L 225 - 2012-13 - Bilag 19: Henvendelse af 12/6-2013 fra FSR

Ændring af universitetsloven medfører uheldige konsekvenser forkandidatstuderende i revisorbranchenKære Udvalg.Den danske revisorbranche har igennem en lang årrække haft mange ungestuderende ansat i job i en revisionsvirksomhed samtidigt med, at degennemfører en kandidatuddannelse (cand.merc.aud.). En model som harfungeret i mange år, og som her sikrer, at der altid vil være et kvalificeret udbudaf godkendte revisorer til at revidere virksomhedernes regnskaber. Den modelrisikerer nu at blive stoppet med SU-reformen.FSR – danske revisorer støtter hensigten med reformen og er enig i desamfundsmæssige gevinster ved, at de studerende kommer endnu hurtigere udpå arbejdsmarkedet. Sammenlagt optagers mellem 500-600 studerende sig tilcand.merc.aud på landsplan. Der er ikke eksakt opgørelse for, hvor mange der eransat i revisionsvirksomhederne, men det antages at være ca. halvdelen.De kandidater, vi her taler om, har typisk en baggrund som HD eller HA og eraltså allerede i job, når de påbegynder kandidatforløbet. En del af defærdiguddannede kandidater ønsker efterfølgende at blive godkendt revisor.Derfor skal de opnå minimum 3 års praksisarbejde i et godkendt revisionsfirma,inden de kan gå til revisoreksamen. De studerende modtager heller ikke SU, dade jo har et job i en revisionsvirksomhed. Der vil derfor heller ikke være nogenomkostninger for staten ved at foretage en målrettet ændring af lovforslaget tilgavn for de studerende, der er ansat i revisorbranchen.Den konkrete problemstilling i lovforslaget er, at det ikke længere skal væremuligt for bachelor- og kandidatstuderende at framelde sig eksamener, og derstilles krav om, at de studerende gennem hele studieforløbet skal være tilmeldtfag, der giver 60 ECTS-point hvert år. De kandidatstuderende, der harerhvervsarbejde i en revisionsvirksomhed sideløbende med studiet, gennemfører– af gode grunde - ikke studiet på den normerede tid på to år, og de vil såkomme i klemme med de nye regler.

Forslaget har – i sin nuværende form – to uheldige konsekvenser:For det første risikerer man, at SU-reformen får den modsatte virkning ift. denmodernisering af revisoruddannelsen, som et bredt flertal i Folketinget netop harvedtaget (21. maj 2013/L126). I dag er en færdiguddannet statsautoriseretrevisor typisk 34 år. Det er ikke hensigtsmæssigt. Derfor har man i den netopgennemførte modernisering af revisorloven åbnet mulighed for, at de studerendekan tage en større del af deres obligatoriske praksisarbejde, mens de læsercand.merc.aud. En revisorkandidat skal have tre års praktisk erfaring, førkandidaten kan gå til revisoreksamen. I dag kan kandidaterne tage et årsammen med cand.merc.aud.’en. Moderniseringen hæver det til to år, således atman kan komme et år hurtigere frem til revisoreksamen og dermed reduceregennemsnittet for en færdiguddannet revisor. Med ændringen afuniversitetsloven bliver det meget svært at udnytte den mulighed for at blivehurtigere færdig, hvis det ikke er muligt at kombinere studie og arbejde, ogderved går man glip af et af hovedformålene med at modernisererevisoruddannelsen.En anden væsentlig konsekvens af lovforslaget kan være, at der fremover bliverfærre cand.merc.aud-uddannede, og at det bliver sværere at uddannetilstrækkelig mange revisorer til at løfte revisorernes vigtige samfundsopgavesom offentlighedens tillidsrepræsentant. I moderniseringen afrevisoruddannelsen har man netop understreget og gjort det til et krav, at manfremover kun kan blive godkendt revisor, hvis man har en kandidateksamen.Tidligere kunne man fx blive registreret revisor uden at tage en fuldcand.merc.aud. Det sker naturligt nok for yderligere at styrke det faglige niveau.Det kan ikke siges præcist, hvor mange færre studerende, der bliver uddannetfremadrettet. Men bliver cand.merc.aud-uddannelsen ændret til endeltidsuddannelse følger der endnu flere omkostninger til destuderende/virksomhederne, fordi der er krav om brugerbetaling.I forbindelse med moderniseringen af revisoruddannelsen er der ligeledesenighed på tværs af alle de, som har bidraget til at arbejdet, at vi ikke skalslække på kravet om praktisk erfaring. Praktikken er afgørende for at opbyggede faglige og menneskelige færdigheder, som et revisorhåndværk kræver. Netopsamspillet mellem teori og praksis er afgørende for, at de færdiguddannederevisorer kvalificeret kan håndtere den stigende kompleksitet i revisionsopgaven,som følger i kølvandet på en hverdag i virksomhederne med store datamængder,mange transaktioner og et stadig mere omfattende regelsæt, somvirksomhederne skal overholde.Vi har i vores høringssvar til lovforslaget fremført flere konkrete forslag tilændringer af loven. Et løsningsforslag er målrettet at give dispensation tilstud.merc.aud eller revisorkandidater, der ikke modtager SU evt. kombineretmed et krav om erhvervsarbejde, således at de ikke omfattes af ændringen iloven. Alternativt kan man vælge at give en dispensation vedrørende fritagelsefor kravet om at være tilmeldt fag, der giver 60 ECTS-point hvert år og får

Bilag 1: Baggrund for forslag om ændringerUddannelsen til statsautoriseret revisor er en krævende uddannelse, hvor kun dedygtigste revisortalenter kommer igennem hele forløbet. Revisoruddannelsen ernetop i disse dage ved at blive moderniseret, så gennemsnitsalderen for enstatsautoriseret revisor bliver lavere og beståelsesprocenten bliver højere, udenat der slækkes på den faglige kvalitet.Den teoretiske del af uddannelsen til statsautoriseret revisor er cand.merc.aud.,og den omfattes som alle andre kandidatuddannelser af lovforslaget.I revisorbranchen er det sædvanligt, at revisortrainees / revisorelever hele vejenigennem deres ansættelsesforløb tager den teoretiske uddannelse som etsideløbende forløb, således at praktisk erhvervserfaring sker sideløbende medden teoretiske læring.Et krav om ikke at kunne framelde sig eksamen ødelægger fleksibiliteten for decand.merc.aud.-studerende og vil lægge hindringer i vejen for kandidaternesuddannelsesvej og giver problemer i revisorbranchen med at udvikle ellersdygtige unge mennesker.Universiteterne har med hjemmel i Bekendtgørelse om bachelor- ogkandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) fastsatregler for, at cand.merc.aud.-uddannelsen skal være afsluttet senest fire ellerfem år efter uddannelsen er påbegyndt eller har krav om studieaktivitet. Disseregler gør, at der sikres netop det, som er formålet med lovforslaget, at de

kandidatstuderende er studieaktive.Ved at kræve at de er tilmeldt fag og eksamen uden mulighed for frameldingsvækkes denne mulighed betragteligt, uden at det giver bedre studerende,tværtimod.Af ændringsforslag kan overvejes:Lovforslagets pkt. 4 vedrørende § 8 udvides med et nyt stk. 3, hvoraf detfremgår, at studerende, der ikke modtager SU, ikke er omfattet af stk. 2vedrørende framelding af prøver. Stk. 3 i lovforslaget ændres til stk. 4.Lovforslaget pkt. 4 vedrørende § 8, stk. 2 tilføjes, at universiteterne kan givedispensation for framelding til prøver, udover de muligheder der fremgår afbemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser, hvoraf det fremgår, atkun usædvanlige forhold såsom dokumenteret sygdom, eliteidrætsudøvereskonkurrencedeltagelser eller andre tilsvarende forhold kan udløse endispensation. Således kan det også fremgå, at dokumenteret studierelevanterhvervsarbejde kan udløse en dispensation eventuelt i tilknytning til, at denstuderende ikke må modtage SU.Alternativt kan man vælge at give en målrettet dispensation til stud.merc.audeller revisorkandidater, der ikke modtager SU og har erhvervsarbejde.Side 4