Finansudvalget 2012-13
L 231 § 7 Bilag 3
Offentligt

Vækst og balanceFinanslovforslaget 2014

August 2013

Vækst og balanceFinanslovforslaget 2014

August 2013

Vækst og balanceFinanslovforslaget 2014I tabeller kan afrunding medføre,at tallene ikke summer til totalen.Publikationen kan bestilles eller afhentes hos:Rosendahls – Schultz DistributionHerstedvang 10,2620 AlbertslundT 43 22 73 00F 43 63 19 69E [email protected]www.rosendahls-schultzgrafisk.dkHenvendelse om publikationenkan i øvrigt ske til:FinansministerietUdgiftspolitisk centerChristiansborg Slotsplads 11218 København KT 33 92 33 33Omslag:Foto:Tryk:Oplag:Pris:ISBN:BGRAPHICScanpixRosendahls-Schultz Grafisk2.00050 kr. inkl. moms978-87-87353-33-5

Elektronik Publikation:ISBN:978-87-87353-34-2Publikationen kan hentes påFinansministeriets hjemmeside:www.fm.dk

KapitelFejl!Ingen tekstmed denanførtetypografi idokumentet.

Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.

1. Vækst og BalanceNyt kapitel

Den internationale økonomiske krise har sat sine spor på den danske økonomi. Særligt i åre-ne 2008 og 2009 gik mange private arbejdspladser tabt, og ledigheden voksede.Krisens værste år er ovre. Men Danmark og danskerne står over for en ny virkelighed. Envirkelighed, hvor der ikke er lette løsninger som før krisen. Hvor både virksomheder og ansat-te i Danmark dagligt udfordres af en skarp international konkurrence. Og hvor Danmarks pla-cering blandt verdens rigeste og bedste samfund at leve i ikke er givet på forhånd.Regeringen har fra første dag taget bestik af den ny virkelighed. Vi har vist handlekraft og ar-bejdet målrettet for at finde løsninger på de nye udfordringer. Vi har truffet svære beslutnin-ger og stået i spidsen for store reformer, der ikke alle har været lige populære, da de blevgennemført. Vi har investeret i uddannelse og grøn omstilling og lagt en strategi for at rusteDanmark til fremtidens udfordringer, så vores land fortsat kan være blandt de rigeste og bed-ste samfund at leve i, også om fem, ti og tyve år. Og vi har med vores politik skabt grundlagfor, at Danmark og danske virksomheder står klar til at springe på et kommende opsving.Vi er fortsat ikke ude af krisen. Men vi kan konstatere, at stemningen i dansk økonomi er vedat skifte fra krise til forsigtig optimisme. Boligpriserne er begyndt at stige, og forbrugertillidener øget. Og vi kan spore en tilsvarende begyndende optimisme i den internationale økonomi.På trods af, at der er begyndende tegn på et stemningsskifte i dansk økonomi, er det fortsaten hovedprioritet for regeringen at sikre vækst og arbejdspladser. Regeringen fører en lem-pelig økonomisk politik i 2014 inden for en ansvarlig ramme, hvor den solide og troværdigeøkonomi ikke sættes over styr, og hvor kravene i budgetloven og Finanspagten overholdes.Regeringen har vist en ny vej i dansk politik baseret på balance. De bedste løsninger er sjæl-dent lette eller enkle. De er baseret på en afvejning af hensyn og på et blik for sammenhængog helhed. Regeringens løsning er ikke nulvækst og skattefordele målrettet de allerrigeste.Det er heller ikke hård virksomhedsbeskatning og uholdbart høje stigninger i det offentligeforbrug. Regeringens løsning er at skabe rum til at udvikle den fælles velfærd og sikre en ri-melig social balance i de kommende år, men under ansvarlige økonomiske rammer og på enmåde, så vi anerkender, at det først og fremmest er i det private erhvervsliv, at væksten skalskabes de kommende år. Det er udtryk for balance.Det er også udtryk for balance, når regeringen løbende har tilpasset finanspolitikken, så denbidrager til at understøtte væksten og holde hånden under beskæftigelsen, og samtidig gen-nem en ansvarlig økonomisk politik har sikret det nødvendige fundament for at komme for-nuftigt igennem det økonomiske stormvejr, som den internationale krise har medført.

Vækst og balance¶August 2013

Og det er balance, når regeringen har sat alle sejl til for at bevare og skabe nye arbejdsplad-ser gennem krisen, men samtidig har arbejdet for bedre forhold for de mange ledige, der ikkehar kunnet finde job. Senest har vi indgået aftale om en bedre og mere rimelig indfasning afdagpengereformen og dermed taget hånd om de danskere, som stod til at miste deres offent-lige forsørgelsesgrundlag.Regeringen har siden den tiltrådte for to år siden sikret troværdighed om den økonomiske po-litik. Det kan mærkes hos almindelige danskere. De lave renter og den store skattereform,som regeringen stod i spidsen for i 2012, har samtidig bidraget til at styrke lønmodtagernesprivatøkonomi.Fra første dag har vækst og arbejdspladser stået højest på regeringens dagsorden. Vi hargennem de seneste år fremrykket offentlige investeringer, gennemført en skattereform ogindført et investeringsvindue. I 2014 bidrager vi til aktiviteten gennem investeringer i kommu-ner og regioner, renovering af almene boliger samt afsættelsen af yderligere 1 mia. kr. til of-fentlige investeringer.Med Vækstplan DK fra foråret har vi forbedret forholdene for dansk erhvervsliv. Vi har blandtandet reduceret virksomhedernes energiafgifter, sænket selskabsskatten på en balanceretmåde og sikret bedre adgang til finansiering for særligt små og mellemstore virksomheder.Det har gjort det mere attraktivt at investere i danske virksomheder og private arbejdspladser.Regeringen har endvidere gennemført en række centrale reformer, der dels bidrager til øgetvækst og beskæftigelse, og dels skaber råderum til at afsætte midler til højt prioriterede om-råder. Senest har vi gennemført reformer af kontanthjælp og SU, der sikrer, at et øget antaldanskere står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Finanslovforslaget for 2014Med finanslovforslaget for 2014 fortsætter regeringen sit fokus på vækst og job via balance-rede løsninger. Vi fastholder den ansvarlige linje i den økonomiske politik. Vi har fået styr påvæksten i de offentlige udgifter med den nye budgetlov, og vi giver samtidig plads til en ba-lanceret vækst i det offentlige forbrug. Og ved at målrette de ekstra penge i den offentligesektor til områder som uddannelse, sundhed, socialt udsatte grupper og grøn omstilling sikrervi grundlaget for fremtidens velfærdsamfund.Med finanslovforslaget for 2014 fastholder regeringen den ansvarlige linje i den økonomiskepolitik.

Vækst og balance¶August 2013

Centrale elementer i finanslovforslaget for 2014Vækst og JobRegeringens økonomiske politik løfter den private beskæftigelse med 15.000 personer i 2014.Den økonomiske politik løfter aktiviteten med knap ½ pct. af BNP.De offentlige investeringer løftes til 44 mia. kr. i 2014 (41� mia. kr. i 2013). Blandt andet igangsættesbyggeri af ny Storstrømsbro og Holstebromotorvejen mv.Fokus på vækst og job balanceres med en indsats for ledige i risiko for at opbruge dagpengeretten.Ny velfærdSamlet vækst i det offentlige forbrug på 0,5 pct. i 2014. Det giver plads til op til 2.000 flere ansatte iden offentlige sektor.Markant løft af sundhedsområdet med 1,5 mia. kr. i kommuner og regioner i 2014.Styrkelse af den tidlige og forebyggende indsats over for socialt udsatte børn og unge (70 mio. kr. år-ligt i 2014-2017) og satspulje rettet mod bl.a. psykisk syge og handicappede (350 mio. kr. i 2014).Hånd om fremtidenSamlede investeringer i uddannelse (taxametertilskud mv.) og SU løftes til 54,4 mia. kr. i 2014 (52,1mia. kr. i 2013).Folkeskolereform (i alt 4,5 mia. kr.) og kommende reform af erhvervsuddannelse (reserve på i alt 1mia. kr. i 2014-2017).Styrkelse af den massive indsats for grøn omstilling af Danmark (0,2 mia. kr. årligt i 2014-2017).

Underskuddet på den såkaldte strukturelle saldo skønnes i 2014 til 0,4 pct. af BNP. Det ermeget tæt på budgetlovens og Finanspagtens grænse på ½ pct. af BNP. Samtidig er det enprioritet, at Danmark opfylder kravene i EU-henstillingen. Det betyder, at Danmark holdbartskal bringe det faktiske underskud på den offentlige saldo ned under 3 pct. af BNP. I Dan-marks konvergensprogram skønnes et underskud på 2,9 pct. i 2015. Regeringen fører såle-des en lempelig økonomisk politik i 2014 inden for en ansvarlig ramme, hvor den solide ogtroværdige økonomi ikke sættes over styr.Da der er usikkerhed forbundet med at vurdere udviklingen på den strukturelle saldo, menerregeringen, at det ligger uden for rammerne af en ansvarlig linje at øge underskuddet yderli-gere. Dette ville medføre en ganske betydelig risiko for overskridelse af grænsen i budgetlo-ven og Finanspagten, hvilket vil kunne svække troværdigheden om den danske økonomi.

Faktaboks: Den strukturelle saldoDen strukturelle saldo i et givet år er et skøn for, hvor stort det offentlige overskud eller underskud vil være ien ”normal” situation. Det vil sige en situation, hvor den økonomiske aktivitet, hverken er særskilt høj ellerlav, og hvor de offentlige finanser samtidig ikke er påvirket af andre midlertidige forhold. Den strukturellesaldo i et bestemt år er i den optik et skøn for den underliggende stilling på den offentlige saldo. Udviklingeni den strukturelle saldo over tid er blandt andet afhængig af den førte finanspolitik. Det betyder, at hvis fi-nanspolitikken lempes i et givet år eller en vis periode, så vil den strukturelle offentlige saldo alt andet ligeblive forværret.

Vækst og balance¶August 2013

Finanspolitikken i 2014 ligger i forlængelse af regeringens hidtidige linje. Regeringen har fraførste dag arbejdet målrettet på at bringe Danmark så skånsomt gennem krisen som muligtinden for rammerne af en sund og ansvarlig økonomisk politik.I 2012 igangsatte regeringen en fremrykning af investeringer i infrastruktur, bygninger ogenergi med henblik på at få gang i den danske økonomi. I 2013 understøtter vi vækst og be-skæftigelse gennem skattereformen, investeringsvinduet fra juni 2012 og genindførelsen afen udvidet BoligJobordning.Med henblik på også at understøtte økonomien i 2014 har regeringen øget de planlagte of-fentlige investeringer med 2 mia. kr. i 2014 og målrettet midlerne til kommunerne. Vi øger in-vesteringsniveauet på sygehusområdet i 2014 med næsten 2 mia. kr. i forhold til 2013. Og vihar sikret øgede investeringer i renoveringen af almene boliger.I tillæg til disse væsentlige investeringsforøgelser afsætter regeringen på finanslovforslagetfor 2014 yderligere 1 mia. kr. til at løfte investeringerne. Det bidrager til at få gang i hjuleneefter den økonomiske krise.Samlet set betyder regeringens tiltag, at niveauet for de offentlige investeringer øges til over44 mia. kr. i 2014, hvilket er knap 3 mia. kr. højere end investeringsniveauet i 2013.

Udvikling i offentlige investeringerMia. kr., 2014-priser5039�36½34�3022�202029�26�3041½Mia. kr., 2014-priser504441�40

090-9394-9899-0304-08091011121314Offentlige investeringerLøft af offentlige investeringer siden maj (anlægsreserve, sygehuse, veje)

I tillæg hertil vil regeringen med Togfonden DK sikre, at det i fremtiden bliver endnu mere at-traktivt at bruge den kollektive transport. Regeringen vil i efteråret 2013 indkalde Folketingetspartier til forhandlinger om Togfonden DK, der finansieres med en harmonisering af skatte-reglerne i Nordsøen.Regeringens samlede økonomiske politik ventes at bidrage til at holde hånden under ar-bejdsmarkedet og understøtter samlet set den økonomiske aktivitet i 2014 med knap ½ pct.af BNP.

Vækst og balance¶August 2013

Regeringen tager hånd om Danmarks fremtidUddannelse er et nøgleord i den ny virkelighed. Det er et hovedfokus for regeringen, at frem-tidens danske arbejdsstyrke får de rigtige kompetencer til at klare sig i den internationalekonkurrence.Vi tror på, at uddannelse og faglige kvalifikationer er af afgørende betydning for den enkeltesåvel som for samfundet som helhed. En arbejdsstyrke med de rigtige kompetencer stillerDanmark gunstigt i den internationale konkurrence. Samtidig bidrager det til, at en stor andelaf befolkningen er i arbejde, når de har afsluttet deres uddannelse.De senere år er stadig flere unge blevet optaget på en ungdomsuddannelse eller en videre-gående uddannelse. Parallelt hermed fortsætter regeringen med at investere i uddannelse.Regeringen øger således bevillingerne til uddannelse og SU med 2,3 mia. kr. fra 2013 til2014.Samtidig har regeringen i foråret 2013 stået i spidsen for ambitiøse reformer på uddannel-sesområdet. Det gælder både det faglige løft af folkeskolen, hvor der blandt andet sikres me-re undervisning, og hvor der prioriteres 4,5 mia. kr. til folkeskolen frem mod 2017, og detgælder reformen af SU-systemet, der skal sikre, at de studerende kommer bedre og hurtigeregennem uddannelserne. Næste skridt for regeringen er en reform af erhvervsuddannelserne,der skal øge attraktiviteten og kvaliteten i disse.Med nye investeringer i og reformer af uddannelsessystemet fortsætter regeringen linjen medat tage hånd om Danmarks fremtid.

Fortsat udvikling af velfærdenDen danske velfærdsstat bygger på et stærkt og vedkommende fællesskab. Vi tror på, at fæl-les løsninger oftest vil sikre en god tilværelse for flest mulige mennesker – i både nuværendeog kommende generationer. Vi skal tage hånd om de mennesker, der er mest udsatte. Og viskal bevare og udvikle velfærden inden for rammerne af en holdbar og ansvarlig finanspolitik.Med forslaget til finanslov for 2014 lægger regeringen op til en vækst på 0,5 pct. i det offentli-ge forbrug. Væksten ligger inden for rammerne af en ansvarlig og holdbar økonomi og giversamtidig mulighed for at øge antallet af ansatte i det offentlige med op mod 2.000 årsværknæste år.Regeringen har med sine allerede gennemførte reformer sikret, at der er plads til en årligvækst på i gennemsnit 0,6 pct. i det offentlige forbrug frem mod 2020. Det betyder, at der in-den for en ansvarlig ramme er plads til at fastholde og udvikle velfærden, blandt andet ved atgive plads til at ansætte 9.000 flere i den offentlige sektor frem mod 2020. Regeringen harderudover en ambition om at modernisere den offentlige sektor for 12 mia. kr. for at skabeplads til yderligere initiativer.Lige adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet er en grundpille i vores velfærdssamfund. Re-geringen vil derfor fortsætte den målrettede indsats for et sammenhængende og effektivtsundhedsvæsen af høj kvalitet for alle.

Vækst og balance¶August 2013

Regeringen præsenterede i foråret 2013 et sundhedspolitisk udspil med fokus på et stadigtmere sammenhængende sundhedsvæsen, der tager udgangspunkt i den enkelte borger. Vihar samtidig sikret et markant løft af regionernes økonomi i 2014, der blandt andet skal an-vendes til øget sygehusaktivitet, behandling af psykiske lidelser og styrkelse af det sammen-hængende sundhedsvæsen. Vi sikrer desuden et meget højt investeringsniveau i regionerne,der blandt andet skal gå til etableringen af supersygehuse. Endelig har vi afsat flere midler tilden forebyggende og sundhedsfremmende indsats i kommunerne.Parallelt med at sikre, at flest muligt er i arbejde, er det et centralt element i den danske vel-færdsstat, at vi sikrer ordentlige forhold for de ledige.Regeringen og Enhedslisten aftalte derfor i maj 2013 en forlængelse af den særlige uddan-nelsesordning og en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Aftalen er fuldt finansieret. Der-med har regeringen stået i spidsen for at sikre en balanceret og ansvarlig løsning på proble-merne med den uhensigtsmæssige indfasning af dagpengereformen.Indsatsen mod social dumping er samtidig et centralt element for at sikre ordentlige arbejds-forhold for de ansatte og fair konkurrence for virksomhederne. Regeringen har igennem deseneste år iværksat ambitiøse indsatser mod social dumping. Med finansloven for 2014 af-sætter regeringen 75 mio. kr. årligt frem til 2017 til at videreføre den styrkede indsats modsocial dumping.Et stærkt velfærdssamfund er kendetegnet ved, at der stilles krav til de, der kan selv, samti-dig med, at der tages hånd om de mest udsatte grupper i samfundet.Med finanslovforslaget gør regeringen en indsats for de mennesker, der er mest udsatte. Re-geringen afsætter i alt 280 mio. kr. i perioden 2014-2017 til en tidlig og forebyggende indsatsover for socialt udsatte børn og unge. Samtidig vil regeringen i regi af satspuljen prioritereindsatsen over for blandt andet psykisk syge og handicappede.Vi skal også sikre, at de fremtidige generationer kan opleve et grønt og bæredygtigt Dan-mark.Regeringen har derfor udstukket en ambitiøs kurs for en grøn omstilling af Danmark. Medenergiaftalen skabes over de kommende år den mest omfattende omstilling af energiforsy-ningen i verden. Regeringen fortsætter de massive investeringer i et grønt Danmark ved atafsætte i alt 0,8 mia. kr. yderligere frem mod 2017 til at styrke den grønne omstilling.

Vækst og balance¶August 2013

KapitelFejl!Ingen tekstmed denanførtetypografi idokumentet.

Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.

2. Finanslovforslaget for2014Nyt kapitel

2.1 Hovedelementer på forslaget til finanslov for 2014Boks 1Hovedelementer på forslaget til finanslov for 2014Vækst, job og konkurrenceevneVækstplan DK - bedre forhold for virksomhederne:Store lempelser af energiafgifter, reduktion af sel-skabsskat og bedre adgang til finansiering for små og mellemstore virksomheder.Aftaler om Vækst-plan DKindeholder initiativer til i alt over 90 mia. kr. frem mod 2020.BoligJobordningen:BoligJobordningen er genindført og udvidet. Der er som led iAftaler om Vækst-plan DKafsat i alt 3,3 mia. kr. i 2013 og 2014 hertil.Voksen- og efteruddannelse:Regeringen vil sikre et markant kompetenceløft af arbejdsstyrken. Der ermedAftaler om Vækstplan DKafsat i alt 1 mia. kr. i 2014-2017 til styrket voksen- og efteruddannelse.Vækstteams:Regeringens otte vækstteams efterser vækstvilkårene på store, internationale erhvervs-områder. Der er medAftaler om Vækstplan DKafsat i 75 mio. kr. årligt i 2014 og 2015 hertil.Investeringer i infrastruktur og velfærdAnlægsreserve:Regeringen sikrer med en ny anlægsreserve på 1 mia. kr. i 2014 mulighed for nye in-vesteringer. Med reserven øges det samlede offentlige investeringsniveau i 2014 til over 44 mia. kr.Nye transportinvesteringer:Der igangsættes med aftalen i den grønne transportforligskreds fra marts2013 omfattende transportinvesteringer, herunder en ny Storstrømsbro og en motorvej mellem Her-ning og Holstebro. De nye transportinvesteringer vil i de kommende år udgøre over 9 mia. kr.Massive velfærdsinvesteringer:Investeringer i fremtidens velfærdssamfund sker i høj grad i kommu-ner og regioner. Forøgelsen af de planlagte offentlige investeringer med 2 mia. kr. i 2014 fraAftalerom Vækstplan DKmålrettes til kommunerne. Endvidere øges de regionale investeringer i 2014 medknap 2 mia. kr. i forhold til 2013.Almene boliger:Gennem renovering af almene boliger vil regeringen sikre tidssvarende boliger ogøge aktiviteten i byggeriet. MedAftaler om Vækstplan DKøges investeringerne med i alt 4 mia. kr.Et sammenhængende og effektivt sundhedsvæsenSundhedspolitisk udspil:Regeringen vil styrke forebyggelsen og øge ligheden i sundhedsvæsenetmed udgangspunkt i den enkelte borger. Der er afsat 150 mio. kr. årligt i 2014-2017 hertil.Løft af sundhedsvæsenet:Regeringen har medAftale om regionernes økonomi for 2014sikret etmarkant løft til sundhedsvæsenet. Med løftet afsættes 1,1 mia. kr. i 2014 til aktivitet på sygehuseneog 250 mio. i 2014 kr. til et sammenhængende sundhedsvæsen i 2014.Styrkelse af psykiatrien:Ny udrednings- og behandlingsret i psykiatrien.Kommunal sundhed:Sundhedsområdet i kommunerne styrkes. Der afsættes 300 mio. kr. i 2014 hertil.

Vækst og balance¶August 2013

Boks 1Hovedelementer på finanslovforslaget for 2014 (fortsat)En beskæftigelsespolitik i balanceBedre indfasning af dagpengereformen:Med aftalen om forlængelse af den særlige uddannelsesord-ning og en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse sikres en bedre og mere rimelig indfasning af dag-pengereformen. Der er afsat i alt 1,5 mia. kr. i perioden 2013-2016 hertil.Kontanthjælpsreformen:Reformen sikrer, at unge får en uddannelse, og at flere får mulighed for at bli-ve en del af arbejdsfællesskabet. Samtidig styrkes de offentlige finanser med 1,2 mia. kr. i 2020.Styrket indsats mod social dumping:Regeringen vil fastholde den styrkede indsats mod social dum-ping. Der er på finanslovforslaget afsat 75 mio. kr. årligt frem til 2017 hertil.Bedre uddannelse og ambitiøs forskningsindsatsMassive investeringer i uddannelse:Regeringen foretager massive investeringer for at sikre opfyldel-sen af de ambitiøse uddannelsesmålsætninger. Fra 2013 til 2014 løftes investeringerne i uddannelse(taxametertilskud mv.) og SU med 2,3 mia. kr.Reform af folkeskolen:Regeringen har stået i spidsen for en bred aftale om et ambitiøst løft af folke-skolen, herunder en længere og mere varieret skoledag og flere timer i dansk og matematik. Folke-skolen styrkes samtidig på konkrete områder med i alt 4,5 mia. kr. i 2014-2017.Reform af erhvervsuddannelserne:Regeringen vil i efteråret 2013 fremlægge et forslag til en reform aferhvervsuddannelserne, der sigter mod at øge optag og kvalitet på erhvervsuddannelserne. Der er påfinanslovforslaget for 2014 afsat en reserve på i alt ca. 1 mia. kr. hertil i 2014-2017.SU-reform:Reformen bidrager til at sikre, at de studerende kommer bedre og hurtigere gennem ud-dannelserne. Samtidig styrkes de offentlige finanser med 2,2 mia. kr. i 2020.Et førende vidensamfund:Regeringens ønsker, at Danmark skal være et førende vidensamfund oghar en målsætning om offentlige forskningsmidler på mindst 1 pct. af BNP. Med finanslovforslaget for2014 udgør de offentlige forskningsmidler 20,8 mia. kr. i 2014, hvilket svarer til 1,09 pct. af BNP.Grøn omstilling af DanmarkEn ambitiøs grøn omstilling:Regeringen vil yderligere styrke grøn omstilling og gøre Danmark til etmere bæredygtigt samfund. Der afsættes en reserve på yderligere 200 mio. kr. årligt i 2014-2017.Grøn omstilling:Forankring af grøn omstilling i virksomheder, hos borgere og i offentlige institutionerer central. Regeringen udmønter efter aftale med Enhedslisten i alt 430 mio. kr. i 2014-2017.Styrket kemikalieindsats:Regeringen vil sikre styrket tilsyn og kontrol samt mere viden om kemiskestoffers farlighed. Der afsættes i alt ca. 180 mio. kr. i 2014-2017 hertil.Omsorg for de mest udsatteSocialt udsatte børn og unge:Regeringen vil iværksætte en styrket indsats vedrørende socialt udsattebørn og unge. Der afsættes 70 mio. kr. årligt hertil i 2014-2017.Vold i familien og nære relationer:Regeringen vil udarbejde en ny handlingsplan til bekæmpelse afvold i familien og nære relationer. Der afsættes i alt 36 mio. kr. i perioden 2014-2017 hertil.Satspulje for 2014:Regeringen lægger op til, at satspuljen i 2014 målrettes indsats mod ungdomskri-minalitet, psykiatri, handicapområdet og udsatte voksne. Satspuljen udgør ca. 350 mio. kr. i 2014.Øvrige initiativerBekæmpelse og forebyggelse af bandekriminalitet:Regeringen vil styrke indsatsen for at bekæmpeog forebygge bandekriminalitet yderligere. Der afsættes 50 mio. kr. årligt i 2014-2017 hertil.Annullering af besparelse i DSB:Regeringen vil skabe ro om DSB’s økonomi i 2014. Den besparelsepå 300 mio. kr. i 2014, som den tidligere VK-regering pålagde DSB, vil derfor blive annulleret.

Vækst og balance¶August 2013

2.2 Vækst, job og konkurrenceevneVækst og jobskabelse har højeste prioritet for regeringen. Derfor har regeringen arbejdetmålrettet på at gøre det mere attraktivt at investere i danske virksomheder og danske ar-bejdspladser. Derigennem sikres grundlaget for en forbedring af danske virksomheders kon-kurrencevene.MedAftaler om Vækstplan DKhar regeringen stået i spidsen for initiativer for i alt mere end90 mia. kr. frem mod 2020, der skal bidrage til vækst og beskæftigelse i Danmark.Aftaler om Vækstplan DKindeholder blandt andet en reduktion af virksomhedernes energiaf-gifter, nedsættelse af selskabsskatten på en balanceret måde og bedre adgang til finansie-ring for særligt små og mellemstore virksomheder. Med aftalerne har regeringen endvideresikret mere og bedre voksen- og efteruddannelse samt genindførelse og udvidelse af Bo-ligJobordningen.Regeringens vækstteams har i tæt samarbejde med dansk erhvervsliv blandt andet sat fokuspå mulighederne for at styrke vækstvilkårene på store internationalt orienterede erhvervsom-råder.Samtidig har regeringen medVækstplan DKsikret rammerne om arbejdet med vækst og be-skæftigelse i fremtiden. Regeringens pejlemærke er, at der frem mod 2020 skabes 150.000nye job i den private sektor,jf. boks 2.

Boks 2Reformspor frem mod 2020Regeringen præsenterede medVækstplan DKen samlet strategi med tre reformspor frem mod 2020, derskal forøge væksten med i alt 40 mia. kr. i 2020 samt frigøre 12 mia. kr. i den offentlige sektor til nye initiati-ver. De tre reformspor i vækstplanen omfatter:Reformer af vilkår for private virksomheder.Øget fokus på at sikre mere konkurrencedygtige vilkår forde private virksomheder. Målet er gradvist frem mod 2020 at levere et bidrag til væksten på 20 mia.kr. gennem styrket konkurrenceevne og bidrag til produktivitetsfremgangen.Reformer, som øger uddannelsesniveau og beskæftigelse.Fortsat markant fokus på uddannelse ogøget beskæftigelse. Målet er frem mod 2020 at levere et bidrag til væksten på 20 mia. kr. gennem al-lerede gennemførte reformer (kontanthjælp, SU, skat, førtidspension og fleksjob mv.) og kommendereformer.Reformer af offentlig sektor samt holdbare finanser.Fortsat balanceret vækst i det offentlige forbrugog holdbare offentlige finanser. Samtidig intensiveres arbejdet med modernisering af den offentligesektor. Målet er at frigøre 12 mia. kr. frem mod 2020 til forbedringer af den offentlige service.

Vækst og balance¶August 2013

Bedre forhold for de danske virksomhederAftaler om Vækstplan DKindeholder en række konkrete forbedringer for de danske virksom-heder, herunder lavere energiafgifter, bedre adgang til finansiering og en balanceret redukti-on af selskabsskatten. De primære forbedringer er sammenfattet iboks 3.

Boks 3Forbedringer for virksomhederne iAftaler om Vækstplan DKLempelser af udgifter til energi.Afskaffelse af CO2-afgift på el og eldistributionsbidrag, tilskud til el-intensive virksomheder samt industriel kraftvarme, fremrykning af afgiftslempelser på procesenergisamt lempelser vedrørende overskudsvarme og brændsel til proces. Lempelserne af virksomheder-nes energiafgifter mv. udgør i størrelsesordenen 2 mia. kr. årligt fra 2014 og frem.Bedre adgang til finansiering og forbedret likviditet.Forlængelse af momskredittider, vækstlån tiliværksættere, små vækstkautioner, erhvervsobligationer og mulighed for nye EKF-eksportgarantier.Lempelserne for virksomhederne i størrelsesordenen 500 mio. kr. årligt fra 2014 og frem.Lavere selskabsskat mv.Gradvis reduktion af selskabsskatten og skattesatsen i virksomhedsskatte-ordningen fra de 25 pct. i 2013 til 22 pct. i 2016. Selskabsskattelempelsen neutraliseres for den finan-sielle sektor og olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen. Fra 2016 og frem udgør lempelsen for virksom-hederne godt 4 mia. kr. årligt.Øvrige lempelser.Blandt andet fradrag for selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikring, øgetmomsfradrag for virksomheders hotelovernatninger, afskaffelse af den vægtbaserede emballageafgift,forhøjet skattekredit for forsknings- og udviklingsaktiviteter, skattemæssig succession for erhvervsdri-vende fonde samt en ramme til lempelser for erhvervslivet i 2017-2020. De øvrige lempelser for virk-somhederne udgør ca. 1,2 mia. kr. i 2014 stigende til ca. 4,3 mia. kr. i 2020.

Udvidet BoligJobordningRegeringen har stået i spidsen for genindførelsen af BoligJobordningen i 2013 og 2014, samten udvidelse af ordningen til også at omfatte sommer- og fritidshuse.BoligJobordningen bidrager til at øge efterspørgslen efter arbejdskraft i især små og mellem-store håndværks- og servicevirksomheder og medvirker dermed til at understøtte vækst ogbeskæftigelse på den korte bane.Samtidig betyder genindførelsen af BoligJobordningen, at husholdningerne både i 2013 og2014 får støtte til vedligeholdelse og istandsættelse af både deres almindelige bolig og som-mer- og fritidshuse, samt bedre mulighed for at betale sig fra tidskrævende dagligdagsopga-ver som f.eks. rengøring, vinduespudsning og havearbejde.Der er som en del af de samlede initiativer iAftaler om Vækstplan DKafsat 1,6 mia. kr. i2013 og 1,7 mia. kr. i 2014 til den nye udvidede BoligJobordning.

Mere og bedre voksen- og efteruddannelseBedre og mere uddannelse bidrager til at skabe vækst og beskæftigelse og ruster Danmarktil fremtidens udfordringer.

Vækst og balance¶August 2013

Regeringen tog i Vækstplan DK initiativ til at afsætte en pulje på i alt 1 mia. kr. til et markantkompetenceløft af arbejdsstyrken, som blandt andet skal understøtte, at produktionsvirksom-heder og arbejdspladser kan fastholdes i Danmark. Puljen er afsat på regeringens forslag tilfinanslov for 2014,jf. tabel 1.

Tabel 1Mere og bedre voksen- og efteruddannelseMio. kr. (2014-pl)Midler til udmøntning2014115201528020162802017325

Regeringen ønsker i dialog med arbejdsmarkedets parter at skabe et bedre voksen- og efter-uddannelsessystem. Som tilkendegivet i forbindelse med Vækstplan DK vil regeringen sam-men med arbejdsmarkedets parter igangsætte et fælles arbejde, der i foråret 2014 skal mun-de ud i anbefalinger til et uddannelsesløft, der skal forbedre produktivitet og vækst i Dan-mark.

Styrkede vækstvilkårRegeringen har nedsat otte vækstteams, som i tæt dialog med erhvervslivet foretager et ef-tersyn af vækstvilkårene på større, internationalt orienterede erhvervsområder, hvor danskevirksomheder har styrker og potentialer.Formålet med regeringens vækstteams er at pege på konkrete tiltag, der kan forbedre virk-somhedernes produktivitet og udviklingsmuligheder og derigennem bidrage til at understøttejobskabelsen i Danmark. Indsatsen vil komme både nystartede virksomheder, iværksættereog etablerede virksomheder til gavn.Syv ud af otte vækstteams har afrapporteret til regeringen. På baggrund af anbefalingernehar regeringen udarbejdet planer med konkrete tiltag, der styrker væksten og beskæftigelsen.De første fire planer er offentliggjort, og flere planer forventes offentliggjort i de kommendemåneder.MedAftaler om Vækstplan DKer der afsat 75 mio. kr. årligt i 2014 og 2015 til en markantstyrkelse af den erhvervsrettede indsats i regi af de nedsatte vækstteams. Disse midler di-sponeres løbende i takt med, at regeringen fremlægger planer som opfølgning på anbefalin-gerne fra de enkelte vækstteams.Med henblik på at styrke den danske konkurrenceevne og produktivitet og dermed de danskevækstvilkår har regeringen endvidere nedsat en produktivitetskommission, som løbendekommer med anbefalinger til regeringen,jf. boks 4.

Vækst og balance¶August 2013

Boks 4ProduktivitetskommissionenRegeringen nedsatte i foråret 2012 en produktivitetskommission, som skal levere anbefalinger, der kanstyrke produktiviteten i dansk erhvervsliv og i den offentlige sektor.Produktivitetskommissionen har allerede identificeret en række områder, hvor der er et stort potentiale for atøge produktiviteten. Produktivitetskommissionen har blandt andet peget på, at styrket konkurrence, interna-tionalisering og bedre regulering vil kunne bidrage til øget produktivitet i blandt andet detailhandlen.I løbet af efteråret forventes Produktivitetskommissionen at udgive en række rapporter, der peger på øvrigeområder, hvor der vil kunne genereres yderligere produktivitetsgevinster.

2.3 Investeringer i infrastruktur og velfærdRegeringen har fra første dag arbejdet målrettet på at bringe Danmark så skånsomt gennemkrisen som muligt. Vi har gennem rekordhøje investeringer ført en finanspolitik, der bidragertil at holde hånden under beskæftigelsen. Samtidig har vi gennem en ansvarlig økonomiskpolitik sikret det nødvendige fundament for at komme fornuftigt igennem det økonomiskestormvejr, som den internationale krise har udgjort.Vi har med andre ord løbende ført en lempelig økonomisk politik inden for en ramme, hvorden solide og troværdige økonomi ikke sættes over styr.Med henblik på at få gang i dansk økonomi igangsatte regeringen en fremrykning af investe-ringer i blandt andet infrastruktur, bygninger og energi til 2012. Med fremrykningen løftederegeringen de offentlige investeringer i 2012 til 46 mia. kr. (2014-priser), hvilket er det højesteoffentlige investeringsniveau i 30 år, mod til gengæld at reducere investeringerne i efterføl-gende år.Med finanslovforslaget for 2014 øger regeringen imidlertid investeringerne væsentligt i for-hold til det planlagte. Allerede med Vækstplan DK løftede regeringen de planlagte offentligeinvesteringer med 2 mia. kr., som målrettes kommunerne. MedAftale om regionernes øko-nomi i 2014sikrede regeringen endvidere, at regionernes investeringer i 2014, der blandt an-det skal gå til etableringen af de nye supersygehuse, løftes med knap 2 mia. kr. i forhold til2013. Og med finanslovforslaget afsætter regeringen yderligere 1 mia. kr. til nye anlægsinve-steringer i 2014.Regeringen sikrer med disse markante initiativer, at det offentlige investeringsniveau øges tilover 44 mia. kr. i 2014, hvilket er næsten 3 mia. kr. mere end i 2013,jf. figur 1.Dermed skøn-nes de offentlige investeringer at udgøre 2,3 pct. af BNP i 2014,jf. figur 2.De øgede investe-ringer i 2014 bidrager til, at regeringen fører en lempelig økonomisk politik i 2014 inden for enansvarlig ramme, hvor den solide og troværdige økonomiske politik ikke sættes over styr.

Vækst og balance¶August 2013

Figur 1Offentlige investeringer, 1990-2014Mia. kr., 2014-priser504034�3022�202026�29�Mia. kr., 2014-priser50464441½41�39�4036½30

Figur 2Offentlige investeringer, pct. af BNP, 1982-2014Pct. af BNP3,02,82,62,42,22,01,8Pct. af BNP3,02,82,62,42,22,01,81,61,41,21,082 84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14

10090-9394-9899-0304-08091011121314

100

1,61,41,21,0

Offentlige investeringer

Løft af offentlige investeringer siden maj

Kilde: Danmarks Statistik og egne skøn.

Hertil kommer en række massive igangsatte og besluttede investeringer, der ikke regnesmed i det offentlige investeringsniveau. Det drejer sig blandt andet om Metro Cityringen ogFemern forbindelsen. Hertil kommer, atAftale om den danske energipolitik 2012-2020gen-nem blandt andet øgede tilskud har ført til betydelige investeringer i vedvarende energi ogenergibesparelser. Endelig har regeringen medAftaler om Vækstplan DKstået i spidsen foret besluttet løft af indsatsen for renovering af almene boliger. Samlet set tegner der sig i 2014og efterfølgende år et meget højt investeringsniveau for offentlige og politisk besluttede an-lægsprojekter mv.,jf. figur 3.

Vækst og balance¶August 2013

Figur 3Offentlige og politisk besluttede investeringer mv., 2012-2020Mia. kr. 2014-priser90807060504030201001213Offentlige investeringer141516Baner, metro og Femern1718Almene boliger1920EnergiaftaleMia. kr. 2014-priser9080706050403020100

Anm.: Investeringer i baner, metro og Femern Bælt, investeringer i almene boliger og investeringer afledtaf energiaftalen indgår i de private investeringer i nationalregnskabet. En del af investeringerne af-ledt af energiaftalen udføres af private selskaber og husholdninger. Det er antaget, at én del af inve-steringerne i energiaftalen fortrænger andre investeringer.Kilde:Økonomisk redegørelse,maj 2013 og Konvergensprogram 2013.

Nye transportinvesteringerInvesteringer på transportområdet er væsentlige for at sikre en moderne infrastruktur, der kanstyrke det fremadrettede grundlag for vækst og beskæftigelse. Det er samtidig vigtigt for re-geringen, at transportinvesteringerne i videst muligt omfang understøtter den grønne omstil-ling.I foråret 2013 indgik regeringen sammen med partierne i den grønne transportforligskreds af-tale om en række nye initiativer på transportområdet for i alt ca. 9,2 mia. kr. Heraf udgør initi-ativerne i 2014 ca. 1,4 mia. kr.Aftalen omfatter dels initiativer på baneområdet, der sikrer den løbende udbygning af kapaci-teten i den kollektive infrastruktur, og dels initiativer på vejområdet blandt andet som led iindsatsen mod trængsel, trafikale problemer og sikring af kapacitet på vejene.Boks 5sammenfatter hovedelementerne iAftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorve-jen mv.

Vækst og balance¶August 2013

Boks 5Hovedelementer iAftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv.Projektering mv. af en ny dobbeltsporet jernbanebro (inkl. vej samt cykel- og gangsti) over Stor-strømmen (327 mio. kr.).Motorvej mellem Herning og Holstebro og en vejforbindelse til Gødstrup (3.912 mio. kr.).Udbygning af den sidste etape af Køge Bugt motorvejen fra seks til otte spor (793 mio. kr.).Opgradering af banestrækningen Hobro-Aalborg og udfletning ved Ringsted Station (588 mio. kr.).En ny delvist brugerbetalt forbindelse over Roskilde Fjord ved Frederikssund (431 mio. kr.).Etablering af en ny baneforbindelse til Aalborg lufthavn (278 mio. kr.).Etablering af nye motorvejstilslutningsanlæg til det kommende sygehus ved Odense (209 mio. kr.).Herudover indeholder aftalen blandt andet en opgradering af Femern Bælt-forbindelsens jernbanean-læg til 200 km/t, skibsstødsikring af fire broer og øget tilskud til en letbane i Ring 3

Togfonden DKRegeringen fremsatte i marts 2013 et forslag om etablering af Togfonden DK, der skal sikreet historisk løft af den danske jernbane. Fonden finansieres af indtægter fra en harmoniseringaf skattereglerne i Nordsøen,jf. boks 6.

Boks 6Harmonisering af skattereglerne i NordsøenVed serviceeftersynet af Nordsø-beskatningen viste det sig, at der kan opnås en samfundsøkonomisk merehensigtsmæssig ressourceudnyttelse og øgede statslige indtægter fra Nordsøen, hvis beskatningen i Nord-søen harmoniseres.Harmoniseringen indebærer, at tilladelser, der i dag beskattes efter de gamle regler, overføres til de nyeregler med overgangsregler svarende til dem, som DUC-partnerne fik med Nordsøaftalen i 2003. Ændrin-gerne omfatter således alle tilladelser, der er meddelt før 2004 uden for eneretten. Ændringerne skønnesat medføre et samlet merprovenu for staten på ca. 28½ mia. kr. (2014-pl).

Regeringen vil med Togfonden DK gøre det langt mere attraktivt for flere danskere at brugeden kollektive transport. Det kan både bidrage til en bæredygtig og grøn transport i Danmarkog samtidig reducere trængslen på vejene,jf. boks 7.

Vækst og balance¶August 2013

Boks 7Togfonden DKMed Togfonden DK vil regeringen realisere timemodellen. Med timemodellen vil rejsetiden i tog blive ned-bragt til 1 time på strækningerne mellem København og Odense, Odense og Aarhus samt Aarhus og Aal-borg. Samtidig vil regeringen sikre, at alle hovedstrækninger på jernbanen i Danmark elektrificeres.For at realisere timemodellen lægger regeringen op til at gennemføre en række massive anlægsinvesterin-ger. Det kan blandt andet omfatte en ny dobbeltsporet højhastighedsbane over Vestfyn, der endvidere vilgive mulighed for at komme fra Odense til Esbjerg på en time, en ny bro over Vejle Fjord og nye jernbane-strækninger i Østjylland syd for Aarhus.

I sammenhæng med forhandlingerne om harmonisering af skattereglerne i Nordsøen vil re-geringen i efteråret 2013 indkalde Folketingets partier til forhandlinger om den konkrete ud-møntning af Togfonden DK.

Bedre og billigere kollektiv trafikMedRammeaftale om takstnedsættelser og pulje til forbedringer af den kollektive trafikframarts 2012 afsatte regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Enhedslisten 500 mio. kr.årligt til takstnedsættelser i den kollektive trafik.Samtidig afsatte aftaleparterne en pulje på yderligere 500 mio. kr. årligt til forbedringer af denkollektive trafik. En del af denne pulje er allerede udmøntet til konkrete initiativer, herunderindkøb af nye el-tog, dobbeltdækkervogne til den regionale togtrafik på Sjælland og materieltil brug for samdrift på Odder-Grenaa banen.Der udestår fortsat udmøntning af midler fra puljen. Disse midler er således opført på finans-lovforslaget for 2014 med henblik på efterfølgende udmøntning,jf. tabel 2.

Tabel 2Midler til udmøntning fra pulje til investeringer til forbedringer af den kollektive trafikMio. kr. (2014-pl)Midler til udmøntning20132182014164201537420164232017442

TrængselskommissionenRegeringen, Dansk Folkeparti og Enhedslisten nedsatte i maj 2012 Trængselskommissionen.Kommissionen kommer i efteråret 2013 med sin betænkning,jf. boks 8.

Vækst og balance¶August 2013

Boks 8TrængselskommissionenHovedstaden skal have et attraktivt og sundt bymiljø, den kollektive trafik skal hænge godt sammen, ogcyklisterne skal have gode forhold. Det øger mobiliteten og understøtter væksten.Derfor nedsatte regeringen, Dansk Folkeparti og Enhedslisten i marts 2012 Trængselskommissionen, somskal analysere mulige tiltag til modernisering af infrastrukturen, reduktion af trængsel og luftforurening i ho-vedstadsområdet samt et yderligere løft af den kollektive trafik. Kommissionen kommer i efteråret 2013 medsin betænkning. Aftaleparterne vil på baggrund af Trængselskommissionens betænkning drøfte og vurderekommissionens forslag med henblik på, at der tages konkret initiativ til at mindske trængslen og luftforure-ningen i hovedstadsområdet.

Massive kommunale og regionale investeringerInvesteringer i fremtidens velfærdssamfund sker i høj grad i kommuner og regioner, der eransvarlige for størstedelen af de borgernære velfærdsområder. Derfor har regeringen sikretrum til massive investeringer i kommuner og regioner i 2014.MedAftaler om Vækstplan DKøges de kommunale anlægsinvesteringer med 2 mia. kr. i2014 i forhold til kommunernes budget for 2013,jf. tabel 3.

Tabel 3Kommunale anlægsinvesteringer i 2014Mia. kr., 2014-plAnlæg i budget 2013Løft af de planlagte offentlige investeringer i forbindelse med Vækstplan DKKommunale anlægsinvesteringer i alt201416,12,018,1

De øgede investeringer i 2014 prioriteres til kommunerne og vil give mulighed for bedre fysi-ske rammer i skoler, daginstitutioner og på øvrige borgernære serviceområder i kommuner-ne. Således udgør kommunernes investeringer på ældreområdet, folkeskoler, dagtilbud mv.(kvalitetsfondsområderne) mindst 7,4 mia. kr. i 2014.På regionernes område er der medAftale om regionernes økonomi for 2014samtidig sikretmarkant investeringsaktivitet i 2014. Aftalen sikrer, at regionernes anlægsinvesteringer i 2014udgør i alt 7,1 mia. kr.,jf. tabel 4.

Vækst og balance¶August 2013

Tabel 4Regionale anlægsinvesteringer 2014Mia. kr., 2014-plAnlæg i budget 2013Løft i forbindelse medAftale om regionernes økonomi for 2014Regionale anlægsinvesteringer i alt20145,21,97,1

Anlægsaktiviteten i regionerne løftes således med næsten 2 mia. kr. i forhold til de regionalebudgetter for 2013. Løftet sikrer den fortsatte modernisering af den danske sygehusstruktur,jf. boks 9.

Boks 9Investeringer i supersygehuseAftale om regionernes økonomi for 2014betyder, at de økonomiske rammer er på plads for realisering af destore investeringsprojekter i opførelsen af supersygehuse. Der er tale om projekter over hele landet vedrø-rende sygehusene i blandt andet Aalborg i region Nordjylland, Aarhus og Gødstrup i region Midtjylland,Kolding og Odense i region Syddanmark, Slagelse i region Sjælland og Rigshospitalet og Herlev i RegionHovedstaden.

Reserve til nye anlægsinvesteringerRegeringen har allerede taget en lang række initiativer til at øge det offentlige investeringsni-veau. Med finanslovforslaget for 2014 afsætter regeringen endvidere en reserve på 1 mia. kr.til yderligere nye anlægsinvesteringer i 2014.Med afsættelsen af den nye anlægsreserve sikrer regeringen, at det offentlige investeringsni-veau øges til over 44 mia. kr. i 2004, hvilket er næsten 3 mia. kr. mere end i 2013.Dermed tager regeringen endnu et skridt med henblik på at sikre, at de offentlige investerin-ger i videst muligt omfang bidrager til at holde hånden under økonomien samtidig med, at enansvarlig overholdelse af den danske budgetlov og EU’s finanspagt sikres.

Renovering af almene boligerRegeringen lægger vægt på, at der er attraktive og tidssvarende almene boliger i Danmark.Renovering af de almene boliger er et væsentligt redskab til at sikre dette.Samtidig bidrager investeringer i renovering af almene boliger til efterspørgslen efter arbejds-kraft inden for blandt andet bygge- og anlægssektoren.Med boligaftalen for 2011 blev det aftalt at fremrykke 5,5 mia. kr. af Landsbyggefondens re-noveringsramme fra perioden 2013-2016 til 2011. Med boligaftalen 2012 blev det endvidereaftalt at forøge rammen i 2012 med 4,1 mia. kr. Landsbyggefonden har udmeldt hele ramme-

Vækst og balance¶August 2013

forøgelsen til konkrete projekter, og der er således sat gang i en betydelig renoveringsaktivi-tet i sektoren.I forbindelse medAftaler om Vækstplan DKer Landsbyggefondens investeringsramme yder-ligere forøget med i alt 4 mia. kr. Det bidrager til at øge aktiviteten i perioden 2013-2016 ogdermed til beskæftigelsen i blandt andet bygge- og anlægssektoren.

2.4 Et sammenhængende og effektivt sundhedsvæsenLige adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet er en grundpille i det velfærdssamfund, somregeringen er opsat på at fastholde og udvikle. Med finanslovforslaget for 2014 lægger rege-ringen op til at fortsætte den målrettede indsats for et sammenhængende og effektivt sund-hedsvæsen med høj kvalitet for alle.Det omfatter en samlet prioritering til sundhedsområdet på godt 1,5 mia. kr. i 2014,jf. tabel 5.

Tabel 5Prioritering på sundhedsområdet 2014Mio. kr., 2014-priserØget regional sundhedsindsats (sygehuse, medicinudgifter mv.)Sundhedspolitisk udspilStyrket kommunal forebyggelseI alt20141.0711503001.521

Der er afsat nye midler til knap halvdelen af løftet, mens den anden halvdel finansieres vedomprioritering, herunder mindreudgifter til medicintilskud.

Et stærkt fælles sundhedsvæsenRegeringen præsenterede i foråret 2013 det sundhedspolitiske udspilMere borger, mindrepatient – Et stærkt fælles sundhedsvæsen.Med udspillet sætter regeringen en ambitiøsdagsorden om ét sammenhængende sundhedsvæsen, der tager udgangspunkt i den enkelteborger. Der gennemføres blandt andet konkrete initiativer på følgende områder:Styrket forebyggelse og øget lighed,herunder partnerskaber til realisering af de nationa-le mål, en styrkelse af alkoholbehandlingen, hjælp til rygestop for storrygere, færre gen-indlæggelser af nyfødte og et lighedstjek af sundhedsvæsenet.Styrket indsats på kræftområdet,herunder rehabilitering af kræftpatienter og multisygeog en udvidelse af HPV-vaccinationsprogrammet, herunder et nyt opfølgningsprogram.

Vækst og balance¶August 2013

Høj kvalitet for alle,herunder en synlighedsreform, der skal skabe synlighed om sund-hedsvæsenets resultater, en strategi for patientinddragelse, initiativetPatientsikker Kom-muneog indsatser til forebyggelse af sygehusinfektioner.På finanslovforslaget for 2014 har regeringen afsat ca. 150 mio. kr. årligt i perioden 2014-2017 til initiativer, der understøtter dagsordenen, der er udstukket i det sundhedspolitiske ud-spil,jf. tabel 6.

Tabel 6Nye initiativer fra regeringens sundhedspolitiske udspilMio. kr., 2014-plStyrket forebyggelse og øget lighedStyrket indsats på kræftområdetHøj kvalitet for alleI alt2014794723149201585472315520168541231492017854123149

Initiativerne finansieres som led i regeringens forslag til finanslov for 2014, herunder primærtvia en målretning af tilskuddet til kontrolundersøgelser på tandområdet og frigivelse af midlersom følge af privat medfinansiering af patientskadeordningen mv.

Løft til regionerneAftale om regionernes økonomi for 2014mellem regeringen og Danske Regioner sikrer ram-merne for en fortsat udvikling af sundhedsvæsenet. Aftalen sikrer en markant prioritering afdriften i sundhedsvæsenet. Initiativerne er sammenfattet iboks 10.

Boks 10Initiativer på sundhedsområdetSygehusaktivitet mv.:Der er med aftalen skabt grundlag for prioritering af ca. 1,1 mia.kr. i 2014 tiløget sygehusaktivitet og håndtering af øvrige sundhedsudgifter, herunder sygehusmedicin.Større sidestilling af psykiske lidelser med fysiske sygdomme:Der er aftalt en ny udrednings- og be-handlingsret i psykiatrien, der indfases frem mod efteråret 2015.Styrkelse af det sammenhængende sundhedsvæsen:250 mio. kr. prioriteres i regionerne til fællesløsninger på tværs af sektorgrænser med sigte på blandt andet de kroniske patienter.Øvrige styrkelser:Øget synlighed og åbenhed om resultater i sundhedsvæsenet. Moderniseringsind-sats gennem bedre regional kapacitetsanvendelse og økonomistyring.

Herudover indebærer aftalen en række konkrete skridt til en bedre kapacitetsudnyttelse ogstyring på sundhedsområdet, og der sættes fokus på kvalitet og samarbejde i de økonomiskeincitamenter, samtidig med at fokus på produktivitet og effektivitet fastholdes.

Vækst og balance¶August 2013

Sundhed i kommunerneSundhedsområdet er også et væsentligt element iAftale om kommunernes økonomi for 2014mellem regeringen og KL. Et stigende antal ældre og en fortsat vækst i antallet af borgeremed kroniske sygdomme vil i de kommende år være en central udfordring for det danskesundhedsvæsen.Derfor er der medAftale om kommunernes økonomi i 2014sket en prioritering af den fore-byggende og sundhedsfremmende indsats i kommunerne med 300 mio. kr. i 2014. Midlerneskal blandt andet anvendes med fokus på den patientrettede forebyggelse samt i forhold tilpatienter, der typisk har behandlingsforløb på tværs af sektorgrænser.Herudover har regeringen med det sundhedspolitiske udspil afsat 20 mio. kr. til projektet Pa-tientsikker Kommune, ligesom en stor del af udspillets samlede prioritering af 600 mio. kr. tilsundhedsinitiativer i 2014-17 vil være fokuseret på en styrket kommunal indsats.

2.5 Øget uddannelsesniveau og bedre kompetencerUddannelse og faglige kvalifikationer er af afgørende betydning for den enkelte såvel som forsamfundet som helhed. En arbejdsstyrke med de rigtige kompetencer stiller Danmark gun-stigt i den internationale konkurrence. Samtidig skaber det grundlaget for, at en stor andel afbefolkningen er i arbejde.Med nye investeringer i og reformer af uddannelsessystemet fortsætter regeringen linjen medat tage vare på Danmarks fremtid og skabe grundlag for, at vores børn bliver den bedst ud-dannede generation i danmarkshistorien.Regeringen har i 2013 stået i spidsen for ambitiøse reformer af folkeskolen og SU-systemet.Det næste skridt for regeringen er en reform af erhvervsuddannelserne, der skal øge attrakti-viteten og kvaliteten i disse. Samtidig afsætter regeringen stadig flere penge af til, at flere un-ge kan få en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse.

Fortsatte investeringer i øget uddannelseDe senere år har stadig flere unge tilmeldt sig en ungdomsuddannelse eller en videregåendeuddannelse. Det er positivt, fordi uddannelse og faglige kvalifikationer har vidtrækkende be-tydning både for den enkelte og for samfundet som helhed. For den enkelte kan uddannelsegive større selvværd og bedre muligheder for et aktivt samfundsliv. Uddannelse og kvalifika-tioner giver samtidig stærkere jobmuligheder og højere løn.Der har gennem de seneste mange år været en stigende interesse for at uddanne og dygtig-gøre sig. Denne udvikling er fortsat på de videregående uddannelser i 2013, hvor det højeniveau for tilmeldingerne til ungdomsuddannelser samtidig er fastholdt,jf. figur 4 og 5.

Vækst og balance¶August 2013

Figur 4Tilmelding til ungdomsuddannelser fra elever i9. og 10. klasse, 2003-201370.00060.00050.00040.00030.00020.00010.000001 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13ØvrigtSærligt tilrettelagte ungdomsuddannelserGymnasiale uddannelserErhvervsuddannelser

Figur 5Optag på videregående uddannelser, 2004-2013

70.00060.00050.00040.00030.00020.00010.000004050607080910111213Lange videregående uddannelserMellemlange videregående uddannelserKorte videregående uddannelser

Anm.: Eksklusiv de maritime uddannelser, somindgår fuldt ud i KOT for første gang i2013.

Det er regeringens mål, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ung-domsuddannelse i 2015, og at 60 pct. skal gennemføre en videregående uddannelse i 2020.Boks 11viser, at der er på begge områder er sket en stigning i andelen af en årgang, der for-ventes at gennemføre en uddannelse.

Boks 11Status på opfyldelse af regeringens uddannelsesmålsætningerUngdomsuddannelser:Målsætning:95 pct. af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse i 2015.Status:I 2011 forventes 92 pct. af en ungdomsårgang at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Stig-ningen i andelen, der forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse, skyldes især øget tilgang tilde gymnasiale uddannelser, som 72 pct. af eleverne i 9. og 10. klasse i 2013 har tilmeldt sig. Det er rege-ringens mål, at flere skal vælge en erhvervsuddannelse. Dette vil indgå som et centralt mål i regeringenskommende udspil til en erhvervsuddannelsesreform.Videregående uddannelser:Målsætning:60 pct. skal gennemføre en videregående uddannelse i 2020.Status:I 2011 forventes 59 pct. at gennemføre en videregående uddannelse. Det øgede optag på uddan-nelserne i 2012 og 2013 indikerer en fortsat stigning i uddannelsesniveauet.

Anm: Baseret på den seneste profilmodel (2011).

Regeringen har siden sin tiltræden prioriteret betydelige midler til uddannelsesområdet. Medfinanslovforslaget for 2014 afsætter regeringen 0,6 mia. kr. mere til uddannelsesområdet endi 2013, mens regeringen frem mod 2016 har afsat 1,6 mia. kr. mere end i 2013,jf. tabel 7.

Vækst og balance¶August 2013

Tabel 7Udgifter til taxametertilskud mv. til ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, 2013-2016Mia. kr., 2014-plTil ungdomsuddannelserneTil de videregående uddannelserSamlede udgifter201319,613,633,2201419,514,333,8201519,514,934,5201619,415,434,8

De store optag på særligt de videregående uddannelser indebærer samtidig, at der sker enstigning i antallet af SU-modtagere. På finanslovforslaget for 2014 har regeringen derfor afsatca. 1,7 mia. kr. ekstra til øgede udgifter til SU i forhold til 2013, mens regeringen frem mod2016 afsætter yderligere 0,5 mia. kr.,jf. tabel 8.

Tabel 8Udgifter til SU, 2013-2016Mio. kr., 2014-plUdgifter til SU201318,9201420,6201521,1201621,1

De ambitiøse investeringer på uddannelsesområdet til både aktivitetsstigninger og nye initia-tiver er blandt andet finansieret af konkrete budgetforbedringer på uddannelsesområdet påfinanslovforslaget for 2014. Der sker således en målretning af statens voksenuddannelses-støtte (SVU) mod uddannelsessøgende, der ikke allerede har erhvervet en videregående ud-dannelse, en målretning af gymnasiale suppleringskurser samt en afskaffelse af tilskud til ud-vekslingsophold for unge under 18 år.

Et fagligt løft af folkeskolenDet er regeringens mål, at vores børn skal blive den bedst uddannede generation i dan-markshistorien.Alle børn i folkeskolen skal have en god undervisning, hvor det enkelte barns muligheder ogevner bliver udviklet mest muligt. Folkeskolen skal give børnene endnu bedre faglige kund-skaber og de bedste muligheder for at tage en ungdomsuddannelse og klare sig godt i livet.Udbyttet af undervisningen skal ikke afhænge af, hvor man bor, eller hvem ens forældre er.Derfor har regeringen den 7. juni 2013 indgået en bred aftale om et fagligt løft af folkeskolenmed Venstre og Dansk Folkeparti samt efterfølgende med Det Konservative Folkeparti. Medaftalen gennemføres et ambitiøst løft af folkeskolen med den klare målsætning at give alleelever et fagligt løft og give eleverne de bedste muligheder for, at alle tager en ungdomsud-dannelse,jf. boks 12.

Vækst og balance¶August 2013

Boks 12Hovedelementer iEt fagligt løft af folkeskolenLængere og mere varieret skoledag med øget undervisningstid og nye undervisningsformer, herunderny tid til understøttende undervisning, lektiehjælp og faglig fordybelse samt motion og bevægelsehver dag.Skoledagen udvides til 30, 33 og 35 ugentlige timer i hhv. indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen.Flere timer i blandt andet dansk, matematik, natur og teknik.Engelsk allerede fra 1. klasse og tysk eller fransk allerede fra 5. klasse.Korps af læringskonsulenter som skal tilbyde kommuner og skoler rådgivning om kvalitetsudvikling.Fokus på mål- og resultatstyring baseret på få, klare nationale mål.Et markant og målrettet løft af kompetenceudviklingen til lærere, pædagoger og ledere i folkeskolen.Der afsættes i alt 1 mia. kr. til efteruddannelse af lærere og pædagoger frem mod 2020, samt 60 mio.kr. til efteruddannelse af ledere fra 2013-2015 ud over de midler, der allerede anvendes i dag.

Reformen træder i kraft fra skoleåret 2014/2015. Det bliver frem til næste folketingsvalg frivil-ligt for eleverne at deltage i faglig fordybelse og lektiehjælp, idet skolerne er forpligtede til atstille tilbuddet til rådighed.Folkeskolereformen styrker en række områder med i alt 870 mio. kr. i 2014 og i alt ca. 4,5mia. kr. over perioden 2014-2017,jf. tabel 9.

Tabel 9Styrkelse af folkeskolenMio. kr., 2014-plEfteruddannelse af lærere, pædagoger og ledereDigitale læringsformer og it i undervisningenLedelsesinformation, undervisningsmiljø og læringskonsulenter mv.Løft af det kommunale serviceniveauEkstraordinært bloktilskud til kommunerneI alt20149713013920430087020151741301054076001.41620161540964076001.2572017154082407300943

En del af løftet finansieres blandt andet af en reserve til folkeskolereformen samt ompriorite-ringer i Undervisningsministeriet.De kommunale serviceudgifter og bloktilskud løftes med 204 mio. kr. i 2014 og 407 mio. kr. i2015 og frem og samtidig løftes kommunernes bloktilskud ekstraordinært med i alt 1,8 mia.kr. frem mod 2017 for at understøtte omstillingen lokalt.

Vækst og balance¶August 2013

Tilskuddene til de frie grundskoler tilpasses, så skolerne får tilsvarende muligheder for at øgekvaliteten i undervisningen som folkeskolen. Der stilles ikke krav til, at frie grund- og eftersko-ler også skal levere en længere sammenhængende skoledag.

Reform af erhvervsuddannelserneHøjt kvalificerede faglærte er en af Danmarks væsentlige styrker. Samtidig har vi en lang tra-dition for erhvervsuddannelser på et højt fagligt niveau.Færre og færre unge søger imidlertid ind på en erhvervsuddannelse, når de skal vælge ud-dannelse og fremtidige jobmuligheder efter folkeskolen. Der er derfor behov for at øge er-hvervsuddannelsernes attraktivitet og kvalitet.Regeringen vil senere på året fremlægge et forslag til en ambitiøs reform af erhvervsuddan-nelserne,jf. boks 13.

Boks 13Sigtet med en reform af erhvervsuddannelserneAt flere elever vælger en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolen.At elever, der vælger en erhvervsuddannelse, skal have forudsætninger for at gennemføre den.At kvaliteten på erhvervsuddannelserne løftes væsentligt – blandt andet ved mere lærer-elev-tid, enstyrkelse af lærernes pædagogiske kompetencer og opstilling af klare mål for skolerne og tættere op-følgning på de enkelte skolers resultater.En mere overskuelig og målrettet vej til faglært niveau for personer, der ikke kommer direkte fragrundskolen.At elever med en erhvervsuddannelse får bedre muligheder for at videreuddanne sig.

Reformforslaget skal blandt andet understøtte et konkurrencedygtigt erhvervsliv med dygtigefaglærte medarbejdere på højt niveau, som giver mulighed for at bevare og udvikle produkti-onsarbejdspladser i Danmark. Reformen vil ikke øge erhvervsbelastningen. Samtidig vil re-formforslaget indeholde forslag til en tidligere og mere målrettet vejledningsindsats i over-gangen fra grundskole til ungdomsuddannelse.Der er på finanslovforslaget for 2014 en reserve med henblik på den forestående reform aferhvervsuddannelserne,jf. tabel 10.

Vækst og balance¶August 2013

Tabel 10Reform af erhvervsuddannelserneMio. kr., 2014-plReserve til erhvervsuddannelserne mv.Videreførelse af midlertidige takstforhøjelserMidler til reform af erhvervsuddannelserne i alt201442229371520152732905632016259284543201729029

Bedre gennem uddannelserneEt godt SU-system, som giver alle unge økonomisk hjælp til at gennemføre deres uddannel-se, er en central del af regeringens ambitiøse uddannelsespolitik.Derfor stod regeringen i foråret 2013 i spidsen for en stor reform af SU-systemet og rammer-ne for studiegennemførelse. Reformen skal sikre et velfungerende og effektivt SU-system,der samtidig sikrer, at unge har mulighed for at få en uddannelse uanset opvækst, socialbaggrund og forældrenes økonomiske situation.Reformen bidrager til at sikre, at de studerende kommer bedre og hurtigere gennem uddan-nelserne. Samtidig øger reformen gradvist den strukturelle beskæftigelse og sikrer samtidigen styrkelse af de offentlige finanser med 2,2 mia. kr. i 2020.

Bedre rammer for ungdomsboligerRegeringen har som mål, at 60 pct. af en ungdomsårgang tager en videregående uddannel-se. Derfor arbejder regeringen også for at sikre gode boligforhold og en rimelig husleje forunge under uddannelse.Regeringen har allerede sænket kommunernes grundkapitalindskud, og dermed gjort det bil-ligere for kommunerne at opføre f.eks. nye ungdomsboliger.Regeringen vil herudover præsentere et udspil med yderligere initiativer, der sigter på bedrerammer for anvendelsen af studieegnede boliger. Som led i udspillet vil regeringen afsættemidler til, at tomme familie- og ældreboliger kan omdannes til ungdomsboliger med en rimelighusleje.På forslaget til finanslov for 2014 er der afsat 21 mio. kr. i 2014 og 10 mio. kr. årligt i 2015 og2016 til finansiering af initiativer i udspillet,jf. tabel 11.

Tabel 11Bedre rammer for ungdomsboligerMio. kr., 2014-plUdspil om ungdomsboliger mv.2014212015102016102017-

Vækst og balance¶August 2013

Øget optag på maskinmesteruddannelsenRegeringen har stort fokus på, at uddannelsessystemet skal uddanne studerende, der besid-der de kompetencer, som efterspørges af erhvervslivet. Regeringen har derfor besluttet atetablere 160 ekstra pladser på maskinmesterskolerne allerede fra skoleåret 2013/2014.Etableringen af 160 ekstra pladser på maskinmesterskolerne medfører merudgifter på 10mio. kr. i 2014 stigende til 16 mio. kr. i 2015, som er afsat på regeringens forslag til finanslovfor 2014jf. tabel 12.

Tabel 12Ekstra udgifter til maskinmesteruddannelsenMio. kr., 2014-plEkstra udgifter til maskinmesteruddannelsen20141020151620161220178

2.6 Et førende vidensamfund: Forskning og innovationDanmark skal være et førende vidensamfund. Investeringerne i forskning og innovation ervigtige elementer for at bevare og udvikle en stærk og konkurrencedygtig økonomi, etablerefundamentet for fremtidens velfærd og gøre Danmark stærkere. Regeringen fastholder derforet højt ambitionsniveau på forskningsområdet.Det er fortsat regeringens prioritet at sikre, at universiteterne og de øvrige videregående ud-dannelsesinstitutioner har de bedst mulige rammebetingelser for på længere sigt at tilrette-lægge den forskning og udviklingsaktivitet, som også er grundlaget for den fortsatte kvalitets-udvikling af de videregående uddannelser.Derfor har regeringen på finanslovforslaget videreført niveauet for basisforskningsmidlerne,der således udgør 8,4 mia. kr. årligt frem til 2016. På samme vis viderefører regeringen ud-viklingsmidler til professionshøjskoler, erhvervsakademier og forskningsmidler til de kunstne-riske uddannelser.Danmark skal ligeledes styrke sin position som førende vidensamfund gennem en stærk ind-sats inden for udfordringsdrevet og erhvervsrettet forskning og på innovationsområdet.Med finanslovforslaget sikrer regeringen et samlet offentligt forskningsbudget på 20,8 mia. kr.i 2014. Det svarer til 1,09 pct. af BNP,jf. tabel 13.Regeringen lever dermed op til målsætnin-gen om, at de offentlige forskningsbevillinger skal udgøre mindst 1 pct. af BNP.

Vækst og balance¶August 2013

Tabel 13Det offentlige forskningsbudget 2011-2017Mia. kr., 2014-plStatens forskningsbudgetØvrigt offentligt forskningsbudgetOffentligt forskningsbudget i alt1 pct. af BNPAndel af BNP i alt201116,83,520,318,81,08201216,44,120,518,81,10201316,54,621,018,81,12201416,44,320,819,11,09201516,24,420,719,41,06201616,54,621,019,91,06201715,84,620,320,31,00

Kilde: Danmarks Statistik,Økonomisk Redegørelse,august 2013 samt Finansministeriet.

Styrket innovationDanmark skal være løsningernes land. Det skal ske gennem en mere efterspørgselsoriente-ret innovationspolitik, styrket videnudveksling og mere fokus på innovationskompetencer iuddannelserne.Regeringen fremlagde i december 2012 en samlet innovationsstrategi, der skal sikre, at debetydelige offentlige investeringer i forskning, innovation og uddannelse i højere grad end idag omsættes i vækst og jobskabelse i erhvervslivet.Regeringen har med afsæt i strategien fremlagt et forhandlingsudspil til en reform af forsk-nings- og innovationssystemet, der skal sikre et mere fleksibelt forsknings- og innovationssy-stem, som i højere grad er gearet til at håndtere nye, komplekse samfundsudfordringer ogunderstøtte konkrete innovationsbehov i virksomhederne.I forlængelse af strategien foreslår regeringen at prioritere en række innovationsinitiativer,herunder innovationscentre, godkendte teknologiske servicecentre og innovationsmiljøersamt et center for offentlig innovation. Regeringen foreslår, at der afsættes flerårige ekstrabevillinger til en række innovationsinitiativer,jf. tabel 14.

Tabel 14Flerårige ekstra bevillinger til innovationsinitiativer, 2014-2016Mio. kr., 2014-plInnovationscentreGodkendte Teknologiske Serviceinstitutter og innovationsmiljøerCenter for offentlig innovationI alt201425539456820152553945682016255394568

Vækst og balance¶August 2013

Udover indsatsen på innovationsområdet har regeringen på finanslovforslaget prioriteret etfortsat højt niveau for forskning og udvikling på energiområdet.Regeringen afsætter endvidere 485 mio. kr. i 2014 til strategisk forskning, udvikling og de-monstration i fremtidens energiteknologier og -systemer. Heri indgår en videreførelse afEnergiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) under Klima-, Energi- ogBygningsministeriet. Regeringen vil fortsat fremme ny klimavenlig energiteknologi, der øgerDanmarks forsyningssikkerhed og realiserer erhvervspotentialerne på energiområdet.

Udmøntning af forskningsreservenPå finanslovforslaget er der afsat en reserve på 859 mio. kr. i 2014 til strategiske initiativerinden for forskning og innovation. Regeringen foreslår, at reserven udmøntes med fokus påat styrke den erhvervsrettede forsknings- og innovationsindsats med henblik på at skabegrundlag for fremtidig vækst og beskæftigelse,jf. tabel 15.

Tabel 15Forslag til udmøntning af forskningsreserven på finanslovforslagetMio. kr., 2014-plStrategisk forskningsindsats (herunder fødevarer, sundhed, miljø og vækstteknologier)Innovation og entreprenørskabInternationalt forskningssamarbejdeFri forskning med fokus på talentudvikling mv.ForskningsinfrastrukturTerrorforskning og cybersikkerhedForslag til udmøntning i alt201434512786240556859

Regeringen foreslår, at der blandt andet udmøntes strategiske midler til forskning i produkti-onssystemer og -processer i fødevareerhvervet med henblik på at understøtte en effektivproduktion af sunde og sikre fødevarer til det voksende globale marked.Endvidere foreslår regeringen, at der udmøntes strategiske midler til forskning i sundhed oglivskvalitet, herunder stamcelleforskning samt klinisk forskning. Det skal bidrage til bedresygdomsbekæmpelse og forebyggelse. Derudover foreslås det at udmønte strategiske midlertil forskning på miljøområdet og i vækstteknologier.Endelig foreslår regeringen, at reserven udmøntes til Det Frie Forskningsråd, herunder karri-ereprogram for forskertalenter, innovation og entreprenørskab, herunder Fonden for Entre-prenørskab, internationalt forskningssamarbejde og forskningsinfrastruktur mv.

Vækst og balance¶August 2013

2.7 En beskæftigelsespolitik i balanceRegeringens beskæftigelsespolitik er baseret på balance. Det er vigtigt at sikre, at så mangesom muligt er i arbejde eller under uddannelse. Samtidig skal der tages hånd om de menne-sker, der efter endt uddannelse ikke kan få et arbejde.Den indfasning af dagpengereformen, der oprindeligt var forudsat, skabte reelle problemer.Regeringen har derfor i samarbejde med Enhedslisten sikret en mere balanceret og rimeligovergang til de nye regler.MedAftale om en reform af kontanthjælpssystemethar regeringen og aftaleparterne sikretbedre mulighed for, at unge får en uddannelse, og at flere får mulighed for at blive en del afarbejdsfællesskabet og udnytte sit potentiale.Det er samtidig centralt for det danske arbejdsmarked at bekæmpe social dumping. Der er deseneste år sket en betydelig styrkelse af indsatsen mod social dumping. Regeringen vil fort-sætte indsatsen i de kommende år.Endelig har regeringen nedsat et ekspertudvalg, der skal udrede den aktive beskæftigelses-indsats. Ekspertudvalget skal komme med anbefalinger til en mere effektiv aktiv beskæftigel-sesindsats, der kan danne grundlag for en ny reform,jf. boks 14.

Boks 14Udredning af den aktive beskæftigelsesindsatsDen nuværende beskæftigelsesindsats fungerer ikke tilfredsstilende. Derfor har regeringen nedsat et eks-pertudvalg med Carsten Koch som formand, der skal udrede den aktive beskæftigelsesindsats. Ekspertud-valget skal komme med anbefalinger til en mere effektiv aktiv beskæftigelsesindsats, der:Hjælper ledige hurtigst muligt i varig beskæftigelse.Tager udgangspunkt i den enkelte lediges behov.Fastholder princippet om, at ledige skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet.Styrker samarbejdet mellem virksomheder og jobcentre.Regeringen vil på baggrund af ekspertudvalgets anbefalinger komme med et udspil til en modernisering afden aktive beskæftigelsesindsats i 2014, der styrker de offentlige finanser.

Bedre indfasning af dagpengereformenRegeringen og Enhedslisten har medAftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelsesikret enny og bedre indfasning af dagpengereformen. Aftalen giver bedre mulighed for, at der skabesplads til flere på arbejdsmarkedet. Samtidig skabes der klarhed og sikkerhed om reglerne forde ledige i de kommende år.

Vækst og balance¶August 2013

Afkortningen af dagpengeperioden midt i en krisetid skabte et reelt problem. Årsagen til pro-blemet var blandt andet en kombination af den tidligere regerings meget hårde indfasning afdagpengereformen samt fortsat svage konjunkturer.Regeringen og Enhedslisten har aftalt en todelt løsning, der tilsammen vil skabe en løsningpå de problemer, som den oprindeligt hårde indfasning af dagpengereformen har skabt:Forlængelse af den særlige uddannelsesordning.Forlængelsen betyder, at personer,som opbruger retten til dagpenge eller den særlige uddannelsesordning i 2. halvår 2013,får ret til den særlige uddannelsesordning i op til 6 måneder.Ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse.Der indføres en ny midlertidig arbejdsmarkeds-ydelse pr. 1. januar 2014. Den midlertidige arbejdsmarkedsydelse gives til personer,som har opbrugt dagpengeretten og/eller den særlige uddannelsesordning efter 1. janu-ar 2014.Det er samtidig vigtigt for regeringen, at ledige på de to ordninger mødes med en indsats, derruster dem til at komme tilbage i beskæftigelse.Den eksisterende ret og pligt til uddannelse for ledige på den særlige uddannelsesydelsesuppleres med en mulighed for, at ledige kan komme i virksomhedsrettede forløb, såsomvirksomhedspraktik og løntilskud i private virksomheder.Forlængelsen af den særlige uddannelsesordning og introduktionen af den midlertidige ar-bejdsmarkedsydelse indebærer udgifter på i alt ca. 1,5 mia. kr. i perioden 2013-2016,jf. tabel16.

Tabel 16Udgifter vedAftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelseMio. kr. (2014-pl)Forlængelse af den særlige uddannelsesordningNy midlertidige arbejdsmarkedsydelseUdgifter i alt201336903692014319524843201502972972016038382017---

Anm.: Udgifterne afspejler den konkrete indbudgettering på FFL14, og er derfor før skat og tilbageløb. Deafviger af den grund fra finansieringsbehovet iAftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Initiativerne er fuldt finansieret blandt andet gennem en målretning af seks ugers selvvalgtuddannelse, øgede indtægter fra ikke-hævet feriegodtgørelse, en justering af tilbuddet omdanskuddannelse for voksne udlændinge samt omprioritering af uddannelsespuljen samt enrække øvrige målrettede omprioriteringer af puljer og reserver mv.

Målrettet indsats mod social dumpingI både 2012 og 2013 er der iværksat ambitiøse indsatser mod social dumping for at sikre or-dentlige arbejdsforhold for de ansatte og fair konkurrence for virksomhederne.

Vækst og balance¶August 2013

Regeringen ønsker at videreføre den styrkede indsats mod social dumping og bruge de hidti-dige erfaringer til at målrette og styrke indsatsen yderligere for dermed at støtte op om degode resultater, der allerede er opnået på området.Derfor afsættes der 75 mio. kr. årligt i 2014-2017 til en fortsat styrkelse af indsatsen mod so-cial dumping gennem blandt andet den styrkede myndighedsindsats, bekæmpelse af illegalarbejdskraft, kontrol med virksomheder, som omgår registrering i RUT samt styrket brug afarbejdsklausuler mv.,jf. tabel 17.

Tabel 17Initiativer til modvirkning af social dumpingMio. kr. 2014-plFortsat styrket indsats mod social dumping201475201575201675201775

KontanthjælpsreformenDet er centralt for regeringen, at unge, der kan tage en uddannelse, skal i uddannelse, og atvoksne, der kan arbejde, skal i arbejde. Samtidig er det afgørende, at mennesker, der harbehov for hjælp for at komme tættere på en uddannelse eller et job, får den hjælp, de skalbruge.MedAftale om en reform af kontanthjælpssystemethar regeringen stået i spidsen for en re-form, der afskaffer kontanthjælpen for unge under 30 år og i stedet indfører uddannelses-hjælp. Samtidig omlægges den aktive indsats, så det primære mål bliver uddannelse og ef-terfølgende støtte til den unge i overgangen til livet som studerende. For de voksne vil jobpa-rate kontanthjælpsmodtagere skulle arbejde for deres kontanthjælp f.eks. i nytteindsats,mens særligt udsatte ledige skal have en styrket og mere helhedsorienteret indsats.Boks 15sammenfatter hovedelementerne i kontanthjælpsreformen.

Vækst og balance¶August 2013

Boks 15Hovedelementer i kontanthjælpsreformenUddannelseshjælp svarende til SU til unge under 30 år, der ikke har en uddannelseTillæg til unge, der ikke er uddannelsesparateAlle unge uden uddannelse får et uddannelsespålægOmlægning af indsatsen for unge uden uddannelse, så det primære mål bliver uddannelseUddannelsesrettet hjælp til unge enlige forsørgereKrav om intensiv jobsøgning de første tre månederKrav om at arbejde for kontanthjælpenStyrket og helhedsorienteret indsats til personer med komplekse problemerAfskaffelse af matchsystemet sådan, at særligt udsatte også får ret til en aktiv indsatsEffektivt og mere fair sanktionssystemSamlevende par, hvor begge er fyldt 25 år, får gensidig forsørgerpligt

Kontanthjælpsreformen øger gradvist den strukturelle beskæftigelse og sikrer samtidig enstyrkelse af de offentlige finanser med 1,2 mia. kr. i 2020.

2.8 Grøn omstilling af DanmarkRegeringen har sat kursen for en grøn omstilling af Danmark. Energiaftalen skaber over dekommende år den mest omfattende omstilling af energiforsyningen i noget land i verden.Samtidig er der med finansloven for 2013 afsat i alt 1,5 mia. kr. frem mod 2016, som skal bi-drage til, at vi får større udbytte af vores grønne erhvervsmæssige potentialer og styrker dengrønne trafik. Blandt andet styrkes forskning og udvikling af miljø- og energiteknologier ogindsatsen over for grønne iværksættere. Desuden er der afsat midler til at elektrificere jern-banestrækningen Køge - Næstved N.Samtidig har regeringen og Enhedslisten i foråret 2013 aftalt en ambitiøs udmøntningsplanfor de resterende i alt 430 mio. kr. i perioden 2013-2016,jf. boks 16.

Vækst og balance¶August 2013

Boks 16Initiativer vedrørende grøn omstilling mv.Grøn erhvervsudvikling og iværksætteri:Partnerskaber og pilotprojekter rettet mod grøn produktinno-vation og forretningsudvikling samt grøn omstilling af produktionen gennem Grønt Iværksætterihus.Mere genanvendelse og bedre udnyttelse af vores affald:Styrket samarbejde mellem virksomhederog forskere om optimering af virksomheders ressourceanvendelse samt øget fokus på genanvendel-se hos forbrugerne og bedre indsamling af elektronikaffald.Grøn forskning, udvikling og demonstration:Styrkelse af det energiteknologiske udviklings- og de-monstrationsprogram samt pilotprojekter for grønne klimaindsatser i kommunerne.Kvalitetsfødevarer og beskyttelse mod farlige kemikalier:Nedsættelse af task force, der skal rådgiveoffentlige indkøbere om økologi, grøn pulje til afsætning af lokale fødevarer samt projekter til bedrebeskyttelse af børn mod farlige kemikalier.

Med finanslovforslaget for 2014 afsætter regeringen yderligere 800 mio. kr. i perioden 2014-2017 til initiativer, der skal styrke den grønne omstilling,jf. tabel 18.

Tabel 18Grøn omstilling mv.Mio. kr., 2014-plMidler til grøn omstilling mv.2014200201520020162002017200

Ud over reserven til grøn omstilling prioriteres der i alt ca. 180 mio. kr. til en kemikalieindsats i2014-2017. En ny indsats skal blandt andet sikre mere viden om kemiske stoffers farlighed.Herudover skal der fortsat være en stærk tilsyns- og kontrolindsats, og der skal sættes fokuspå at fremme alternativer til problematiske stoffer i produkter.Samtidig vil regeringen videreføre det meget høje niveau for strategisk forskning, udvikling ogdemonstration af energiteknologier med en bevilling på ca. 750 mio. kr. i 2014.

2.9 Omsorg for de mest udsatteDen danske velfærdsstat bygger på et stærkt og vedkommende fællesskab. Fællesskab, fæl-les løsninger og personligt ansvar skaber grundlag for en god tilværelse for flest mulige men-nesker. Vi skal forny og udvikle velfærden for at kunne bevare den.Med finanslovforslaget for 2014 vil regeringen gøre en særlig indsats over for socialt udsattebørn og unge, herunder til en forebyggende indsats mod fattigdom. Samtidig vil regeringenudarbejde en ny handlingsplan for bekæmpelse af vold i familien og i nære relationer. Endelig

Vækst og balance¶August 2013

lægger regeringen i regi af satspuljen op til at prioritere midler til en psykiatri, handicapområ-det, udsatte voksne og en indsats mod ungdomskriminalitet.Et stærkt velfærdssamfund er kendetegnet ved, at der stilles krav til de, der kan selv, samti-dig med at der tages hånd om de mest udsatte i samfundet. Regeringen vil fortsætte sin mål-rettede indsats over for de mennesker, der er mest udsatte gennem blandt andet opstillingenaf mål for den sociale indsats frem mod 2020,jf. boks 17.

Boks 17Sociale 2020-målDanmark er kendetegnet ved at have en veludbygget offentlig sektor, der omfatter en lang række socialeindsatser, der skal hjælpe udsatte børn, stofmisbrugere, hjemløse mv. Vi bruger i dag mange penge på atsikre en god social indsats og på at hjælpe de mest udsatte til et bedre liv og lige muligheder.Men ofte ved vi ikke, om de mange indsatser rent faktisk hjælper og har en effekt. Der er behov for at sættestørre fokus på, at den sociale indsats hjælper de borgere, der har mest brug for det, ligesom der skal fokuspå, at vi når de mål, vi stiller op for indsatsen.Regeringen vil derfor i efteråret 2013 præsentere en række mål for den sociale indsats frem mod 2020. Desociale mål skal sætte retning for og understøtte en effektiv social indsats. Et mål kan f.eks. være, at flereudsatte børn klarer sig godt i skolen, så de kan få en uddannelse, eller at hjemløse hurtigere får tilbudt enbolig, så de kan komme ud af hjemløsheden.

Socialt udsatte børn og ungeForebyggelse af børn og unges sociale problemer er en central dagsorden for regeringen. Itillæg til initiativerne i regi af satspuljen for 2014 vil regeringen sikre en yderligere og styrketindsats over for socialt udsatte børn og unge.Regeringen har derfor på forslaget til finanslov for 2014 afsat en reserve på 70 mio. kr. årligt i2014-2017 til socialt udsatte børn og unge. Der afsættes således i alt 280 mio. kr. i perioden,jf. tabel 19.

Tabel 19Socialt udsatte børn og ungeMio. kr., 2014-plReserve201470201570201670201770

Reserven vil blive udmøntet til konkrete initiativer vedrørende socialt udsatte børn og unge,herunder i relation til en forebyggende indsats mod fattigdom.Børn i udsatte familier er i markant højere risiko for at klare sig dårligere gennem hele livetend andre børn. Der er derfor behov for en styrket, målrettet og tidlig indsats overfor børn,

Vækst og balance¶August 2013

der vokser op i udsatte familier. Regeringen vil derfor sætte ind for at styrke den tidlige og fo-rebyggende indsats i udsatte familier, herunder blandt andet i form af forældrekurser, styrkel-se af kommunernes forebyggende indsats mv. Indsatsen vil hjælpe børn i fattige familier herog nu, samt bidrage til at færre børn fremadrettet havner i fattigdom.

Bekæmpelse af vold i familien og i nære relationerDer er fortsat behov for at skabe ny viden og udvikle nye metoder i indsatsen mod vold i fami-lien og i nære relationer. Efter en evaluering af den hidtidige indsats er det regeringens vur-dering, at der er behov for en ny tværministeriel handlingsplan for bekæmpelse af vold i fami-lien og i nære relationer.Regeringen afsætter i alt 36 mio. kr. til handlingsplanen i 2014-2017,jf. tabel 20.

Tabel 20Bekæmpelse af vold i familien og i nære relationerMio. kr., 2014-plMidler til ny handlingsplan2014520151220161020179

Den nye handlingsplan skal især fokusere på områder, der ikke nås af eksisterende foran-staltninger:Styrke den tidlige indsats i relation til unge, der udsættes for kærestevold.Styrke initiativer rettet mod håndtering af og opbygning af viden om vold i familierne.Skabe øget debat og viden om følgerne af vold i nære relationer.Etablere bedre viden om årsager til og virkninger af voldsudsættelse hos mænd samtforsøg med øget målretning af tiltag for voldsramte mænd.

Regeringens forslag til udmøntning af satspuljen for 2014Den private lønudvikling har været afdæmpet i 2012. Satspuljen for 2014 består derfor af fri-givne midler fra initiativer, der ophører, samt uforbrugte midler. Satspuljen forventes på denbaggrund at udgøre 344 mio. kr. i 2014.Regeringen vil stille forslag til, at satspuljen for 2014 udmøntes inden for fire overordnedeindsatsområder, der skal tilgodese overførselsmodtagere samt de mennesker, der er mestudsatte:Ungdomskriminalitet og initiativer for udsatte børn og unge:Der er behov for at styrkeden tidlige og målrettede indsats mod ungdomskriminalitet. Regeringen vil derfor frem-lægge konkrete initiativer, der skal modvirke, at unge under 18 år havner i kriminalitet.Opfølgning på psykiatriudvalg:Regeringen har nedsat et udvalg, som skal komme medforslag til, hvordan indsatsen for mennesker med psykisk sygdom tilrettelægges og gen-nemføres bedst muligt. Udvalgets rapport forventes offentliggjort i efteråret 2013. Rege-ringen vil blandt andet drøfte udvalgets forslag med satspuljepartierne i forbindelse medefterårets forhandlinger.

Vækst og balance¶August 2013

Handlingsplan for handicapområdet:Der afsættes midler til regeringens handlingsplanfor handicapområdet, der forventes lanceret i efteråret. Handlingsplanen skal sætterammer og retning for udviklingen på handicapområdet og vil blandt andet sætte fokuspå uddannelse, beskæftigelse og deltagelse for mennesker med handicap.Udsatte voksne:Der er sket en markant stigning i antallet af unge hjemløse. Regeringenvil afsætte midler til en målrettet indsats, der skal styrke den forebyggende indsats ogtidlig opsporing over for unge, som er hjemløse, eller er i risiko for at blive det. Herud-over vil regeringen blandt andet afsætte midler til en styrket indsats i de udsatte bolig-områder.

2.10 Øvrige initiativerRegeringens finanslovforslag for 2014 indeholder endvidere en markant indsats til bekæm-pelse og forebyggelse af bandekriminalitet. Herudover indeholder finanslovforslaget centraleinitiativer vedrørende blandt andet DSB og på kulturområdet.

Bekæmpelse og forebyggelse af bandekriminalitetRegeringen ser med stor alvor på den rocker- og banderelaterede kriminalitet i Danmark. Degentagne voldsomme sammenstød mellem forskellige grupperinger i bandemiljøet er med tilat skabe betydelig utryghed blandt almindelige danskere.I den seneste konflikt i bandemiljøet er der gentagne gange anvendt skydevåben samt stik-og slagvåben. Konflikten er eskaleret hurtigt og har medført flere drab samt adskillige såredepersoner. Der blev eksempelvis alene i første halvår 2013 registeret 49 skudepisoder, somvurderes at have relation til rocker- og bandekonflikterne, imod 24 skudepisoder i hele 2012.Der har igennem en årrække været et vedvarende fokus på bekæmpelse og forebyggelse afrocker- og bandekriminalitet med både nye lovgivningsmæssige tiltag samt en bred myndig-hedsindsats.Regeringen vil nu styrke denne indsats ved at gennemføre en række initiativer, der skal sikre,at de relevante myndigheder har de nødvendige redskaber til at håndtere udfordringerne for-bundet med rocker- og bandekriminalitet.Regeringen vil derfor i efteråret fremlægge en samlet pakke med en række initiativer til be-kæmpelse og forebyggelse af rocker- og bandekriminalitet.Der er på finanslovforslaget for 2014 afsat 50 mio. kr. årligt i 2014-2017 til en særlig indsatsvedrørende bekæmpelse og forebyggelse af bandekriminalitet,jf. tabel 21.

Vækst og balance¶August 2013

Tabel 21Bekæmpelse og forebyggelse af bandekriminalitetMio. kr., 2014-plBekæmpelse og forebyggelse af bandekriminalitet201450201550201650201750

Annullering af besparelse i DSBDen tidligere VK-regering indførte fra 2011 en besparelse på 300 mio. kr. årligt i kontraktbeta-lingen til DSB. Besparelsen blev annulleret i 2012 som led i finanslovsaftalen for 2012 og er i2013 delvis udmøntet ved ekstraordinær udbyttebetaling fra DSB.DSB igangsatte i begyndelsen af 2012 strategien ”Sundt DSB” for at bremse DSB’s negativeøkonomiske udvikling og forbedre økonomien med 1 mia. kr. inden udgangen af 2014. For atskabe ro om DSB’s økonomi foreslår regeringen med finanslovforslaget for 2014, at bespa-relsen annulleres i 2014. Der vil som led i indgåelse af en ny trafikkontrakt med DSB gæl-dende fra 2015 blive taget stilling til DSB’s fremtidige økonomiske rammer, herunder hvordanbesparelsen håndteres fra 2015 og frem.

KulturområdetRegeringen viderefører puljen til styrkelse af teatre og spillesteder. Børn og unges møde medkunst og kultur i hverdagen er højt prioriteret i kulturpolitikken. Derfor videreføres huskunst-nerordningen, der knytter kunstnere til skoler og andre institutioner for en periode. Huskunst-nerordningen finansieres delvist af udlodningsmidler.Samtidig ønsker regeringen at tiltrække flere store idrætsbegivenheder til Danmark. SportEvent Denmark videreføres i 2014 og finansieres af udlodningsmidler.Tabel 22sammenfatter regeringens prioriteringer på kulturområdet på finanslovforslaget for2014.

Tabel 22Kulturpolitiske initiativer på finanslovforslaget for 2014Mio. kr.Styrkelse af teatre og spillestederFortsættelse af huskunstnerordningenForlængelse af Sport Event DenmarkI alt20142011205120152011-3120162011-3120172011-31

I tillæg til disse prioriteringer på finanslovforslaget igangsættes to øvrige markante kulturpoli-tiske initiativer, der finansieres ved brug af opsparing på Kulturministeriets område:

Vækst og balance¶August 2013

Omlægningen af mediestøtten fra distributionsstøtte til produktionsstøtte. Der prioriteres69 mio. kr. til en overgangsordning i 2014-2016 for at give blandt andet dagbladene tid tilat tilpasse sig den ny fordeling af støtten.Første del af udflytningen af Rigsarkivet til Kalvebod Brygge er gennemført. Nu iværk-sættes anden og afsluttende del af udflytningen, der blandt andet omfatter læsesal ogpublikumsfaciliteter samt resterende arkivalier. Der prioriteres 85 mio. kr. hertil. Endvide-re investeres der i alt 26 mio. kr. i et nyt magasin til landsarkivet i Viborg og i nye reolerved landarkiverne.

2.11 Finanspolitikken i 2014 og de offentlige finanserRegeringens økonomiske politik understøtter vækst og beskæftigelse. Det sker inden forrammerne af en ansvarlig og troværdig finanspolitik, som overholder de finanspolitiske mål,der følger af budgetloven, der blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget i juni 2012, ogDanmarks EU-henstilling. Den ansvarlige og troværdige økonomiske politik bidrager til de ak-tuelt lave renter, som er til gunst for den danske økonomi.Der er aktuelt udsigt til et faktisk offentligt underskud i 2013, der ligger inden for EU’s grænsepå 3 pct. af BNP. Samtidig er der udsigt til en strukturel forbedring af de offentlige finanser på1½ pct. af BNP fra 2010 til 2013. Dermed efterleves EU-henstillingens stramningskrav.Det er en forudsætning for, at EU-henstillingen kan blive ophævet i foråret 2014, at under-skuddet på den faktiske saldo er bragt under 3 pct. af BNP i 2013, og at nedbringelsen af un-derskuddet til under 3 pct. af BNP er holdbar. Det forudsætter blandt andet, at EU-kommissionen i foråret 2014 skønner, at underskuddene i 2014 og 2015 vil være under 3 pct.af BNP. IDanmarks Konvergensprogram 2013blev det faktiske underskud i 2015 skønnet til2,9 pct. af BNP, dvs. tæt på EU-grænsen.Det er således centralt for ophævelsen af EU-henstillingen, at finanspolitikken ikke lempes iforhold til det forudsatte i de nærmeste år, idet en sådan lempelse vil øge det offentlige un-derskud og dermed indebære en risiko for, at underskuddene overstiger grænsen på 3 pct. afBNP.De overordnede rammer for finanspolitikken i 2014 er primært bestemt af budgetlovens krav,hvor det årlige strukturelle offentlige underskud højst må udgøre 0,5 pct. af BNP. Regerin-gens finanslovforslag for 2014 og de indgåede aftaler med kommuner og regioner er tæt pågrænsen for det strukturelle underskud i budgetloven, idet der skønnes et strukturelt under-skud på 0,4 pct. af BNP i 2014,jf. figur 6.

Vækst og balance¶August 2013

Figur 6Faktisk og strukturel saldo

Figur 7Virkning på BNP-niveau af finanspolitik og øv-rige økonomisk-politiske tiltag fra og med 2012Pct. af BNP43210-1-2-3-4-5-60,0-0,22012Finanspolitik i alt20132014Øvrige investeringer0,20,20,0-0,20,80,60,40,4 pct. af BNP0,4 pct. af BNP0,4 pct. af BNP

Pct. af BNP43210-1-2-3-4-5-6200820092010201120122013

Pct. Af BNP1,0

Pct. af BNP1,00,80,60,4

2014

Offentlig saldo

Strukturel saldo

Med budgetloven indføres der udgiftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner. Deførste udgiftslofter, som dækker perioden 2014-17, blev i juni vedtaget af et bredt flertal i Fol-ketinget. Udgiftslofterne er blandt andet fastsat med afsæt i en afdæmpet vækst i det offentli-ge forbrug, som blev finansieret som en del afAftaler om Vækstplan DK.Finanspolitikken for2014 fastlægges endeligt i forbindelse med de kommende forhandlinger om finansloven for2014, som skal holdes inden for rammerne af de vedtagne udgiftslofter.Finanspolitikken og øvrige økonomisk-politiske tiltag fra og med 2012 skønnes samlet set atøge BNP-niveauet med knap ½ pct. i 2014 svarende til aktivitetsbidraget i 2013,jf. figur 7.Den økonomiske politik er også med til at holde hånden under arbejdsmarkedet i 2013 og2014. Det skal ses i lyset af allerede gennemførte tiltag samt videreførelsen og udvidelsen afBoligJobordningen og øgede investeringer i forbindelse medAftaler om Vækstplan DK.Sam-let vurderes regeringens økonomiske politik at løfte beskæftigelsen i den private sektor medknap 15.000 personer i både 2013 og 2014. Hertil kommer virkningen af den ekstraordinærtlempelige pengepolitik og lave renter.I 2012 blev underskuddene på både statens finanser og den samlede offentlige saldo for-holdsvis store, idet de udgjorde over 4 pct. af BNP,jf. tabel 23.De store underskud hængerblandt andet sammen med engangsudgifterne i forbindelse med til tilbagebetalingen af efter-lønsbidrag i 2012. Der er aktuelt udsigt til noget lavere underskud både i 2013 og 2014. Detskal i et vist omfang tillige ses i lyset af de midlertidige indtægter fra omlægningen af kapital-pensioner, hvorfra der er forudsat et provenu på 20 mia. kr. i begge år.

Vækst og balance¶August 2013

Tabel 23Offentlige nøgletal for 2012-20142012Statens finanser – DAU-saldoOffentlig saldo (pct. af BNP)Strukturel offentlig saldo (pct. af BNP)Offentligt forbrug (realvækst i pct.)Offentlige investeringer (realvækst i pct.)-4,2-4,2-1,10,710,72013-0,9-1,7-0,20,6-10,22014-1,6-2,0-0,40,56,8

På finanslovforslaget for 2014 er der budgetteret med et såkaldt DAU-underskud på 31,2mia. kr., hvilket svarer til 1,6 pct. af BNP. Samtidig skønnes det samlede offentlige underskudtil 2,0 pct. af BNP i 2014, hvilket som nævnt blandt andet skal ses i sammenhæng med demidlertidige indtægter fra omlægningen af kapitalpensioner.

Vækst og balance¶August 2013