Jeg giver straks ordet til den radikale ordfører, hr. Andreas Steenberg. Der er nu en ikkeanmeldt kort bemærkning fra hr. Benny Engelbrecht, og jeg må bede hr. Hans Kristian Skibby om at genindtage talerstolen. Værsgo.

Jeg skal beklage over for formanden, at lyset gik ud, sekundet efter at jeg trykkede på knappen. Der må være et eller andet med teknikken. Jeg beklager også over for ordføreren at måtte trække ordføreren tilbage på talerstolen. Jeg skal bare stille et enkelt spørgsmål.

Jeg kan forstå, at Dansk Folkeparti er glad for, at det her forslag er blevet fremsat, og at det er et godt forslag. Men hvorfor i alverden er det så, at vi først ser det under denne regering? Hvorfor er det egentlig, at det ikke blev indført tidligere? Det lyder jo nærmest, som om Dansk Folkeparti er så begejstret for det her, at man egentlig bare kunne have indført det, da forslaget om en sådan måde at revidere på, blev behandlet for flere år tilbage, nemlig dengang Socialdemokraterne foreslog det.

Ordføreren.

Nu vil jeg ikke beklikke hr. Benny Engelbrechts evner, men jeg tror nok, at ordføreren også er klar over, at der er forskel på at være i opposition og være i regering eller at være parlamentarisk grundlag for en regering.

Det er altså sådan, at når man indgår aftaler, skal man også stå ved dem, og derfor kan det nogle gange være sådan, at tingene opleves på en anden måde før og efter et valg. Sådan er vilkårene altså nu engang, og det er ikke nogle vilkår, som Dansk Folkeparti har besluttet skal være sådan. Det er sådan, det bare er.

Jeg synes måske hellere, at ordføreren skulle glæde sig over, at der for en gangs skyld kommer lidt ros til ordførerens parti og til ordførerens regering frem for at begynde straks at sige æh, bæh, buh og så sige: Jamen der kan I da bare se, den gamle regering gjorde ikke noget som helst. For det er jo ikke tilfældet, naturligvis er det ikke det.

Men det her forslag synes vi hælder mere til den positive side, og derfor støtter vi naturligvis lovforslaget.

Hr. Benny Engelbrecht.

Jeg skal sådan set bare spørge, om ordføreren ikke kan bekræfte, at det faktisk er sådan, at min ærede forgænger, hr. Jens Christian Lund, har talt dunder, også i denne Folketingssal, fordi man ikke bare kunne indføre det, dengang man i øvrigt kiggede på revisionspligten for små og mellemstore virksomheder. Altså, dette forslag er ikke noget nyt forslag. Det er også et forslag, vi Socialdemokrater fremsatte før folketingsvalget, dengang vi sad i opposition.

Jeg vil bare gerne have, om ordføreren kan bekræfte, at det faktisk er sådan.

Ordføreren.

Nu var jeg jo ikke medlem af Erhvervsudvalget dengang – jeg var overhovedet ikke engageret ret meget i erhvervspolitikken herinde. Jeg havde en helt anden post som formand for Kommunaludvalget, hvor vi ikke havde så stor indflydelse på de her ting.

Men jeg vil i hvert fald anerkende, at hr. Jens Christian Lund var en glimrende socialdemokrat, fordi han faktisk var en af de pragmatiske af slagsen, og at han også var en god erhvervsordfører. Jeg vil også gerne anerkende, at det er korrekt, at man har fremsat det forslag fra Socialdemokraternes side.

Men jeg vil bare gerne endnu en gang minde om, at når man indgår i et parlamentarisk arbejde, er det nogle gange sådan, at der bliver flertal for ting, og nogle gange er det sådan, at der ikke bliver flertal for ting. Sådan er situationen altså både før, under og efter den nuværende regering.

Så siger vi endeligt tak til Dansk Folkepartis ordfører, og så er det den radikale ordfører, hr. Andreas Steenberg.

Det her lovforslag betyder færre administrative byrder for små virksomheder og holdingselskaber; det er udregnet til at kunne spare virksomhederne for i alt 400 mio. kr. i administration. Det sker ved, at virksomhederne kan benytte en erklæringsstandard fremfor revision. En erklæringsstandard er en mindre omfattende form for revision, og det er der, den administrative besparelse ligger. Det kunne f.eks. dreje sig om en lille nystartet iværksættervirksomhed, som nu ikke længere skal igennem en meget langvarig og dyr revision og i stedet for kan benytte den her erklæringsstandard. Så det er en hjælp til iværksættere og til små virksomheder, hvor der jo skabes rigtig mange job.

Radikale Venstre er glade for at være med til at give den her håndsrækning til små virksomheder, og vi kan derfor støtte lovforslaget.

Tak, så kort kan det gøres. Så går vi videre til hr. Karl H. Bornhøft for Socialistisk Folkeparti.

Tak. Tiden taler for, at danske virksomheder skal styrkes. De skal vækste, og de skal have gode vilkår – det er indiskutabelt. For at sikre de mål er det vigtigt, at erhvervslivet ikke overbebyrdes med overflødigt papirarbejde. Afbureaukratisering har altid været en hjertesag for SF, og derfor er vi utrolig glade for det her forslag, som vi behandler i dag. Det hjælper nemlig til, at især små virksomheder får bedre rammevilkår.

I de mindre virksomheder kan for meget papirarbejde og administrativt bøvl være en meget stor belastning, både økonomisk og når det drejer sig om de menneskelige ressourcer. Det er derfor glædeligt, at virksomhederne fremover ikke skal sende oplysninger om fravalg af revision år ud og år ind. Indførelsen af erklærinsstandarden vil da også lette besværet, både hos virksomheden selv og hos de involverede parter. Samtidig vil den være med til at sikre, at virksomhedens regnskaber stadig væk er i orden. At kontrollen med revisorer desuden kommer til at leve op til internationale standarder, er også noget, vi ser positivt på, og som jo efterhånden burde være en naturlig ting.

Alt i alt er vi i SF positive over for det her forslag, og jeg vil slutte af med at sige, at vi nordjyder ikke er nemme at begejstre, men her er vi tæt på. Vi vil gerne hjælpe med til forslagets videre behandling.

Det var en chokerende melding.

Tak til Socialistisk Folkepartis ordfører. Så giver jeg ordet til Liberal Alliances ordfører, og jeg kan oplyse, at det er første gang, fru Laura Lindahl har indtaget Folketingets talerstol.

Jeg har glædet mig rigtig meget til at stå her på talerstolen for første gang.

På den andet side af de tykke mure, derude i virkeligheden, har det private erhvervsliv det rigtig svært, og det er derfor opløftende at konstatere, at regeringen har erkendt dette og med dette lovforslag prøver at imødekomme det. I Liberal Alliance har vi rigtig mange gode forslag til, hvordan vi kan gøre meget mere i den retning, men jeg må alligevel anerkende regeringen for at tage et lillebitte skridt i den rigtige retning. Det er meget mere, end jeg havde turdet håbe på. Det er således glædeligt, at jeg i hr. Ole Birk Olesens fravær kan fremføre følgende ordførertale:

Det kommer nok næppe som en overraskelse, at vi i Liberal Alliance ønsker at forbedre forholdene for det private erhvervsliv. Vi ser det faktisk som en af Folketingets fornemste opgaver at sikre de bedst mulige rammebetingelser for erhvervslivet, herunder at lette de mange bureaukratiske foranstaltninger, der i dag hæmmer virksomhedernes vækstmuligheder i alarmerende grad. Et af de områder, hvor især mindre virksomheder mødes af administrativt tunge krav, er, når det kommer til afgivelse af årsrapporter. Kravene til revision er omfattende, og især mindre erhvervsdrivende udfordres unødigt med hensyn til at overholde gældende regler på området.

Derfor er vi positivt indstillet over for lovforslag nr. L 26, der i fin forlængelse af de nævnte problemstillinger søger at forenkle henholdsvis revisionspligten og de formelle oplysningskrav i forbindelse med fravalg af revisionen netop for de mindre virksomheder. Begge tiltag er positive skridt i retning af reducerede administrative byrder for erhvervslivet og kan derfor støttes af Liberal Alliance.

Også den foreslåede indførelse af en særligt tilpasset erklæringsstandard, som valgfrit kan benyttes af mindre virksomheder, er positiv. Udsigten til at kunne undgå disse unødvendige revisionshandlinger mener vi overordnet set er til gavn for det danske erhvervsliv.

På denne baggrund er jeg glad for at kunne meddele, at Liberal Alliance støtter forslaget.

Tak til fru Laura Lindahl. Så er det fru Helle Sjelle fra Det Konservative Folkeparti.

Efter De Konservatives opfattelse er et stærkt og konkurrencedygtigt erhvervsliv simpelt hen grundlaget for vores velfærdssamfund, men for at erhvervslivet kan skabe vækst, velstand og arbejdspladser, kræver det også, at der er nogle rigtig gode rammevilkår, og det her forslag, som vi behandler her i dag, er et af de forslag, der gerne skulle være med til at sikre det. Det er så vigtigt, at der er fokus på at nedbringe virksomhedernes administrative byrder og de unødvendige regler; regler, der står i vejen for virksomhedernes drift, står i realiteten også i vejen for Danmarks velstand. Det her lovforslag medfører, at der bl.a. bliver indført en erklæringsstandard som alternativ til revision, og det skulle gerne være med til at lette de her byrder for de små virksomheder, så de undgår de unødvendige revisionshandlinger, som også andre har været inde på. De revisionsstandarder er nemlig især udarbejdet med henblik på revision af de store virksomheder, og det er derfor vurderingen, at mindre virksomheder i dag er udsat for nogle unødige krav, som godt kan klares på anden måde. Derudover indeholder forslaget også en forenkling af de formelle oplysningsforpligtelser.

Så samlet set skulle forslaget således gerne føre til en administrativ lettelse for virksomhederne, og da vi i Det Konservative Folkeparti er meget optaget af at gøre det lettere at være virksomhed i Danmark, støtter vi naturligvis forslaget.

Tak til den konservative ordfører. Og så er det erhvervs- og vækstministeren.

Det er jo en rigtig god dag at være erhvervs- og vækstminister på i dag, men det er sådan set bedre at være en af de små virksomheder, som vi laver det her lovforslag for.

Jeg vil lige til hr. Hans Kristian Skibby fra Dansk Folkeparti sige, at jeg gerne tager imod ros, som egentlig var rettet til den tidligere minister, og hvis den kan smitte lidt af på mig som nuværende minister, synes jeg, det en rigtig god måde at gøre det på, og det kunne man jo godt lade være en tradition her i Folketingssalen, altså at vi roser en gang imellem. Så tak for det, jeg bringer det videre.

Det overordnede formål med lovforslaget er at skabe bedre rammevilkår for små virksomheder og at styrke den offentlige kvalitetskontrol med revisorer, der reviderer bl.a. børsnoterede og finansielle virksomheder. Jeg er derfor i dag meget glad for at kunne præsentere et forslag, som giver en betydelig lettelse i de administrative byrder for små virksomheder – en lettelse, som virksomhederne i stedet kan bruge til det, vi har brug for, nemlig at få skabt vækst og arbejdspladser.

Lovforslaget vurderes samlet at kunne betyde lettelser af byrder for omkring 400 mio. kr.

For det første forenkles oplysningsforpligtelsen for de mindste virksomheder, som fravælger revision. Virksomhederne skal fremover kun oplyse om fravalg af revision én gang, og det skal ske i det årsregnskab, hvor der træffes beslutning om, at fremtidige årsregnskaber ikke revideres.

For det andet får små virksomheder, der er omfattet af revisionspligten, mulighed for at lade årsregnskabet gennemgå efter en erklæringsstandard i stedet for at lade regnskabet revidere. Erklæringsstandarden er særlig målrettet forholdene i små virksomheder og sikrer, at de forhold, der er relevante i regnskabet for små virksomheder, bliver kontrolleret af en revisor. Derved sparer den enkelte virksomhed ca. 25 pct. af udgifterne i forhold til almindelig revision, men der sikres fortsat en høj grad af sikkerhed for, at regnskabet er retvisende.

For det tredje får de mindste holdingvirksomheder mulighed for at fravælge revision, så de sidestilles med andre helt små virksomheder. Lempeligere revisionsregler må imidlertid ikke gå ud over virksomhedernes regeloverholdelse. Derfor foreslår vi samtidig en skærpelse af sanktionerne over for de virksomheder, som ikke overholder reglerne. Med forslaget udvides således Erhvervsstyrelsens adgang til at pålægge en virksomhed revision, hvis styrelsen f.eks. konstaterer ulovlige aktionærlån af en vis størrelse. Dermed får virksomheder, der overholder reglerne, gavn af lettelserne, mens der gribes ind over for de virksomheder, der ikke kan finde ud af at overholde reglerne.

Desuden ændres den offentlige kvalitetskontrol af revisorer. Fremover bliver kontrollen af revisionsvirksomheder, der reviderer bl.a. børsnoterede og finansielle virksomheder, udført af offentligt ansatte kontrollanter i stedet for af praktiserende revisorer.

Med forslaget bringes de danske regler om offentlig kontrol af revisionsvirksomheder i overensstemmelse med de internationale normer og EU-standarder. Derved styrker vi tilliden til årsregnskaberne for de børsnoterede og finansielle virksomheder, som typisk opererer på de internationale markeder. Det har f.eks. betydning for de vilkår, virksomhederne bliver mødt med, når de rejser kapital gennem internationale kreditinstitutter. Erklæringsstandarden er et nyt værktøj, som vi nu giver virksomhederne mulighed for at benytte, og derfor er det også naturligt, at vi løbende evaluerer området. Evalueringen vil fremover også omfatte erfaringerne med erklæringsstandarden og de mindste holdingvirksomheders fritagelse for revision. Der er desuden indsat en evalueringsklausul, så revisionsfritagelsen for de mindste holdingvirksomheder tages op til revision i 2016.

Med de ord ser jeg frem til en konstruktiv drøftelse af lovforslaget i udvalget.

Der er en enkelt kort bemærkning fra hr. Hans Kristian Skibby.

Tak, hr. formand. Nu håber jeg jo så, at ministeren kan få lidt mere ro, hvis hun svarer rigtigt på det her spørgsmål.

Det har været fremme i dagspressen her til formiddag, også i Jyllands-Posten, da den så kom på gaden her til morgen, at der er nogle problemer med hensyn til nogle af de her revisorerklæringer. Man kan se, at Erhvervsstyrelsen tilsyneladende ikke er ret obs på at gå efter de steder, hvor der kommer gentagne dårlige revisorerklæringer, altså ikke hvor erklæringerne er dårlige, men hvor der står i erklæringerne, at virksomheden er dårlig. Vi kan jo se i de eksempler, der er i dag i Jyllands-Posten, at der er nogle steder, hvor man faktisk 3 år i træk har fremvist regnskaber til godkendelse i Erhvervsstyrelsen, og hvor der er udtrykt betænkelighed over for virksomhedens drift. Alligevel gør Erhvervsstyrelsen ikke noget ved det.

Det har jo sådan set meget med det her lovforslag at gøre, for det må give anledning til stor bekymring, hvis ikke vi kan have tiltro til, at en kritisk revisorerklæring bliver taget alvorligt af myndighederne, som skal godkende de regnskaber efterfølgende osv. Det vil jeg gerne høre ministeren kommentere. Tak.

Ministeren.

Jamen det er da, som det også bliver fremdraget her, ganske alvorligt, hvis de her retningslinjer ikke bliver fulgt. Vi vil selvfølgelig følge det ganske nøje, og jeg mener faktisk også, at det er noget af det, der kunne blive drøftet i udvalget efterfølgende.

Hr. Hans Kristian Skibby? Nej, han fik åbenbart det svar, han ville have. Så nu må vi tage afsked med ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.