L 225 - 2012-13 - Bilag 23: Henvendelse af 17/6-13 fra Danske Handicaporganisationers (DH)

I forlængelse af Danske Handicaporganisationers (DH) foretræde for Udvalget forForskning, Innovation og Videregående Uddannelser d. 11. juni 2013, vil jeg med dennehenvendelse gøre Udvalget opmærksom på vores store bekymring for, at SU-reformen i denforeslåede form (Lovforslag nr. L 225 og L 226) bliver et alvorligt tilbageslag for personermed handicap.For unge mennesker er uddannelse den bedste vej til fremtidig selvforsørgelse og aktivdeltagelse på arbejdsmarkedet. Det gælder også for personer med handicap. Der er heldigvisbred opbakning til, at børn med handicap/særlige behov skal inkluderes i grundskolen. Hvisde samme børn efterfølgende skal kunne fortsætte på ungdomsuddannelser og senere påvideregående uddannelser, kræver det også her nogle inkluderende rammer inden for detalmindelige uddannelsessystem, der blandt andet er fleksible, således at der kan tages denødvendige, individuelle hensyn. Samtidigt skal både selve indholdet og forløbet iuddannelsen være så normalt som muligt, da det i høj grad er det, virksomhederneefterspørger. Når jeg derfor taler for nogle mere fleksible rammer for personer medhandicap, drejer det sig i høj grad om behovet for at kunne studere på ”nedsat tid”, påsamme måde, som arbejdsmarkedet giver mulighed for at ansætte personer med handicap påsærlige vilkår, fx ved at kunne gennemføre studiet med fx 20 i stedet for 30 ECTS-point pr.semester. Det mener jeg er helt oplagt, at en ny reform af SU-systemet tager højde for.Desværre går det i den stik modsatte retning, idet rammerne på de videregåendeuddannelser, med de fremlagte lovforslag, vil blive mere rigide i stedet for fleksible. Detskyldes især kravet om fremdrift på studiet (obligatorisk gennemførelse af fag og prøversvarende til 60 ECTS-point årligt), som vil gøre det vanskeligere for personer med handicapat tage en uddannelse. For der gives ikke mulighed for undtagelse eller dispensation frareglerne, hvis den studerende som følge af sit handicap ikke kan gennemføre studiet pånormeret tid. Så hvis den studerende ikke kan leve op til disse krav – og enten dumper eneksamen eller undlader at gå op (hvilket tæller som et brugt forsøg), vil konsekvensen være,at vedkommende bliver udmeldt studiet.I 2004 blev handicaptillægget til SU indført. Formålet med dette var, som MortenØstergaard rigtigt skriver i sit svar på spørgsmål 4, om henvendelsen fra SupayoPasbo(Lovforslag nr. L 225 – bilag 5):”Formålet med at indføre handicaptillægget på devideregående uddannelser var at afskaffe det såkaldt dobbelte optag og dermed ligestillestuderende med handicap med andre studerende med hensyn til frit valg af uddannelse. Detdobbelte optag bruges som betegnelse for den situation, hvor man både skal optages på enDH’s medlemsorganisationer: ADHD-foreningen • Astma-Allergi Danmark • Danmarks Bløderforening • Danmarks Psoriasis Forening • Dansk Blindesamfund • Danske DøvblindesFællesrepræsentation • Dansk Epilepsiforening • Dansk Fibromyalgi-Forening • Dansk Handicap Forbund • Dansk Landsforening for Laryngectomerede - Strubeløse • Danske DøvesLandsforbund • Diabetesforeningen • Foreningen af Stammere i Danmark • Gigtforeningen • HjerneSagen • Hjerneskadeforeningen • Høreforeningen • Landsforeningen Autisme• Landsforeningen LEV • Landsforeningen Sind • Landsforeningen til Bekæmpelse af Cystisk Fibrose • LungePatient.dk • Muskelsvindfonden • Nyreforeningen • Ordblinde/Dysleksiforeningen i Danmark • Osteoporoseforeningen • Parkinsonforeningen • PTU - Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede • Sammenslutningen af Unge MedHandicap • Scleroseforeningen • Spastikerforeningen • Stomiforeningen COPA

uddannelseog samtidiggodkendesaf enkommunetil støtteefterrevalideringsbestemmelserne. Kommunen skal blandt andet vurdere, at den pågældendeuddannelse er den hurtigste vej til selvforsørgelse”.DH mener, at afskaffelsen af det dobbelte optag var et meget positivt skridt, der bidrog til enstørre grad af normalisering af studerende med handicap i uddannelsessystemet. Derforundrer og ærgrer det os også, at Morten Østergaard samtidigt i adskillige andresammenhænge, fx som svar på spørgsmål nr. 3 (Lovforslag nr. L 225 bilag 3) vedr. DH’shenvendelse (jf. L 225 – bilag 2), netop henviser studerende med handicap tilrevalideringssystemet i de tilfælde, hvor de som følge af deres handicap ikke er i stand til atgennemføre en uddannelse på normeret tid. I forbindelse med godkendelse af etrevalideringsforløb, indgår socioøkonomiske og uddannelsesmæssige forhold, ligesom ogsåefterfølgende beskæftigelsesmuligheder indgår i kommunens vurdering. Lovgivningen erher for stram og derved er vi tilbage ved et system med dobbelt optag for studerende medhandicap, der således både skal kvalificere sig til optagelse på almindelig vis og dernæstoverbevise den kommunale sagsbehandler om at godkende et uddannelsesønske som etrevalideringsforløb. Det er stik imod intentionerne med indførelsen af handicaptillægget ogjeg finder det stigmatiserende og uværdigt. Jeg har meget svært ved at forstå, hvordan detgiver mening.Jeg vil gerne slå fast, at jeg selvfølgelig ikke mener, at dette skal gælde alle studerende medhandicap. Langt de fleste er i stand til at gennemføre på normeret tid. Så ud af de over godt200.000 studerende, der modtager SU på videregående uddannelser, vil det være en megetlille procentdel, der vil have behov for mere fleksible rammer, eventuelt i kombination medtildelingen af et handicaptillæg. Det er muligt at afgøre ift. den enkelte studerende. Mitbedste bud vil være, at det vil dreje sig om 6000-8000 personer, hvilket udgør ca. 3 pct. afde studerende på videregående uddannelser.Og det bedste er, at det ikke kommer til at koste mere. Tvært imod vil det være en godsamfundsøkonomisk investering i et godt arbejdsliv og selvforsørgelse, hvis man giverdenne gruppe studerende mulighed for at gennemføre en uddannelse på mere fleksiblevilkår men inden for rammerne af SU-systemet. Ydelsen som studerende på revalidering vilvære højere en SU’en. Og hvis en person med handicap bliver udmeldt af studiet på grundaf for langsom gennemførelse, vil vedkommende formodentlig overgå til kontanthjælp, somogså er højere end SU (kr. 10.300 for udeboende over 25 år). Spørgsmålet er, om det ersamfundsøkonomisk fornuftige, gode eller værdige alternativer?