Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 2. behandling af lovforslag nr. L 227:

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. (Ændring af rammerne for almene medicinske ydelser m.v. i praksissektoren, herunder styrkelse af regionernes planlægnings- og styringsmuligheder, ensartet kvalitet, systematisk patientinddragelse, erstatningspligt m.v.).

Af ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag).

(Fremsættelse 28.05.2013. 1. behandling 03.06.2013. Betænkning 21.06.2013).

Ønsker nogen at udtale sig? Fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Mange tak, formand. Da vores ordfører ikke er til stede i dag, vil jeg læse hendes tale op:

Danmark står over for store udfordringer i sundhedsvæsenet. Derfor forstår vi ikke fra Dansk Folkepartis side, hvordan man kan træffe nogle beslutninger hen over hovedet på dem, som det handler om, sådan som ministeren nu har gjort det med det her forslag.

Som to professorer fra Syddansk Universitet udtaler, så bryder lovforslaget afgørende med den retspraksis for aftaler, man har i Danmark. Og jeg citerer fra Altingets artikel, hvor det betegnes som et vidtgående lovforslag:

»Professor i offentlig markedsaktivitet Karsten Naundrup Olesen, Syddansk Universitet, har gennemgået lovforslaget i samarbejde med Kent Kristensen. Som ekspert i offentligt og privat samarbejde betegner han lovforslaget som særdeles vidtgående i forhold til den indflydelse, som regioner og kommuner vil få over de praktiserende læger i eksempelvis sundhedsaftalerne. Faktisk mener han, at lovforslaget afgørende bryder med den retspraksis, man i Danmark har omkring aftaler. »Det er uhyre sjældent, at to aftaleparter kan aftale noget, som en tredjepart er tvunget til at udføre. Lovforslaget betyder reelt, at dele af de ledelsesmæssige beføjelser, kommuner og regioner har over ansat personale, i princippet også kommer til at gælde for de praktiserende læger,« siger Karsten Naundrup Olsen.«

I Dansk Folkeparti er vi bekymrede for patienterne, specielt dem, som ikke kan søge andetstedshen, eller de patienter, som ministeren nu smider ud af sygehusene. Der tilgår ikke flere penge, og alligevel bliver regionerne og Bent Hansen ved at nedlægge sengepladser. De har begge to udtalt, at det fortsætter de med, for nu skal borgerne ikke mere være patienter.

Ifølge PLO er der næste år ca. 30.000 patienter, som skal behandles i eget hjem frem for i hospitalsregi – vi siger sygehuse i Jylland. Da aftalen betyder, at praksislægen oftere skal ud på hjemmebesøg til patienter, der ofte er mere svækket end normalt, bør disse besøg udløse økonomi, så lægerne har de ressourcer, der skal til for at ansætte det personale, som kan sikre den nødvendige kapacitet. I og med at hospitalerne spares for ca. 30.000 patienter, som ikke er indlagt, må der selvfølgelig sørges for, at ressourcerne følger patienterne. Det siger sig selv, at hvis vi i dag har patienter indlagt, kommer det til at kræve noget mere, når de bliver udskrevet hurtigere til eget hjem og overgår til at være de praktiserende lægers ansvar.

Derfor har Dansk Folkeparti stillet et ændringsforslag om økonomien, så vi sikrer, at alle patienter kan sikres den lægefaglige hjælp, som de har brug for. Vi støtter samtidig ministerens ændringsforslag, som samtidig vil rette op på de skævheder, der er i lovforslaget. Men hvis der ikke er flertal for ændringsforslagene, kan vi ikke stemme for lovforslaget ved tredjebehandlingen.

Tak til ordføreren. Fru Benedikte Kiær, Det Konservative Folkeparti, værsgo.

Vi har hørt mange gange under den verserende lægekonflikt, hvor dejligt det ville have været, hvis de praktiserende læger og regionerne havde fundet ud af det og havde indgået en aftale, så vi ikke skulle stå her i Folketinget og vedtage en ny lovgivning på dette område. Det suk, ja, det har vi også fra Det Konservative Folkepartis side, for det ville virkelig have skabt mere ro. Det ville også have skabt mulighed for, at almen praksis kunne fungere godt fremadrettet, og at vi ikke har al den utryghed, der i øjeblikket er med, hvorvidt der er en konflikt fra den 1. september eller ej, om man skal til at betale for at gå til læge eller ej, og nu også, hvordan og hvorledes det skal være med vagtlægesystemet.

Der er også mange, der i forbindelse med det her lovforslag har sagt, at vi faktisk er rigtig, rigtig glade for almen praksis, som vi kender det i dag. Vi er glade for at have familielægeinstitutionen, fordi den har en meget stor styrke ved, at der er de meget langvarige patient-læge-forhold. Disse langvarige relationer, som nogle gange strækker sig over flere generationer, betyder en øget tryghed og betyder også, at man, når man kommer hos lægen, ikke behøver at starte forfra hver gang; lægen ved, hvem man er, lægen ved, hvad man har fejlet gennem tiderne, og lægen har kendskab til ens svagheder og styrker og kan faktisk også hjælpe en på bedste vis, hvis man nu også har fået en kronisk lidelse.

Men det lovforslag, vi står med i dag, indeholder en lang række bekymrende ting i forhold til vores ønske om at bevare familielægeinstitutionen, som vi kender den i dag. Faktisk er der med det her lovforslag mulighed for en udvanding af den familielægeinstitution, rigtig mange har sagt mange pæne ord om.

Noget af det, der kan være med til at udvande familielægeinstitutionen, er den måde, hvorpå man kan sende nye eller gamle ydernumre i udbud. I dag er det sådan, at hvis der kommer et ydernummer ind fra en praktiserende læge, som ikke har kunnet afhænde praksis, eller hvor der er sket noget pludseligt, skal regionerne i gang med at finde en anden praktiserende læge, der så kan overtage denne praksis. Det gode ved at få en praktiserende læge til at overtage den her almene praksis er, at der bliver investeret rigtig mange millioner kroner i den – og det kan vi jo også se med de lægehuse, der kommer rundtomkring i landet – hvilket betyder, at lægen er i området; lægen etablerer sig med familien, og lægen er der, så vi kan få skabt de her langvarige patient-læge-relationer, som er den store styrke ved almen praksis i dag.

Fremadrettet skal regionerne ikke spørge de praktiserende læger først, når de får et ydernummer ind. De har mulighed for at sende det i udbud, og de har mulighed for, hvis der ikke kommer en privat aktør, som kan overtage det, som regionen ser det bedst, at der så kan laves regionsklinikker. Det synes vi er rigtig, rigtig ærgerligt, for det er en udvanding af almen praksis. Ud fra nogle af de svar, vi har fået fra ministeren, kan vi se, at der er rig mulighed for det. Samtidig hører vi fra nogle af regionerne og særlig fra nogle partier, at de kan gøre det og faktisk har tænkt sig virkelig at tage fat, for de vil egentlig gerne ind og overtage nogle af disse lægehuse.

Det og nogle andre bekymringer er baggrunden for, at vi har stillet en lang række ændringsforslag, som skal være med til at sikre, at vi også fremadrettet har familielægeinstitutionen; at regionerne først skal undersøge, om der er mulighed for, at en praksislæge vil etablere sig med det givne ydernummer, og derefter kan gå videre, hvor der selvfølgelig også – ligesom med regionsklinikkerne – er en periodeafgrænsning i forhold til udbudsklinikkerne.

Et andet element, vi også har lagt meget vægt på i vores ændringsforslag, er, at der selvfølgelig skal stilles de samme kvalitetsmæssige krav til udbudsklinikkerne og regionsklinikkerne, som der stilles til de praktiserende læger i dag. Vi skal ikke ind at bestemme, hvordan de skal organisere sig – det gør vi jo heller ikke med de praktiserende læger – men vi skal da stille krav til uddannelsesniveauet, så vi sikrer, at ens egen læge også fremadrettet har en speciallægeuddannelse i almen medicin.

Der må jeg nok sige, at det ikke er de samme krav, der bliver stillet i lovforslaget. Det fremgår derimod meget klart af bemærkningerne, at der skal sikres en vis ensartethed i borgernes adgang til og kvaliteten af almen medicinsk lægehjælp uanset leverandør i de nye udbudsklinikker og i regionsklinikkerne. Det synes vi simpelt hen ikke er godt nok. Der skal være de samme kvalitetsmæssige krav, så der har vi også stillet en lang række ændringsforslag.

Fuldstændig ligesom Dansk Folkeparti har vi det sådan, at bliver de her ændringsforslag ikke vedtaget, ja, så bliver vi nødt til at stemme nej til det samlede lovforslag, da vi mener, at det er en udvanding af familielægeinstitutionen, som vi alle egentlig – hvis man hører på det, der bliver sagt – holder af, og som har været med til at sikre, at vi har en almen praksis, der ud over at være effektiv sådan set også er berømmet rundtom i verden.

Tak. Der er en række korte bemærkninger. Først hr. Flemming Møller Mortensen, Socialdemokraterne, værsgo.

Mange tak. Jeg vil gerne stille fru Benedikte Kiær et spørgsmål. Nu lyder det her i slutreplikken, at det her lovforslag er en udvanding af almen praksis – jeg vælger nemlig at kalde det almen praksis frem for familielægen, for det er sådan, jeg anser den del af vores sundhedsvæsen i dag, hvor 3.600 alment praktiserende læger driver deres egne private virksomheder og sælger en ydelse til det offentlige. Fru Benedikte Kiær siger, at almen praksis også skal fungere godt i fremtiden. Altså, det fremgår meget tydeligt af lovforslaget, at hele intentionen bag det er at få almen praksis til at fungere godt i fremtiden, til at fungere endnu bedre i fremtiden.

Er fru Benedikte Kiær klar over, at der er egne af Danmark i dag, hvor det er særdeles vanskeligt at få alment praktiserende læger hen? Dermed er der en usikkerhed, utryghed og en mistillid til, at det offentlige formår at skaffe alment praktiserende læger til alle hjørner af Danmark. Vil fru Benedikte Kiær give udtryk for, om lovforslaget her vil give den offentlige instans – her tænker jeg på regionerne, som har fået det overordnede ansvar for at drive almen praksis, altså den decentrale del af vores sundhedsvæsen – bedre kort på hånden til at sikre, at alle egne af Danmark i fremtiden vil være godt dækket med alment praktiserende læger?

Tak. Fru Benedikte Kiær.

De muligheder er der jo sådan set allerede i dag, ved at man har undtagelsesbestemmelsen. Det vil sige, at hvis man ikke kan finde en praktiserende læge, der gerne vil overtage et ydernummer, så har regionen mulighed for i en kort periode, 2 år, at lave en regionsklinik. Med det her lovforslag bliver den mulighed for regionsklinikkerne udvidet til 4 år. Det er sådan set okay, men der er ikke nogen periodeafgrænsning i forhold til udbudsklinikkerne.

Der, hvor jeg synes det store problem er, er, at man ikke først spørger, om der er en praktiserende læge, som gerne vil etablere sig med et lægehus, gerne sammen med nogle andre, i et givent område. Derimod kan man gå ind og lave de her udbud i stedet for regionsklinikker, og vi ved jo bare, at med de her klinikker, som vi taler om, regionsklinikker og nok også de her udbudsklinikker, vil man nok ikke kunne skabe de her langvarige patient-læge-relationer, som vi netop ved er en kæmpe styrke ved almen praksis i dag, ved at en læge investerer millioner af kroner i sin praksis. Så jeg synes, det er ærgerligt, at man ikke prøver at gå ud og undersøge, om der er en praktiserende læge, der gerne vil etablere sig i området, først.

Tak. Hr. Flemming Møller Mortensen.

Tak for det. Nu er det jo sådan, at vi har demokratiske processer, som gør, at alle parter bliver hørt. Vi har haft en høringsperiode på det her lovforslag. Der kom rigtig mange svar ind, og der blev også lyttet meget kraftigt. Det bevirkede, at der blev lavet mange præciseringer og justeringer, bl.a. i retning af at alment praktiserende lægers organisation, PLO, kommer med i det, der kommer til at hedde praksisplanudvalget, kommer til at sidde til bords sammen med kommunalpolitikere og regionspolitikere i et forsøg på at finde ud af, hvad der er af særlige hensyn, der skal tages i den enkelte region.

Grunden til, at jeg siger det her, er, at fru Benedikte Kiær får det til at lyde, som om at de praktiserende læger i fremtiden ikke er med. Vil fru Benedikte Kiær ikke bekræfte, at de her ændringer og justeringer er lagt ind i lovforslaget, og måske også bekræfte, at det, der har været væsentligt i lovforslaget set med regeringspartiernes øjne, har været, at vi også fremover skal bygge på et aftalesystem, hvor organisationen af praktiserende læger sammen med arbejdsgiverdelen eller regionerne, som driver regionernes sundhedsvæsen, fremover skal blive enige om tingene, inden de effektueres?

Fru Benedikte Kiær.

Jeg kan ikke lige helt genkende det, som hr. Flemming Møller Mortensen siger, i forhold til hvad jeg har sagt i min ordførertale. Hvis man læser de bemærkninger, vi har i den her betænkning, vil man også kunne se, at vi kvitterer for, at ministeren har ændret lovforslaget, så lægerne også er med i praksisudvalget. Men vi synes bare, det kunne være godt, at der var ligeværdighed i forhold til de beslutninger, der blev taget, ud over placering af almen praksis rundtom i landet, for vi har også en interesse i, at der selvfølgelig er praktiserende læger til borgere i alle egne af landet. Vi vil bare gerne have, at det er en speciallæge i almen medicin, man har adgang til, ligesom vi gerne vil have, at der er ligeværdighed, så man er enig om de opgaver, man skal i gang med. Og det havde vi gerne set havde været endnu tydeligere i lovforslaget.

Tak for det. Så er det fru Camilla Hersom, Det Radikale Venstre.

Tak for det. Som ordføreren selv påpeger, er der jo meget, meget bred enighed om, at de praktiserende læger er et utrolig væsentligt element i det danske sundhedssystem, ja, faktisk selve omdrejningspunktet for, at det fungerer.

Derfor er mit spørgsmål egentlig ret enkelt: Hvad skulle være baggrunden for, at regionerne de steder, hvor der står en praktiserende læge parat til at etablere sig, investere i en klinik, varetage opgaven og løfte den i det område, skulle ønske at finde en anden løsning? Altså hele det her lovforslag og diskussionen handler jo netop om, hvad man gør i de tilfælde, hvor det ikke er muligt, hvor det system, vi har med privatpraktiserende læger, som køber deres egen klinik, så at sige ikke kan levere, fordi der ikke er nogen, der ønsker at etablere sig der.

Så kan fru Benedikte Kiær ikke løfte sløret for, hvorfor regionerne skulle være interesseret i at drive en anden udvikling frem frem for netop at satse på at få det system, vi har, og som fungerer, til at fungere der, hvor det kan? Tak.

Fru Benedikte Kiær.

Nu har jeg selv siddet i et regionsråd i en periode, og jeg kender nogle af de holdninger, der er i de enkelte regioner. Der er jo også ledende socialdemokrater i regionerne, der har været ude at sige, at de egentlig meget gerne vil begynde at overtage nogle af de her lægehuse.

Det seneste eksempel er jo fra Region Hovedstaden, som hjemtager vagtlægen. Det er et system, som kendes fra alle regionerne, og som de praktiserende læger tager sig af, men hvor de vil lave det om til det, der hedder 1830-nummeret, så det fremadrettet er sygeplejersker, der tager telefonen, når man ringer til vagtlægen – sygeplejersker, som ikke engang kan lave en epikrise til ens egen læge, så ens egen læge ved, at man har kontaktet lægevagten.

Så jeg synes egentlig, at der både er udtalelser og handlinger, der viser, at man har en adfærd, der kan virke bekymrende.

Tak. Fru Camilla Hersom.

Jeg kunne ikke rigtig gennemskue, om fru Benedikte Kiær havde andre holdninger, dengang hun var medlem af regionsrådet, end hun har nu, men lad det ligge.

Et andet spørgsmål, som jeg egentlig savnede i talen, er, at det her lovforslag jo også handler om andet end bare at sikre lægedækning der, hvor der ikke er det i dag. Det handler også om at virkeliggøre den vision, vi faktisk har i Danmark, om et sammenhængende sundhedsvæsen, hvor sundhedsaftalerne er en fuldstændig bærende del af det, og hvor det er utrolig vigtigt, at der kan ske en planlægning på tværs af systemerne.

Her er det jo også en selvstændig pointe, at der skal være mulighed for at tjekke op på, at de ydelser, man betaler for, rent faktisk er dem, der bliver leveret. Har Det Konservative Folkeparti nogen forslag til, hvordan man skal finde ud af at regulere det, når de ikke støtter det her lovforslag, som skal dæmme op for konflikten og sikre, at de ting også bliver bragt i orden? Lovforslaget handler i virkeligheden om mange forskellige ting, herunder at sikre de her aftaler på tværs af systemerne, og de praktiserende læger får jo også indflydelse på beslutningerne. Tak.

Fru Benedikte Kiær.

Sådan som det fremgår, er der jo stadig væk samarbejdsudvalget. Her sidder de praktiserende læger, og her skal man være enige om, at der er nogle læger, der har en adfærd, som ikke lige er som alle mulige andre lægers. Det system har fungeret før, og det vil også kunne komme til at fungere fremadrettet med det her lovforslag, sådan som vi kender det. Så der bliver sådan set ikke ændret så meget ved det.

Med hensyn til data ser jeg det som det primære, når vi skal samle data ind, at det skal sikre en højere kvalitet. Det er sådan set også det, der er sket fra de praktiserende lægers side gennem systemet med datafangst og alle de ting med registreringer, som vi har i dag. Jeg håber da, at det her lovforslag er med til at videreudvikle det. Jeg er bare bekymret for, at hvis det skal til at være sådan, at vi bevæger os ned på enkeltlægeniveau, vil vi bevæge os væk fra det, som vi også kender fra sygehusvæsenet, hvor de ikke går ned på enkeltlægeniveau, men på afdelingsniveau. Og jeg kan være bange for, at vi, hvis man går ned på enkeltlægeniveau, kommer til at høste nogle af de dårlige erfaringer med hensyn til kvaliteten af data, sådan som vi kender det fra udlandet.

Tak for det. Så er det fru Sophie Hæstorp Andersen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Det er en meget interessant holdning, De Konservative lægger frem. Det er jo muligt i dag f.eks. at gå ind og finde ud af, hvad en læge udskriver af medicin, uden at der er en stor og forfærdelig debat om, at vi kan gå ind og finde ud af, hvordan udskrivningsmønsteret er. Nu vil man gerne vide, hvad det er, lægerne koder for og behandler for, og så er det pludselig en kæmpe skandale.

Hver dag udveksles oplysninger imellem lægerne, og på receptserveren til vores apoteker kan man altså godt finde ud af at håndtere det på en måde, så data ikke flyder rundt. Og man kan også godt finde ud af at anonymisere data. Så grundlæggende har jeg meget, meget svært ved at forstå den konservative bekymring og egentlig også PLO's bekymring, for den udspringer af, at man slet ikke ønsker at dele data om kvalitet, men alene ønsker at sige, at det er man stået fuldstændig af på, frem for at diskutere, hvordan det kan gøres på en god og ordentlig måde, hvor alle kan være med.

Fru Benedikte Kiær.

Så synes jeg, det er rigtig ærgerligt, at ordføreren ikke har læst den betænkning, som Det Konservative Folkeparti har afgivet sammen med Dansk Folkeparti, hvor vi faktisk fremhæver nogle af de svar, der er kommet om det her med datakodning. Vi synes, det er godt, at man koder videre, når det kommer som en indstilling fra det faglige selskab, og at der skal indgås nogle aftaler om, hvordan man implementerer det, nogle aftaler med lægerne. Det synes vi faktisk er rigtig godt.

Det, vi blot peger på, er: Lad os huske de udenlandske erfaringer, der er i forhold til kodning. Det vil ikke være godt, hvis vi begynder at få en dataregistrering, der bliver udvandet, fordi man laver en registrering præcis af den enkelte læge. Der synes vi bare man skal lære af de erfaringer, man har fra udlandet.

Tak. Fru Sophie Hæstorp Andersen.

Jamen jeg kender godt erfaringerne fra udlandet, og et lignende belønningssystem lavede de jo også på de engelske hospitaler, hvor det så bare var i modsat retning, altså at hvis man lavede fejl, blev man trukket i budgettet og andre ting. Og det er da klart, at vi skal være bekymret over de erfaringer, men det er jo ikke ensbetydende med, at vi i Danmark skal til at udveksle data og give penge til lægen, alt efter om dataene er gode eller dårlige. De skal bruges til at have en dialog om, hvordan man kan få en bedre og mere ensartet kvalitet i det, de laver ude i almen praksis hos de praktiserende læger.

Så vil jeg egentlig bare afslutningsvis gerne have den konservative ordfører til at bekræfte, når man står i så lang tid og taler brændende om, hvad regionerne kunne finde på at lave af udbud, den dag der er et ledigt ydernummer, at det vel egentlig kun er interessant, hvis lægerne rent faktisk gør alvor af deres trussel om at indlevere deres ydernummer. For hvis man ikke gør det, har vi i dagens Danmark stadig væk praktiserende læger, som ejer deres praksis, og det kan ingen lave om på. Det er kun, hvis lægerne gør alvor af deres trusler, hvad jeg bestemt ikke håber at de gør. Det ville være meget ærgerligt for patienterne.

Tak. Fru Benedikte Kiær.

Der vil jeg lige sige til det der med dataregistrering, at man lige skulle tage og læse det, vi har skrevet i betænkningen, hvor vi faktisk kvitterer for, at man selvfølgelig, når man skal lave yderligere kodning, skal have en dialog med det faglige selskab. For vi har også en interesse i, at de data, der bliver frembragt, og de data, vi forlanger, for det første skal give mening og for det andet skal være med til at skabe en større kvalitet i almen praksis. Det er vi fuldstændig enige i, og det er jo sådan set også det, der fremgår meget klart af vores betænkning – også af det ændringsforslag, vi har stillet.

Nu håber jeg ikke, det kommer så vidt, at vi får kaos fra den 1. september – det håber jeg virkelig ikke. Og det tror jeg ikke at der er nogen her der på nogen som helst måde håber. Jeg kan blot frygte det, hvis man ikke først skal høre, om der er en praktiserende læge, der vil overtage et ydernummer, men at man kan gå direkte over til udbud, eller at man kan gøre nogle andre ting. Det ville jeg synes var ærgerligt, for det er en udvanding af almen praksis, som vi kender den i dag med familielægeinstitutionen.

Tak for det. Så er det hr. Jonas Dahl, Socialistisk Folkeparti, værsgo.

Jeg forstår ikke helt, hvad det er, De Konservative er så utilfredse med her, for det, der sådan set er hovedbudskabet i det her og hovedproblemstillingen, er jo det, som fru Benedikte Kiær nu nærmest antyder, nemlig at det skulle være honorarerne, der kommer til at følge dataoplysningerne. Det er sådan set ikke det, der er tilfældet, og det fremgår også af lovforslaget.

Det, der er det centrale her, er jo, at vi netop til gavn for patienterne får en udveksling af data, således at lægerne nu bliver forpligtet til rent faktisk at bidrage til sundhedsaftalerne og til også at bidrage med den dataudveksling. Så jeg forstår sådan set ikke helt, hvad det er, De Konservative har så forfærdelig meget imod, ud over at de bare vil være imod noget.

Tak. Fru Benedikte Kiær.

Jeg synes virkelig, hr. Jonas Dahl skal læse betænkningen og det ændringsforslag, vi har stillet. Så vil hr. Jonas Dahl finde ud af, at vi intet har imod data, intet har mod registreringer, intet har imod kodning. Vi ønsker blot, at det skal skabe en højere kvalitet – ligesom alle mulige andre her i salen. Der er vel ingen af os, der ønsker registreringer og kodninger, uden at det skaber højere kvalitet. Vi ønsker, at tiden i stedet for skal bruges på borgerne. Vi er fuldstændig enige, så jeg forstår ikke hr. Jonas Dahls anke mod det her, for det eneste, vi blot påpeger, er, at det ikke skal kunne bruges til at jagte den enkelte læge. Det er det eneste, vi påpeger. Vi vil bare gerne have, at data bruges til at hæve kvaliteten, og det er jo det, vi egentlig gerne alle sammen vil.

Tak. Hr. Jonas Dahl.

Jeg tror ikke, vi bliver uenige om, at vi gerne vil hæve kvaliteten generelt i sundhedsvæsenet. Det synes jeg sådan set også at regeringens initiativer rimelig bredt viser.

Men det, ordføreren var inde på tidligere, var netop koblingen mellem honorarer og data, og det passer jo simpelt hen ikke. Det helt afgørende har været netop f.eks. i sundhedsaftalerne at sikre, at lægerne ikke bare kan sige, at der vil de i øvrigt ikke være med til at lege. Der skal lægerne også være forpligtede til rent faktisk at indgå i det i forhold til sundhedsaftalen. Det er jo et af de elementer, der ligger i det her.

Men jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre: Hvad er så De Konservatives løsningsforslag? Nu har der jo været en konflikt – det er vi fuldstændig enige om. Jeg havde også håbet og ønsket, og det tror jeg at vi alle havde, at man kunne have løst det regionerne og PLO imellem. Men nu står vi jo så i en situation, hvor PLO – og det har så været fremme de seneste dage, og det har i øvrigt også fremgået, når man har holdt møder med dem – bare gerne vil have nogle flere penge. Er det det, De Konservative vil give dem?

Benedikte Kiær.

Jeg vil virkelig anbefale hr. Jonas Dahl at læse det, så han kan se, at det blot er en lille præcisering i forhold til data og kodning. Så vil hr. Jonas Dahl nok se, at der ikke er den store forskel.

Ja, vi ønsker også at hæve kvaliteten, men så forstår jeg bare ikke, hvorfor hr. Jonas Dahl synes, det er helt o.k., at der ikke stilles de samme kvalitetsmæssige krav, men at der kun er krav om en vis ensartethed i kvaliteten, uanset om det er almen praksis, som vi kender det i dag med familielægeinstitutionen, eller om det er de kommende udbudsklinikker og regionsklinikker, for der har ministeren jo meget klart svaret, at det vil hun ikke blande sig i, altså om det skal være den samme kvalitet med speciallægeuddannelse i almen medicin. Det må de selv finde ud af, blot der er én speciallæge i almen medicin i de fremtidige udbudsklinikker og regionsklinikker.

Tak til ordføreren. Er der flere, der ønsker at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen sluttet, og vi går til afstemning.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 1 og 2, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Så stemmes der om ændringsforslag nr. 3 af et mindretal (DF og KF).

[For stemte 17 (DF og KF), imod stemte 86 (V, S, RV, SF og EL), hverken for eller imod stemte 5 (LA)].

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 4 af et mindretal (DF og KF).

[For stemte 16 (DF og KF), imod stemte 85 (V, S, RV, SF og EL), hverken for eller imod stemte 5 (LA)].

Ændringsforslaget er forkastet.

Herefter er ændringsforslag nr. 5, stillet af det samme mindretal, bortfaldet.

Så stemmes der om ændringsforslag nr. 6 af et mindretal (DF og KF).

[For stemte 17 (DF og KF), imod stemte 87 (V, S, RV, SF og EL), hverken for eller imod stemte 5 (LA)].

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 7 af et mindretal (EL).

[For stemte 8 (EL), imod stemte 99 (V, S, DF, RV, SF, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0].

Ændringsforslaget er forkastet.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 8 af et mindretal (DF og KF).

For stemte 17 (DF og KF), imod stemte 87 (V, S, RV, SF og EL), hverken for eller imod stemte 5 (LA).

Ændringsforslaget er forkastet.

Så stemmes der om ændringsforslag nr. 9 af et mindretal (DF og KF).

For stemte 17 (DF og KF), imod stemte 88 (V, S, RV, SF og EL), hverken for eller imod stemte 5 (LA).

Ændringsforslaget er forkastet.

Ønskes afstemning om ændringsforslag nr. 10 og 11, tiltrådt af udvalget?

De er vedtaget.

Så stemmes der om ændringsforslag nr. 12 af et mindretal (DF og KF), og der kan stemmes.

For stemte 16 (DF og KF), imod stemte 88 (V, S, RV, SF og EL), hverken for eller imod stemte 5 (LA).

Ændringsforslaget er forkastet.

Jeg foreslår, at lovforslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.