Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13
L 227 Bilag 10
Offentligt
Bilag 2 til DSAM’s høringssvarHøringssvar fra de faglige almenmedicinske miljøer -Afdelinger og Forskningsenheder for Almen Praksis ved Københavns, Århus og SyddanskUniversitetersamt Dansk Almenmedicinsk KvalitetsEnhed
VedrørendeForslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- ogerstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet af 3.5.2013De faglige almenmedicinske miljøer har ikke modtaget lovforslaget til høring og afgiver derforhøringssvar i samarbejde med Dansk Selskab for Almen Medicin. De faglige almenmedicinskemiljøer vil gerne påvirke lovforslaget med faglig viden omkring kvaliteten afpatientbehandlingen.Der er i det fremsatte lovforslag stor usikkerhed omkring anvendelsen af kliniske datavedrørende de enkelte patienter. De faglige almenmedicinske miljøer vil gerne understregevigtigheden af, at kliniske data kun anvendes til kvalitetsudvikling i de kliniske miljøer samttil forskning og ikke til brug for kvalitetskontrol eller honoreringsmodeller. Der er belæg for,at anvendelse af kliniske data til kvalitetskontrol og/eller honoreringsmodeller kan ødelæggekvaliteten af data og dermed føre til dårligere behandling af de mest udsatte patientgrupper(se Bilag). Samtidigt er det væsentligt, at beskytte patienternes rettigheder og sikre, atkliniske data vedrørende enkelte patienter kun anvendes på et anonymiseret niveau ogikkeindgåri den administrative sagsbehandling.I §1.5 indsættes et nyt stk. 3 i §195§ 195Stk. 3.Depersonhenførbare oplysninger, som et regionsråd får tilladelse til at indhente, måudelukkende behandles med henblik på statistiske undersøgelser, hvis aggregerederesultater, herunder evalueringer og analyser, kan anvendes til regionsrådets tilrettelæggelseog planlægningaf indsatsen på sundhedsområdet. Personhenførbare oplysningermå ikke indgå i regionsrådets administrative sagsbehandling,og oplysningerne må ikkebenyttes til patientbehandlingeller konkret sagsbehandling i forhold til den enkelte borger.Kun ansatte personer i regionen, der direkte skal anvende personhenførbare oplysninger tilstatistiske undersøgelser, må behandle dem.I §1.12 under §231 e, stk. 1 bør det præciseres:§ 231 e.Stk. 1. Det påhviler alment praktiserende læger, der yder behandling til gruppe 1-sikredepersoner, jf. § 60, stk. 1, at foretage kodning af henvendelser til almen praksis og anvendedatafangst til brug for kvalitetsudvikling i de enkelte klinikker.I §1.12 under §231 e, stk. 3 bør det tilføjes:§ 231 e.Stk.3.Ministeren for sundhed og forebyggelse fastsætter nærmere regler om kodning ogdatafangst under hensyn til, at kliniske indikatorer på patientniveau benyttes tilkvalitetsudvikling i almen praksis, mens procesindikatorer for lægernes anvendelse af
kvalitetsudviklingsværktøjer kan benyttes til planlægning og administration. Data kan kunoffentliggøres på anonymiseret og aggregeret niveau. Der nedsættes et fagligtråd meddeltagelse af relevante repræsentanter for de danske almenmedicinske faglige miljøer ogpatientforeningerne, som rådgiver ministeren vedrørende regler om offentliggørelse afoplysninger om praksis, jf. stk. 2.
Med venlig hilsen
Lars BjerrumAfdelingsleder,professor, ph.d.Afdeling for AlmenMedicin, KøbenhavnsUniversitet
Annelli SandbækAfdelingsleder,professor, ph.d.Afdeling for AlmenMedicin, ÅrhusUniversitet
Andres HallingAfdelingsleder,professor, ph.d.Forskningsenhedenfor Almen praksis,Syddansk Universitet
Leo ThomsenFormand forkvalitets- ogforskningsudvalget,DanskAlmenMedicinskDatabase
Susanne ReventlowForskningsleder,professor, Ph.d.Forskningsenhedenfor Almen Praksis,KøbenhavnsUniversitet
Flemming BroForskningsleder,professor, Ph.d.Forskningsenhed forAlmen praksis,Århus Universitet
Jens SøndergaardForskningsleder,professor, ph.d.Forskningsenhedenfor Almen praksis,Syddansk Universitet
Janus ThomsenKonst. Direktør,Lektor, ph.d.Dansk Almen-medicinsk Kvalitets-Enhed
BILAG:Kvalitetsudviklingsmodellen i dansk almen praksis ud fra datafangst bygger påtilbagemelding til brugerne med data vedrørende egne patienter og praksis status i forhold tilgennemsnittet af kollegerne. Målet for kvalitetsudviklingen er at bedre patientbehandling ogopnå et bedre populationsoverblik på baggrund af data automatisk opsamlet for udvalgtekroniske sygdomme. Modellen er en internationalt anerkendt metode til at opnå forbedringeri patientbehandlingen [1, 2], og som diagnosekodningen anvendes i Danmark i dag, er derresultater, som tyder på en lignende positiv effekt kvalitetsudvikling ud fra arbejde medkliniske data i små enheder, der selv er ansvarlige for den direkte patient kontakt [3, 4].Et nøgleområde for levering af gode kvalitetsdata er diagnosekodningen udført af dedeltagende læger. En forudsætning for høj faglighed af diagnosekodningen er, at der ikke erøkonomiske incitamenter for lægerne for at diagnosekode, eller at kodningen har socialbetydning for deres patienter. I Norge ses et eksempel på hvordan diagnosekodningensbetydning for patienterne kan påvirke lægernes diagnosekodning, idet diagnosekodningenbruges som grundlag for at opnå bestemte sociale ydelser, som for eksempel sygedagpenge.Der er stor risiko for en tilvænning blandt lægerne til at bruge de koder, der udløser deydelser, som anses for nødvendige for patienterne [5-7].En nylig OECD rapport lægger op til brug af incitamenter for at opnå forbedringer i kliniskekvalitetsindikatorer. En økonomisk incitament struktur eller offentliggørelse af kliniskeindikatorer på læge eller praksisniveau kan gøre patienter med lav komplians uønskede, idetpatienter, der ikke kan følge de planlagte mål vil ødelægge lægens/praksis kvalitetsmål, hvorder er en stor del af patientkomplians forbundet med at opnå optimale kvalitetsmål . Risikoener, helt modsat intentionen om en bedre patientbehandling, at komme til at stille sårbarepatienter i en dårlig situation, hvor de direkte eller indirekte bliver en uønsket gruppe [8-10].Referencer1.2.3.4.5.6.7.8.9.10.Wagner EH, Glasgow RE, Davis C, Bonomi AE, Provost L, McCulloch D, Carver P, Sixta C:Qualityimprovement in chronic illness care: a collaborative approach.Jt Comm J Qual Improv2001,27(2):63-80.Joshi MS, Bernard DB:Clinical performance improvement series. Classic CQI integrated withcomprehensive disease management as a model for performance improvement.Jt Comm J QualImprov1999,25(8):383-395.Schroll H, Christensen RD, Thomsen JL, Andersen M, Friborg S, Sondergaard J:The danish model forimprovement of diabetes care in general practice: impact of automated collection and feedbackof patient data.Int J Family Med2012,2012:208123.Guldberg TL, Vedsted P, Kristensen JK, Lauritzen T:Improved quality of Type 2 diabetes carefollowing electronic feedback of treatment status to general practitioners: a cluster randomizedcontrolled trial.Diabetic medicine : a journal of the British Diabetic Association2011,28(3):325-332.Stavdal A:[General practice in crisis].Tidsskr Nor Laegeforen2000,120(7):774.Brage S, Bentsen BG, Bjerkedal T, Nygard JF, Tellnes G:ICPC as a standard classification in Norway.Fam Pract1996,13(4):391-396.Aakvik A, Holmas TH, Kamrul Islam M:Does variation in general practitioner (GP) practice matterfor the length of sick leave? A multilevel analysis based on Norwegian GP-patient data.Soc Sci Med2010,70(10):1590-1598.Zaslavsky AM, Hochheimer JN, Schneider EC, Cleary PD, Seidman JJ, McGlynn EA, Thompson JW, SennettC, Epstein AM:Impact of sociodemographic case mix on the HEDIS measures of health planquality.Med Care2000,38(10):981-992.Weiss GG:What would you do? Testing and insurance.Med Econ2006,83(23):74,77-78, 81.Hood RG:Pay-for-performance--financial health disparities and the impact on healthcaredisparities.J Natl Med Assoc2007,99(8):953-958.
