Besvarelse af spørgsmål 1 ad L 229 stillet af Erhvervs-, Vækst- og

Eksportudvalget den 4. juni efter ønske fra Frank Aaen (EL)

Spørgsmål:

Hvorfor er kommunernes mulighed for at etablere bredbåndsselskaber tilområder med dårlig dækning begrænset til kommuner, der ejer et elforsy-ningsselskab. Hvorfor skal denne mulighed ikke være åben for alle kom-muner, hvis der er områder med dårlig dækning, og der er andre mulig-heder for at samarbejde med elforsyningsselskaber?

Svar:

Udgangspunktet for telepolitikken er, at udrulningen af infrastruktur skalvære markedsdrevet. Lovforslaget er derfor alene rettet mod kommuner,hvor bredbåndshastighederne ligger væsentligt under landsgennemsnittet.Samtidig er det en forudsætning, at kommunen ejer et kommunalt elsel-skab, der primært forsyner landdistrikter og mindre byer. Baggrunden for,at initiativet er afgrænset til kommuner, der ejer et elforsyningsselskab,er, at bredbåndsaktiviteter kan udnyttes i et eventuelt samarbejde mellemde kommunalt ejede selskaber omkring nedgravning af fiber- og elkabler.Med udspillet om Bedre bredbånd og mobildækning i hele Danmark harregeringen samtidig taget en række andre initiativer, som kan bidrage tilat give bedre bredbånd i andre områder med dårlig dækning. Der er ty-pisk tale om mindre områder inden for forskellige kommuner.For eksempel vil regeringen skabe klarere rammer for, at kommuner kanspille en aktiv rolle i at fremme bredbånd der, hvor markedet ikke dækkertilstrækkeligt. Konkret kan det ske ved, at kommunerne i forbindelse medindkøb af bredbånd til egne institutioner og medarbejdere stiller krav iudbuddet om, at de selskaber, der byder på opgaven, også skal tilbydedækning i områder af kommunen, hvor dækningen er mindre god. Desu-den har vi med den seneste kommuneaftale afsat en lånepulje på i alt 50mio. kr. til bredbåndsudrulning i kommunerne.