Besvarelse af spørgsmål 4 ad L 229 stillet af Erhvervs-, Vækst- og

Eksportudvalget den 12. juni

Spørgsmål:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra Bornholms Regions-kommune, jf. L 229 – bilag 5.

Svar:

Bornholms Regionskommune ønsker at uddybe sit høringssvar til L 229,herunder:1)Det skal være muligt at lave et kommunalt ejet selskab, der kan gen-bruge det fibernet, der allerede er rullet ud i Østkraft under EcoGrid-projektet, uden at der skal ske modregning.Det fremgår af de almindelige bemærkninger til L 229, afsnit 3.2, at lov-forslaget alene er rettet mod kommuner, der ejer et elforsyningsselskab,der primært forsyner landdistrikter og mindre byer, idet bredbåndsaktivi-teter kan udnyttes i et eventuelt samarbejde mellem de kommunalt ejedeselskaber omkring nedgravning af fiber- og elkabler. Samtidig er det enforudsætning, at bredbåndshastighederne ligger væsentligt under lands-gennemsnittet.Det er dermed forudsat, at det kommunale selskab kan samarbejde medØstkraft. Hvis det kommunale selskab ønsker at benytte Østkrafts udrul-lede infrastruktur eller at overtage denne, skal det ske på kommerciellevilkår. Et eventuelt samarbejde omkring brug af eksisterende infrastrukturvil ikke være omfattet af reglerne for modregning.2)Fortilfældet fra 2008, hvor det i forbindelse med et lovforslag omfjernkøleanlæg, L127, 2007-2, blev åbnet mulighed for, at der inden foren koncernstruktur omfattet af elforsyningslovens § 37 og 37a kunne an-vendes midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af elforsyningsloventil etablering af fjernkølingsanlæg, uden at det fører til modregning ikommunens bloktilskud.Regeringen ønsker ikke at lempe reglerne om modregning på dette områ-de. Det indgår heller ikke i aftalen om Vækstplan DK, hvor den statsligemedfinansiering er sat til i alt 60 mio. kr.De gældende modregnings- og deponeringsregler har til formål at sikreen rimelig fordeling af de indtægter, som kommuner måtte oppebære vedudlodninger fra eller salg af deres elforsyningsvirksomheder, bl.a. hensetat kommunernes ejerskab af elforsyningsvirksomheder af historiske årsa-

ger har været meget skævt fordelt. Hensigten er således, at kommuner,der opnår gevinster fra deres ejerskab af elforsyningsvirksomheder del-vist modregnes i bloktilskuddet, hvilket mindsker de uligheder, der ellerkunne opstå kommunerne imellem, og samtidig sikrer en udvikling i dekommunale udgifter, der er i overensstemmelse med den overordnedeoffentlige udgiftspolitik.Med henblik på at sikre opfyldelsen af disse hensyn er der i elforsynings-loven fastlagt, at kommunerne ikke kan omgå modregningen og depone-ringen ved at kanalisere udloddede midler og/eller salgsprovenuer til an-dre formål inden for samme selskab.Elforsyningsloven giver ikke kommuner hjemmel til at engagere sig ibredbånd, da bredbånd – ligesom fx investeringer i kollektiv transportin-frastruktur mv. – ikke er en del af elforsyningen eller har nær tilknytningtil elforsyningsvirksomhed.Fjernkøling er derimod nært forbundet med de traditionelle forsynings-områder, især el- og varmeforsyning. Den danske forsyning er primærtopbygget efter et princip om at producere el og varme sammen på kraft-varmeværker. Kølingsanlæg kan drives af varme fra kraftvarmeprodukti-on, især i sommerperioden, hvor varmen fra elproduktionen kan overstigevarmeefterspørgslen. Baggrunden for ændringsforslaget om kommunalfjernkøling i 2008 var dermed, at fjernkøling bør kunne drives sammenmed de andre forsyningsvirksomheder, fordi sommerbehovet for fjernkø-ling vil kunne medføre en bedre udnyttelse af kraftvarmeproduktionenhele året rundt.Det samme gør sig ikke gældende i forholdet mellem elforsyning og ud-rulning af bredbånd på kommercielle vilkår. Her er der alene tale om, atbredbåndsaktiviteter kan udnyttes i et eventuelt samarbejde på kommer-cielle vilkår mellem de kommunalt ejede selskaber omkring nedgravningaf fiber- og elkabler.For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt lovforslaget giver mulighedfor at Bornholms Regionskommunen kan deltage i udbuddet, er det minvurdering, at der er tale om en reel mulighed. Der er således en rækkemuligheder for, hvordan regionskommunen kan finansiere et selvstændigtbredbåndsselskab. For eksempel kan det kommunale bredbåndselskaboptage lån i pengeinstitutter på almindelig vis, fordi der er tale om etselvstændigt selskab, som drives kommercielt. Det vil ikke påvirke kom-munens økonomi.Regionskommunen kan også stille garanti for et lån i det kommunale sel-skab. Det kan give bedre adgang til kommercielle lånemuligheder forselskabet, og det vil heller ikke påvirke kommunens økonomi, med min-dre selskabet ikke kan betale lånet tilbage.Desuden kan det kommunale selskab deltage i det kommende statslige

udbud og dermed have mulighed for at få 60 millioner kroner i tilskud.3)Vi ønsker at ambitiøse i hastighedskravene, så Bornholm får 100Mbit/s download og 30 Mbit/s upload nu - og ikke først i 2020.Lovforslaget L 229 vedrører ikke i sig det kommende udbud. Lovforsla-get giver alene mulighed for, at Bornholms Regionskommune kan etable-re et selskab, der kan deltage i udbuddet. De nærmere vilkår og kriterierfor udbuddet, herunder hastighedskrav, er ikke fastlagt endnu, men vilblive aftalt med aftalepartierne bag Vækstplan DK. Grundlaget for ud-buddet vil være en bekendtgørelse udstedt af erhvervs- og vækstministe-ren. Både bekendtgørelse og udbudsmateriale vil blive sendt i offentlighøring.